august - september 2014
Så er hverdagen ved at indfinde sig - omend selvfølgelig en ny slags hverdag, når vi har en hvalp i huset. Herunder er lige en bunke legebilleder. Det er SÅ dejligt, når Kela gider tage en tumletur med Fie.
Vi har faktisk ikke fundet ud af, hvor længe Fie kan sove/holde sig fra sin tissetur ved 23-24 tiden. Noget andet har nemlig vækket hende og os de seneste nætter ved fire-tiden - fx et skænderi mellem Sulejma og en anden kat i haven. Når vi så alligevel er vågne, kan en af os jo lige så godt tage Fie med ud i haven. Herefter sover hun (og vi) videre til ved 7-8 tiden.
Fie er meget glad for Sulejma - som synes, den lille hvalp er sød. De snuser kært til hinanden.
Vores dejlige Fie er rigtig dygtig til indkald og har lært at sætte sig på kommando. Jeg forsøger mig med klikkertræning, men er ikke særlig god til det, må jeg nok erkende. Det der med at have både godbidder og en klikker i hånden er svært - måske især fordi eurasiere ikke gider HVILKE SOM HELST godbidder. De der tørre er uinteressante, og en håndfuld bacon eller kyllingekød er fedtet. He he.
Jeg hører heldigvis jævnligt fra Fies søskende. Det går så fint så fint
Først tusind tak til Tanja for et dejligt billede af Faiko på hans sjove yndlingsplads
Det går så fint så fint med ham - altså bortset fra, at han har hang
til at bide i hvadsomhelst. Dog bider han ikke i mennesker, men gerne i
møbler, puder og andet godt. Han gider ikke rigtig spise så meget i
disse varme dage. Heldigvis har den lille tykke jo noget at tære på. He
he. Her i huset går det fredeligt og godt. Fie er en lille glad bisse, der hjertens gerne bider i mennesker og deres tøj. Hun er, for første gang, blevet præsenteret for et NEJ i dag. Henrik lagde ud, men hans nej var alt alt for sødt
Så fik hun et nej fra mig - til at bide i min kjole. Det var sådan et
dybt knurrende NEJ, og det virkede - også på de store hunde, der
skyndte sig hen til mig med dæmpende signaler. He he. Vores erfaring er, at når nej'et først er indlært, sidder det fast og behøves ikke være hverken dybt eller knurrende - men i starten skal det lyde lidt a la morhundens nej - knurrende.
I går aftes spiste vi majskolber - og Fie var vild med at få en afgnavet kolbe.
tre generationer - kæft, hvor vi elsker de hunde
Det her med at TRÆNE har vi faktisk aldrig brugt. Lina og Kela har bare lært det, vi fandt brugbart - og nærmest lært det af sig selv. Belønning i form af godbidder er, stort set, ikke brugt. Hvalpekurser har været for socialiseringens skyld, for hundene har jo kunnet det, de skulle kunne på forhånd - og vi har været ligeglade med at lære dem resten (apport, hop over pind og den slags)
Nu er det så, at Fie og jeg er startet til træning.............. Her er
godbidder et must, hvilket er et problem - for Fie er ret uinteresseret
i godbidder - især når der er spændende legekammerater i nærheden. Vi
har prøvet med pølsestykker, bacon, høne, tørret lever, frolic og så
nogle, Tanja havde med. Den første bid er muligvis interessant, men det
er så også det. Hva' faen gør man så??? Herhjemme kan jeg godt træne
lidt med Fie - og som det nye - med ostebidder. Men altså kun, når
Henrik tager de store med i skoven. Er de i nærheden, står der jo tre
hunde og beder om ostebidder. He he. I går fik Fie en engtur alene. Jeg skulle træne indkald med fløjte - og godbidder. Fie var noget så inderligt ligeglad med fløjten - og godbidderne. Godt så. AT bruge den ultimative metode, som vi jo har brugt med Lina og Kela: Gemme sig! Det gjorde jeg et par gange - og kombinerede med fløjten. Så fattede Fie fidusen. He he.
