UGE 6
27. juni
Kan det virkelig passe, at vi allerede er nået til uge 6??? Tja. Det kan det vel
Hvalpene hyggede sig gevaldigt på terrassen og i stuen i går aftes. Ved ti-tiden kom de i hvalpeværelset med døren åben til køkkenterrassen, fordi nogle ikke var helt klar til at sove. Bordet blev sat for åbningen til haven. Efter lidt tid faldt alle til ro - trooooede vi - for 5-10 minutter senere befandt der sig pludselig to hvalpe i stuen??? Hvordan i alverden det er lykkedes disse to (Fie og Feline) at komme over blomsterkassen med persille på køkkenterrassen, har jeg ingen anelse om. Det BURDE ikke kunne lade sig gøre allerede nu. Men det kunne det altså - og nu skal der også barrikade op hér 
Lidt i tolv kom hvalpene ud på nattens sidste tissetur. Jeg holdt skarpt øje med, at ingen forsøgte at forcere persillekassen. Alle faldt hurtigt til ro igen i hvalpeværelset. Godnat søde små.
Lidt over seks var der gang i banden igen - og mor bød på morgenmad. Der blev ikke åbnet til haven endnu - for vådt og for koldt. Ungerne var stadig nattetrætte og faldt i søvn efter en halv times tid. Døren blev LUKKET! He he. Et par timer senere fik de lov til at komme i haven. Findus møflede op på terrassen for kort efter at forsøge at kravle under hegnet hér. Dette resulterede i meget og rigtig meget høje hyl, da han sad fast. Jeg hjalp ham fri - og Kela styrtede afsted for at få alle sine børn i sikkerhed på køkkenterrassen. Lina styrtede også afsted - for dog at gøre et eller andet  Jeg styrtede ikke, men gik dog afsted for at finde nogle brædder til at lukke mellemrummet mellem gulv og hegn på terrassen. Dette har vi virkelig ikke haft problemer med tidligere. Disse hvalpe kan noget........... he he. Kela gav  ungerne et trøstemåltid - og så gik alle i haven igen. Felix for at prøve gyngen. Feline for at prøve sandkassen. Faiko for at lege i teltet og siden prøve at nedlægge den islandske hest. Freddie, Findus og Fie for at undersøge den ANDEN hule, mor og mormor har sig. Fenja for, som vanligt, at rende rundt efter mormor på terrassen  Alle for også lige at legeslås med hinanden.
Nu sover alle sødt rundt omkring - de fleste i hulen. Henrik har sin sidste arbejdsdag før sommerferien og glæder sig meeeeget til at have masser af tid til vores syvlinger OG lave "en masse" film.
Senere fredag
Nogle opdrættere giver deres kuld navne. Hvis vi gjorde dette, ville jeg kalde F-kuldet for "Barrikade-kuldet"
Da regnen kom i lige lovligt rigelige mængder, ville jeg ikke have hvalpene ude længere. OK - de, der ikke allerede havde trukket indendørs i stuen, lå sådan set tørt nok i hulen - men alligevel ........... (pyller, pyller, pyller). Hvalpene blev kaldt op på terrassen, og så måtte jeg lige finde på et eller andet til at lukke terrassen for adgang til haven. Det blev trappetrinene op til sandkassen, den gamle ølkasse og så et nyvasket hvalpetæppe. Forinden havde jeg fået taget portætfotos af syv helt og aldeles vidunderlige hvalpe

Fie

Freddie

Faiko

Fenja

Felix

Feline

Findus
28. juni
Så fik hvalpene lige lyttet til en KÆMPE larm. Der er flere nybagte studenter i nabolaget, og der var godt nok gang i musik, horn mv. da lastbilerne med de glade unge nåede Drosselvangen. 
Da den første kom, var hvalpene lige faldet i søvn i hulen og på terrassen. De vågnede lidt forskrækket og kom ud på græsset, hvor nogle satte sig til at glo. Da anden larmende lastbil kom forbi, var der ikke så meget reaktion - andet end fra Feline, som satte i med et ulvehyl.
I næste uge ser der endelig ud til at komme nogle dage UDEN regn. Det bliver skønt 
Heldigvis er der da sol mellem bygerne, så hvalpene kan få leget på græsset.
I skrivende stund ligger tre af de små i stuen og sover. Det er simpelthen så hyggeligt.

