A-kuldet flytter hjemmefra

Denne side er ord og billeder af dagene fra de første af Linas og Nilos hvalpe flyttede hjemmefra og til den sidste gjorde det. Det er også ord og billeder fra hvalpenes første tid i deres nye hjem. Sidste dag på denne
side er den 25.6.2008. 
13.6.2008
Så kom dagen, hvor de første to hvalpe skulle flytte hjemmefra. Henrik og jeg havde temmelig travlt i morges med at blive færdige med alt det, vi synes, I hvalpekøbere skal have med jer.
Claus og Louise kom først og tog Aiko med sig til Ålborg. Kort efter kom Rie, Sophie og Anna og tog Aleiko med sig til Kastanieallé i Farum. Puh, det var altså lidt svært at sige farvel til disse dejlige to små hunde. Jeg tænkte, da de drog afsted, at hvis noget skal afholde mig fra at få hvalpe igen, ville det ikke være natteroderiet. Det ville ikke være ødelagte gulvtæpper eller barberede rosenbede. Det ville være, at jeg synes, det er SÅ svært at sige farvel til disse hvalpe, vi har knyttet os til.
Hmmmm. Ikke mere piv herfra. Jeg og vi er super glade for, at vi ved, at alle vores hvalpe kommer til verdens bedste familier, der vil holde ligeså meget af dem, som vi gør.
Vi glæder os til at følge dem (det var en opfordring :o)).
De sidste fem (og Lina) synes ikke helt at have opdaget, at vi mangler to. Dog tog Akema og Aluka sig en legeslåskamp i eftermiddags, som de ikke plejer. Måske har de tænkt, at nu var to af de vilde drenge væk, så de måtte sørge for, at der stadig var lidt larm i gaden :o) 

Claus, Louise og Aiko
Rie, Anna, Sophie og Aleiko
14.6.
I dag er det Henriks fødselsdag - hurra hurra hurra :o)
Han fik bla. en seng til sin hund. Akela skal nemlig være Henriks hund, når nu Lina mest er min (fordi hun lissom boede alene med mig et års tid, før Henrik kom ind i vores liv). På billedet herunder er det nu Amadeus, der afprøver Akelas nye seng.
- Og så har vi sagt farvel eller rettere på gensyn til endnu to hvalpe. Anja og Mogens kom og tog deres Aluka med hjem. Senere kom Stella og Jannik og hentede deres Aslan. Vi glæder os meget på deres/jeres vegne - og fælder en lille tåre over at skulle slippe endnu to af "vores" små. Lina har også pevet lidt i dag, mens hun gik rundt i haven og ledte efter sine børn. Heldigvis er naturen så nådigt indrettet, at en hunde-
mor hurtigt accepterer, at hendes børn altså nu er blevet så store, at de klarer sig selv et andet sted. I dag har Lina faktisk, for første gang siden fødsel, slet ikke givet mælk til hvalpene. Alting har sin tid!
Anja og Mogens havde, som vanligt :o), tyggeben med til Lina. Det forventede hun vist også. He he. Stella og Jannik kom siden med de mest, for hunde, vidunderligt ildelugtende kalluntyggeting (samt roser til Henrik og det barberede rosenbed :o)). Lina og hvalpene er vilde med komave!!! (kallun er komave). Aslan spiste hurtigt sit "ben". Derefter fandt han en alternativ måde at få fat i Amadeus' ben (se billede).
- Og så fik vi (jubiiii) mail fra Rie, som hentede Aleiko i går. Hun skriver bla:

"Vi startede med at tage ham ind i stuen hvor han sad og syntes det hele var meget underligt, indtil han fik det gode hvalpetæppe. Det hjalp gevaldigt på humøret og han var snart klar til at gå på opdagelse ud i haven.

