SIDSTE NYT - juni/juli 2012


14 dage til forventet fødsel
30. juni
Oh, hvilken smuk morgen. Det tegner til at blive en havearbejdsdag. Dog må jeg desværre også forbi dyrlægen med vores Sulejmakat. Hun er tydeligvis syg - er svag og har ondt. Sulejma bliver 11 år den dag, vi forventer fødsel, så hun er ikke en ung kat - men heller ikke gammel.
- Og herunder har vi så billeder af to, der er meget meget glade for hinanden :o) Den hvide pose i baggrunden indeholder 1½ ton jord. Noget skal i vores nye plantekasser. Resten skal bruges til hvalpenes lille bjerg. "Hvorfor skal hvalpene have et bjerg?" kan nogle spørge. Fordi en undersøgelse viser, at varieret terræn styrker hvalpenes hofter, og fordi det muligvis vil være yndigt med et lille bjerg i haven. He he.  
I dag skal Kela have ormekur. Det er nu tydeligt, at "mælkejungerne" er begyndt at blive fyldt :o) Kela bruger en del tid på at gispe - og der bliver gravet i hendes hule. I næste uge kommer fødekassen ind. Hold op, hvor jeg glæder mig til at tage imod Kelas og Alaskas børn.

senere lørdag
En lille opdatering på Sulejmakatten: Hun var været oppe at slås og fået fire bid. Det ene gav betændelse, så hun havde en stor indvendig byld, der skulle skæres op og føj for den da. Nu "sejler" den lille mis rundt (bedøvelsespåvirket) med en krave, der skal forhindre hende i at fjerne det dræn, hun har fået. Pris? Lidt under 4000 gode danske kroner. Men jeg har det SÅ godt med, at jeg ikke ventede til mandag med at køre til dyrlæge. Nu skal hun have antibiotika og smertestillende piller en uges tid - og må IKKE komme ud. Vi skal også prøve at holde hundene fra hende, da hun har ondt og sikkert ikke gider have dem op i hovedet - om jeg så må sige :o) 
- Og så et par billeder fra dagens eftermiddagsskovtur.

bemærk, hvor slank LINA er (blevet) :o)

på vej op efter et egern - he he
1. juli
Hvilken vidunderlig sommerferiesommerdag :o) Vores fine nye plantekasser er blevet fyldt med blomster, og hvalpebjerget har fået form. Nu mangler det bare noget græs. Vi har besluttet at købe "det færdiglavede", så græsset kan nå at få rodfæste, inden hvalpene kommer og bestiger det.
Sulejmakatten har det fint, omend hun klager over ikke at måtte komme ud. Hun kan eventuelt klage sammen med Kela, der jævnligt klager over kvalme :o) 

Der er noget SKUMMELT ude på vejen!
Bemærk, hvor bred lille fine Kela er blevet :o)

Hr. Solsort tager bad i springvandstønden, som Lina og Kela mener, er deres udendørs vandskål
2. juli og tillykke til min dejlige storesøster, der har fødselsdag i dag, så vi skal til Hundested og fejre..... 
Nu er der kun 12 dage til forventet fødsel - og Bastilledagen. Fødes hvalpene denne dag, bliver de muuuuuuligvis lidt
oprørske, som pariserne var det dengang for en hel del år siden.
Måske skal jeg forresten snart lave den traditionelle konkurrence om antallet af hvalpe :o)

Når vi venter hvalpe har jeg sådan nogle skæringsdatoer. Den første er 28. dagen, hvor der kan scannes. Den næste er 56. dagen. Herfra er hvalpene i stand til at klare sig, hvis de bliver født for tidligt. Der er syv dage til denne dag - men Kela har nu ikke tænkt sig at føde før tid.
3. juli
I dag føler jeg mig som en på 85+ cirka :o) Fire dage med effektivt havearbejde!!! Men nu er Mount Kela færdigt - og hvalpenes morgentissebed ligeså - og div. andre bede godt i gang med at blive det. Jeg var forbi dyrlægen for at få fjernet Sulejmas dræn. Desværre er hullet for stort, så hun skal sys (igen) i morgen. Jeg tog lige Kela med for at veje hende. 27,8 kg. sagde vægten. Super fint.
I morgen har jeg tænkt mig at undgå ALT, der kunne ligne havearbejde! Nåååå nej. Vi har lige uanede mængder af haveaffald, der skal køres på genbrugspladsen.................
Der er 11 dage til forventet fødsel, og alt er vel :o)

