SIDSTE NYT
Så kom vi ind i det nye år. På nedenstående billede kan det ses, hvordan Lina gjorde det :o) Det skal liiiige siges, at billedet ikke er taget i år, men det kunne det lige så godt have været. Dugen er den samme, hunden er den samme, og måden at iføre sig hovedbeklædning er den samme, som Lina brugte i år :o)
Lina klarede larmen super flot - ingen gispen og rysten. Klokken tolv (dvs. lidt over) satte vi fyrværkerilydfilen på i stuen, da folk gik i gang med at fyre af udenfor. Om det var den, der havde en indvirkning, ved jeg ikke, men ihvertfald fortsatte Lina med at være rolig. Hun fik forresten også et hav af godbidder hele aftenen, hvilket hun jo bestemt ikke får normalt.
Ricos og Elaikas familier har været så super søde at sende mig beretninger om hvalpenes første nytårsaften. Tusind tak til jer. Vi er jo altså MEGET spændte på dette. Begge hunde klarede hurlumhejet uden den mindste angst. Skønt, skønt at høre. Jeg håber, at resten af E-kuldet har taget nytårsaften lige så fredeligt. Den første nytårsaften fortæller meget om, hvordan hundene fremover vil reagere på alt dette larm.
Tusind tak til Eddies familie for dejlige billeder. De kom den 31. så vi har tilgode at høre, hvad Eddie sagde til aftenens halløj.
Også tusind tak for billeder og hilsen til Darcos familie. Han valgte at gøre som sin mormor - lægge sig under et bord, men han var rolig og ikke spor skræmt.
Eddie
Darco
Tusind tak til Birthe for ord om og billeder af Buster og Django. Som nogle af de faste herinde ( :o) ) ved, blev Buster skræmt af et kanonslag op til sin første nytårsaften. Dette har givet ham en enorm rædsel for fyrværkeri, tordenvejr ol. Birthe har (med hjælp fra adfærdsterapeut) trænet meget med Buster, hvilket har hjulpet noget, men ikke helt nok. I år blev noget nyt så afprøvet: En Thunder-shirt. Den hjalp helt fantastisk både i dagene op til nytårsaften og på selve aftenen. Vist var der nogen uro, da det gik løs klokken tolv, men ikke noget i nærheden af den rædsel, Buster har haft tidligere. Det hjalp også, at Kelas søn, Django, var sød og omsorgsfuld - lagde sig tæt på Buster og slikkede ham beroligende i mundvigene. Django er nemlig, lige som sin mor, fuldstændig ligeglad med fyrværkerilarm.
Som det kan ses på billedet af Buster og Andreas, hjalp det også den "lille" hund at ligge tæt, tæt på sine mennesker. Andras blev kun lidt øm i skulderen :o)
Jeg er endelig ved at være rask - og nød dagens skovtur i fulde drag. Der var SÅ smukt ved søen. Solen varmede og lavede en eventyrlig dis over vandet. Om Lina og Kela nød vejret, skal jeg ikke kunne sige - men de nød skoven :o) Vi fulgtes det meste af vejen med en sød retriever og hendes menneske. Det ER altså sjovt så mange fremmede man får sludret om alt mellem himmel og jord med på sådanne ture. Tilbage ved Storebjerg kom en fin lille (ikke hvalp - bare lille) glad eurasierhan os i møde - ikke én, vi kender. Når jeg møder eurasiere vil jeg gerne liiiige have en sludder. Det ville jeg ikke i dag, for Kela var i sit furie-humør. Den stakkels hanhund ville bare lige snuse. Det skulle han ikke have gjort. Havde Kela haft en kagerulle, havde han fået en på bærret! He he. Jeg bad konen opføre sig ordentligt, hvilket hun så gjorde. Furie eller ej - lydig er hun.
Buster med Thunder-shirt
Django har SELV fanget denne tøjand - på Andreas' værelse!