Den lille kan være slem til at bide mig i benene om morgenen. Indimellem forstår hun et NEJ - indimellem
Men jeg er jo i den heldige situation, at huset råder over to store
hunde, der helt har styr på NEJ - så de kommer rendende for at finde ud
af, hvorfor jeg dog siger dette OG beskytter mig dermed mod bideri i
benene. Nu kan Fiesen bide i dem i stedet. Vi kan konstatere, at vores lille har et helt andet temperament end både mor og mormor. Begge disse var sådan nogle dydsmønsterhvalpe. Det er Fie ikke. Hun er et lille bøllefrø faktisk - og en fantastisk charmerende lille bølle. Hun er frimodig overfor alle fremmede hunde og mennesker. Dog sikrer jeg selvfølgelig, at hun ikke bliver udsat for meget voldsomme hunde. I går var der fx to større hunde, der jagtede en tredje, som tydeligvis IKKE var tryg ved det (æv, at ejeren af den tredje ikke beskyttede sin hund!!!). Her tog jeg Fie til mig og holdt hende (ikke bar), til der var ro på de jagtende hunde. Så fik de lov til at hilse fredeligt på hinanden.
- Og så kom Fie lige og bed i min trøje. Tilfældigvis havde jeg lidt godbidder liggende. Jeg sagde "slip", hun slap og fik en godbid. Nu ville hun GERNE spise godbidder??? Jeg gentog et par gange, og nu skulle det vist være indlært - måske
De store hunde kom selvfølgelig rendende og ville OGSÅ have godbidder. 
"skal vi lege, mor?"
Dette er stadig Fies yndlingsplads
"skal vi lege, Sulejma?"
Mor og mormor kommer hjem fra skovtur
Først tusind tak til Birgit for billeder af dejlige Chivas og nogle af hans kære. Åh, hvor han dog har et vidunderligt blidt og Lina-agtigt udtryk i ansigtet.
Tidligere på turen var det så mig, der blev lidt urolig. En amerikansk bulldog (ja - forbudt hund, men født før forbuddet) knurrede af Lina - så jeg skyndte mig væk. Det VAR nu Linas egen skyld. Hun var irriterende - ville humpe bulldogen. Jeg bad hende holde op med det pis, men den anden hund havde vist ret kort lunte. Væk med os
Vi har nu fem hunde tilmeldt hvalpetræffet den 23. og håber selvfølgelig, at der kommer et par stykker eller syv mere
Ja, Kela fælder
Først: Henrik og jeg har i dag fået bekræftet, at vi kan leje "vores" sommerhus i Haurvig/Hvide Sande i efterårsferien. Vi regner med at invitere til jysk hvalpetræf den 13. oktober.
At lave godbidsøg på træstammer, sten og andet er et stort hit hos alle tre hunde. I dag var alle med ude på en af de træstammer, der ligger i vandet. Fie er RET frygtløs - også på dette område. Senere drønede hun rundt med en stor labrador/dalmatinerblanding i glad leg.
Jeg har fortsat fløjtetræningen (til indkald), og hun er faktisk blevet super dygtig - kommer selv om der er legekammerater. Det eneste tidspunkt hun konsekvent ikke kommer er, når vi skal hjem - dvs. når vi er tilbage ved bilen efter skovturen. Her har vi lige et lille show
I dag gemte jeg mig fx bag bilen - og SÅ kom hun rendende. He he. På aftenture er Fie nu løs på de fredelige veje. Det går rimeligt. Hun har endnu ikke helt styr på, at hun skal blive på fortovet, så hvis vi spotter en bil, kommer hun i snor. På veje med biler jævnligt er hun konstant i snor.
Fie med mormor på den stoooore mark
aftentur i villakvarteret
Så fik jeg lige taget et par billeder til træning i går. Det var lidt svært - enten var der fart på hvalpene (= uskarpe billeder), eller også skulle Fie og jeg selv træne
Dét der med træning er ret nyt for mig, som jeg vist tidligere har
nævnt. Men jeg er glad for hvalpekurset. Jeg tager, hvad jeg kan bruge,
lader mig inspirere - og lader resten ligge. Da hverken Fie, Freddie eller Faiko (måske heller ikke Felix) er vilde med selerne, snakkede træner-Lotte lidt om dette i går. Vi fik et tip om, at få hvalpene til at stikke hovedet i selen med en godbid - og gentage dette nogle gange uden at klikke selen på. RIGTIG godt tip. Det virker perfekt med Fie. Hun gør meget for en ostebid
Selv om vi sådan set har en sækfuld legetøj, KAN jeg ikke lade være med at købe en lille bitte smule. I dag kunne jeg ihvertfald ikke og fandt et godt langt tøjdyr med piv i Netto. Fie er vild med det, og vi legede trækkeleg og nææææsten aport. He he. Jeg kastede, og Fie kom med tøjdyret, så vi kunne lege mere trækkeleg. Hun har også en anden sjov leg. Den hedder: "Tøm Isabelles papirkurv"
I dag har jeg så selv tømt den, da der var lige lovlig mange
papirstumper spredt ud på gulvet i stuen. Fie er en bølle - en
elskelig, skøn og charmerende lille bølle. I går fik hun sin revaccination og var meget meget dygtig. Lige det med at gå IND i venteværelset, ville hun ikke, men da vi først var derinde, var det OK. En af sekretærerne kælede nemlig i lange baner - og herefter kælede dyrlæge Lone i lange baner. De prøvede begge at give Fie godbidder, men eurasiere lader sig ikke bestikke
Lone sagde i øvrigt, at skulle hun en dag have en eurasier, skulle det være fra os. Så blev jeg da en lille smule stolt 
Det ser drabeligt ud
Nyt legetøj
Hvem er denne smukke hund hér til højre?