Først havde vi ham i sele og line, men så røg linen. Lidt efter røg selen også, fordi han demonstrativt blev ved med at klø sig mens han sendte os et ”kan I ikke liiige?”-blik. Det var en rigtig spændende have, og han har allerede været på havearbejde; onduleret haveslangen, gnavet i hasselbusken, spist et par blomster og smagt på nogle siv i søen – åkanderne kunne han ikke nå. Derefter hørte han en spændende lyd ude på vejen – det viste sig at være vores genbo Alice, der fejede. Så snart vi havde præsenteret hende for ham erklæ-

rede hun ”Det er da ikke en hvalp, det er da en bamse!”

Mens dette skrives, har jeg lige talt med Louise, som fortalte, at det gik super godt med Aiko. Også han er faldet til i sit nye hjem i Ålborg og klarede turen hjem til UG. 

Vi er SÅ glade for at høre nyt fra disse små :o)


Anja, Mogens og Aluka
Stella, Jannnik og Aslan
15.6.
Denne dags indslag skal starte med nyt fra Aleiko. Rie får ordet:
"Vi har været ude og gå tur i dag (i går), først i line hele vejen ned til marken ved hestetangsvej. Så fik han lov at løbe lidt rundt uden, men han var flink til at vende tilbage til os hele tiden for at høre, om alt var OK? Pludselig kom der to islandske fårehunde og ville lege. Først var de lidt voldsomme, men så rendte Aleiko ind mellem mine ben og bjæffede meget farligt af dem (det skulle Alice lige have hørt!! (o: ). Så faldt de til ro og de endte med at blive fine venner. (: Han kiggede længselsfuldt efter dem da de smuttede videre, men glemte dem hurtigt og fulgte nærmest dansende med os hjem igen."
Der er blevet lidt stille i huset - fx om morgenen, hvor kun 12 små poter render rundt i stedet for 28 :o) Hvalpene ventede skam også helt til klokken over seks, før de skulle ud. Hvilken luksus.
I dag er det så Akemas tur til at flytte hjemmefra. Der kommer billeder og ord senere..........
Så kom der lige mail fra Anja, Mogens og Aluka:
"Så er vi lige kommet tilbage fra en vellykket gåtur, og Luka spankulerede stolt forbi køerne i dag – det var IKKE tilfældet i går :o) Men det beviser, at hvis bare man fører hende trygt forbi en gang, så husker hun det som en positiv oplevelse."
"Midt på eftermiddagen gik hun fuldstændig kold oven på alle de nye indtryk, så der blev sovet igennem over flere omgange, så da det blev menneske-sengetid, var hun temmelig frisk……:o) Men da roen faldt over hende, sov hun sgu igennem indtil jeg selv vågende og skulle tisse kl. 5, så der var hun også lige i haven en tur, og så sov vi sørme til kl. 7.30 – og hun har holdt sig hele natten – så det er jo ret fantastisk og må gerne fortsætte. Men det er en fryd at slå øjnene op og blive hilst godmorgen af en super ivrig hvalp, som slynger sig om halsen på en :o)"

Ny mail. Jubiiii. Jeg gi'r ordet til Stella:
"Turen hjem gik rigtig godt. Ikke tale om at han ville sidde mellem mine ben - næh, han ville se hvor vi kørte hen. Han så både busser, Jeep og alle mulige andre biler - og det var meget spændende. Ikke noget som
helst piv eller tissetår.... Dyyyyygtig vovse.
Da vi kom hjem stod Kris og Kiki selvfølgelig og var ved at gå i selvsving. Vi tog ham om i haven hvor han tissede og pølsede med det samme. Så tog vi ham med i køkkenet og lod køkkendøren stå åben. Der sad
vi så alle sammen og gloede på hinanden haha.
OG - så har vi faktisk nok omdøbt ham. Vi kaldte ham Basse konstant i går - kunne ikke lade være. Så vi overvejer meget kraftigt at det er Basse der bliver hans navn."

