UGE 9 | |
8 uger gamle | |
1 døgn gamle | |
6. september Det ER altså lidt vemodigt at starte på den sidste uge. Hvor ER der sket meget - på kort tid. Egentlig var det bare min hensigt lige at kaste et par billeder og en besked om, at der kommer sen opdatering i dag. Vi skal til dyrlægen og have chippet, vaccineret og sundhedstjekket syvlingerne. Men så var der lige et par gode portrætbilleder .......... Der var et uskarpt af Eida, så hende måtte jeg efterfølgende vække for lige at få et nyt billede. Hun fik lov til at ligge et øjeblik i sofaen. Jeg undskylder til Gisela og Peter :o) Hvalpedyrlægebesøg er gerne lidt af et show. Vi tager dem i to hold, så der står dyrlæge på programmet fra omkring klokken 13 til henad 16.30. Lina skal med på sidste hold for at få sin årlige vaccination. I morgen kører Lina og jeg til Tåsinge til det årlige eurasiertræf med udstilling og meget mere. I år laver vi en Catalejmaslejr - har booket fem hytter med udsigt over Svendborgsund. Jeg kommer til at savne hvalpene, men jeg glæder mig meget til en masse snak og hygge med hunde og mennesker. Jeg satser på at nå at opdatere fredag, men der kommer så ikke opdatering lørdag. Vi kommer hjem søndag eftermiddag. - Og så lige en dejlig nyhed: I forgårs blev "vores" Akema parret med en smuk ulvegrå tysk hanhund. Stort tillykke til Søs og Tonni. Vi håber på mange fine Akema/Okito hvalpe. Vi må så undvære Tonni og Akema på Tåsinge, da hun ikke skal stresses med mange fremmede hunde og mennesker. Søs kommer heldigvis med Aiko, og Stella kommer med Basse, Anja og Mogens med Luka og Bjanka, Birthe med Django, Karin og Leif med Charlie og lørdag kommer Lars og Birthe forbi for at udstille Darco. Jeg regner med en opdatering senere i dag, når vi har været hos dyrlægen. - Og så var jeg lige ved at glemme: I går var det Enyas tur til at komme med i skoven. Også hun klarede at være ene hvalp i den store verden HELT fint. Ingen problemer med bilturen, og stor glæde ved at drøne efter mor og mormor i alt det nye spændende. | |
Eida | Elaika |
Enya | Eddie |
Enrico | Enzo |
Eiko | |
Senere torsdag Efter sådan en dyrlægetur er det dejligst at kunne sige: "alle hvalpe helt perfekte". Det har vi kunnet fire gange tidligere. Denne gang fandt dyrlægen desværre et lille bitte navlebrok på Eida og Eiko. Da begges er så småt, har det kun en kosmetisk betydning. Der kan komme en lille fedtkugle på maven. Var det større, skulle det lukkes, men dyrlægen bedyrede, at det ikke bliver større, men tværtimod mindre (end de 5-7 mm). Bortset fra dette, var hvalpene helt perfekte. Alle sten er faldet på plads hos hannerne. Perfekte bid. Flotte rene ører. Fin hjertelyd - og alt det andet, dyrlægen nu tjekkede for var perfekt. Nu er hvalpene chippede og vacineret. Enkelte brokkede sig lidt over chipningen, men alle klarede dyrlægebesøget fantastisk flot. Lina var med på hold to for at blivet vaccineret og sundhedstjekket. Hun klarede det mindre flot - kan faktisk overhovedet ikke lide dyrlæger, Men hun overlevede :o) Jeg gik ind med hende først, mens Henrik blev i bilen med Eiko, Enzo og Enrico. De skulle ikke påvirkes af Linas modvilje overfor dyrlægebesøg. Da hun var færdig, kom hun ud i bilen og hvalpene kom ind. Da de kom tilbage til bilen, var hun meeeeget omsorgsfuld mormor ("stakkels små pus, der også måtte igennem dette frygtelige"). Det kunne i øvrigt konstateres, at Enrico igen har overhalet Eddie mht. vægt :o) Elaika har besluttet sig for ikke at gide være den mindste længere - ikke alene ihvertfald. Hun og Enya vejede præcis det samme. Vi har forresten også fået sundhedsresultater på Celina. HD - A/A og AD - O. Altså helt perfekt. | |
