SEPTEMBERWEEKEND
Hold da kæææææft hvor var der lange køer på motorvejen sydpå!!! Det var vores første oplevelse i anledning af eurasiershowet :o) Men vi nåede grilltænding, og det var super hyggeligt at møde kendte og ukendte hunde og mennesker. Især for mig. Henrik kender ikke så mange. Jeg sludrede til sent i fællesteltet og var temmelig træt lørdag, hvor udstillingen skulle afvikles.
Lørdag "morgen" fik jeg spottet Rikke og Celina fra vores lejede hyttes "terrasse". Åh så dejligt at se den lille glade pige. Hun var nr. 2 udstillet og fik en fin bedømmelse, selv om hun hellere ville kæle med Rikke end vise sig frem for dommeren. Celina blev beundret af alle - og kælet i lange baner. Hun eeeeeelsker mennesker :o) 

Celina er noget af det mest kærlige

- og smukke............

"Jeg er rigtig, rigtig sød, mor"

Det regner!!!
Efter et par timer var det Kelas tur til at komme i ringen. Hun var lidt påvirket af, at Lina og Henrik var i nærheden - var mere obs på at finde dem end på at præsentere sig. Jeg føler mig gerne som en idiot, når jeg render rundt foran dommeren. Den slags vænner jeg mig aldrig til - og HAR jo altså heller ikke det helt store engagement, må jeg erkende. Vi har hver vores forcer og interesser. Dette er ikke min :o) Men det var spændende at høre, hvad dommeren havde at sige om alle hundene - og hyggeligt at møde både vovser og mennesker. Kela fik en fin vurdering, men hendes hals er lidt for kort iflg. dommeren (det er den så ikke iflg. andre dommere???), og hendes bevægelser var ikke helt perfekte. Hun viste tænder fint, men var ikke så begejstret for al den befamling af damen i den røde jakke.
Kela fik bedømmelsen "very good" og landede på en tredjeplads (ud af fire). I vores øjne er hun stadig den smukkeste og dejligste :o)

Mest stilige handler - Legarth og Basco

Mest kiksede handler :o)

"Hvor er mor og Henrik?"

Kela brød sig slet ikke om denne røde jakke :o)

"Hunden er ...............................", fortæller dommeren.

"lidt for kort hals" - hmmmmm :o)
Da Kela og jeg var færdige i ringen, kørte Henrik, Lina, Kela og jeg sydpå. Vi indså, at vi ikke havde ordentlig tid til at besøge både Akema, Aiko og Benito, så vi udsatte besøget hos Benito til efterårsferien. Efter lidt over en times kørsel kom vi frem til Søs og Tonni, Akema og Aiko (+ Malte og kæreste). Det var SÅ dejligt at se dem. Aiko har vi jo ikke set, siden han flyttede hjemmefra - og med alt hurlumhejet omkring ham var det ekstra ekstra dejligt at se ham - og at se, hvor godt han har det i sin nye familie. Vi blev budt på lækker frokost i Søs og Tonnis fantastiske nye hjem. Det var tydeligt, at hundene kunne genkende hinanden. Akema knurrer gerne af fremmede hunde, men hun tog det helt roligt med Lina og Kela. Aiko ville bare gerne lege - og fik da også lidt gang i Kela i haven. 
Søndag var der først medlemsmøde og efterfølgende bestyrelsesmøde. Mens jeg var til bestyrelsesmøde pakkede Henrik bil og gjorde rent i vores lejede hytte. Hundene hoppede fluks ind i bilen, da han begyndte at pakke den.
Vi kørte hjem lidt i fire - "en smule" trætte allesammen.
Selv om Lina nok var showets mest afpillede hund, fik hun bunker af kæl og ros for sit søde ansigt :o)
Udstillingsmennesker bliver vi aldrig. Vi kommer ikke til at bryste os af championtitler. Vi må vist nøjes med at bryste os af dejlige og sunde hunde.
TILBAGE TIL FORSIDENTILBAGE TIL SIDSTE NYT