UGE 10, HVOR E-KULDET FLYTTER HJEMMEFRA
13. september
Dette er dagens første opdatering. Den kommer for lige at fortælle, at Henrik har klippet en "mor leger med børnene" film. Find den HER.
Hvis jeg tænkte, at vi aldrig mere vil se vores fantastiske syvlinger, ville det ikke være til at bære at sende dem afsted i disse dage. Sådan tænker jeg heldigvis ikke.
Vi havde egentlig planlagt en fælles skovtur i dag, men den er droppet. Der er så mange ting at gøre op til flytteriet, og vi har besluttet ikke at ville stresse. Henrik har i stedet haft Eddie med på skovtur sammen med Kela og Lina. Han klarede super fint at være næsten alene afsted - fulgte Kela, fulgte Lina og fulgte Henrik. Senere skal jeg på et par villavejsture. Egentlig er enkelthvalpeturene også vigtigere for prægningen end fællesture.
Henrik har fået ryddet lidt op i haven - fx smidt teltet ud, da det var lige lovlig hærget. Vi talte i går om at droppe teltet, men som Henrik sagde - hvalpene ELSKER at nedlægge det :o) Så vi køber et nyt strandtelt, når vi skal til Hvide Sande i efterårsferien.
I morges var hvalpene oppe lidt over seks. Havedøren op, mad i skåle, tjekke om der er rigeligt med vand både inde og ude - og så lægge sig på sofaen under dynen og lytte. Jeg må have blundet en stund, for jeg hørte ikke, at hvalpene fandt en krimi på sofabordet og splittede den ad :o) Hvad jeg hørte var derimod en Lina der gøede - og det var ikke i haven, hun gøede, kunne jeg høre. Shit. På med noget tøj og så ud at kalde. Søøøde Lina var hoppet over hegnet, men stod da pænt og ventede på mig udenfor det, da jeg havde kaldt - med det mest uskyldige blik "jeg passer jo bare på børnebørnene". Hmmmm.
Enyas nye familie kommer klokken 16. Jeg håber, jeg kan lade være med at tude :o)

Enya og mormor
Senere torsdag
Nogle ting i livet er både dejlige og svære. Sådan var det og er det at sende en hvalp ud i verden. Dejligt at mærke Lailas og Brians glæde -  og engagementet i lille Enya. Svært at sige farvel - neeeeej - på gensyn heldigvis. Nu skifter Enya navn til Misha. Det må jeg lige huske :o) Kela undrede sig en lille smule over, at hendes datter tog afsted, men det var vist OK for hende.
Hvalpene har tumlet vildt i haven i dag, og det der med, at syvlingerne ikke beskærer planter holder ikke.
Nu vil jeg gå en villavejstur med Eiko. Jeg kan godt mærke, at vi manglede weekenden p.gr.af Tåsinge - og at Henrik har nogle lange arbejdsdage, så vi ikke helt har nået alt det, vi gerne ville nå. Det går nu nok. Afsted med mig :o)
Måskeee kommer der en lille opdatering senere - med syvlingernes farvelfilm.

Enya er flyttet hjemmefra i dag

Laila og Brian - og hjemme ventede
Luna og Maj spændt :o)

