UGE 10
25. juli
Min dag - denne første i uge 10 - startede voldsomt: Hvalpene var væk!!! Jeg vågnede omkring klokken seks i sofaen, og her var helt helt stille. Hmmm. Jeg kiggede rundt i stuen. Ingen hvalpe. Jeg gik ud på gangen ved toilettet og i køkkenet. Ingen hvalpe. Mærkeligt - når her nu var så stille. Jeg gik på terrassen og kiggede i haven og i hulerne. Ingen hvalpe. MANGE skræmmende tanker nåede at fise gennem hovedet på mig (noget med rumænske hundestjælebander og den slags  ) Samtidig tænkte jeg, at der skisme da ikke kunne komme en eneste lille bande rendende, uden at Lina og Kela ville tale med meget MEGET store VOV. Hmmm. Så var det, at jeg gik tilbage til køkkenet, og kastede et blik ud af døren til køkkenterrassen. DER var de. Dér tumlede fem små morgenglade hvalpe rundt. Var jeg lettet? JA!

Da Feline skal flytte til et hjem med ikke mindre end seks katte, fik hun lige lov til at komme op på bordet for at hilse på Sulejma i går aftes. Det gik fint.

Felix fik sin alene-tur på villavejen i går. Han var meget, meget modig - gik bare derudaf. En gøende hund på den anden side af gaden, fik ham lige til at standse nysgerrigt op. Det samme gjorde en cykel og et par biler. Men da han lige havde konstateret, at intet af det vist var farligt, gik han frejdigt videre. Felix flytter hjemmefra i dag, og det skal nok gå fint.

- Og så lige en advarsel (se billede syv):  Eurasierhvalpe ødelægger ikke ting - hvis disse ting ikke lige er klipklapper! Dette vidste jeg faktisk godt, men var alligeve så uforsigtig at efterlade sådan et par på terrassen. Dumt!

I forgårs kom jeg lige til at købe et nyt stykke legetøj til hvalpene - en rappende and i Netto. Den var en meget stor succes, så i dag kom jeg til at købe fire mere, så Felix, Faiko, Feline og Fenja kan få én med hjem Hvalpene får lov til at lege med alle fem ænder, så der er en duft af deres første hjem med til deres nye hjem. Findus og Freddie har fået et andet kendt stykke legetøj med hjem.

PS. Stamtavlerne skulle gerne komme i morgen - siger DKK.

Mor siger vov af et eller andet. Mormor brummer
med sammen med børnebørnene.

Lina HAR fået sit eget stykke kylling.
Men Faikos er mere spændende.
Tusind tak igen til Gitte for ord og billeder. Det går så fint så fint med Findus. Han var ude en enkelt gang i nat (3.30) for at tisse mv. Herefter sov han lææænge - til tyve minutter over ni.
Gitte fortæller, at Findus klør sig en del. Vi mente at huske, at vi havde husket at snakke om lopper, men det har vi muuuligvis glemt. Ihvertfald: Hverken dyrlægen eller vi har fundet lopper eller eskrementer på hvalpene, men indimellem har Lina og Kela krattet sig, dog ikke i det omfang de tidligere har gjort, når vi har haft lopper i huset.  De er begge loppebehandlet med det nye middel, Bravecto, der er en pille man giver hver tredje måned. Men, men - hvalpene KAN have fået/få husdyr med sig, og vi anbefaler, at de får en omgang Bayvantic. Dette forhindrer også flåter i at sætte sig på dem.

Jonas og Findus
Senere fredag
Så flyttede Felix hjemmefra. Dejlige lille kærlige Felix, som har sluppet en pæn del af sin forbeholdenhed overfor ukendte mennesker. Han kom selv hen og hilste på Ditte og Tonni i dag.
For ikke så lang tid siden ringede Ditte. Det går så fint med barnet. Han er kommet med et lille piv hist og her, men ellers er han glad og fuld af forundring over alle de fremmede lyde, der er i hans nye hjem.
Nu er der så kun fire hvalpe tilbage på Drosselvangen. De hygger sig - og tøserne benytter lejligheden (kun en enkelt bror) til at tage en diskussion hist og her  Kela har ikke ladet sig mærke på mindste måde med, at tre af hendes børn er flyttet hjemmefra. 
Tusind tak til Ulrik for ord om og billeder af Freddie. Han har også kløet sig en del (som Findus), men har vist ikke lopper. Det KAN være varmen, der generer. Huden kan blive tør, når det er så hedt. Husk lakseolien. 
Freddie har ikke været helt så sovende i nat som Findus. Han ville lege Som belønning (he he) er han blevet kælet meget på maven, som han eeeelsker. Heller ikke han har haft nogle tisse- eller pølseuheld indendørs. Meget dygtig hvalp.  
26. juli
Indtil nu har hvalpene ikke været meget i haven. Det er simpelthen for afsindig vaaaarmt. De sover eller tumler i stuen i stedet for. De VAR, lige som Henrik og jeg, også vågne til sent i går aftes. Vi nød alle den skønne svale temperatur.
Det er lidt mærkeligt kun at have fire små tilbage. Men så skal vi ikke tælle til så mange, når det er godnattid