- Og hvad så, når Aslan alias Basse bliver en stor flot, slank champion? Spørger jeg baaare lige. He he. Dog må jeg tilstå, at vi sjældent huskede at kalde ham Aslan - "Bamse" faldt lissom lige for :o)
Så kom tiden, hvor vi skulle sige farvel til vores Akema. Hun drager nu til Haderslev, hvor hun vil blive forkælet af Søs og Tonni.
Jeg har sagt (og skrevet) det før. Men i nogle tilfælde er det, synes jeg, helt OK at gentage sig selv :o): Det er meget, meget dejligt at mærke engagementet i og kærligheden til hvalpene fra alle jer, der har "adopte-
ret" de små.

Søs, Tonni og Akema
Nu har vi så kun to hvalpe tilbage i huset. For både vores og Linas skyld, er det helt fint at beholde Amadeus (jævnligt kaldet "Mozart" :o)) lidt endnu. Bemærk forresten hans meget fine tunge med den blå tungespids. Med bare to små, var Henrik med på en skovtur med Lina og hvalpe. Det gik overordentlig fint. OK - Henrik var en smule nervøs (stærk underdrivelse), fordi Amadeus og Akela rendte vældigt undersøgende rundt allevegne. Dog fulgte de faktisk også både Lina og os. Da der kom en samling (ældre adstadige) cyklister, bad Henrik dem STRAKS om at standse. He he. De skulle IKKE nærme sig VORES hvalpe med deres VÆMMELIGE cykler. Min højt elskede kæreste (snart mand) er simpelthen så sød i sin bekymring for de små pelsdyr. Alle overlevede.
Nu ligger de små trætte og tilfredse efter en dejlig oplevelse.
Det har været en begivenhedsrig weekend - vist for mange :o)
16.6.
I går valgte vores kat, Sulejma, at tro på, at nu var der rimeligt fredeligt i huset. Hun fik hilst på begge de små hvalpe. Hun syntes, at Amadeus var lidt vild og gav ham en blød pote. Akela fik et kys på næsen. I dag har Amadeus også fået et kys på næsen, da han var lidt roligere overfor kattedyret.
Vi har fået hilsner fra Leiko og Luka (hvalpenes kaldenavne). Det går så fint med begge to. De får oplevet en masse både hjemme og på ture. Leiko har fx oplevet tordenvejr, hvilket han ikke blev bange for. Luka har mødt en haneurasier, som hun gøede frejdigt af. Superseje hvalpe, vil jeg mene :o) Også Amadeus (og Akela) mødte en haneurasier på dagens skovtur - en vis Joey. Godt nok skulle Amadeus lige spille bred, så han blev sat på plads. Det tog ham omkring 38 sekunder at komme sig. Så ville han gerne snuse lidt til den store hund igen - men i øvrigt helst følges lidt tæt med os de næste 5-8 minutter. Der er meget at lære, når man er en lille hund :o)
Før skovturen havde Henrik købt kødben til alle tre vovser. Amadeus lå lige og sov, så Lina og Akela lagde ud med at gumle. Da "drengen" vågnede, var han meget begejstret for sit ben.
17.6.
Første billede på denne dag skal være af Kiki på tur med Aslan alias Basse. Det går fortsat fint i Korsør, selv om man jo lige skal finde ud af, hvad det EGENTLIG vil sige at have fået hund :o) På nogle måder er det jo lidt som at have fået et nyt barn i huset - men et barn, der siger vov og agerer lidt anderledes end de tobenede.  
Søs og Tonni er allerede i gang med at lære lille Akema at ride. Dog nøjedes hun med at tisse på dette kæmpe dyr i første omgang.Selv om Akema er en sej og modig lille hund, kan hun måske blive en lille smule bange for SÅ stort et dyr :o)
I dag har vi igen været i skoven med Lina, Amadeus og Akela. Sjovt nok mødte vi (ligesom i går) en, der spurgte til, om vi mon havde solgt en hvalp til nogen fra Kastanieallé. Ries og (A)Leikos naboer og genboer går tilsyneladende tur, når vi også gør det :o)
De små hunde klarede også dagens tur i fin stil. Amadeus er meeeeget dygtig til både at gå i snor og til at følge os, når han ikke er i snor. Akela styrter efter mor eller går sine egne veje. Snor gider hun virkelig ikke. Det må vist trænes! Begge hvalpe har, igen i dag, hilst på Sulejma. Det gik fint - kun med en enkelt blød pote til Akela.
Hvis I i øvrigt vil se en sød og kun liiiidt langtrukken "film" - tjek youtube.com og søg på "crow and kitten". Vælg den lange version. 

