UGE 4
18. juni
Tre uger gamle er hvalpene i dag, så det må være passende med en vejning. Alle var udsøgt tilfredse med vejekurven - sad stille og lod sig både veje og fotografere. Som det kan ses på nogle af billederne, tages der fint på i vægt - mellem 533 gram (Caisa) og 684 gram (Cæsar) siden sidste vejning for en uge siden.
Som det kan ses på andre af billederne, begynder hvalpene nu at bruge Lina som andet end mælkebar. Hun så en lille smule træt ud, da Celina ville lege, mens resten af flokken fik frokost. Det er ikke bare lige at sørge for mad til 15-16 kilo børn. I går fik de da også igen lidt supplerende - hvalpefoder blendet med hvalpemodermælkserstatning. Nogle labbede det i sig, andre jokkede rundt i det :o) Lina stod på sidelinien og ventede på, at hun kunne få resterne. Lina elsker andres mad! Hun spiser gerne Kelas, der er alm. voksenfoder - selv om Lina altså skal have hvalpefoder, når hun ammer. Når vi har blendet hvalpefoder til Lina, for at få hende til at spise det rigtige, vrænger hun på næsen. Blender vi derimod hvalpefoder til børnene, er det SÅ lækkert?

Chili - 2147 gram

Charlie - 2037 gram

Chivas - 2330 gram

Cenja - 1945 gram

Celia - 2010 gram

Cæsar - 2234 gram

Caisa 2078 gram

Celina - 1940 gram
senere den 18.
Så blev det igen tid til at åbne hvalpekassen. De lyse drenge styrtede ud, som de har gjort de andre dage. Celina og Chili var med på en opdager. Cæsar og Cenja valgte at blive i kassen. Caisa og Celia blev først i kassen, men gik så også lidt på opdagelse - indtil Lina kom for at tjekke - gik op i kassen og bød på lidt eftermiddagsmad. DET ville de to piger ikke gå glip af. De næste par nætter vil vi nok fortsat have hvalpene i kassen.
Nu har Henrik lavet indhegning, så de små kan have åben kasse om dagen. I weekenden vil vi også åbne køkkenterrasse-
døren (der er indenfor indhegningen), hvis vejret er varmt.
19. juni
Hvis man vil have hvalpe i huset, er én ting et must: En vaskemaskine! Hvalpetæpper, håndklæder og viskestykker bruges i lange baner.
Vi har nu flyttet Linas seng ud af kravlegården. Hun kan nemlig ikke helt beslutte sig til, hvor hun vil give børnene mad - i sin seng eller i kassen. For at fritage hende for at spekulere over den slags, har vi altså flyttet sengen. Der er nemlig ikke SÅ god plads i den til både hende og alle børnene.
Sidst på eftermiddagen i går fik de små igen blendet hvalpefoder med modermælkserstatning. Det kan de RIGTIG godt lide.
Det er sjovt at se, hvor modige hvalpene er. Alle tør nu godt gå ud og ind af kassen. Nogle vil stadig helst sove i kassen, mens andre lige så gerne sover på gulvet i kravlegården. Ønsker vi ikke at vække børnene, når vi går i køkkenet, skal vi absolut ikke larme for meget. Gør vi det, kommer nogle fluks på benene og vil snakke. Andre sover roligt videre, men knurrer gerne lidt i halvsøvne, hvis deres søskende jokker på dem.
- Og nu må jeg hellere se at få uploadet. Vi venter besøg af Heidi, Bo, Marie og Magnus, der skal have en af pigerne.
Måske kommer der et par billeder senere - af negleklipning. Prøv lige at regne ud, hvor mange hvalpenegle, der skal klippes :o)

Nu er mælken drukket. Snart kan Lina få resterne.

Rent hvalpetæppe - jubiii - så skal der tisses :o)

Hvalpedøren har fået løber.


Lille Celia stiller sig i positur

Caisa skal på opdagelse.
senere lørdag
Så har vi haft endnu et hyggeligt besøg af en kommende hvalpefamilie. Heidi, Bo, Marie og Magnus havde ikke bare godbidder med til de store - men også legetøj med til de små. Det var dejligt at se Kela turde tage imod en hundekiks fra Marie. Kela har jo være noooooget utryg ved mennesker under cirka 1½ meter :o) Efter besøget kørte jeg til dyrehandleren for at købe dåsemad til Lina og en ny hvalpenegleklipper. Vi har forlist den gamle. Jeg fandt også liiiiige en hyggeseng til de små, jeg bare MÅTTE købe. Den er grim, men de holder af den :o)
Det gik fantastisk fint at få klippet de 144 negle (ulvekløer incl.). Kun et par af hvalpene (ingen navne nævnes) brokkede sig lidt - men dog ikke så meget, at det var nødvendigt med pause i klipningen. Da vi kun manglede Celina, kom moderen med mælk. Hmm. Så klippede jeg Celinas kløer på bagpoterne, mens hun spiste. Da hun var mæt, klarede vi resten.