Nej, det er faktisk IKKE Lina
Hold da op, hvor dejlige Cenja ligner sin mor mere og mere. Hun var, sammen med sine mennesker, Tommy og Pia, til hvalpetræf i går.
Klik HER, hvis du vil se billeder af og læse "et par ord" om dette.
Tusind tak til Mette for billeder af dejlige Dina. Hun er stadig en meget glad og meget aktiv hund - har ikke hang til at blive for tyk som sin mor og mormor
Dina kommer måske og forhåbentlig til vores jyske hvalpetræf. Vi har faktisk ni tilmeldte nu. Dejligt.
Her på Drosselvangen har vi døjet lidt med øjenbetændelse. Først fik Fie det og siden Lina. Fie slap fint af med sit, men Lina er stadig lidt generet i øjnene. Det er ikke fordi, der er nævneværdigt snask. Hun kniber bare øjnene sammen indimellem. Nu får hun et par ekstradage med salve. Hvis ikke øjenkniberiet er væk, må vi lige få hende tjekket hos en øjendyrlæge.
Det er så kært med Fie og Lina. Mormor gider hende faktisk ikke, men Fie eeeelsker mormor. Det kan gerne være, at jeg putter nogle menneskefølelser i Lina nu, men det virker faktisk som om, at Fies betagelse påvirker Lina lidt - sådan a la "OK, du ER da meget sød, så kom du bare med mig". Dette fx når vi er på skovtur. Kela har fuld fart på - racehesten eller antilopen ud over stepperne jævnligt. Her kan Fiesen ikke følge med - og så søger hun mormor.
Jeg er gået i gang med at træne også de store hunde i indkald med fløjte. Det går ret godt. De er ved at fatte, at fløjten betyder "kom NU - og i en vis fart". Det der med fart er nyt for Lina. He he. Men ostebidder eller Nettos små frikadeller er ikke at foragte. Fie kommer altid spurtende, når fløjten lyder.
Tanja foreslog en legetur med vores to små. Dejligt. Planen var egentlig, at ingen af de store skulle med - men Kela blev så jublende, da jeg lagde an til at skulle gå, at jeg ikke nænnede at lade hende blive hjemme. Måske var det lidt synd for Lina, men det VAR altså en hvalpetur!!! og
Henrik er taget i skoven med de to store nu. De kan jo også godt bruge at være på voksentur. Fie og Faiko NØD at lege igennem. Det er simpelthen så skønt at opleve sådan et par hvalpe - deres enorme glæde ved hinanden.
Selv om Tanja fortæller, at Faiko er småt spisende - og noooget kræsen, tager han altså fint på. Han er oppe på at veje 16 kg. nu. Fie vejer 12,5 kg.
Fornylig kunne vi (BWADR) konstatere bændelorm i Kelas afføring. Ormekur blev givet. Nogle dage efter var det Fie, der havde orm i pølsen. De der små ulækre tingester smitter ikke fra hund til hund, men vi regner med, at kattelopper i soveværelset er skyld i skidtet. Lopper fungerer nemlig som mellemværter for bændelorm. Husets dyr fik endnu en omgang loppekur og soveværelset gjort grundigt rent og kludetæpper kogevasket. Derudover var Lina så lige forbi en øjendyrlæge p.gr.af at hun kneb især det ene øje sammen. Heldigvis var der intet galt med hendes øjne - andet end lidt øjenbetændelse. Hun HAVDE været i behandling for dette, men vi fik nu et andet middel. Det ser heldigvis ud til at have taget betændelsen. Der har hverken været snask eller øjenkniberi de sidste par dage. NU vil vi gerne frabede os mere af den slags
Henrik har filmet Fies leg med Sulejmakatten og har planer om at klippe noget sammen senere i dag. De to er simpelthen så søde sammen - og lidt voldsomme sammen. Indimellem kan jeg da gerne blive lidt urolig, når Fie sætter gabet omkring kattens hals - eller når Sulejma griber fat om Fie med poterne og kløerne fremme. Men mens missen så står der og holder fast i den lille hund, giver hun sig til at slikke hende på snuden - og Fie klapper jo ikke kæberne sammen, når hun har dem omkring Sulejmas hals. Vi må håbe det bedste. He he.