Kan det blive mere kært?
Da Fie jo bliver hos os, har Henrik dækket diverse åbent ved trapperne til. I dag tænkte jeg så, at jeg lige ville se, hvad alle fire hvalpe sagde til trappen op til soveværelset. Den ned til kælderen er spærret af. Tju hej, hvor de syntes det var spændende - både trappen, soveværelset og badeværelset ovenpå. Hvalpene er SÅ klar til nye oplevelser
At fræse op og ned ad vores fem trin en masse gange, ville ikke være godt for hvalpenes hofter - men lige at prøve det og at gøre det et par gange dagligt er helt OK. Løberen på trappen lagde Henrik i øvrigt, da Kela var hvalp - for ikke at byde hende en glat trappe.
Da hvalpene havde undersøgt det hele nok (ifølge Henrik og mig - IKKE ifølge dem selv. He he) blev der igen lukket af mellem køkken og gang. DET var der utilfredshed med: "Vi vil gerne prøve det der sjove én gang til", råbte de fire små op om.
27. juli
Godt nok er luftmadrassen punkteret, men den kan holde luften lidt tid, så Henrik pumper den op et par gange om dagen. Hvalpene ER jo så glade for at lege på den
I går aftes var der igen fart på til sent. Vi nød alle aftenens dejlige kølighed.
Det er lidt mærkeligt, at hvalpeflokken skrumper stille og roligt ind. Det er samtidig nemmere at bevæge sig rundt i huset. He he.
Bemærk Faikos ører på nedenstående billeder, hvor han hjælper Henrik med at puste luftmadrassen op. Der er ikke langt til, at de har rejst sig helt.
- Og så var det tid for vores skønne lille Feline at flytte hjemmefra. Ole, Ann og Alma hentede hende ved middagstid. Jeg har lige snakket med Ann, som fortalte, at alt går så fint så fint. Feline tog hjemturen til Mern (Sydsjælland) fantastisk godt - nussede med Alma eller sov. Hun vil helst have at alle hendes nye mennesker er om hende - en tillidsfuld, tryg og glad lille pige.
Tusind tak til Katja for ord om og billeder af dejlige Freddie. Her er ordene:
"Det går rigtig godt med skønne Freddie :o). Han er meget cool, helt cool over for fremmede mennesker og studser kun meget sjældent over fremmede lyde. Han har gået 2 små ture hver dag, en tidlig morgen/nat og en sent aften, det er han rigtig dygtig til. Igår fik vi en brun labrador i hovedet på vores lille vej. Labradoren var løs ude og klippe hæk med sin ejer, det havde jeg ikke lige set komme da den kom fra et hjørne, men det tog Freddie i stiv arm. Jeg gik imellem og sagde den skulle gå sin vej og ejeren kaldte den til sig, så gik vi vidre som før. Freddie er rigtig god til at tisse og lave prut i haven, men gør det også når vi går tur, meget dygtig :o). Der har ikke været noget indendørs :o). Vi er meget imponerede over ham på alle måder og nyder ham i fulde drag :o) :o) :o)."

SÅDAN, Katja - gør man lige præcis, når en fremmed hund kommer farende

Amanda og Freddie på tur
28. juli
Jeg ved ikke, hvem der har været mest sløv i dag - hvalpene eller jeg. Sløve har vi ihvertfald været - så der er kun lige få billeder fra i går aftes.
Henrik og jeg fik salade nicoice til aftensmad - og som sidst fik Lina og Kela resterne. Hvalpene var lidt misundelige, så de fik en skive flutes hver. DEN var de glade for - en meget meget spændende skive flutes var det bestemt. De tumlede rundt og legede med skiverne - gumlede lidt i dem, stjal hinandens og legede tagfat.
Faiko, Fenja og Fie gik selvfølgelig sent til ro. Jeg vågnede lidt over fire. Da sov de alle tre sødt på terrassen og havde sikkert kunnet sove lidt længere, hvis jeg ikke havde vækket dem ved at gå på toilettet. Meget længere tror jeg nu ikke, de havde sovet, for de var straks lysvågne og tumlede glade rundt et par timer.
Vi er flere, der håber på, at DMI holder deres løfte om lidt køligere vejr de kommende dage.
Jeg har talt med Felix' Tonny i dag. Det går så fint så fint med ham.
29. juli
Sandaler sætter man ikke indenfor hvalpenes rækkevidde
Billederne under sandalbillederne er af godbidsøg i haven (her med Frolic). Det synes de tre hvalpe er ret spændende.
I dag er sidste dag, hvor vi har flere hjemmeboende hvalpe. Det er selvfølgelig mærkeligt og lidt trist, men jeg må erkende, at jeg glæder mig til at sove i en seng. He he. Det har fungeret fantastisk, at jeg sov i stuen med åben dør. Hvalpene har selv kunnet bestemme soveplads, og de har kunnet smutte ud, når de skulle tisse. At alle syvlingerne blev vænnet til at tisse ude har gjort, at ingen af dem, der er flyttet hjemmefra, har haft uheld inde. Deres familier er selvfølgelig også gode til at give dem en nattetissetur, hvis nødvendigt. Tonny fortalte i dag, at Felix faktisk sov fra ved 24-tiden til hen omkring 7 i nat. Flot
I dag var første træningsdag for Freddie, Felix, Faiko og Fie. Det var såååå dejligt at se Freddie og Felix igen - og jeg fik mange kys på næsen og kæl af de to små dejligheder.
Henrik fik desværre ikke taget særligt mange billeder - men træningen VAR også spændende. Tanja kom og tog sig af Faiko, som flytter hjem til hende og familien i morgen.