Charlie

Caisa

Cenja

Chili

Cæsar

Celia

Chivas

Celina
- Og så må jeg lige have noget meget, meget glædeligt med: Vi fik en mail fra Søs og Tonni med billeder af dejlige Akema og Aiko samt ord om, at disse to har gennemført et halvmarathon. Jeg måtte selvfølgelig lige ringe for at høre, hvordan det går. Det går GODT.Aiko skal ikke flytte mere, medmindre et eller andet går helt galt, hvad intet tyder på, at det vil gøre. Hold da op, hvor er vi glade for, at Søs og Tonni havde mulighed for - og ville tage Aiko - og har besluttet sig for at beholde ham på trods af "balladen" for nogle måneder siden. Igen og igen hører vi, at han er en vidunderlig hund - kærlig, charmerende, hvilende i sig selv og med fuld fart på :o)

Akema med halvmarathonmedalje.
Hun gider vist ikke posere :o)

Aiko med halvmarathonmedalje.
Han gider vist heller ikke posere :o)
20. juni
I går præsenterede vi hvalpene for den officielle hvalpemadskål. Den er god, fordi alle otte kan stå omkring den, hvis de stuver sig lidt sammen :o)
Nogle af hvalpene holdt sig ikke til at drikke mælken, men guflede også noget af det blendede hvalpemad i sig. Efterfølgende spiste Lina resten.
Der bruges nu rigtig mange aviser. Vi er faktisk tæt på at løbe tør. Ups. Henrik har lovet at skaffe nogle flere, fordi han faktisk sagde - hmmm - at vi havde riiiigeligt. Man kan gerne glemme, hvor mange, der er nødvendige - især i denne periode, hvor hvalpene ikke er i haven hele dagen. I dag prøvede nogle af dem dog at komme ud. Vi åbnede køkkenterras-
sedøren. Først ude var selvfølgelig den lille Charlie. Frejdigt spadserede han ud på fliserne, hvorefter han gik rundt og råbte højt om et eller andet. Vi håber, vejret snart bli'r bedre, så de små kan komme på (tørt og lunt) græs.

I dag har vi haft besøg af Birgit og Helle, der skal have en hanhvalp, plus Birgits bror, Flemming. Det var rigtig hyggeligt, og Lina og Kela blev forkælede. Birgit lærte fluks Charlie og Chivas at gi' pote :o)

Til Marie og Magnus: Som I kan se, er hvalpene rigtig glade for den tøjhund, I havde med til dem :o)

Den er god både til at lege med og til at sove på.

Køkkenterrassedøren åbnes for første gang.
Senere søndag
Henrik har nu klippet en film. Hvis du vil se den - klik HER for at komme til filmsiden.
- Og så blev døren åbnet igen, fordi solen skinnede så dejligt på terrassen. Cæsar var først ude - og sådan set ude som den eneste, indtil Kela kom forbi. Hun fik næsten alle ud og blev faktisk lidt forvirret over mylderet, så hun smuttede tilbage til haven, hvor Lina var i gang med at fortælle et par forbipasserende mennesker om, at de IKKE skulle overveje at nærme sig HENDES børn. Så skyndte hvalpene sig ind igen, når nu den interessante storesøster var gået.
21. juni
I dag har Rikke (Linas opdrætter) været på besøg sammen med en menneskemor til en af Linas søstre. Super hyggeligt - og sjovt at se Rikke tjekke pigerne - ører, halesætning og hovedform især. Rikke roste hele kuldet - og fandt tre, hun vil kigge nærmere på :o) C-kuldsfamilierne må liiige have tålmodighed til den 1. juli, hvor børnene vil få en lille mentalitets-
test, så vi kan finde de helt rigtige hvalpe til de helt rigtige familier.

Dagens supplerende måltid blev serveret udendørs. Der blev guflet til adskillige medaljer - også af det blendede hvalpefoder. Lina lå på sidelinien og ventede på at få resterne. I formiddags var hun IGEN uvorn. Jeg havde købt brød og skiveskåret ost til hvalpebesøget. Lina er VILD med ost - så imens vi mennesker kiggede på hvalpe, huggede hun pakken med ost og tømte den.  

- og ovenover hvalpene, sidder Sulejma og kigger

Chili og Charlie vil hellere have mors mad.

Egentlig er det ikke meningen, at man skal SIDDE i foderskålen.