Så er der en ny film i Catalejmasbiografen - med Fie og Sulejma.
Klik HER.
Dagen har budt på to mark- og skovture til de store - og en enkelt til den lille. Hun skulle nemlig også lige på alene-tur på besøg hos min yngstesøn. Her kunne jeg konstatere, at hun er ved at tillægge sig lidt eurasiervaner. Hun var ikke bare vild med at kæle de fremmede i huset, som hun plejer at være. Til gengæld var hun vild med at snuse rundt i haven - OG at finde tøj, hun kunne hugge. Fy Fie!
På fællesskovturen skulle vi lige lave lidt træstammetræning. Det med at lægge en godbid ud på stammen fungerer ikke mere. Alle tre hunde drøner derud, og kun den første har chancen for at få godbidden. Jeg går så bare derud - og følges tæt. Dette gør det lidt svært at tage billeder, som jeg ville i dag - især svært at få alle tre med, når fx Fie er lige efter mig. Jeg var ved at skvatte i vandet, fordi jeg måtte ud på stammestykket, der er jævnligt under vand og derfor glat. Jeg fik fat i en gren
Til gengæld røg Lina i vandet, da hun skulle vende sig med Kela bag sig
og Fie foran sig - tæt på. Der er kun en halv meter fra stamme til
vand, så der skete ikke andet, end at Lina blev lidt våd. Hun gik
adstadigt op på bredden og lod som ingenting 
Fællessnus - og Fie er altså ikke SÅ stor i virkeligheden
"Mig og mor er gode til at løbe sammen"
men hun hilser nu også på alle hunde, når hun er på alene-tur. 
Jeg KAN da godt få lidt dårlig samvittighed over, at jeg tager så maaange billeder af lillefisen og ikke ret mange af de store pt. Men sådan ER det jo med hvalpe
På skovturen i dag legede vi "find godbidder sjove steder" igen. Jeg fandt en kæmpe træstamme og klatrede op på den. For enden var der lidt "trappetrin", som jeg så tænkte, at hundene kunne finde. Jo ja. Jeg havde ikke nået så meget som at lægge en godbid, før Fie stod og kiggede forventningsfuldt på mig PÅ træstammen. "For neeeeemt", sagde hun. He he. Kela kom drønende efter, og nu havde jeg et problem. Fie må IKKE hoppe ned så højt oppe fra, og hun lignede én, der kunne finde på det.
Jeg ville give hundene en opgave og endte med selv at få én
Der kom godbidder i hånden, og så fik jeg begge hunde med tilbage til den "trappe", de var kommet op ad. - Og så har jeg lige leget med et par billeder eller tre. Fie er stadig meget glad for luftmadrassen. Gad vide, hvor længe den nu holder til hendes tumleri
Hun er også meget glad for både Henriks og mine sutsko.
Denne lille plakat ville jeg gerne have haft med i hvalpemapperne. Den er oprindelig på engelsk, men jeg har "visket" de engelske ord ud og erstattet dem med danske. Plakaten kan bruges til at lære børn noget om hundesprog. Hér er den i en ikke så stor opløsning, men hvis nogle skulle have lyst til at printe den ud, kan der klikkes HER, hvor plakaten er i højere opløsning og dermed pænere i udskrift.
29. september
Med disse billeder af vores lille dims til 90 års fødselsdag (hos min mor) i går vil jeg bare lige fortælle, at jeg endelig har taget mig sammen til at lave F-kuldets egne sider - og opdateret A- B- C- D- og E-kuldets sider. Hvalpenes egne sider er at finde HER.
Fie er i øvrigt nu gået fra sit hvalpede "jeg elsker alle mennesker" til "jeg er en eurasier". Folk, der forfærdelig gerne vil kæle, får ikke lov. Hun vælger SELV, hvem hun føler for at komme i nærkontakt med.
De store hunde var ikke med til fødselsdag. Fie skal jo lære at være på egen pote i alle mulige sammenhænge - også med mange mennesker.