hulemøde
Denne opdatering kommer, fordi der er en ny film i Catalejmasbiografen. Klik HER for at komme til filmsiden.
I dag har jeg været og er træææææææææt og lidt skidt tilpas, så jeg gider faktisk slet ikke tage billeder og opdatere. He he.
Det er så dejligt at opleve Lina slappe mere og mere af med hvalpene - dvs. egentlig slappe mere og mere af overfor, at Kela tillader nærkontakt med børnene. De skal bare ikke forsøge at patte på Lina. DET gider hun ikke
29. juni
Det kan mærkes på mange måder, at hvalpene bliver større - fx bruger de ikke så meget tid på at sove. Der var mormad og tissetur klokken midnat i går og så igen klokken fire og halv syv. Først halv syv fik de ekstramad, og vi KUNNE da gerne lade dem blive i hvalpekravlegården i løbet af natten. Men den bedste renlighedstræning er at lukke dem ud - vænne dem til, at tisseri og pølseri foregår udenfor. De er umådelig dygtige til dette.
I dag kom børnene tidligt i haven, på terrassen og i stuen. Vi ventede hvalpegæster, og det ER hyggeligst at have hvalpene hér - især hvis det regner. Det gjorde det så heldigvis ikke, og Ole, Ann, Alma, Tanja, Kim, Ksenia og Lukas fik hvalpeleg og en masse kæl.
Nu er hvalpene mætte på dejlige oplevelser og sover sødt rundt omkring i stuen, på terrassen og i hulen.

Først mormad i Kelas hundeseng

Så eftermad - i går aftes i stuen p.gr.af vejret

Så spiser mor rester

- og så skal der leges

Fie og Findus

Feline

Felix

Freddie

Fenja og Faiko
Da Kela var scannet, og vi havde set fosterblærer, blev jeg nødt til lige at købe et stk. hvalpelegetøj hos dyrlægen Jeg havde faktisk glemt det, men kom i tanke om det i formiddags - og fandt det lange tøjdyr frem. Det var stor succes hos Freddie og Fenja. Sidstnævnte er pt. vores lille dampbarn. He he. Der er RET meget knald på frøken Fenja. 
30. juni
Det har ikke regnet i dag Dejligt dejligt med en tør græsplæne til hvalpene.
Behøver jeg egentlig sætte navne ved mere? Faiko og Fenja ligener hinanden, men Faiko er mørkest. Findus, Felix og Feline ligner hinanden, men Feline har mørkere aftegninger i ansigtet, Findus er lysest og Felix har mere rødt i pelsen. Freddie og Fie kan man vist ikke tage fejl af. Sjovt nok er de to også bedstevenner pt.
I dag har hvalpene smagt råt kød for første gang - hakket oksekød. DET var succes. De fik ikke så meget, for maverne skal jo lige vænne sig til en anden type mad, men stille og roligt vil de få mere og mere. Vi bliver dog ved med også at fodre med tørfoder.
Hvalpene skal have den obligatoriske første ormekur i dag. Jeg er spændt på, hvad de siger til stadset. Jeg skal lige veje dem først for at dosere korrekt. Det er ikke så nemt længere. De gider overhovedet ikke sidde stille eller bare halvstille i vægten  
I går aftes sagde vi godnat til hvalpene ved ti-tiden. Det var de ikke tilfredse med, så vi åbnede køkkenterrassedøren - havde lukket den med havebordene. Troede vi. Henrik og jeg sad på haveterrassen, da Henrik pludselig sagde: "Nå, der kommer Freddie og Fie" De havde fået skubbet til det ene havebord og lavet en åbning. Nu må vi finde på en bedre måde at sikre på.
Henrik har lige været i byggemarkedet efter mere sand til sandkassen. Det bliver sjovt, når hvalpene får gang i at bruge den - som var et stort hit hos E-kuldet.