Her under har vi to kære hunde, der IKKE tigger ved bordet - men gerne sidder og ser søde ud sådan liiiiidt væk fra dette med håb om, at der måske falder noget på gulvet :o)
Jeg har snakket med Eddies og Eidas familier. Heldigvis klarede de to også nytåret i fin og upåvirket stil. Det glæder mig så meget, så meget - også at høre om, at de to hunde er dejlige og højt elskede.
I får også liiiige et billede af smukke lille Enya (mit barnebarn) og maaaaarj :o) Det er så fantastisk at opleve smil fra et lille bitte barn (to måneder i dag) og fra små bitte - øhhhhhhh - store dejlige hunde :o)
Dejlige, dejlige sne - synes hundene - bortset fra, når husejere fylder fortove med salt. I går morges begyndte Lina at gå lidt anstrengt efter at have passeret et enkelt stykke saltfortov. Jeg "vaskede" hendes poter i sneen, og så gik hun fint og normalt igen. Det var i øvrigt en smuk og stille forholdsvis tidlig morgen, så vi nød villavejsturen i fulde drag - og så tog jeg på arbejde, hvor der er noget mindre stille :o) Klip forresten endelig de lange hår under poterne, så der ikke samles sneklumper i disse.
I slutningen af januar skal Linas datter, Celina, have sit første kuld hvalpe. Det bliver spændende og dejligt. Jeg håber, at Celinas ejer, Rikke, også liiiige får tid til at tjekke hanhund(e) af til Kela (Rikke står for dette i eurasierklubben). Heldigvis har vi jo masser af tid, men det er altid dejligt at få på plads, hvem der skal være far til næste kuld.
PS. Snebilleder modtages med glæde.
PSPS. Hvis nogle føler for en tudevideo (læs: meget meget rørende): http://www.wimp.com/touchingrescue/
Tusind tak til Camilla for billeder af udsøgt dejlige Bastian.
Vist kan sneen og frosten være besværlig, når man skal tidligt afsted på arbejde, og bilen er bundfrossen (næsten), men hvor er det dejligt for hundene - og hvor er det skønt, at der nu er kommet is på Farum sø. Lina synes klart, at den er for glat, så hun holder sig, stort set, i kanten. Men Kela VIL jo helst være, hvor vi mennesker er, så går vi (eller én af os) på isen, må hun også gøre det. Henrik og jeg håber, at frosten bliver et par uger, så vi kan løbe på skøjter på søen - hele søen sådan cirka :o)
"Tør jeg mon gå ud på dette underlige noget?"
"OK. Jeg tør godt."
"Shit. Det er glat og meget glat!"
"Måske er det derfor, at mor holder sig i kanten?"
"Jeg ved virkelig ikke,
hvad jeg skal synes om det her."
hvad jeg skal synes om det her."
"Men mellem sivene er det lidt OK at stå.
Her er ikke så glat."
Her er ikke så glat."
Peter fortæller, at Rico holder meget af biler - lidt for meget faktisk. Han vil gerne fange dem og er ved at komme i lømmelalderen, hvor der sker et eller andet med hørelsen :o)
På billede tre kan I se, hvor dyyyygtig, Rico er. Han kan selv åbne døren.
I dag havde vi et kort besøg af Søs, Tonni, Akema, Aiko og Aida (Akemas datter). Dejligt dejligt at se de skønne mennesker og hunde. Lille Aida var lidt overvældet af mødet med stooore mormor og moster, Aiko fik en pote af Sulejma, men ellers hyggede alle fem hunde i hus og have. Senere tog Søs og Tonni til dansefest.
Anja savner lidt skriveri i gæstebogen. Dette er en opfordring :o)
- Og så er vi selvfølgelig (stadig) i gang med at finde den allerdejligste hanhund til vores næste kuld. Heldigvis har vi god tid og skal nok finde den lækreste, mest sunde og bedste både nord og syd for Alperne :o)
Lina og sønnen, Aiko
Aida er en lille skønhed
Det er hendes mor også
- selv om hun lige nu er lidt afpelset :o)
I går fødte Linas datter, Celina 8 fine hvalpe - fem piger og tre drenge. Sjovt nok er Celina fra et kuld med fem piger og tre drenge :o)
De syv hvalpe kom i løbet af 2½ time - den sidste et par timer efter.