Jeg ville faktisk gerne have et billede af hundene ved bjerget. Men ikke om de gad lade sig hundse
rundt med - "vi ligger, hvor vi har LYST til at ligge!!!"  Eurasiere har deres helt egne meninger om en del
.
4. juli
STOOOOR DAG - jeg har mærket en masse små hvalpebevægelser i Kelas mave. Der ligger bittesmå poter og sparker derinde :o) I øvrigt opdagede jeg noget pudsigt forleden. Kela har fået en patvorte mere. Nu har hun 11. Den er dog godt nok så bitte lille, at der næppe kan være meget mælk i den - om noget.
Herunder ses hvalpenes morgentissested - køkkenterrassen. Da vi har fødekassen/hvalpekassen i køkkenet, er det så vældig praktisk lige at åbne døren, når hvalpene vågner, så de straks kan komme ud at tisse. Vi har tidligere forsøgt os med bunddække i beddet, men inden planterne fik et ordentligt rodnet, havde hvalpene hevet dem op. I går fik beddet så en rulle græs, som kan nå at sætte sig fast, inden graveholdet kommer på banen :o)
- Og så fik jeg Lina og Kela til at afprøve bjerget. Det kostede en portion pølsestykker at få dem derop. He he.
- Og 10 dage til forventet fødsel. 2-3 dage til vi sætter fødekassen ind, og jeg begynder at tage temperatur på Kela morgen og aften.
5. juli
Kun 9 dage til forventet fødsel - og Kela gisper over maven og varmen.
I går blev Henrik færdig med det sidste presserende havearbejde (at køre haveaffald væk), mens jeg var sløv og kørte til og fra dyrlægen med Sulejma et par gange. I dag sømmer Henrik en terrassesandkasse sammen, mens jeg er babysitter i København. Og så har vi vist ikke flere projekter på Drosselvangen - altså udover at gøre barselsstuen klar :o)  

stakkels lille kat
6. juli
Sen opdatering i dag. Vi har passet barnebarn :o)
Lina har besluttet sig for at være upraktisk. Hun kom i løbetid i går og vil dermed være højløbsk omkring, når Kela skal føde. Hmmm. Det går nu nok.
Fødekassen er blevet vasket og står til tørring i haven. Den kommer ind "om et øjeblik" - køkkenet skal bare lige omrokeres en smule først, så der er plads til den.
Det er nu blevet svært at få foder i Kela. Hun vil hovedesageligt spise dåsemaden - og hun SKAL spise det ekstra nærende hvalpefoder. I dag vil jeg koge en kylling og blende hvalpefoderet med kyllingevand. Jeg er dog ikke bekymret. Lina spiste jo meget, meget lidt under hele sin første drægtighed - og fik syv fuldbårne hvalpe. Dertil kommer, at det er normalt, at drægtige hunde går fra foderet en uges tid før fødsel.

8 dage til forventet fødsel

Hjalte er LIDT bange for, om hundene ta'r hans knækbrød

stor cigar :o)
7. juli
Så kom fødekassen ind, og Kela gik nææææsten uopfordret op i den. Den ekstra væg fik lige en omgang maling, så den ser lidt pæn ud. Sidste år hang jeg kunst op hér, og det var ærlig talt ikke optimalt på den rå spånpladevæg :o) Henrik synes, jeg er lettere skør, og han har sikkert ret. Spørgsmålet er så bare, hvilken kunst E-kuldet skal have. Sidste år var det bl.a. Monets åkander. He he. Jeg har i øvrigt hørt fra Dinos familie, at han er kunstinteresseret. Hvor tror I måske DET kommer fra?  
I dag gad Kela desværre ikke spise mit lækre, i kyllingevand blendede, hvalpekost. Så bad jeg hende posere i fødekassen i stedet - hvorpå Lina fluks huggede Kelas mad - som jeg, DUMT, ikke havde fjernet.
- Og så er der kun 7 dage til forventet fødsel. I den anledning må det være dagen med en lille konkurrence. Klik HER, hvis du har lyst til at deltage. 
senere lørdag
Tidligere i dag fik jeg hvalpefoder med markrel i Kela. Da jeg ville gentage successen, havde den vordende moder desværre tabt interessen for markrel, men hun ville vældig gerne have et stykke lækkert krydderbrød. Lina ser lidt trist ud, fordi hun ikke fik noget brød. Hun har fået mere end rigeligt mad i dag.
Normalt er det smukt, smukt at gå ved Farum sø. I dag var det ulækkert. Ved bredden er vandet fyldt med grønalger og blåalger. Sidstnævnte er giftige, så jeg holdt skarpt øje med hundene - at de ikke fandt på at drikke det grønne/blå vand. Det kan hunde dø af. Turen langs søen blev afkortet kraftigt.
I dag har jeg fået bejdset sandkassen, så den ikke står og "råber" :o) Lina og Kela er ret ligeglade med alle Henriks og mine gøremål - mærkeligt nok :o)