i dyrlægens venteværelse | Enya - 5 kg og 400 gram |
Elaika - 5 kg og 400 gram | Eida - 6 kg |
Eddie - 6 kg og 400 gram | Eiko - 6 kg |
Enrico - 6 kg og 500 gram | Enzo - 5 kg og 900 gram |
to kære spejderpiger på vej hjem fra dyrlægen | mormor fortæller, at nu er det dumme overstået :o) |
7. september Det er lidt småt med billeder i dag. Jeg har en smule travlt med at gøre klar til Tåsinge mv. Jeg mener at huske, at hvalpe kan blive lidt sløve umiddelbart efter vaccination. Syvlingerne blev det også - i sådan cirka ti minutter. Herefter virkede det, i går, som om dyrlægen havde givet dem speed i sprøjten :o) Med ganske få og korte sovepauser, drønede de rundt og legede i haven, til det begyndte at mørkne - OG at regne. De kom flinkt ind, da jeg "sagde", at nu var det altså for mørkt og koldt. Så legede de videre i stuen til henad klokken 23. Herfra sov de fint til halv seks. Om et par timer kører jeg vestpå med Lina. Henrik har lovet at tage nogle billeder og at lave mindst én film, mens jeg er på Tåsinge. Hav en dejlig weekend alle derude. Til E-kuldsfamilierne: Send mig lige en mail, hvis I har brug for chipnummeret på jeres hvalp (til forsikring). | |
9. september Det har godt nok været mærkeligt at være væk fra hvalpene. Men det vender jeg tilbage til :o) Lina og jeg har haft en dejlig tur til Tåsinge i selskab med skønne hunde og mennesker. Det vigtigste var hyggeligt selskab - og DET var der. 100% fredsommeligt er det ikke at have tre hanhunde sammmen ............. i nærheden af to hunhunde i løbetid. Men det gik :o) Lina gik og brummede fredsommeligt af dem allesammen - og prøvede lige at gumpe lidt på Bjanka. Det fik hun ikke lov til! Op til flere var lidt usikre forud for lørdagens udstilling, men den gik super fint. Django var desværre ikke tryg ved dommeren, som ikke fik lov til at røre ved ham. Dette betyder, at hunden ikke kan bedømmes, men dommeren var så sød alligevel at give en bedømmelse - som var flot. Django skal "bare lige" blive tryg ved fremmede. Darco fik "very good", hvilket er næstbedste bedømmelse. Det var lidt mærkeligt, da han fik "exellent" på udtillingen i Brøndby, men dommere er jo så forskellige :o) Bjanka fik "exellent" og en flot andenplads i sin gruppe. Anja og Bjanka havde bare styr på det pis :o) og Charlie fik "exellent" og en førsteplads i sin gruppe. Godt gået, Charlie og Karin! Udstilling er sjovt, men det gode selskab OG at vi ved, at vores hunde er de dejligste i verden, er det vigtigste :o) Det er slet ikke umuligt, at vi gentager succesen næste år - laver en Catalejmaslejr på Tåsinge i september. Interes- serede må gerne give mig et praj. PS. Jeg beklager billedkvaliteten - og manglende billeder af fx Luka og Basse. Jeg VAR lidt sløv med kameraet. | |
Anja med Django | Mogens, Birthe, Anja, Leif, Karin, Stella og en lille smule Basse |
Darco | Aiko |
Django | Charlie |
Bjanka (Aleikos datter) | lørdagsfrokost |
Det
kan nu konstateres, at Henrik har helt styr på selv at klare
hvalpepasningen :o) Han har også styr på at tage dejlige billeder.
