Hypothyreodisme (for lavt stofskifte) |
Symptomer: Ændret pelsstruktur. Fedtet og glansløs pels. Evt. hårtab og eksem. Mental sløvhed/træthed. Ændret mentalitet. Kuldskærhed. Gentagne øjen- og øreinfektioner. Hotspots (små sår med bare pletter - vokser eksplosivt). Vægtøgning/vægttab uden umiddelbar årsag. Det er ikke altid, disse symptomer forekommer, men dukker et eller flere op, bør man få taget blodprøve. Sygdommen er ikke livstruende. Diagnostisering: Blodprøver TSH, T4, (evt. fri T4) og TgAA/TAB Der kan være forskellige målemetoder og grænseværdier alt efter valg af laboratorie. Resultater kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes uden at man kender måleenhed og referenceværdier. Behandling: Hunde som har fået diagnosticeret for lavt stofskifte, og som samtidig har symptomer, behandles med Eltroxin eller Forthyron. Behandlingen er ofte livslang. Hunde som udelukkende har skæve blodprøver, behandles efter dyrlægens skøn. Konsekvenser for avl: For lavt stofskifte udgør et massivt problem inden for nogle racer. Vi kan prøve at undgå at dette bliver et problem hos Eurasieren ved at checke forældredyr inden de går i avl og herefter hver 2. år. Blodprøven er ikke en garanti for, at hunden ikke udvikler sygdommen, men giver et øjebliksbillede af hundens tilstand. Op mod 15 % af alle testede eurasiere har sygdommen, men da kun få hunde ud af hele eurasierbestanden er testet, er det svært at sige, hvor mange hunde der reelt er påvirket. Dele af teksten er fra Eurasier Klub Danmarks hjemmeside |
TILBAGE TIL FORSIDEN |