Kiki og Aslan (undskyld: Basse :o))
Amadeus

Glad mor og glade børn
Små hvalpe i en stoooor skov
18.6.
Hvor er det dejligt at høre fra jer, der nu har Linas hvalpe. Selvfølgelig vil vores kontakt efterhånden blive sjældnere, men vi håber at blive ved med indimellem at høre nyt. Ligenu er det super dejligt at høre rigtig meget nyt - men føl nu endelig ingen forpligtelse.
Lad os starte dagens hvalpeord med lidt reklame for os selv. He he samt tak til Anja og Mogens :o) Når man får sådanne ord, breder varmen sig og "hvalpeprojektet" har været det HELE værd samt mere til. Og vi er i den lykkelige situation, at vi får så mange glade ord fra jer allesammen. Tusind tak for dem. 
"I har simpelthen givet os verdens bedste og dejligste hund. Hun er bare SÅ lækker og SÅ nem at have med at gøre. Hun har ikke tisset/skidt en eneste gang herinde og vil bare det hele - bare vi er med :o) Så vi er så lykkelige for hende og glæder os til hver dag - ikke mindst at vågne og blive overkysset og krammet af hende - skøøøønt :o)"
"I dag var vi på stranden, og det var en succes. Hun var overhovedet hverken utryg eller skræmt af sand eller vand - holdt sig dog tørfodet - så vi kan vist roligt køre hende derud i weekender. Hun er også blevet smadder god til at køre bil. I dag tog vi hende med om på bagsædet, hvor hun lagde sig på sit tæppe, så om et par dage tror jeg godt, at jeg kan rykke op foran igen. Vi skal lige have købt en sikkerhedssle til hende en af dagene."
Og så gives ordet til Søs og Tonni:
"I dag har Akema fået mange nye venner. Den største er Pablo. Vores Tinka-hest på 650 kg. Han kiggede meget interesseret på sin lille nye ven. Akema sad på min arm og følte sig meget lille bitte. Pablo er en rolig og meget venlig hest. Så jeg satte Akema op på hans ryg, og hun kvitterede omgående med at tisse ham ned af ryggen. Akema her kigget til Pablo flere gange i løbet af dagen, men syntes at han er lige stor. Men jeg er sikker på de bliver bedste venner. Jeg tror det - bla fordi, der hvor vi hentede Pablo, havde Pablo en bedste ven, som var den mindste pony jeg har set."
(Hvorfor skriften er mindre har jeg desværre ingen anelse om - og kan ikke finde ud af at få den større??)
Men dejligt, dejligt at høre (også telefonisk i dag), at Akema trives på alle måder, er højt værdsat af Søs og Tonni og arter sig vel :o)

               Lina skal have en skovtur for sig selv. Æv,
               synes Amadeus og Akela at tænke.

Stor, flot og meget, meget dejlig er han - og så har han en sjov vane med at "grynte" tilfreds :o)

         Akela holder af sin nye seng. Hvalpetæppet i sengen          er til Amadeus, når han flytter hjemmefra.
19.6.
Vi har fået billeder og ord fra Jylland. Søs og Tonni skriver:
"Akema har indtaget hele universet i dag. Livet og verden er vidunderligt. Hun har flere nye venner, både hunde og katte. Og Akema har siddet på Pablo igen, endda uden at tisse på ham. Pablo er meget stolt og nysgerrig på hvad Akema er for en. Akemas kravlegård er nu døbt: Akemas Univers. Og Akema vil ende med at blive kaldt: Miss Univers.
Hun er fantastisk. Hun går lange ture. Går uden snor. ER modig og knurrer af fremmede hunde.
Vi er stolte og glade for hende."
Louise og Claus har sendt nedenstående tre dejlige billeder af Aiko (det første billede er så lige af Akema :o))