Herunder er en samling af nogle af dem han tog, mens Lina og jeg var på
tur - og så nogle, jeg har taget efter hjemkomsten i dag. Mens jeg har været væk, har Eiko fået 1½ ståøre. Der sker altså så meget på næsten ingen tid :o) Det var helt vidunderligt at komme hjem til de små (+ Kela og Henrik). Lina og jeg blev mødt med begejstring og ih hvor hvalpene ville lege og kæle og lege og kæle. De var også meget, meget glade for at se Lina - som næsten ikke brummede af dem :o) De fik faktisk mormornus og pus. I skrivende stund er jeg lidt træt, men ih hvor er det dejligt at være hjemme hos mand og "børn" :o) Det er dejligt at tage ud - og dejligt at komme hjem. PS. Der kommer mindst én film i morgen. | |
Enya | |
Eiko | Eida |
Enrico | Enzo |
Eddie | Elaika |
10. september Denne opdatering er bare for lige at fortælle, at dagens opdatering kommer sent :o) Jeg har haft lidt forskelligt at gøre, og vi venter besøg af datter og barnebarn lige om et øjeblik. Til gengæld kommer der ikke mindre end tre film senere. | |
Senere mandag I lørdags var Elaika med Henrik og Kela i skoven. I dag var Enrico med Lina, Kela og mig i skoven. Det gik super fint med begge hvalpe. Elaika startede med at sætte sig og kigge rundt, men et øjeblik efter var hun med og vekslede mellem at følge Kela og at følge Henrik. Det sidste, når Kela drønede for stærkt afsted. Enrico havde ikke det mindste forbehold, som ventet. Han fulgte mor lidt, mormor lidt og mig en hel del. De kommende tre dage kommer Eddie, Enzo og Eida med i skoven. Vi skal også på en samlet tur, og der skal mere snoretræning - nu på villavejene. Syvlingerne er næsten holdt op med at tigge mælk af mor. Det nyder Kela - og leger med dem i stedet for. I dag fik hvalpene hilst på et ganske lille menneske - barnebarnet Hjalte. Da syvlingerne nu er ret vilde, var han lidt bange for dem i starten. De ville jo alle sammen så vældig gerne hilse på ham - på én gang. Det var lidt overvældende, men efter et stykke tid blev han mere modig og fandt de der små hunde vældig spændende og sjove. Bortset fra babyer har hvalpene nu hilst på mennesker i alle størrelser og aldre - samt med og uden skæg og briller :o) - Og så er der film på programmet - tre styks, som kan findes HER. | |
liiiiiidt farlig Enzo :o) | Hjalte skal snart have en lillesøster |
uskarp leg på bjerget | Kela leger mere og mere med børnene |
11.september Herunder har vi fire hvalpe, der synes, det er snyd, at mor og mormor går ovenpå, når de ikke må komme med. Da vi, udover at have trappe op til soveværelset, har seks trin ned til kælderen, kan vi ikke have hvalpe her. Af skræk for, at hvalpene skulle finde på at komme over hegnet, er trappen dog barrikaderet :o) I går og i dag var syvlingerne så umådeligt hensynsfulde - sov helt til 6.30. Disse to nætter har de fået lov til også at have stuen om natten. Det er gået helt fint. Vejret har, indtil videre, ikke budt på så meget haveleg. Det regner. For en lille time siden var der dog lidt opholdsvejr, så hvalpene kunne tumle på græsset - og gå på opdagelse. Buskene ved fyrretræet ud mod vejen er meget populære at gå på opdagelse i. Det med regnen gør nu ikke så meget. Syvlingerne elsker at lege på terrassen og i stuen. Her kan man fx dissekere et par aviser, eller hvad man ellers kan finde. Dog håber jeg sørme, at vandet fra oven bliver lukket for inden alt for længe. Vi skal jo lissom i skoven med Eddie. Vi skal også på villavejstur med Eida og Enzo (hver for sig). Det er dejlig tydeligt, at hvalpene er ved at være klar til at flytte hjemmefra. De vil SÅ gerne ud at opleve. | |