Eddie flytter i morgen

Eiko flytter i morgen

Eida flytter lørdag

Enzo flytter lørdag

Enrico flytter søndag

Elaika flytter søndag
Senere senere torsdag
Aftenstund på terrassen. Nu kun med seks hvalpe. Sjovt nok mangler der altid én, når vi vil tage fællesbilleder. I aften var det Enrico, der havde lagt sig under en stol på terrassen.
Det går fint, fint med lille Enya. Åh, så dejligt at høre. Jeg har fået skønne billeder af Enya - NEJ - af Misha :o) og Luna og Maj. Jeg vil prøve at få dem overført til computeren i morgen .
Her til aften fik Eiko en villavejstur. Det klarede han fint, omend han ikke var sådan vildt begejstret for selen og snoren. Desværre besluttede adskillige af vejenes hysteriske små bæster at gø, gø, gø og gø. Det måtte Eiko lige sætte sig lidt og tænke over :o) Kela var flink til at komme og fortælle ham, at han ikke skulle tage sig af larmen - så det gjorde han ikke. Næsten hjemme kom Sulejma os i møde, og Eiko fik lov til at snuse til hende i begge ender. DET var spændende, syntes han. Lidt senere kom Enzo med på en aftenskovtur. Han lagde ud med at sætte sig og undres - men SÅ skulle han ellers efter Kela i fuld fart. Enzo fik mødt tre papilloner (åh, hvor den race dog gør irriterende larmende), som han hilste hyggeligt på.
- Og så til farvelfilmen, som jo faktisk er grunden til denne sene opdatering. Find den HER.
14. september
Så er det slut med at fælde tårer over, at hvalpene flytter hjemmefra. Vil nogen være så venlige at afhente disse bøller straks :o) Her kommer jeg fredeligt og vil kæle og måske lige tage et par billeder af en samling allerkæreste små på Mount Kela. Så OVERFALDER de mig, og nu bløder jeg på næsen!!!! Der må da virkelig være grænser for glæde og begejstring .............. naaaarj, vel :o) Men det så er ikke det eneste. I går købte jeg vildt ind af præmier og så en ekstra ting til Enricos familie, fordi de har diverse af det, vi ellers lægger i hvalpepakken. Jeg vil ikke sige, hvad det er, men jeg vil sige, at den ikke er helt ubrugt længere. Hvalpene fik, på uransalig vis, fat i tingesten uden at jeg opdagede det. Nu er den våd og gnasket.
Det er godt nok et kedeligt vejr i dag. Igen og igen er jeg fantastisk glad for vores overdækkede terrasse, hvor hvalpene møfler rundt lige nu.
Der kommer en opdatering i aften, når Eiko og Eddie er draget ud i den store vide verden.
PS. Dette er et kuld med ret meget lyd på - ikke gø-lyd men alverdens grynt og "syngen", når de leger. Ret kært :o)

Eiko

Eddie

Eida

Enzo

Enrico

Elaika
Senere fredag
Først tusind tak for udsøgt forkælelse af os fra jer, der har hentet de tre første syvlinger. Vi er meget, meget rørte. Dernæst - puuuh det er altså svært at sende de små afsted. I dag magtede jeg ikke at holde gråd sådan heeeelt væk. Men hvor var det dejligt og hyggeligt at se jer alle syv i dag - igen at blive bekræftet i, at vi sender vores hvalpe afsted til fantastiske familier. Det var iøvrigt SÅ kært at opleve, at Lina og Kela skyndte sig hen for at trøste, da jeg kom tudende ind i stuen, efter at Eiko var taget afsted. Jeg eeeeeelsker de hunde :o)
Nu har Henrik og jeg siddet en stund på terrassen og snakket om .................................. syv vidunderlige små helt særlige vovser. Hvad ellers? He he.

Eiko

Anders, Lea og Lone

Eddie

Patrick, Kim, Betina og Alex
TUSIND TAK til Laila og Brian for ord og billeder om og af Misha (tidligere Enya), Maj og Luna. Det går så fint så fint i Mishas nye flok. Hun er tryg og har kun haft et enkelt tisseuheld - fordi det regnede så vældigt i dag. Åh hvor er det skønt at se de tre glade tøser :o)
15. september
Så blev det dagen, hvor Eida og Enzo skulle afsted. Det var ikke så slemt at farvelkramme Eida. Hun flytter jo kun få huse væk, så hende får jeg helt sikkert set en masse til. Det var sværere at sige farvel til Enzo, men forhåbentlig kan vi hilse på ham til vores jyske hvalpetræf i efterårsferien. Jeg er sikker på, at begge disse to små også får det fantastisk godt i deres nye familier.
Jeg har hørt fra Eddies familie. Han klarede hjemturen til Als super fint med kun et par små piv. Det går så godt så godt med ham. I nat var han ude at tisse ved fire-tiden. Han har ingen tisse/pølseuheld haft overhovedet. Meget dygtig lille fyr :o) Han er tryg og glad. DEJLIGT DEJLIGT at høre.
Gisela ringede en times tid efter hjemkomsten til Drosselvangen 5 for lige at fortælle, at Eida nu havde gennemtjekket det meste af huset og haven. Hun ER E-kuldets Columbuspige. Da Henrik liiiige nåede at få hende på en aleneskovtur i morges (i går regnede det for meget), skulle hun heller ikke bare følges med Lina og Kela - næh, Eida skulle da undersøge diverse buskads og så'n, hvilket resulterede i en god portion burrer.
Når Enrico og Elaika vågner, får de hver deres villavejstur.
I går aftes virkede det i øvrigt som om de fire tilbageblevne syntes, det var SÅ sjovt kun at være fire. De PISKEDE rundt i stue og køkken - drønede efter hinanden, fandt legetøj der skulle kæmpes om, kravlede under lænestolen og drønede videre. Henrik og jeg sad med stearinlys tændt på terrassen og kiggede ind på legepladsen - helt fantastisk skøn underholdning. Da batterierne var ved at løbe tør, fik vi hvalpene ud i mørket for at tisse. De går ikke alene i haven, når det er mørkt. Lidt i tolv faldt der ro over flokken, og de sov til lidt i syv - dvs. de har nok lige været vågne en enkelt gang for at tisse på aviserne i køkkenet og en enkelt har lavet en tissetår i stuen.
Det bliver helt underligt ikke at skulle lave daglige opdateringer efter i morgen. Dog vil jeg selvfølgelig opdatere med de ord og billeder, jeg forhåbentlig får fra E-hvalpene - og fra alle vores andre dejlige Catalejmashunde.