I dag har Henrik fået opgaven at fotografere. Jeg har en smule frygtelig travlt i disse dage. "Desværre" har manden taget alt for mange dejlige billeder :o) Hvordan vælge???
Der er en masse gang i de to små men større og større hvalpe. Vi går tur med dem hver dag, hvilket de synes er dejligt - især når det er i skoven eller på marken. De har nu lært at gå op og ned ad trappen til vores sovevær-
else. Henrik har sørget for tæppe på den ellers glatte trappe og for at hegne ind, så de ikke kan falde ned i kæl-
deren. Der er mange ting at tænke på, når man har en hvalp eller to :o)
Men hermed billeder til alle og måske især Lene og familie i Norge, der endnu må vente et par dage med at få deres smukke og dejlige Amadeus med hjem. 
20.6.
I dag er hvalpene så blevet ti uger gamle (unge). I den anledning må det være passende med billeder af foræl-
drene, da DE var ti uger gamle. Så kan man jo kigge efter forskelle og ligheder. Der er vist ingen tvivl om, hvem den lille Aiko ligner. Linas ulveører (lyse med mørk kant) får de vist allesammen. I øvrigt kommer jeres hvalpe nok til at ligne - helt og aldeles sig selv.
Det er lidt sjovt at se Linas ører. He he. Flapører :o) Det er jo lissom flere uger siden, at fx frøken Luka rejste sine ører. OK. Lille Lina var lidt langsom her - men verdens smukkeste øjne havde og har hun nu ifølge mig :o) Og jeres hvalpe har det helt sikkert ifølge jer. Sådan skal DET være.
Akela får vist i øvrigt Linas smukke, blide øjne tilført Nilos dejlige, frække blik. Oh hvilken perfekt blanding, tænker de glade Farumfolk :o)

Amadeus og Akela er begyndt at "læse" avis
De er gode til at deles om såvel legetøj som kødben - og altså aviser
Og så gives ordet til Anja og Mogens:

"Hold op en udvikling, der sker i disse dage. Hun bliver både større og lækrere for hver dag og mere og mere legesyg og 'hvalpevild' i sin leg, så det er jo en fornøjelse :o) Hun er så dog også ved at udvikle et 'jeg skal have opmærksomhed NU'-piv - og det kan jo sleeeet ikke være vores skyld - tsk tsk - I skal da endelig ikke tro, at hun bliver kigget på, leget med, gået tur med, givet godbid til osv osv osv hele dagen, VEL........ ;o) Nej, jeg tror nu, vi tackler det helt fint uden at spolere hende mere end nødvendigt."

"PS. Søs og Tonni - jeg er bange for, at der ER taget patent på navnet Miss Universe - Luka nøjes med intet mindre - he he :o) Nej, vi kalder hende faktisk Miss Borup - vi tør jo ikke kalde hende Miss Sjælland med fare for at fornærme en vis frøken Akela :o)"

Dagens sidste billeder må  have temaet: Kat og hvalp. Amadeus er først fræk og knurrer af Sulejma. Så får han et BLIK, et hvæs og en blød pote. Da han efterfølgende er lidt mere afdæmpet, får han et kys på næsen.
21.6.
Vi starter denne ustadige (vejrmæssigt) lørdag med at give ordet til Stella:

"Åbenbart mener han at der også her trænger til at blive ryddet lidt op i vores, synes jeg, ellers så pæne rosen-
bed. Men næh nej, der skulle lige gøres plads til em dejlig skyggeplads i det høje bed - så man kan ligge der og
have det store overblik.
Han rydder også op. Alt hans legetøj bliver taget ind fra haven hver aften. Han spæner - og jeg mener spæner - frem og tilbage. Henter én ting af gangen og lægger det pænt i hans seng (det bliver ikke brugt til at sove i men til opbevaring af hans ting er den ok). Han sover under vores seng.
Som I kan de på det andet billede er han også begyndt at holde giraf. Den render han meget rundt med."