bwadr

bemærk Kelas stoooore bug :o)
8. juli
Lige et morgenmavebillede på denne smukke søndag. Der kan gerne komme flere senere :o)
Dagens første temperaturtagning siger 37,4. Kela er ikke vild med at få taget temperatur, men hun finder sig smukt i det.
Husk konkurrencen :o) nu med ændret layout. Blomsten var godt nok flot, synes jeg, men den var altså lidt for voldsomt i sin blodrøde farve. I virkeligheden er den faktisk orange :o) Ikke-Catalejmasfolk må også gerne deltage. 

6 dage til forventet fødsel
senere søndag
Da Lina ikke skal have hvalpefoder og bliver ret misundelig på, at Kela får særlige lækkerier, har vi forsøgt os med at kaste mad ud på græsplænen til Lina og fodre Kela i køkkenet imens. Men nu har Lina opdaget, at der sker uretfærdig-
heder, mens hun finder mad udenfor. Så hun nægter at forlade terrassen, når der kastes mad ud - vil være klar til at drøne ind, hvis jeg går ind. He he.

Da Kela nu hverken lader sig lokke af kyllingeblendet hvalpefoder eller mix med markrel, afprøvede jeg et mix med A-38. Kela snusede til det - og sagde nej tak. Hmmm. Hvad skulle jeg så finde på? Hundene elsker kattevådfoder, og vi har købt nogle portionspakker til Sulejma for at forkæle hende lidt. Oveni hvalpefoder og A-38 kom nu en pakke kattemad. SÅ spiste Kela. I morgen køber vi hvalpevådfoder hos dyrlægen.
Terrassen er virkelig yndig nu :o) Det skal nydes, så længe det varer - dvs. indtil der kommer en samling hvalpegartnere og renoverer. Se fx billede fire :o)

"tror du virkelig, jeg hopper på den?"

udendørs vandskål - mener hundene

Django beskærer margueritter
9. juli
Så har jeg fået op til flere konkurrencesvar. Ingen har, indtil videre, gættet på fødsel FØR lørdag :o) Det gør jeg så heller ikke. Det er helt fantastisk nu både at kunne mærke og se hvalpene rumstere i Kelas mave.
Farum sø er, som det kan ses på nedenstående billede, stadig hamrende grøn. Indtil videre må det meste af skovturene derfor foregå på marken og engen :o) Turene skal i øvrigt være korte, da Kela ikke orker særlig meget.
Og så lidt forbrugeroplysning: Forleden fik jeg en fredsommelig reprimande fra en kvinde, der ikke brød sig om, at Lina og Kela gik uden snor på villavejene. "Du SKAL faktisk have dem i snor!!!" Til det var og er der kun at sige: Nej. Det SKAL jeg faktisk ikke :o) Iflg. den reviderede hundelov fra 2010 skal hunde føres i snor ELLER følges med én, der har fuldstændig styr på dem. Der kan laves særlige regler i de enkelte kommuner om, at hunde skal føres i snor, men sådanne findes vist kun i København og muligvis Århus. Ergo: Vi må gerne gå uden snor i Farum, da vi har styr på tøserne. Dog mener Kela pt, at der er særlige regler for hende nu, hvor hun venter hvalpe. Indimellem spadserer hun fuldstændig umotiveret ud på vejen, selv om hun udmærket ved, at hun skal gå på fortovet. Hun går selvfølgelig flinkt ind på dette igen, når jeg beder hende om det - med den vordende moders trætte blik "OK OK". Hvorfor hun pludselig har fået behov for at gå på vejen, har jeg ingen anelse om :o)

mere bwadr - men flot farve :o)

hunde siger nej til sprøjtegifte (som den grønne/blå sø
bl.a. skyldes iflg. familiens ekspert i vand) 

