HD er en udviklingsfejl i hofteleddene, som kan ramme et eller begge hofteled. Defekten består i at hofteskålen og lårhovedet ikke passer sammen. Der kan derfor dannes sekundærforandringer omkring leddet i form af forkalkninger. Der kan også opstå unormal slitage inde i hofteleddet, som igen kan give unormale trykbelastninger i dele af leddet. Dele af ledbrusken kan slides bort og erstattes af bindevæv, som er kroppens forsøg på at reparere de skader som er opstået. Der findes forskellige grader af denne defekt, of hofteleddene inddeles efter følgende skala: fri (A+B), svag (C), middel (D) og stærk (E). 

Der er flere årsager til at en hund udvikler HD. Det skønnes at være 30 % arveligt, men som regel skyldes HD en kombination af arv og miljø, som forkert fodring og/eller dårligt miljø under hundens opvækst, såsom overdreven motion eller for megen gang på trapper, cykling med hunden mv. Man antager at en hund ikke udvikler HD medmindre der er en arvelig disposition, men en hund behøver ikke udvikle HD til trods for at den kan være arveligt disponeret.

Røntgenbillederne kan tages fra hunden er 12 måneder, men det er mest optimalt, når hunden er 18 måneder gammel.

Eurasieren har desuden et HD-index, som er et skøn over, hvorvidt hundens eventuelle afkom vil forbedre racen eller ej. Det er kompliceret at forklare hvordan det udregnes. Ønsker man en uddybende forklaring kan den findes på Dansk Kennel Klubs hjemmeside. Et index på 100 er racens gennemsnit, det vil sige en hund med et index over 100 vil forbedre racen ved parring.

HD udvikles mens hunden vokser. Hvorvidt den vil få kliniske symptomer, er i første omgang afhængig af graden af HD, men også i væsentlig grad af hele hundens konstruktion og funktion, dvs. hvorvidt hunden er godt bygget og kan bevæge sig rigtigt og effektivt. Korrekt motion er vigtig! (INGEN cykling med hunden, før den er omkring et år). 

En hund med svag grad af HD (C) vil som regel ikke vise nogen symptomer overhovedet, og vil kunne leve et helt normalt liv. Hvis hunden har middelsvær HD (D) er der større risiko for, at den kan udvikle symptomer. Tidspunktet for, hvornår disse symptomer indtræder, kan variere meget. Hvis hunden holdes i god form samtidig med at man tilpasser hundens præstationer til det, den selv ønsker at præstere, vil en hund med middelsvær HD (D) i de fleste tilfælde nå en ligeså høj alder som en HD-fri hund, og tilværelsen vil ikke være smertefuld. Overdreven motion, som lange ture i sne, brug som trækhund osv. er imidlertid ikke anbefalet. Jævn motion er vigtig. Man må imidlertid være klar over at der findes hunde med middelsvær HD (D) som har tydelige kliniske symptomer på defekten.

Hvis hunden har stærk HD (E) er risikoen større for, at den får problemer med hofterne. For nogen hunde er det direkte invaliderende, og i enkelte tilfælde kan aflivning være den bedste udvej. Men man skal være klar over, at mange hunde klarer sig udmærket selvom de har stærk HD (E), og kan fungere normalt og være aktive langt op i alderen uden at vise tegn på smerte.

Der er altså ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem den diagnose som stilles ved røntgenbilleder, og den tilstand hunden har! Det er vigtigt at man ikke behandler hunden som invalid, kun på basis af røntgenbilleder. HD kan til en vis grad behandles ved smerteterapi eller ved kirurgiske operationer. Hvis din hund har symptomer og du har spørgsmål med hensyn til eventuel behandling, skal du altid kontakte din dyrlæge.

Dele af teksten er fra Norsk Eurasierklub's hjemmeside.