Celina klarede fødslen fantastisk flot, og hun er en dygtig og kærlig mor.
STORT TILLYKKE til Kennel Milaika's, hvor vi jo har Lina fra.
Så er jeg eeeeeeeeendelig kommet over endnu en omgang influenza. I mere end en uge var jeg ikke ude med hundene en eneste gang. Det var SÅ dejligt, da jeg endelig orkede i mandags. Henrik har selvfølgelig sørget for lufteriet, mens jeg lå på sofaen og hostede.
Billederne herunder er dog fra i dag. Det er lidt sjovt med Kela - at hun bliver ved med at have dette hvalpede udtryk i ansigtet. Hun ER altså snart fem - og mor til 11 :o)
Vinterferie - deeeeeejligt. Kødben i sneen - deeeeeejligt.
- Og hvis nogle vil se vores børnebørn - Celinas hvalpe - er det hér: http://www.eurasierhvalpe.blogspot.dk/
Send gerne snebilleder - eller bare billeder :o)
STORT TILLYKKE til Søs, Tonni og Aida. Akemas datter blev bedste baby på udstilling i Fredericia i søndags. Hun ER da også en udsøgt smuk og fin lille pige.
Til højre for Aida kan I se den nye hund på Drosselvangen :-) Jeg stødte tilfældigt på en annonce fra én, der laver uldhunde. DET måtte jeg bare have - Lina og Kela som uldhunde. I går kom Kelauldhunden med posten. SÅ skøn. Nu er Sonja gået i gang med Lina. De store hunde synes, at den lille er vældig interessant og vil gerne bide i den. Det får de så ikke lov til.
I dag har hundene og jeg være på en lille tur rundt om Skt. Jørgens sø i København sammen med yngstesønnen. Det fandt vovserne vældig spændende, men jeg må desværre konstatere, at lydigheden glippede lidt hist og her - at der skal trænes "I må IKKE gå hen til fremmede hunde, der er i snor!!!" Dette går normalt fint, men hér gik det afgjort ikke fint. Lina især hørte ikke en skid efter, men marcherede glad hen til de fremmede hunde - der heldigvis gerne måtte hilse. En enkelt gang tog jeg Lina og Kela i snor - da der var ikke mindre end tre snorehunde forude. Jeg forklarede hundene, at det bare var fordi, de ikke gad høre efter, når jeg sagde, at de skulle vente med at hilse, til jeg havde fået OK fra ejerne. Men tøserne "sagde", at ALLE gerne vil hilse på dem - og jeg måtte jo give dem ret :-)
Der er ikke så mange eurasiere i København, og igen kunne jeg konstatere, at disse hunde har et usynligt snoretræk i mange menneskers ansigt. Der kom store glade smil, hvor Lina og Kela var.
Sidst men ikke mindst: Tusind tak til Caisas familie for dejlige billeder af smukke Caisa.
Bedste i babyklassen - Akemas Aida
Kela i miniformat
Linas og Dustys datter, Caisa
Denne opdatering kommer bare, fordi Bo skrev til mig om, hvordan jeg kunne få billederne af dejlige Caisa i fuld opløsning - og nu har jeg så fået de fine større billeder lagt ind :-) (scroll op). Hun ER da virkelig en smuk hund - som hendes familie er meget glade for.
Der er så også lige blevet plads til et billede af dydsmønstrene, som venter pænt på at få lov til at krydse en vej. Jeg tog faktisk kameraet med på aftentur for at få et billede af de fine blinkende halsbånd. Men dem kan man desværre slet ikke SE på billedet :o) I virkeligheden lyser de rigtig godt op på trods af al pelsen omkring dem.