5 dage til forventet fødsel - er det ikke bare et dejligt billede? :o)
10. juli
Kære Kela har nu fundet ud af, at det er aldeles ufarligt at komme til dyrlæge. Man skal jo bare vejes :o) For en uge siden sagde vægten 27,8. I dag siger vægten 28,7.
Tusind tak for flere konkurrencesvar - også fra ikke-Catalejmas folk. Det er simpelthen så hyggeligt med jer, der følger med herinde.
I dag er dag 57 og dermed kun FIRE dage til forventet fødsel :o) Lina fødte i øvrigt A-kuldet på dag 59.
I går fik Henrik en masse hvalperumlerier at mærke. Han har ikke oplevet det før og var selvfølgelig rørt. Kela gider dog helst ikke, at vi sidder og mærker - vi vækker børnene, siger hun :o)

- Og så blev min dag ellers næsten ødelagt af noget, jeg skulle udfylde på nettet - og ikke kunne hitte hoved og hale i. Sådanne situationer kan gøre mig så flintrende desperat, rasende, hysterisk etc. Jeg OVERVEJEDE at finde noget at kaste med, men droppede heldigvis den nærmeste kaffekop ved tanken om, hvor meget jeg skulle gøre rent efterfølgende. He he.
Kære jer, der er skrevet op til en KelAlaskahvalp: Åh, hvor jeg håber, vi får nok til alle. 

Nu er søen fin igen (hængebughund :o))

Lina vil gerne overhale laaaangsomme Kela :o)
Jeg har lige fået en mail fra Birte, der var skrevet op til en Kelahvalp sidste år. Desværre fik Kela ikke nok hvalpe til alle, men heldigvis fik familien en dejlig hvalp fra Kennel Arachun.  Birtes bagbo har ikke bare en eurasier, men sørme en bror til Lina - og jeg har fået billeder af Caiko og Zeus. Tusind tak :o)
11. juli
Kela er helt med på at gå op i fødekassen, men hun gider ikke blive liggende i den. Hvorfor skulle hun også det? Hun skal jo ikke føde endnu :o) Hun spiser lystigt af det lækre dåsehvalpefoder, og det ville hun ikke gøre, hvis fødslen var lige oppe over. 
I morgen sætter vi delvist hegn om kassen. Dette for at markere en grænse for Lina.
Føj for sørme for et regn- og tordenvejr. Godt for den nye græsplæne, men kedeligt for os andre, der bestemt ikke gider gå i skoven i den slags. 

tre dage til forventet fødsel

en overdækket terrasse er god at have, når det regner
- Og så fik jeg lige lov til at hugge et par billeder på Kennel Arachuns hjemmeside - af Caiko og Zeus. Jeg synes, det er så hyggeligt at se Linas bror (den ulvegrå) - også at se, hvor forskellige eurasiere kan være. Jeg holder meget af begge typer. Jeg håber, jeg kan møde de to dejlige hunde en dag. De bor ikke så ret mange kilometer fra os.
Billederne er små, fordi opløsningen er mindre.
   
Senere onsdag
Nedenstående skovbilleder lagde jeg ind for et par timer siden - efter skovturen og klar til i morgen :o) Så var det, at jeg tog aftentemperatur på Kela. 37,3 sagde den - lige som i morges. Hmmm. Lavt! Nu har jeg lige taget temperatur igen. 36,8 og dermed under de afgørende 37, hvilket betyder, at fødslen går i gang indenfor overskuelig tid. Når temperaturen stiger igen (til over 37), kan man forvente fødsel indenfor et døgn. Kela er ikke LIGE oppe over, men måske får I, der har gættet på fødsel fredag ret :o)
Man betaler i dyre domme for at få det bedste hundefoder - bl.a. fri for korn og andre ligegyldige fyldstoffer. Og hvad gør hundene så? Æder løs af korn og kornlignende vækster!!!! Hmmm. Måske har hunde godt af en lille smule grønt, hvilket de så selv sørger for at få i naturen.

Lina leger ko

"Jeg er havren" - æh - havrespiser :o)

verdens dejligste tyksenberg

Først Kela og et øjeblik efter Lina spotter en hjort - kun
få (6-7) meter væk. Mit "I skal IKKE så meget som
overveje at løbe efter den" virker heldigvis :o)

åh, det er hårdt at gå op ad bakke

ikke for Lina :o)
12. juli
Klokken 6.30
Temperaturen klokken 6 sagde 36,5. Den er altså ikke på vej op endnu, men der er ingen tvivl om, at vi nærmer os. Kela graver og ligger i sin hule og har været lidt urolig i nat. Det har jeg også :o) - vågnet sådan cirka hver time for lige at lytte og tjekke. Jeg vil opdatere løbende i dag, men regner ikke med fødsel før i morgen. Sidste år gik der nemlig 11 timer fra en temperatur på 36,5 til en på 37,2 - og derefter cirka 25 timer før fødsel.
klokken 7.15
Så er temperaturen på vej op - 36,7. Jeg har lagt håndklæder i fødekassen, så Kela har noget at grave i. Det har hun gjort og ligger nu og slapper af i kassen. Lina holder vagt på terrassen, som hun skal.
Klokken 9.05
Så er er temperaturen på 37, hvilket betyder, at vi kan forvente fødsel indenfor et døgn. Det gik godt nok stærkere med at få temperaturen op denne gang :o)
Kela går lidt uroligt rundt - lægger sig i sofaen, på gulvet, i en af hundesengene og i fødekassen. 

