EURASIERENS HISTORIE


Hundens forfader: Ulven

Da Julius Wipfel fik idéen til 
at skabe en helt ny race -
Eurasieren - startede han en lang og fascinerende historie. Lidt af den kan læses her. 


Eurasieren Akela
Efter 2. Verdenskrig overtog Julius Wipfel og familien en stor sort hund, som de canadiske tropper havde efterladt i et dyrehjem. I sit udseende svarede hunden til en blanding mellem en Grønlandshund og en Samojedehund. Dog var den helt sort.
Kanadieren, som den blev kaldt, var en højt elsket "sort djævel" i familien. Den var intelligent, vagtsom, godmodig, børneglad, udpræget selvstændig og med en enorm ydeevne. Den var også temmelig svær at opdrage - var vild overfor fremmede, hylede ved måneskin og havde et voldomt jagtinstinkt.
Da Kanadieren døde, var det en stor sorg for familien. Der gik ikke længe, før en ny hund kom til. Valget var faldet på en Keeshond. Bella var en hengiven hund med et behageligt væsen. Hun var nem at opdrage og havde et roligt temperament. Wipfelfamilien var meget glade for hende men savnede de udfordringer, Kanadieren havde givet dem. En dag foreslog fruen i huset, at de simpelthen bare skulle skabe deres egen race. Det satte en drøm i gang. Julius Wipfel begyndte nu at indkredse, hvilken hund, de skulle avle. Han studerede forholdet mellem ulv og hund, iagttog ulveflokke og lavede eksperimenter med dem for at lære deres adfærd bedre at kende. Han ønskede sig en meget oprindelig hund med tilpasningsvillighed og ulvens sociale kvalifikationer - en blanding af Keeshondens positive egenskaber og Kanadierens tiltrækkende og oprindelige væsen. At det skulle være en spidshund, var han ikke i tvivl om.

KeeshondChow ChowSort Chow
Efter lang tids søgen fandt Julius Wipfel frem til, at en blanding af Keeshond og Chow-Chow ville være perfekt. Sammen med tredive mennesker, der bakkede op om idéen om en ny race, begyndte et kæmpe avlsarbejde. Kees-Chow'en blev skabt.
Efter nogle år ønskede man at gøre racen lidt længere i kroppen. Der havde også være enkelte uvenlige hunde, så mange anså det som en god idé at få en blid og venlig race avlet ind. Valget faldt på Samojedehunden. I 1972 blev den første Samojede indsat i avlen. Eurasieren var skabt.
Udover at fokusere på det vigtigste - temperamentet og hundens væsen, besluttedes det også, at eurasieren ikke, som de fleste andre racehunde, skulle ensrettes i farverne. 
Navnet, eurasier, henviser i øvrigt til, at denne hund stammer fra både europæiske og asiatiske hunderacer (Eurasien er fællesnavnet for Europa og Asien).
I 1973 blev eurasieren officielt anerkendt af FCI.
I 1982 kom den første eurasier til Danmark (Kennel Mabuh).

Samojede              Eurasier
Kilde: "Eurasier Heute" af Annelie Feder oversat af Leif WermusTilbage til forsiden