Træningen levede helt op til mine forventninger. Vi starter i det små med grundlæggende kontaktøvelser, som danner basis for al anden træning. Lotte (hundetræner) vil også hver gang fortælle kort om de ting, hvalpeejere kommer ud for - og hvad man kan gøre. I dag snakkede hun om det, at hvalpene legebider i mennesker. Hun snakkede også om det MEGET vigtige, at vi hvalpeejere skal sikre, at hvalpen ikke kommer ud for noget ubehageligt med andre hunde. Hvalpe (og hunde) skal IKKE klare tingene selv, hvis de bliver tromlet af andre hunde.
Nu er Faiko og Fie meget meget trætte. Fenja render rundt og siger, at de er for kedelige
I morgen er det slut med daglige opdateringer - men jeg vil selvfølgelig fortsætte med at opdatere jævnligt og helst med billeder af og ord om alle vores dejlige hvalpe rundt omkring.

En bunke mopser kom forbi
30. juli
Så kom vi frem til sidste dag med mere end en enkelt hvalp i huset. Mærkeligt. Vemodigt. Dejligt - igen at mærke en families glæde over endelig at kunne hente deres lille. Maria, Thomas, Filippa og Isak er, i skrivende stund, på vej hjem til Århus med Fenja. Jeg er sikker på, at hun vil få et dejligt liv hos denne hjertevarme familie. De har lovet at ringe
I aften skal vi så sende Faiko ud i den store verden. Vores allerkæreste lille tyksenberg
Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at Lina ved, at Fie bliver boende hos os. I dag har mormor nusset og pusset og leget med sit barnebarn - og kun hende.. Vi har IKKE gjort noget særligt ud af Fie - nærmest tværtimod, fordi vi har været så vældig bevidste om, at alle syv skulle have lige meget kæl og kontakt, og vi måtte endelig ikke komme til at give vores egen hvalp ekstra. Fra i morgen skal vi så sørge for, at Fie får dét hendes søskende får - nemlig en masse oplevelser på egen pote. Al den miljøtræning I hvalpekøbere skal give jeres hvalpe, skal vi også give Fie - UDEN mor og mormor. Selvfølgelig vil hun også få ture MED de to store.

31. juli

Så er vi kommet til sidste indlæg på denne side - med sidste hvalp, der flyttede hjemmefra. Kim havde fået "udgang" fra hospitalet for at være med til at hente Faiko. Det var dejligt, at han var med - sammen med Tanja, Ksenia og Lukas. Det er gået super fint med vores lille tyksat i sit nye hjem. Han er glad og frimodig, men gider ikke rigtig spise. Godt, at han har noget at tære på. He he. Det er ikke helt usædvanligt, at hvalpe og hunde lige holder sig fra maden, når de er nye steder.

Tusind tak til Maria og Thomas for skønne billeder af Fenja og familien. Vi har fået en dejlig stor bunke. Jeg har udvalgt fire. Det går fortsat fantastisk fint med Fenja. Hun er en glad lille pige, der (typisk eurasiere) helst ser hele sin "flok" omkring sig.
Ingen af vores syv hvalpe har endnu haft et uheld indendørs. Jeg vil mene, at de er meget meget dygtige Alle, der er flyttet hjemmefra, har taget det flot og uden nævneværdigt piv. 

Mit hjerte smelter............ Jamen altså hvor er de søde, de to

Åh, hvor er alt det nye spændende for lille Fenja
For Fie er det jo lidt underligt, at der ikke er nogle legekammerater længere. Det skal hun lige vænne sig til - har ledt en smule efter dem i dag. Heldigvis gik mor i gang med at lege med hende, og mormor er også sød. Vi har været i skoven og på marken. Fie blev båret lidt af vejen. Sulejmakatten synes hun er vildt spændende, omend hun ikke helt forstår, hvorfor "den" ikke vil lege, når hun lægger op til det.
Egentlig var planen, at vi ville rydde hvalperietingene væk i dag - men vi gider ikke. He he. Vi gider faktisk ikke ret meget i dag.
- Og tusind tak til Betina for billedet af dejlige Eddie med sit "lille" kødben. Det er da helt utroligt, så lys han er om sommeren
VIDERE TIL SIDSTE NYT
TILBAGE TIL FORSIDENTIL F-KULDETS INDEX