Eida | Elaika |
Eddie | Enrico |
Enya | Eiko |
Enzo | huler er herlige |
det er beskæring af buske også | to kære drenge på toppen |
12. september Hvordan skal jeg komme igennem dagens tekst uden at blive rørstrømsk? Den sidste dag i uge ni. Den sidste dag med alle syvlingerne hjemme. Jamen altså :o) I morgen flytter lille vidunderlige Enya hjemmefra. Herunder nusser hun med Eddie, der i den grad forstår sig på piger. He he. Eddie har garanteret fortalt Enya, at han faktisk fik en KÆMPE rift under øjet i går - "den gør meeeeget ondt, så vil du ikke lige ......". Eddie fik faktisk en diminutiv rift under øjet i går. Jeg ved ikke lige hvordan, men den var der. Et par timer senere var den der ikke mere - ihvertfald ikke synlig. I går gik jeg villavejstur med først Eddie og siden Eida. Begge klarede det super fint. Godt nok blev Eddie nødt til at sætte sig indimellem - for lige at tænke lidt over tingene, men han gik uden problemer med mor og mormor. Eida satte sig ikke. Til gengæld dansede hun piruette, fordi den der sele gad hun virkelig ikke. Da jeg fortalte hende, at den måtte hun finde sig i, gik hun frejdigt afsted. I dag fik Enya og Enzo så en villavejstur. Enya gik ikke - Enya LØB afsted med glad haleføring og jubbiiiimine. Jeg blev altså næsten udmattet. Efterfølgende gjorde Enzo saftsuseme næsten det samme. Dog var han så hensynsfuld, at han ikke ville løbe HELE tiden. Hmmm. Det ville Enya nu heller ikke. Lige som sine søskende måtte hun lige standse op, når en bil, cykel eller lignende kom forbi. Her er det super godt, at de små kan se, at mor og mormor faktisk er hamrende ligeglade med såvel biler som cykler, snakkemennesker og gøhunde. Vi har et par hystadehunde her på vejen, som Kela holder af at drille. Både i går og i dag var de i haven, og Kela var IKKE i drillehumør. Hun fortalte dem "bare" at de havde at holde kæft og lade være med at gøre HENDES barn utryg. I morgen har Henrik heldigvis fri, så vi kan tage på samlet skovtur med hvalpene - og så mangler vi også lige et par enkelthvalpture i både skov og på villavejene. Jeg mangler dertil en lille smule meget til hvalpepakkerne, men det skal nu nok nåes. Måske er det godt nok, at jeg ikke har tid til at sidde og tænke "åååååh, nu skal du og du og du flytte hjemmefra" HELE dagen:o) I dag kom stambøgerne fra DKK. De har godt nok arbejdet hurtigt, da de jo først fik oplysningerne fra dyrlægen fredag og siger "fem arbejdsdage" fra modtagelse af oplysninger til de sender stambøgerne. Åh, hvor vil jeg savne disse vidunderlige, kære, fantastiske Kelabørn. Åh, hvor er jeg glad for, at jeg VED, at de kommer til de dejligste familier og vil bringe så meget glæde hos hver eneste af jer (og hvis de bliver besværlige, leverer I dem bare tilbage :o)) PS. Syvlingerne synes at knaldballoner er spændende - og at fyrværkerilyd er en lille smule farlig, men ikke mere end at man sætter sig til at lytte med et undrende blik. | |
Enya | Enzo |
Eiko | Enrico |
Eddie | Eida |
Elaika | |
VIDERE TIL HVALPENE FLYTTER HJEMMEFRA | |
TILBAGE TIL FORSIDEN | TIL E-KULDETS INDEX |