Lina har forresten tabt sig næsten et kilo på en ny variant af Orijen, vi afprøver (senior). Det kan mærkes på hende. Hun LØBER - og er gerne foran os, når vi går tur. Kela har til gengæld taget lidt på? Men hende behøver vi nu ikke spekulere så meget på vægtmæssigt. Hun er ikke halvt så madglad som sin mor.
Vi må vist erkende, at forhøjningerne på Henriks fine nye hegn skal være der permanent. Lina har fået en idé med indimellem at ville tjekke, hvad der sker UDENFOR hegnet. Hun løber ikke væk - skal bare liiiiige - et eller andet.
Så er der nye billeder af Kelabørn. Tusind tak til Darcos familie, til Enzos familie og til Elaikas familie. Jeg bliver så rørt, når jeg ser billeder af vores hvalpe - tænker tilbage på, da de var små og boede hos os :o)
Darco er nu blevet tjekket for Patella, HD og AD. Patellaen er 0/0 (perfekt). Nu afventes svaret fra DKK mht. de to andre undersøgelser.
Enzo, der er en dygtig og (næsten) lydig lille hund. Han klarede nytårsaften rimelig fint. Kun rimeligt, fordi han oplevede en raket skudt af tæt på nytårsaften. Dette gjorde ham forskrækket, men han faldt til ro igen - og dagen efter reagerede han overhovedet ikke på, at der blev skudt af.
Enzo skal være "storebror" til efteråret. Lena og Casper venter baby i september. Enzo er helt fin overfor vennernes små og større børn, så det skal nok gå fint :o) Han er forresten nu oppe på at veje 19 kg.
Det er så sjovt at se billeder af Laika (som hun kaldes). Hun er sin mors udtrykte billede - bare lidt mere rød end Kela. Hun er stadig højt elsket i Trige - og, skriver Kristina, meget savnet af drengene, når de er i børnehave. Heldigvis er Laika lige så glad for at se dem, som de er for at se hende, når de kommer hjem.
Darco
Darco
Enzo
Enzo
Elaika
Elaika
Tusind tak til Eddies familie for ord om og dejlige billeder af smukke, lækre Eddie.
Han har nu lært at lette ben og er oppe på at veje 23 kg. STOOOOR og dygtig hund :o) Det er sjovt, at han stadig er så lys. Jeg havde egentlig regnet med, at han var mere Alaskafarvet på nuværende tidspunkt, men Eddie har valgt at få sin HELT egen farve - og hvor er den flot og ganske særlig. Eddie er nu i sin anden modningsperiode, hvilket indebærer, at han ikke nødvendigvis husker, hvad han har lært - indkald fx. Men særligt lækre godbidder (frikadeller med ost) er dog befordrende for hukommelsen :o)
- Og så er det weekend - TILTRÆNGT weekend :o) I går var der fx totalkoks, fordi jeg blev pålagt fire timers ekstraarbejde, så både Henrik og jeg skulle være afsted fra 7 til 15-17 stykker. DET er hundene ikke vant til, men heldigvis kunne Henrik køre hjem i en pause og lufte.
- Og så til lidt weekendsjove klip. Enricos Peter har sendt mig det første. Det andet fandt jeg efter at have set Peters klip.
Eddie ved Vesterhavet
- Og så et lækkert modelfoto
I dag skulle Anja (som har Linas datter Luka og Linas barnebarn (Leikos datter) Bjanka, komme forbi og hente dåsemad købt (i Tyskland) og leveret af Søs og Tonni. Vi havde aftalt at mødes på engen. Først gik jeg lige en lille tur med Lina og Kela - og isen kunne bære. Jubiiii :o) Der ER altså et eller andet helt særligt ved at gå på "vandet". Lina, der pt. opfører sig som en glad teenager, drønede derudaf, så jeg måtte råbe til hende om at stoppe. Jeg bryder mig nemlig ikke om, at hundene er for langt væk, når vi går på isen. Men det er så skønt at opleve Lina nu. Hvor hun tidligere har været et luntedyr, drøner hun nu afsted (minus 2½ kg. og jeg er tilfreds med hendes vægt).