"Nej, Faiko. Du får ikke mælk nu" (Kela løfter overlæbe)

Det er blevet populært at sove i og omkring Kelas hundeseng
1. juli
Feline har lagt sig til at sove under min stol. Nu skal jeg sidde helt stille Faiko har lagt sig ovenpå mine hjemmesutter. De er skam også bløde. Fie ligger i Kelas hundeseng, og Felix er lige kommet ind fra hulen og har lagt sig sammen med hende. Dvs. han er egentlig ikke træt, så han ligger der vist bare for at overveje, hvad han skal finde på, når nu alle hans søskende er så kedelige. Freddie, Findus og Fenja ligger i hulen. Alt ånder fredsommelighed på Drosselvangen 

Tidligere i dag havde vi et lille drama. Lina blev irriteret på en af ungerne i stuen og gav et knurr. Dette udløste et højt hyl fra hvalpen (jeg var i haven og så ikke lige, hvem det var). Kela drønede ind i stuen for at se, hvad hendes barn hylede over. Hun fik trøstet. På vej ud i haven igen, gav hun Lina et knur - en advarsel om, at hun IKKE skulle genere børnene. Lina gik i haven med et lidt forvirret udtryk. I haven var flere af børnene, og nu fik Kela travlt med at gå i vejen for Lina - gå mellem hende og hvalpene. Indimellem LAGDE Kela sig i vejen - på ryggen - dæmpende signal. Hun fik sagt flere ting på én gang: "Det er mine børn, og du skal holde dig fra dem. Jeg er ikke ude på ballade, og vi er gode venner. Hold afstand tak." Lina svarede på sin vanlige flegmatiske facon - "ja ja ja - rolig nu". Dette gjorde hun ved at vende siden til Kela og slikke sig lidt om munden. Dæmpende signaler.

Hvalpene har fået hakket oksekød igen i dag - og hold da op, hvor er de vilde med det. Jeg håber, at I hvalpefamilier vil fortsætte med ihvertfald half and half mht. råfodring. Det må være SÅ kedeligt for hunde at skulle spise kun tørfoder dag ud og dag ind - siger jeg, der selv har fodret sådan i flere år. I dag vil jeg varmt og meget varmt anbefale BARF - også og måske især efter at have oplevet forskellen på Lina før og efter råfodringen.

