HAURVIG - OKTOBER 2014
	Første gang vi var i Haurvig - "Fristedet" (som sommerhuset hedder) var Kela noget nær præcis den alder, Fie har nu. Vi har været der mindst én gang årligt lige siden og har vældig faste traditioner - fx at holde frokostpause ved Fredericia OG at give hundene et ben eller andet lækkeri, når vi kommer frem. Lina og Kela er ret gode til at blive på grunden, men hvad nu med den lille uregerlige? Tja. Hun lærte det - næsten Det første døgn skulle vi liiiige kalde, når en fremmed hund gik forbi - en hund, Fiesen så vældig gerne ville hilse på. Herefter forstod hun (altså næsten), at man ikke bare drønede afsted. Vi SKULLE dog fortsat være mere opmærksomme end vi plejer - og kalde nu og da.
	Vi kom til Fristedet sidst på eftermiddagen lørdag. Søndag omkring to var vi klar til hvalpetræf. Det var helt fantastisk at opleve alle disse dejlige hunde og mennesker myldre ind - og tusind tak til Hanne og Peter for at medbringe campingbord og stole - og til Kristina og Marco for også at have stole med PLUS hjemmbagte boller - og til Søs og Tonni for kager. Vin og chokolade fik vi sørme også. Det var helt vildt Et par timer før klokken to ringede Arne og spurgte, om han, Maj og Alaska gerne måtte kigge forbi. De havde meldt afbud, men kunne alligevel komme. SKØNT - og der kom jo ikke mindre end fire af Alaskas hvalpe til træffet. Alt i alt var vi 12 hunde og 19 mennesker. Hold da OP, hvor var vi heldige med vejret. Det lille sommerhus havde ikke kunnet rumme så mange.  Vi lagde ud med at have hundene løse, men Kela måtte hurtigt i snor, da hun stresser op over at skulle forholde sig til så mange "børn". Siden skulle hanhundene lige markere sig, så de kom også i snor. Det ER ikke naturligt for hunde at være så tætte på begrænset plads - især ikke for hanhunde. Da alle var kommet - efter en halv times tid - gik vi til stranden.
	Hanne, Peter, Enrico, Maria, Thomas og Fenja kommer	Casper, Lena, Enzo, Bettina, Kim og Eddie kommer
	Kim, Tanja, Lucas og Faiko kommer	Eddie og Enzo
	Arne, Maj og Alaska (far til E-kuldet) kommer	Kristina, Marco og Fenja kommer
	Søs, Tonni, Akema, Aiko og A'ida kommer - her er det så kun Aiko, jeg har fået med af de fem	Enzo, Fenja og Fie
	oooooooooooooop	og ned
	At tage et gruppebillede er ikke sådan bare lige. He he. Men vi forsøgte os da Herefter var der minirallykonkurrence. Det var vist ganske underholdende for andre strandgæster. Bemærk billede to herunder. Aiko og Tonni fik en flot førsteplads. Arne og Alaska fik en flot andenplads. Vi andre fik andre flotte pladser  Herefter gik vi en lille tur på stranden, og så gik vi tilbage til sommerhuset og et kaffebord. Tusind tak til jer alle for nogle dejlige timer. Vi HAR verdens bedste hvalpefamilier!!!
	Eddie	Enrico
	Enzo	Elaika
	kaffebord	Fenja
	Vores tre var trætte, da gæsterne var gået. Fie var så kun træt i cirka fem minutter. Herefter drønede hun rundt - og rundt - og rundt. En duracelkanin ville være misundelig Resten af ugen var, som vores Vesterhavsuger skal være det - med afslapning, strandture, "bjergbestigning", et smut til Carolas café i Hvide Sande - og mere afslapning.
	"Skal vi ikke gå op på toppen?" spurgte jeg Henrik (billedet ovenover til højre), men det gad han virkelig ikke og mente heller ikke, at jeg egentlig mente det. Men det GJORDE jeg - og så smuttede Kela, Fie og jeg på bjergbestigning. Lina havde det som Henrik. Hun gad virkelig heller ikke det pjat - Og så nåede vi frem til lørdag. AT pakke sammen klokken for tidligt. Vi skulle være ude af huset klokken ni. De store hunde ved, at nu sker der noget. Det gælder om at holde bilen lukket, mens vi pakker sammen. Hvis ikke, hopper de ind i den og nægter at flytte sig. Henrik og jeg havde mange debatter om placeringen af hundene på denne tur. Jeg ville have dem i "bagagerummet". Henrik ville have dem på bagsædet, hvor de plejer at være. Jeg mente ikke, der var plads nok til tre, men Henrik "vandt" - og det gik fint. Vi nåede Farum lidt i ét og var temmelig trætte. Det var hundene også - minus Fie, der vist aldrig er træt PS. Mysteriet om blod på Fie på hvalpetræffet er vist løst. Faiko, skriver Tanja, lavede lige et tandskift i Haurvig - dvs. han smed et par hjørnetænder. Den slags kan jo gerne bløde lidt, og det gjorde det så på lillesøster
	NEJ Fie. Du må IKKE tage min fine nye gummistøvle!!!	"Nu er vi klar til at køre hjem"
Jeg må lige slutte af med mit yndlingsbillede fra efterårsferien - fotograf er Henrik
LUK BARE DENNE SIDE FOR AT KOMME TILBAGE TIL SIDSTE NYT