Vi mødtes med Anja, Luka og Bjanka ved Storebjerg og tog en tur på engen og derefter i skoven og på søen. Bjanka skulle også stoppes, når hun var på vej derudaf :o)
Det var dejligt som altid at se Anja og tøserne.
mor og datter :o)
tre generationers dejlig leg på isen
Jeg ville gerne have et gruppebillede
- men Bjanka skred :o)
Tusind tak til Lone for ord om og billeder af dejlige Eiko, der nu hedder Eddie. Han er en, skriver Lone, glad og kærlig hund, som er rimeligt god til indkald.
- Og så har jeg ikke fået nævnt, at vi har fået sundhedsresultater på to af vores D-hvalpe. Desværre er de ikke så flotte, som vi er vant til. Dina og Darco har en B- og en C-hofte. Dette betyder ingenting i forhold til et godt hundeliv, men det har betydning, hvis man havde ønske om at bruge hundene i avl. Heldigvis er resultaterne perfekte mht. AD (albueledsdysplasi) og Patella (knæled) på Darco og perfekte mht. AD på Dina, der desværre ikke er tjekket for Patella.
Lina opfører sig pt. som om hun er tæt på at komme i løbetid - og div. hanhunde synes også at være lige lovligt interesserede i hendes bagdel :o) Det er "en smule" for tidligt, men man ved aldrig med Lina.
Eddie/Eiko
sofadyret Lina
- venter på at få smidt mad ud på græsplænen :o)
Lad os alle bede - om mere varme :o) Godt nok har vi smukke solrige dage, men bare "en smule" højere varmegrader ville jeg ikke klage over.
Lina og diverse hanhunde opfører sig (stadig) som om, Lina er tæt på løbetid. Men det burde hun altså ikke være.
Vi har nu fået OK fra den tyske eurasierklub til at bruge den hanhund, vi har udset os. Nu mangler jeg bare at få en endelig aftale med ejerne, så er dét på plads.
I går morges havde jeg en lidt sjov oplevelse:
Klokken er lidt i syv, og jeg er næsten klar til at tage på arbejde. Jeg skal bare lige hente et par ting i kælderen. På vej ned ad trappen hører jeg et knur og et piv bag mig. Jeg vender mig og ser Kela (tror jeg) krybe for (tror jeg) Lina. Der er lidt dunkelt, hvor jeg står, og Lina og Kela ligner altså hinanden meget i halvmørke. Mange tanker når at gå gennem mit hoved - hvorfor i alverden knurrer Lina af Kela, og hvorfor piver og kryber Kela? Jeg går op, og ser, at det er KELA, der siger knur. HVAD? Jeg har sågu da aldrig set Lina krybe for nogen eller noget.
Tag venligst med, at jeg har travlt og er træt i hovedet
Så er det, at Lina kommer luntende, og jeg kan dermed tælle til ikke mindre end tre hunde. Nu kan jeg jo GODT se, at det er dejlige Eida (som ligner sin mor MEGET), der siger piv (fordi Kela stadig synes, hun skal opdrage på sin datter). Det sker jævnligt, at Gisela lige kigger forbi med Eida, når hun er på morgentur, og vores hunde er i haven. Men hvor er Gisela? Ud i haven med mig, hvor jeg kan konstatere, at der ikke er nogen Gisela, men til gengæld en åben havelåge. Den var altså ikke åben for en halv time siden???
Jeg får ringet til Gisela og Peter. Sidstnævnte har ikke opdaget, at Eida er væk, men nogen har vist glemt at lukke DERES havelåge.