Klokken 10.30
Intet nyt fra Drosselvangen - udover at regnen vælter ned. Kela ligger i fødekassen og slapper af - var dog lige et smut i haven fordi Lina sagde VOV. Lina er tydeligvis klar over, at noget er i gære. Hun snuser forsigtigt til Kela og slikker hendes mundvige (beroligende signal).
Klokken 14.10
Da jeg ikke fik så vældigt med søvn i nat, ville jeg lige tage mig en lur, så jeg er frisk til at være vågen i nat. Men når jeg skulle ovenpå, skulle Kela også - og en ting er at falde i søvn ved højlys dag, en anden er at gøre det med en urolig, gispende hund ved sin side :o) Kela veksler mellem at slappe af og gispe voldsomt. Hun har ikke tabt så meget pels omkring patvorterne, så vi må nok klippe lidt - og vente tålmodigt videre :o) Ingen har i øvrigt gættet på fødsel i dag, men to familier har gættet på fødsel i morgen.
Klokken 16.35
Jeg bestilte to stk. pet-bed i mandags. Vi plejer at bruge teddybear, som fungerer fint, men pet-beds skulle være bedre til at forblive tørre, når der bliver tisset. Sammen med disse bestilte jeg noget hvalpelegetøj, der kan sige piv. Jeg måtte lige afprøve et pivedyr - og så kom Kela med en bekymret mine og tog dyret fra mig, bar det ud i fødekassen og gav sig til at slikke det :o) Ellers intet nyt. Kela gisper, har plukveer og slapper af indimellem.
17.30
Så er der kommet fostervand

18.32 hanhvalp på 415 gram
18.38 hunhvalp på 397 gram
Nu ta'r vi lige en lille pause :o)

19.22 hunhvalp på 393 gram - og solen skinner, livet er smukt og dejligt og Kela er super dygtig :o)

Lina vil MEGET gerne tæt på hvalpene, men holder sig bag hegnet og får i øvrigt en løftet overlæbe fra Kela, hvis hun er for interesseret.

19.52 hanhvalp på 412 gram

21.03 fik vi endnu en dejlig lille hanhvalp - dvs. han er den største indtil videre: 432 gram.

Sjovt nok kan man faktisk HØRE, om det er en hun eller en han, der er kommet. Hannerne råber op om, at de er MEGET SULTNE. He he.

23.03: Bare lige kort, hvis nogle følger med endnu: Vi ved ikke, om Kela er færdig med at føde - hun gisper stadig indimellem, men ellers er der ro i hvalpekassen, og de fem er aldeles vidunderlige :o)


13. juli klokken 5 og en smule 
Jeg skal nok lave en ordentlig opdatering med billeder senere i dag. Lige nu er jeg reeeet træt og en lille smule rundtosset :o) Klokken 23.53 fik Kela nummer seks hvalp. En dejlig lille han kom til verden. Hun virkede ikke helt færdig, men der skete ikke mere. Henrik og jeg sad glade på terrassen i mørket - og kiggede jævnligt (ustandseligt) til Kela og børnene. Klokken lidt over to gik Henrik i seng og jeg på madras ved hvalpekassen. På et tidspunkt faldt jeg i søvn. For en lille times tid siden vågnede jeg. Alt åndede ro i hvalpekassen. Lina kom ned fra soveværelset og ville ud. Jeg lagde mig igen, men skulle selvfølgelig lige beundre de små. Så var det, at jeg kunne tælle til syv :o) Den sidste lille er en dejlig hunhvalp - større end sine søstre. Hun vejer 406 gram. FANTASTISK KELA. Hvis nogle tænker på, hvordan jeg kunne kende nummer syv - hun var lidt våd endnu :o)

her er så de første tre små vidunderligheder
VIDERE TIL E-KULDETS SIDE
TILBAGE TIL FORSIDENTILBAGE TIL SIDSTE NYT INDEX