"Hej, søde mor"

I vores øjne: smukke, smukke Lina :o)
Snart vil dette bed nok også være syet om til hundebed.
22. juni
Hvalpene synes, det er rigtig spændende, når terrassedøren åbnes. Dermed ikke være sagt, at de partout skal ud - men det er så sjovt at sidde i døråbningen og lege :o)
I dag skinner solen dejligt, så vi har ladet hvalpene prøve at komme på græs for første gang. Med dem er selvfølgelig et trygt og kendt hvalpetæppe samt et par hundesenge.
Som forventet var Charlie den første til at afprøve dette nye. Cæsar valgte at lege mr. Livingstone og udforske hundebedet. Caisa, Celia og Chili skulle også lige mærke det grønne, og Chivas gav sig til at bide i en plante ved hegnet. Cenja og Celina valgte at kigge på alt det nye fra Linas hundeseng - og så overveje i ro og mag, om det liiiiige var noget :o)


Cæsar på opdagelse i det grønne.




senere tirsdag
Så lykkedes det Henrik at finde "et halvt telt" til hvalpene. Dette giver både tryghed, ly for blæsten og skygge for solen. Vi købte det sidste år i Hvide Sande for at have skygge til Lina og Kela, når vi var ved stranden.
I skal liiiige have lidt teltbilleder
23. juni
Da solen begyndte at varme ved 12-tiden kom de små på græs igen. De er meget glade for teltet - tumler rundt, leger og falder i søvn i det. Alle render nu også rundt på græsset. I skrivende stund har to lagt sig bag teltet. De foretrækker nok lidt kølighed. Jeg har fået gjort rent i "kravlegården" og nyder at se de små tisse i græsset :o) Det er i øvrigt også den vigtigste renlighedstræning - at de vænner sig til at tisse og pølse udendørs, så I, der skal have C-banden, kan få, stort set, renlige hvalpe med hjem om en god månedstid.
I dag har jeg fået lavet en aftale med en dyrlæge om at HD- (hofteledsdysplasi) og AD (albueledsdysplasi) tjekke fem af Linas børn fra A- og B-kuld samt undersøge dem for Patella (løse knæled). Det er så uendelig vigtigt at få tjekket så mange hunde som muligt, så vi fastholder at have en sund race - har oplysninger, så vi kan undlade at avle på hunde, hvis linier fx har mange dårlige hofter. Samtidig er det jo også OK at finde en god pris :o) Normalpris er et sted mellem 2400 og 2700 kr. for ovenstående undersøgelse. Frihedens Dyreklinik i Hvidovre tager cirka 1300 kr. når vi kommer med fem hunde. Det bliver en spændende og hyggelig formiddag - den 7. juli :o)
- Og så skulle jeg sådan set have været til Jylland i morgen - bestyrelsesmøde og udstilling. Men da Henrik er på arbejde til sent begge dage, har jeg besluttet at blive hjemme for at passe hvalpe.
24. juni
Her kommer lige lidt "morgenbilleder" taget i går.
Kela er stadig meget interesseret i sine små søskende, omend hun også er lidt forvirret over deres ageren. Hun står helt stille og undrende, når en begynder at bide i hende :o) Kommer der for mange hen til hende, skynder hun sig væk.
Senere vil jeg prøve at få billeder af hver enkelt hvalp, når de er kommet på græs. Jeg afventer lige, at solen tørrer græsset.
senere torsdag
Oh, hvilket vidunderligt sommervejr - som for hvalpene betyder, at de ikke gider ligge i teltet men foretrækker køligheden på græsset BAG teltet.
I dag har vi præsenteret hvalpene for tørkost. Flere finder det vældig spændende og gufler løs - eller går rundt i det. I går præsenterede Lina sine børn for en griserullegodbid. Hun plejer at holde meget af disse, men får dem sjældent, fordi de feeeeder :o) Hun fik en i går - og gav den fluks til sine børn. De gad nu ikke ha' den.
- Og så lige en opfordring til at prutte med prisen hos dyrlægen: Pia (Beluca) ringede vedr. vores kollektive HD mv. tjek. Hun havde aftalt tid til et sådant i august hos sin dyrlæge - til en noget andet pris end de 13-1400 kr. Nu ringede hun så til dyrlægen (efter at have hørt prisen for fem hunde hos Frihedens ....) - og vupti kunne hendes egen dyrlæge OGSÅ tilbyde HD- plus AD-fotografering samt Patellaundersøgelse til 1400 kr.
- Og så lykkedes det mig at få billeder af hver enkelt hvalp. Det er altid et skønt gedemarked :o) Jeg vil jo helst have rimelige billeder af dem alle - men nogle gider ikke sidde stille, nogle sætter sig bag hinanden, når jeg skal fotografere - og så kan jeg pludseligt kludre i hvem det nu var, jeg tog billeder af. Lad det lige være sagt: Alle er aldeles vidunderlige, smukke og dejlige - uanset billedkvalitet :o) Nogle er faktisk også, ganske som mennesker, mere fotogene end andre. Lina var fx ikke synderligt fotogen som hvalp. Det blev hun - synes jeg :o) 

Charlie

Celina

Caisa

Cæsar

Cenja

Chivas

Celia

Chili

Caisa og Charlie på langfart.

Chivas og Celina ligner hinanden ret meget.
GÅ VIDERE TIL UGE 5
TILBAGE TIL FORSIDENHOP TIL HVALPE OG INFO