Jeg kører mystificeret på arbejde. Vel hjemme igen fortæller Henrik mig, at han har Lina mistænkt for at have fundet ud af, hvordan man åbner vores havelåge. Og det er nok, hvad der er sket. Eida har stået ved lågen, og Lina har lukket hende ind
Nu må vi vist hellere finde på en låsemekanisme til havelågen, så Lina ikke selv kan lukke hunde ind eller sig selv ud.
fællessnus
- og mere fællessnus - dvs. vejren i luften efter
hanhund. Lidt for lille, kære tøser
hanhund. Lidt for lille, kære tøser
Så er alt faldet på plads mht. faren til vores næste hvalpekuld. Den slags bruger jeg gerne et par måneder på
Vi har valgt at bruge Okito Von Der Drachenweide, som er far til
Akemas kuld. Okito er både tysk og international champion - hvilket så
ikke er det vigtigste for os, men da helt OK. He he. Han er en sund
hund på alle måder - og med sunde linjer - og så har han et helt
vidunderligt temperament. Hans stamtavle er at finde HER. I søndags var vi en tur i hundeskoven ved Bagsværd sø. Her mødte vi tilfældigt Rie og Leiko. Åh, så hyggeligt. Det er så skønt at se Leiko fungere fint med alle mulige hanhunde. Det ER jo ikke alle hanhunde, der kan tage det roligt med andre hanner. Leiko er GOD, og Rie har lavet et super godt arbejde med ham.
Vi glæder os meget til løbetid
Mere sne er vi ikke glade for - men høj blå himmel med sol er dejligt.
Lina er nu startet med at gå i fæld, hvilket gerne betyder, at hun kommer i løbetid om en måneds tid. Det kunne være herligt, hvis Kela "rettede ind" efter Linas løbetid, men nu må vi se............
Oh hvilken løvemanke dejlige Rico har - hundenes konge
Tusind tak til Hanne og Peter for ord og billeder. Rico er en dygtig
hund, der laver lidt ballade indimellem - bider i tæer fx. Forleden fik jeg lige lidt af et lille fredsommeligt chok. Jeg spurgte, på mit arbejde, til at få fri til at tage til Tyskland for at parre og fik beskeden, at det kunne jeg sandelig ikke få fri til. Hmmmmmmmm og fnys fnys
Nu HAR jeg fået lov til at holde fri en dag eller to, når vi skal
afsted. Vi har op til flere skrevet op til en Kela/Okito hvalp, så
ingen og intet skal stille sig i vejen for vores planer. He he. 
Enrico - kaldet Rico
At have to hunde, der er så glade for hinanden er vidunderligt - og det er faktisk den eneste grund til dagens opdatering - at jeg fik taget et par dejlige billeder af et par dejlige hunde
. Der er nu kommet papirer på Okito. Det meste har jeg selvfølgelig set tidligere, men det bliver mere "virkeligt" nu, hvor jeg selv har fået dem. Jeg er sikker på, at Okito er den helt rigtige far til vores kommende hvalpe. Jeg glæder mig MEGET til en tur til Tyskland - og til hvalpe. Hvad skal vi mon finde på af nyt til hvalpelegepladsen denne gang? Hmmm. Jeg har snuppet et par idéer fra Gitte (D'aqelas) på Bornholm
Nu er det altså ikke, fordi der kommer daglige opdateringer fra nu af
- bare lige lidt inspiration til aktivitet på lufteturene.
Inspirationen kommer egentlig fra Rie (Leiko). I dag lagde jeg
godbidder på "besværlige" steder, og hundene (især Kela) syntes
tydeligt, at det var ret sjovt at finde godbidderne. Jeg lagde faktisk
ikke nogle på isen, men der ville begge hunde alligevel ud. Isen er
slet ikke sikker nu, men da de kun gik et par meter ud (max) var jeg
ikke nervøs. Her kan både de og jeg jo bunde, hvis isen skulle gå i
stykker under dem. 
Kela med "forkerte" farver
Kela med rigtige farver