Eida er klar til at flytte hjemmefra

Gisela og Peter

Enzo er klar til at flytte hjemmefra

Casper og Lena
Senere lørdag
Åh så dejligt at få billeder. Tusind tak til Betina og Alex, som har sendt dem til os. Hvor kan man se, at den lille bøllehund har det så godt så godt på Als.
Elaika og Enrico synes, det har været en vældig spændende dag med gæster og så'n :o) De har nu fået hver deres villavejstur, og sjovt nok var Elaika den modigste. Hun gik frejdigt derudaf fra start - og behøvede ikke nødvendigvis at have Lina og/eller Kela i nærheden for at gå frisk afsted. Vel standsede hun lige op, når en bil kom larmende forbi, men det var sådan mest af nysgerrighed. Enrico var liiiidt mere forbeholden. Han skulle lige sidde lidt og kigge på verden, da han kom ud på fortovet. Herefter ville han gerne gå, men ville altså helst, at både Lina og Kela var med. Kela drøner gerne et stykke foran os, når vi går - og Lina går tilsvarende et stykke bag os. Hun skal snuse til ALT. Udenfor den trygge have har vores lille Columbusdreng altså et vist tryghedsbehov.

"kald det kærlighed" :o)
HELT vidunderligt billede, synes jeg. 

Eddie er så heldig at flytte sammen
med to dejlige katte

madrashygge

oh, at blive kælet på maven
16. september
Hvor er det fantastisk varmt og dejligt at mærke den glæde, I hvalpefamilier kommer med, når I skal hente jeres længe ventede lille bamsehund - og du skal ikke have dårlig samvittighed, Jesper :o) Jeg græder kun, fordi jeg elsker de små, lige så højt som I hvalpefamilier kommer til at elske dem. Og jeg holder hurtigt op med at græde igen ved tanken om, hvor glade I er. Som jeg har skrevet før, er det at opdrætte hvalpe, at sende så meget kærlighed ud i verden. Og det er jo ikke så ringe endda :o) Jovist var det ekstra svært at sende den allersidste hvalp, Elaika, afsted. Vi "blev nødt til" at give hende kattekurven med. He he. Det VAR jo hendes kurv - sagde hun.
Tak for hyggelige timer med alle jer syv E-familier. I er nu en del af vores Catalejmasfamilie - i al den udstrækning, I har lyst til at være det.
Gisela og Peter sendte os et dejligt lille filmklip med Eida i går. Hun STORTRIVES i sit nye hjem.
Også tusind tak til Casper og Lena, som har sendt ord og dejlige billeder af Enzo. Også han har det fantastisk godt i sin nye familie. Åhhhh, hvor bliver vi glade :o)
Kela har været i skoven med Lina og Henrik. Hun har ikke reageret overhovedet.

allerkæreste Enrico

Hanne, Peter, Jens og Jesper

allerkæreste Elaika

Kristina og Marco

Enzo (Ferrari) sammen med en ............ Ferrari på færgen hjem :o)

tryghed hos sin nye menneskemor

jamen altså for en vidunderlig lille hund

kærlige hilsner fra Kela og hendes mennesker til syvlingerne og deres familier
VIDERE TIL SIDSTE NYT
TILBAGE TIL FORSIDENTIL E-KULDETS INDEX