Før du beslutter dig for at få hund nummer to, er det vigtigt, at du overvejer om du har tid og råd. Mht. det sidste ER det jo dobbelt op med foder, vaccinationer, dyrlæge mv. Mht. tiden er der dobbelt pelspleje, træning og lufteture alene til begge hunde – især det første år.

Vælger man at have to hunde af samme køn, skal der være ihvertfald 2-3 år imellem dem. Dette for at der ikke skal blive problemer med rangordenen i flokken. Har man en ældre hund (8+) skal man overveje, om den fysisk kan klare at få en legesyg, aktiv hvalp i familien.

Det er vigtigt at give begge hunde alenetid. Den voksne hund skal ikke pludselig have ændret alt for at give plads til hvalpen. Den har også brug for og kan klare længere ture. Hvalpen har brug for at lære den store verden at kende på egen hånd og må ikke gå laaaange ture.  

Når du skal have hvalpen hjem, kan det være en god idé at få passet den voksne hund. Dette for at hvalpen kan lære familien og sit nye hjem at kende i fred og ro – gerne et døgns tid, men i hvert fald nogle timer. Når de to hunde skal mødes første gang, er det godt at vælge et neutralt sted.

Hvalpen kommer formodentlig fra en flok herlige legekammerater. Den er ikke klar over, at den store hund ikke nødvendigvis gider tumle rundt i timevis – eller overhovedet gider tumle i starten. Bliv ikke forskrækket, når den voksne hund siger fra overfor den lille. Det er en helt naturlig del af de to hundes tilvænning til at blive en velfungerende flok. Hvalpen søger grænser – og får dem. Selvfølgelig skal det ikke blive for voldsomt, men fjern hellere hvalpen end skæld den voksne hund ud. Dette vil gøre den usikker – både at skulle forholde sig til den irriterende hvalp og samtidig skulle løse konflikter med dig. Anskaf eventuelt et børnegitter, så hundene kan adskilles indimellem, hvis der er behov for det.

Går det helt gnidningsfrit mellem den voksne hund og hvalpen, er der også lige noget, du skal være opmærksom på. Irene Jarnved skriver om dette:

”Hvis du har en hund, der tager imod hvalpen med kyshånd, går det hele meget lettere.

Men vær opmærksom på, at der meget vel kan være langvarige ulemper forbundet ved, at du lader de to underholde hinanden, mens du står på sidelinien og nyder deres samvær.

For hvis du giver hvalpen mulighed for at føle, at den voksne hund er den bedste i verden, reducerer du dig selv til den næstbedste. Og det kan på længere sigt betyde, at din status i hvalpens øjne bliver, at du bare er god til at give mad, klø den bag øret og lukke den ud i haven!

De egenskaber, som gør et individ til en god leder, er at være initiativrig, beskyttende og interessant at være sammen med. Dette risikerer du at overlade til den voksne hund. Og du har selv fået status som en tjenende ånd.”

Sørg for at fastholde den voksne hunds højere placering i flokken. Tillad fx ikke hvalpen at blande sig, når den voksne hund spiser. Giv den ældste godbid først, halsbånd på først ol.

Laver du et godt stykke arbejde med den voksne hund og hvalpen, får du mere en dobbelt belønning i længden i kraft af den kæmpe glæde to velfungerende hunde har af hinanden.   

Når man vælger at få en hund mere, er det ikke nødvendigvis en succes fra start af, så vi var utrolig spændte på, hvordan vores euraiserhan Buster på lidt over to år ville tage imod den lille nye Django, da vi hentede ham hjem, ni uger gammel. Buster og Django er begge født 29. maj – blot med to års mellemrum.                                                

Det er heldigvis blevet en stor, stor succes for begge hunde og jubelen vil næsten ingen ende tage. De to hunde har virkelig fundet hinanden og hygger sig så godt sammen. Det er så dejligt!

De første tre dage gik for Busters vedkommende med at lure Django af, snuse lidt, sætte på plads og overveje, hvad man lige kunne bruge sådan en uldtot til. Ind imellem fik vi et blik eller ti fra ham, som klart sagde "Det er jeres egen skyld. I har haft ham med hjem!" eller "Den er da meget sød, men hvad skal jeg bruge den til?" eller "Har du set, hvad han laver? Så gør dog noget!"

Imens vimsede Django rundt dybt betaget af Buster, forsøgte at få lidt gang i ham og så selvfølgelig undersøge ALT i hus og have. Jo, han havde travlt.

Om formiddagen på fjerde dagen lå Buster op af huset med udsigt til havelågen og vejen. Django lå på græsplænen og legede med en bamse. Pludselig sprang Buster op som skudt ud af en kanon og drønede over til Django, puffede til ham og løb videre op til havelågen. Django drønede selvfølgelig efter. Hm, jeg gik så også med, for jeg skulle da lige se, hvad  det gik ud på. Ovre på den anden side af vejen - lige over for lågen - sad en kat og kiggede meget provokerende på de to, som katte nu kan kigge. Ret sjovt og et ganske godt tegn, tænkte jeg.

Senere samme dag skete miraklet så. Vi sad på terrassen med ryggen til hundene og lagde egentlig ikke mærke til, hvad der skete. Men pludselig gik det op for os, at der foregik noget. Der lå de så og gnaskede løs på hinanden, logrede med halerne og hoppede sidelæns og ....og....... Det var SÅ dejligt at se. Da de først havde fået hul på bylden, kunne de slet ikke stoppe igen. Der blev leget igennem. 

Kald mig indbildsk, men det virkede altså som om, de begge var ret lettede og glade over endelig at have fundet hinanden. Django var ellevild - JUBII nu er der igen nogen at lege med! Buster virkede meget lettet og blev helt sig selv igen. De første dage med Django virkede han nysgerrig og glad, men samtidig også lidt usikker over den nye situation - nok fordi han ikke helt vidste, hvad han skulle stille op med den. 

Midt i legen i går sprang Django op og lagde sig på drømmesengen og legen fortsatte med at nulre hoveder. Buster mente vist, at det var meget bedre at lege på jorden, for han tog forsigtig fat i nakkeskindet på Django og trak ham lige så stille ud over kanten af drømmesengen og ned på jorden og så fortsatte legen der.

Små episoder som denne, har jeg efterhånden mange af. Det er så sjovt at studere de to, når de leger - og jeg lærer meget hundesprog af at kigge med. Django er selvsagt noget vildere i sin leg end Buster, men Buster er ret god til at forklare Django, når han synes, at han er blevet for vild. En enkelt bevægelse fra Buster og Django lægger sig. Django har sågar gumpet løs på Buster indtil flere gange. Nogle gange får han lov  - Lad dog hvalpen! -  andre gange rejser Buster sig bare. Hehe, så kan Buster selv prøve det med omvendt fortegn, ha!

Der er også noget med, at voksne hunde tillader hvalpe langt mere, end de ville tillade andre voksne hunde. Det er tydeligt at se her.

Lille Django har nu boet hos os i godt to uger og det går over al forventning. De to hunde er blevet så glade for hinanden. Buster er meget, meget forsigtig i sin leg med Django og kommer så snart, der er det mindste piv fra den lille - og dem er der nogle stykker af, for han er jo ikke eurasier for ingenting. Django ser vældigt op til store Buster og følger ham gerne overalt med stor beundring.

Det er i den grad en fornøjelse af de store at have fået endnu en hund i huset og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi tog den rigtige beslutning, da vi valgte at få en dejlig eurasier mere i familien.