Henrik og jeg har forgæves forsøgt at lære Lina at rydde sit legetøj op!!!
Stella fortæller også, at den lille Basse har klaret at være alene hjemme to timer, så alt i alt:

"Hvis Anja og Mogens tror de har fået verdens bedste hund så må de altså tro om igen - FOR DET HAR VI ;o)"

Vi har også fået nyt fra selvsamme Anja og Mogens - en lang historie, men da jeg ikke lige synes, der kan "klip-
pes" i den, får I den i fuld længde:

"Så havde vi ellers en super oplevelse i går aftes. Oven på en lidt kedelig oplevelse med vores venners hund, som var temmelig aggresiv og derfor et MEGET kort visit, tænkte vi, at hun skulle have en god oplevelse med andre hunde, så vi tog til hundeleg i Viby, som kører et par gange om ugen, og man møder bare op og betaler 25 kr., så er der to instruktører, som holder øje med hundene - vi må ikke hverken tale, røre eller blande os i evt. konflikter, når hundene er løse - da de jo netop skal lære at tale hundesprog og indordne sig blandt andre hunde. Der var ca. 25 hunde, alle hvalpe, unghunde og forsigtige vokenhunde. Efter at have stået ca. 5 min i snor med et par meters mellemrum, blev alle sat løs, og vi mennesker skulle gå i samlet klump ude langs hegnet, så hundene netop skulle glemme alt om os og kun koncentrere sig om at lege og snuse til de andre. Luka strøg selvfølgelig direkte op til lågen, men så fik instruktøren talt hende rolig, og så kom halen ellers op på ryggen og hun spurtede derudad. Hun var selvfølgelig ikke selv så opsøgende, da hun er en af de mindste (men anbefalet at man starter så tidligt som muligt), men så meget begejstret ud for det hele og hun pev overhovedet ikke - havde det bare sjovt. Vi var jo lidt "kan hun nu klare det" og "vi må vel nok liiiiige trøste, hvis der er noget", men NEJ, man skal netop lade hende lære det selv, og det gik bare SÅ flot. Så vi har sgu aldrig set hende så rank, som da hun gik derfra og ned til bilen - det kan KLART anbefales, hvis I har noget lignende. Så det var en rigtig god ½ time, som vi bestemt vil gøre så ofte, vi overhovedet kan, da vi ikke møder så fandens mange hunde på vores ture her i Borup. Instruktørerne sagde også bagefter, at vi slet ikke skulle være bekymrede for hende, hun var meget udadvendt og efter et par gange vil hun sikkert være helt med på det hele."

Tak for et godt tip. Hvis vi også lige kan få at vide, hvordan Stella og Jannik har opdraget Aslan til at rydde op efter sig, er vi sikkert nogle, der vil sætte pris på dét :o)
Linas to tilbageværende børn har det fortsat dejligt med hinanden. De er gået i gang med endnu et bed samt endnu en hule. Hver dag kommer vores søde postbud med en hel pose hundekiks - også selv om han sådan set ikke har noget post til os.
Akela kan endnu lige klemme sig ind i kattekurven, og Amadeus er vild med kødben. Det er sjovt at se, hvor meget forskel der er i størrelsen på de to nu. Amadeus er klart større end Akela. Han er og bliver en virkelig flot hanvovse, som Lina fortsat mener, hun bør opdrage lidt på. Når hun intervenerer er det nu også ofte, fordi HUN vil kæles og mener, at vi ofrer de der små ALT for meget opmærksomhed :o)
22.6.

(Også) på en lettere stresset dag som i dag er det super dejligt at høre fra "vores" hvalpe. Så ordet gives hermed til Søs og Tonni:

"Sidstnævnte (Frøken Akema) har lige bestået køreprøven. Hun måtte med til Nørrebro i går, idet vi skulle til en fødselsdag i Albertslund. Akema blev passet hos vores søn Malte og hans kæreste Anna. (De var med da vi så hvalpene.)

