Hej Isabelle.

Fortæl mig at Camillas og Martins problemer med Bastian handler om at han er begyndt at stikke af hjemmefra og at det bare er mens den anden modningsperiode står på.......Du vil gøre mig så glad. HM!!! Det lyder, som om du er helt vild efter at prøve at have en hanhund med ALT, hvad det indebærer - lige i øjeblikket bytter jeg meget gerne med en sød hunhund. Kan det friste??

De sidste tre - fire dage har man flere gange dagligt kunne finde en stor, fræk og pelset hund med høj haleføring, der kækt løb ned ad Vamdrupvej og ind  idiverse haver.... Længere nede af vejen kom en temmelig irriteret kvinde, der forsøgte at lyde ganske munter, når hun kaldte på sin hund. Sidstnævnte havde absolut ingen succes med sit forehavende. SUK! Nu er det ellers gået så godt med at lade ham løbe frit rundt i haven i rigtig lang tid. Naiv og godtroende, som jeg jo også er, troede jeg, at vi havde fået løst det problem. Men nej. Det er som om, Buster lige pludselig kom i tanke om, at der vist var noget med et for lavt hegn og nogle huller i hækken. Faktisk er det fordi, vi havde besøg af Kenzo, chow´en på nabovejen, som er Busters allerbedste ven. Da de så gik igen, synes han altså at han skulle med og sprang glad afsted efter dem. Charlotte og Kenzo fulgte ham pænt til dørs de første to gange. Tredje gang nåede de næsten ned for enden af vejen, da jeg - igen godtroende - slap hunden og den sprang gennem hækken. Denne gang tænkte jeg, at nu kalder jeg bare på ham, vender om og går ind i huset og så kommer han jo - ifølge Jan Fernell. Glem det! Han var s..... ligeglad med mig. Der var kun en ting i hans hoved....Kenzo. Lige siden er han så smuttet hver dag, nogle dage flere gange. Da jeg kom hjem på cykel fra arbejde fredag, kom Buster glad ud af nabohaven og gik ned af vejen uden at se mig. Heldigvis blev han så glad for at høre min stemme, at han vendte rundt og med ind i haven. Sebastian og kæresten sad indenfor og havde adspurgt heeelt styr på hunden. Den står bag ved dig, mor! Ja, det gør den, men kun fordi jeg fik ham med ind fra vejen. HM! Fnys!

Da Thomas idag kørte afsted med Andreas, mente Buster at han skulle følge med, så han strøg igen.Han ogav dog hurtigt at følge med bilen men nåede så istedet at besøge fire forskellige haver på begge sider af vejen, før han endte i en forhave i det næstsidste hus før Damhus Boulevard - og det med garanti kun fordi, de har hvalpe for tiden. Fire små cairnterrier, som er flyttemodne og utrolig lækre. Her mødtes vi så og fulgtes hjem efter at have kigget på hvalpene. HM!!!!

Jeg ved jo godt, at nogle hanhunde ikke kan lade være med at strejfe, meeen..... Tænk, hvis han en dag når Damhus Bouilevard og bliver kørt over. Det ville jeg jo ikke kunne bære. Så fortæl mig, at det  "bare" er fordi han er inde i anden modningsfase og at det går over. Der skal et højere hegn op på den del af hækken, for det er jo ikke til, hverken for Buster eller os. Indtil videre har vi atter fundet linen frem. Det er bestemt heller ikke optimalt, men som sagt, vil jeg ikke kunne bære, hvis...... så af to onder, så er dette bestemt det mindste lige nu. Hvad kan jeg ellers gøre? Jeg kalder på ham, hopper, springer og danser for at få hans opmærksomhed, men han er fuldstændig ligeglad med mig. Han ved vel også, at jeg følger efter ham, når han ikke følger efter mig. Jeg løber ikke og holder med vilje god afstand fra ham, så han ikke skal tro, at vi skal lege. Har du nogle gode ideer?

Måske du lige skal overveje deet med hanhunden en ekstra gang? HA! Hvis du er meget interesseret, så skal du bare ringe til mig. Den rigtige dag og det rigtige tidspunkt, så forærer jeg ham væk med både kurv, legetøj og mad/vandskåle - hvilket ca er et par gange dagligt for tiden. Meen jeg er nu alligevel ret sikker på, at jeg ret hurtigt vil fortryde det igen....

Jeg har lige kigget på hjemmesiden, hvilket jeg gør næsten dagligt for tiden. Hvorfor mon?  De er bare så skønne, de små basser. Men idag slog det mig, at de lige pludselig er blevet meget store meget hurtigt. Da jeg så tænkte mig lidt om, så fandt jeg ud af, at det jo var det samme sidste år. Overgangen fra sæl til hvalp kommer snigende rundt om hjørnet. Men, hvor er de skønne. Selv om jeg , det meste af tiden,HM! - synes, at jeg er verdens heldigste ejer af verdens dejligste, smukkeste og skønneste hund, så er jeg altså ret misundelig på alle de nye ejere. Jeg kan - uden at anstrenge mig - sagtens huske forventningens glæde og længsel, det daglige kik og kick på hjemmesiden hver dag. En kan blive helt høj på de nye ejeres vegne. SUK!