Feline og Faiko har fundet et spændende gammelt tyggeben i haven

- og nu er det tid at komme ind
Senere tirsdag
Så er der igen en filmopdatering. Klik HER for at komme til filmsiden.
Når jeg giver hakket oksekød, har jeg ikke bare puttet det i madskålen. Lige her i starten, vil jeg gerne sikre mig, at alle får det nye mad, så der håndfodres også og serveres små bider udenfor madskålen. Dette indebærer bare lige et lille problem: Lina og Kela stiller sig op - og stiller sig MEGET op Dette kan opleves i dagens nye film.
Her til aften satte regnen pludseligt ind - en smule voldsomt. Så fik vi brug for den nye terrasselukketingest. Det er et stykke forhøjning til vores lille stykke lave hegn med en lille ekstra liste. Det gælder om at være kreativ med disse udbrydderhvalpe På køkkenterrassen er der skruet plader på persillekassen, fordi hvalpene "kravler" op i den og kan falde ned og slå sig. Det kan de ikke nu - efter pladerne. He he.
Faiko tog sig, også her til aften, en tur i sandkassen. Jeg ville lige se, hvad der skete, hvis jeg satte mig op i den. Alle hvalpe kom myldrende. Det var så kært. Nu er den vist indviet af F'erne Der blev gravet og leget. I skrivende stund ligger Faiko og Findus og sover i sandet. 
2. juli
Nu har jeg sat navne under alligevel Det KAN jo godt være svært at se forskel på billeder.
Vi har nu nedlagt hvalpekravlegården, så børnene har hele køkkenet om natten. Dette, fordi jeg var nervøs for, om de skulle give sig til at kravle på "hegnet". Hvalpene valgte alligevel at sove, hvor de plejer - i og omkring Linas gamle hundeseng.
At få hele køkkenet indebar, at børnene ikke blev lukket ud på køkkenterrassen i morges. De blev lukket i stuen og derfra i haven. Køkkenterrassen vil, fra nu af, kun være til natte- og meget tidligt morgentisseri - fx klokken halv fem i morges.
I dag gav jeg råt kød direkte og kun i hvalpeskålen. Det blev spist som om, ungerne ikke havde fået mad i dagevis. De åd næsten 400 gram kød på få minutter. Lina og Kela fik en enkelt bid 
Det er så fascinerende mere og mere at opleve hvalpenes forskellige temperamenter. De ændrer sig - men alligevel ikke. Dvs. de observationer, jeg har gjort gennem de sidste to uger, holder rimeligt godt. 
At tage billeder af hvalpene kan i øvrigt være ret svært. Når jeg stiller mig op med kameraet, kommer alle drønende og vil kæle, lege, bide - og kæle lege bide Så må jeg lige kæle, lege og lade hvalpene bide og SÅ måske få taget et par billeder eller 50 - med håbet om, at nogle af dem ikke er helt håbløse. He he. 

Faiko

Freddie

Feline

Fenja

Felix

Findus

Fie

3. juli

Jeg beklager den sene opdatering. Der var lige et barnebarn, der skulle passes, og en mor, der skulle besøges på hospitalet. Hun fik en medicinforgiftning i går, men har det OK i dag.
Bemærk venligst ørerne på  de første tre billeder. Feline har begge ører næsten helt rejst. Felix har et øre rejst. Freddie har haft et øre rejst i flere dage og er nu ved at få det andet op. Til sammenligning begyndte fx E-kuldet at rejse ører i uge 9  De er hurtige, de F'ere.
I dag har hvalpene fået lov til at hilse på små mennesker - mest Hjalte på fire år, men også en lille smule på Enya, der er halvandet år. De ville gerne bide lidt i dem begge Derudover har dagen budt på leg, leg og mere leg - plus mad og søvn. Kela skruer ned for mormaden, hvilket børnene lige skal finde ud af - altså at lade være med at ville patte på hende, hver gang hun er i nærheden. De får et nej, hvilket gerne afføder høje hyl om, at mor er SÅ streng.
Det er sjovt at observere, hvor de forskellige nu har fundet deres yndlingssovepladser. Freddie lægger sig helst under lænestolen. Faiko, Fenja og Fie sover i eller ved Kelas hundeseng.
De tre grå ligger gerne på terrassen eller i hulen - nogle gange sammen, nogle gange hver for sig.
I dag gik Freddie så i gang med det, alle vores hvalpe har gjort ret konsekvent: At beskære blomsterne i krukkerne på terrassen. Han fik hjælp fra Findus og Felix.
Ved E-kuldet undrede det os lidt, at hvalpene holdt sig helt fra hortensiaerne på terrassen. Vi har ikke haft disse planter før. Senere læste jeg, at hortensia er (lidt) giftige for hunde. Jeg har så også læst, at vedbend er det. Vi har haven fyldt med vedbend - som hvalpe har gumlet lystigt i. Måske er det som med legoklodser: Hvis et barn spiser 4-5 kilo årligt, kan det få ondt i maven 

Feline

Felix

Frække Freddie

Faiko

Fenja og mor

Findus

Hjalte og Fie
VIDERE TIL UGE 7
TILBAGE TIL FORSIDENTIL F-KULDETS INDEX