Vi må nok indrømme, at vi var meget kede af at skulle forlade hende hos Malte og Anna. Vi ringede et par gange for at høre til vores barn, og fik at vide, at hun er verdens dygtigste hvalp. Akema havde ikke pebet, men leget og været glad. Hun havde kun tisset af glæde i sengen - en lille gang.

Akema blev heldigvis meget glad da vi hentede hende kl. halv otte i morges. Vi kunne ikke vente længere, med at hente hende.

Køreturen hjem gik igen fint.

Hjemme i Hoptrup har hun været renlig fra i mandags! Hun kommer når vi kalder på hende! Hun leger med naboens store Golden.

Hun sætter sig når vi siger - sit. Der er ikke noget piv, hvis hun ligger alene et øjeblik!

Akema er altså den mest vidunderlige hvalp."

Det er simpelthen så helt og aldeles fantastisk glædende at høre fra jer - høre at hvalpene er glade, stærke, trives og at I "tilfredse" med dem. Henrik og jeg håber, at I også vil kontakte os, hvis der er noget svært, besværligt eller andet mindre juhuuuu. Sådan er livet jo også - mindre juhuuu indimellem :o) Men hvor er vi altså glade for, at det ser ud til, at alle Linas og Nilos hvalpe er ikke bare smukke men også stærke, dejlige og gode.
I dag byder vi kun på et enkelt billede af de sidste to hjemmeboende hvalpe. Jeg kunne gerne komme med en lang og kedelig historie om, hvor meget jeg har haft at gøre i dag. He he. Men det vil jeg spare alle andre end Henrik for :o) Stakkels mand!
23.6.
I dag var Lina færdig med sin barselsorlov og skulle med på arbejde igen. Hun var SÅ glad for at komme på landet. Jeg havde så selvfølgelig også Amadeus og Akela med - og måtte konstatere, at de hvalpe er lidt for uforfærdede. De skulle undersøge ALT - og der er altså ret meget plads på Højskolegården (Linas arbejde :o)). Jeg måtte bede eleverne holde øje, når hvalpene blev lukket ud. Måske er disse sidste to lige en tand for modige, fordi de stadig har mor i nærheden. Men dejligt er det jo også, at de ikke er bange for at gå på opdagelse i verden.
24.6.
Så er det sidste dag med Amadeus hjemme hos os. Det er også sidste dag med dagligt nyt - selv om vi selvfølgelig skal have billeder med fra i morgens flytten hjemmefra.
Lina vil nok savne sine daglige legeslåskampe med Amadeus. De to tager virkelig nogle omgange i al venskabelig-
hed. Vi vil også savne den lille store "Deus" men er helt trygge ved at sende ham med Lene og familien til Norge. Vi håber bare, at SAS ikke brokker sig over, at han vejer liiiiidt for meget til at komme med i kabinen. Der er en grænse på otte kilo. Amadeus vejer pt. omkring ni :o)
- Og så kommer der lige lidt ændringer på hjemmesiden i morgen. Denne side bliver placeret under "hvalpe". "Sidste nyt" vil være - hmmm - sidste nyt :o) som også gerne kan være billeder fra A-kuldets opvækst samt hvalpetræf, udstilling og alt muligt andet. 

Akela - kaldet Kela

Amadeus
25.6.
Det var sgu svært!! Undskyld, at jeg bander - men indimellem er et bandeord absolut påkrævet :o)
Jeg har været stolt af mig selv over at have klaret afskeden med "vores" små uden tårer. I dag holdt den ikke længere. Nu var det jo den sidste lille, vi skulle sige farvel til.................
Han vil helt sikkert få det fantastisk dejligt oppe i det norske - og Henrik og jeg glæder os til at få billeder af ham, når han er ude at klatre i fjelde.
Dette er så afslutningen på kapitel et - og på denne side.
Nye billeder og ord med mere vil være at finde på siden "Sidste nyt".

Henrik, Per Anders, Oskar, Lene, Amadeus, Sophie og Lina
Gå til "Sidste nyt"
TILBAGE TIL FORSIDEN