SIDSTE NYT
12.2.2008
I
dag var det så endelig dagen, hvor Lina var klar til at blive lyksaliggjort. I
naturen sker den slags ustandselig og uden alskens uro fra menneskelige
omgivelser. Men når man nu er menneske og blander sig i fx valg af kæreste
(tvangsægteskab??) følger uroen. Lina SKULLE bare forelske sig i Nilo og han i
hende. Godt nok fandt hun ham temmelig pågående sidst de mødtes. Det er ikke
nok, at hanhunden har lyst - hunhunden skal også have det (lissom hos mennesker
ik'?) Men kærlighed ved andet (tredje og fjerde) blik er slet ikke usædvanligt.
Og det var hvad der skete i dag. Lina var VILD med Nilo - drønede begejstret
rundt efter ham med vajende ører og jublende hale. Det var liiiige før, at Nilo
blev lidt overvældet over al den begejstring. Meeeen - han havde bestemt ikke
mistet lysten til at kæreste med frk. Lina.
Så det gjorde de - kærestede.
Så det gjorde de - kærestede.
Hunde har jo dette særlige med at hænge
sammen efter elskov. Den slags gør lidt ondt på en førstegangshun. Lina pev og
gemte hovedet i min jakke. Jeg undlod tappert at pive over, at mit ene ben faldt
i søvn, mens jeg sad der og sørgede for, at Lina ikke fandt på at gå. En
hunhund, der hænger sammen med en hanhund, kan nemlig slet ikke gå uden af
forvolde væmmelig skade på såvel egne som hanhundens ædlere dele. Nilos ejer,
Susan, sad så til gengæld og sørgede for, at Nilo blev, hvor han var.
Efter 10-12 minutter løsnedes grebet og fra at være ét blev hundene nu igen to. Det var de vist vældig glade for.
I bilen på vej hjem faldt Lina i en træt, men forhåbentlig glad, søvn.
I morgen skal hun besøge sin kæreste igen.
Efter 10-12 minutter løsnedes grebet og fra at være ét blev hundene nu igen to. Det var de vist vældig glade for.
I bilen på vej hjem faldt Lina i en træt, men forhåbentlig glad, søvn.
I morgen skal hun besøge sin kæreste igen.
13.2.2008
Anden parring forløb også fint. Godt nok var Lina ikke helt så begejstret som i går - kan hænde, at hun huskede det, der gjorde ondt og den keeedelige tid, de to hunde stod der og hang sammen. Det ER altså også en lidt mærkelig idé, som må være vældig upraktisk for vildtlevende dyr.
Nu går vi så i gang med at forberede en forhåbentlig fødsel den 15. eller 16. april.
27.2.
Nu er der så gået fjorten dage. Lina er helt sikkert drægtig. Hun har morgen- middags- og aftenkvalme :o) Sådan virker det ihvertfald. En træthed har lagt sig over hende, så selv ikke raslen med den hundesnor vi ganske sjældent bruger, kan få hende op i gear: "Gå tur? Naaaarj, jeg orker næsten ikke". Vi har besluttet ikke at lade hende scanne. Hun kan IKKE lide at være hos dyrlægen (efter at denne klippede en negl for langt op, så blodet flød). Vi vil ikke stresse hende med noget, hvis det kan undgås. Det kunne ellers være sjovt at få et hint om, hvor mange hvalpe vi kan forvente. Men men - vi væbner os med tålmodighed.
8.3.
Frøken Lina har besluttet sig til, for næsten første gang i sit liv, at være besværlig! Hun gider ikke spise hundemad mere. Kattemad er OK. Ligeledes er veltilberedt menneskemad. Men hundemad? Nix. "Det er vigtigt at hun får masser af proteiner mm." får vi at vide (der er desværre ikke nok af den slags i kattemad). Så vi køber hvalpefoder til vovsen. Lina rynker på næsen og går, når det serveres. "Prøv at opbløde det i vand og blende det sammen med noget, hun godt kan lide", siger dyrlægen - fordi jeg ringer og bekymret spørger til, hvad jeg skal gøre for at få hunden til at spise. Men opblødt og blendet tørfoder gider Lina SLET ikke have noget med at gøre. Hun kigger undrende på mig: "Tror du VIRKELIG at jeg gider spise den slags???"
Pt. byder hver dag på nye forsøg på at få sund mad i den vordende moder................
11.3.
I dag er Lina blevet scannet. Jeg kunne ikke vente med at vide noget. Jeg ringede til en dyrlæge, hun ikke kender og aftalte, at hvis vovsen blev utryg, ville vi bare gå igen. MEN - Lina var fantastisk dygtig og slet ikke bange. Hun lå helt roligt under hele "seancen". Dyrlægen kunne fortælle, at hun har MINDST 4-5 hvalpe i maven. Der kan sagtens være flere, da man ikke nødvendigvis kan se dem alle.
Dyrlægen indskærpede, at det er MEGET vigtigt, at frøken Lina spiser det næringsrige hvalpefoder. "Jamen det HAR vi jo prøvet at sige til hende, men hun er noget så ligeglad med alverdens snak om proteiner og Omega 3. Hun vil ha' kattemad, vil hun!!" Den søde dyrlæge gav os dog nogle prøver på noget alternativt hvalpefoder med hjem - og sandelig om hun ikke spiste en god portion straks ved hjemkomsten. Det har nok hjulpet, at hun skulle faste før scanning. Vi håber nu, at dette nye foder også vil blive spist fremover. Måske hjælper det, at katten Sulejma faktisk gerne vil ha' det :o)
Anden parring forløb også fint. Godt nok var Lina ikke helt så begejstret som i går - kan hænde, at hun huskede det, der gjorde ondt og den keeedelige tid, de to hunde stod der og hang sammen. Det ER altså også en lidt mærkelig idé, som må være vældig upraktisk for vildtlevende dyr.
Nu går vi så i gang med at forberede en forhåbentlig fødsel den 15. eller 16. april.
27.2.
Nu er der så gået fjorten dage. Lina er helt sikkert drægtig. Hun har morgen- middags- og aftenkvalme :o) Sådan virker det ihvertfald. En træthed har lagt sig over hende, så selv ikke raslen med den hundesnor vi ganske sjældent bruger, kan få hende op i gear: "Gå tur? Naaaarj, jeg orker næsten ikke". Vi har besluttet ikke at lade hende scanne. Hun kan IKKE lide at være hos dyrlægen (efter at denne klippede en negl for langt op, så blodet flød). Vi vil ikke stresse hende med noget, hvis det kan undgås. Det kunne ellers være sjovt at få et hint om, hvor mange hvalpe vi kan forvente. Men men - vi væbner os med tålmodighed.
8.3.
Frøken Lina har besluttet sig til, for næsten første gang i sit liv, at være besværlig! Hun gider ikke spise hundemad mere. Kattemad er OK. Ligeledes er veltilberedt menneskemad. Men hundemad? Nix. "Det er vigtigt at hun får masser af proteiner mm." får vi at vide (der er desværre ikke nok af den slags i kattemad). Så vi køber hvalpefoder til vovsen. Lina rynker på næsen og går, når det serveres. "Prøv at opbløde det i vand og blende det sammen med noget, hun godt kan lide", siger dyrlægen - fordi jeg ringer og bekymret spørger til, hvad jeg skal gøre for at få hunden til at spise. Men opblødt og blendet tørfoder gider Lina SLET ikke have noget med at gøre. Hun kigger undrende på mig: "Tror du VIRKELIG at jeg gider spise den slags???"
Pt. byder hver dag på nye forsøg på at få sund mad i den vordende moder................
11.3.
I dag er Lina blevet scannet. Jeg kunne ikke vente med at vide noget. Jeg ringede til en dyrlæge, hun ikke kender og aftalte, at hvis vovsen blev utryg, ville vi bare gå igen. MEN - Lina var fantastisk dygtig og slet ikke bange. Hun lå helt roligt under hele "seancen". Dyrlægen kunne fortælle, at hun har MINDST 4-5 hvalpe i maven. Der kan sagtens være flere, da man ikke nødvendigvis kan se dem alle.
Dyrlægen indskærpede, at det er MEGET vigtigt, at frøken Lina spiser det næringsrige hvalpefoder. "Jamen det HAR vi jo prøvet at sige til hende, men hun er noget så ligeglad med alverdens snak om proteiner og Omega 3. Hun vil ha' kattemad, vil hun!!" Den søde dyrlæge gav os dog nogle prøver på noget alternativt hvalpefoder med hjem - og sandelig om hun ikke spiste en god portion straks ved hjemkomsten. Det har nok hjulpet, at hun skulle faste før scanning. Vi håber nu, at dette nye foder også vil blive spist fremover. Måske hjælper det, at katten Sulejma faktisk gerne vil ha' det :o)
20.3.
Lina har nu taget 2½ kg på - dette til trods for, at hun fortsat desværre ikke har synderlig meget lyst til at spise. Vi køber nyt hvalpefoder sådan cirka dagligt (OK. Overdrevet - men TIT). Det eneste vi, med sikkerhed, kan få i hende er (kød)rester fra vores egen aftensmad - samt tørrede fiskebidder.
I dag havde vi besøg af bla. Kylja, som er en udsøgt dejlig islandsk fårehundehvalp med fuld fart på.
Lina har nu taget 2½ kg på - dette til trods for, at hun fortsat desværre ikke har synderlig meget lyst til at spise. Vi køber nyt hvalpefoder sådan cirka dagligt (OK. Overdrevet - men TIT). Det eneste vi, med sikkerhed, kan få i hende er (kød)rester fra vores egen aftensmad - samt tørrede fiskebidder.
I dag havde vi besøg af bla. Kylja, som er en udsøgt dejlig islandsk fårehundehvalp med fuld fart på.