SIDSTE NYT
OKTOBER 2012 - JANUAR 2013
23. oktober
Så var "Sidste Nyt - version nogle og tyve" ved at være overfyldt. Vi tager fat i en ny omgang.
Vi har fået en dejlig lille film fra Casper og Lena. Tusind tak for den. I den anledning bringes lige et gammelt og et nyt billede af dejlige Enzo. Hold da op, hvor er der sket meget på kort tid.
http://www.hundegalleri.dk/video/diverse_hund/36656-tossen_og_benet?status=1
Peter har sendt os billeder af dejlige Rico. Tusind tak for dem. Det ER nu lidt æv, at hvalpene bliver store så alt for hurtigt, for hold da op, hvor er de bare kære som små :o)

Enzo den 3. september (cirka 7 uger)

Enzo den 14. oktober (cirka 13 uger)

snuskebassevovse

"venter på far"
27. oktober
Hvilken smuk efterårsdag vi er blevet beriget med i dag - og kold. Lina og Kela har ikke helt vænnet sig til, at havedøren ikke kan stå åben konstant, så jeg lukker dem ud - og ind igen, og ud - og ind igen......... Indimellem lader jeg døren stå åben og fryser med anstand :o) 
De kommende dage bliver altså ulideligt spændende - faktisk :o) Cecilie skal føde. Akema skal føde. Jeg har fået arbejde (har jo været arbejdsløs siden 1. august).
I morgen skal vi have besøg af en familie, der er skrevet op til en Akemahvalp - måske skal vi faktisk have besøg af to familier. Det er jo meget smart at kunne hilse på mormoren og mosteren til hvalpene, når man bor tæt på Farum. Vi må så håbe, at familierne ikke tror, at Linas børn generelt ligner Kela, som hun ser ud pt. He he. Hun er godt nok ikke for køn, men har dog stadig noget hale.
Nu vil jeg gå en aftentur med hundene - iføre Kela sit halsbånd med blinkende lygter. Lina har også et, men det er for småt. Lina SKAL jo lige tabe sig et par kilo eller tre. Det skal nok lykkes. Vi passer på fodermængden, og Lina tager sig jævnligt nogle spurter på marken og engen. 

vi standser ved den slidte bænk

for at jeg kan sætte mig og nyde
den smukke udsigt
29. oktober
Tusind tak til Betina for billeder af allerdejligste Eddie - sjovt at se, at han går i vandet.
Jeg havde en lang hyggelig snak med Søs i dag. Det er dejligt at høre, at de har mange gode familier skrevet op til en hvalp. Der er helt styr på alting i Svejrup. De er virkelig SÅ klar, og Søs har sat sig ind i alt det, man bør sætte sig ind i mht. hvalpefødsler. Tonni tager sig af alt det praktiske med fødekasse, legeplads og den slags - og af hjemmesiden, som er super hyggelig at besøge med de mange opdateringer.
Her i Farum har jeg næsten styr på fødselsgaverne til den lille pige, Cecilie venter. Egentlig HAVDE jeg styr på det, men så kom jeg til at købe et par stykker babytøj (mere) i dag - og den slags skal jo vaskes, før det kan bruges (siger datteren :o)) Nu håber jeg, det når at tørre, inden Cecilie føder.
- Og så venter vi spændt på Kelas løbetid. Hun skal jo helst ikke vente alt for længe ad hensyn til sommerhvalpeplanerne.

"jeg vil OGSÅ op på den stamme"

Eddie har været forbi en mudderpøl

- og så lige Eddies sløve mor :o)
1. november
Akema er i gang med at føde. Indtil nu er der kommet tre hunner
og en han. Mere følger senere......... Det er vanvittig spændende,
og jeg er i jævnlig telefonkontakt med Søs og Tonni.

Klik HER for at følge med på Søs' og Tonnis hjemmeside
(hvorfra jeg har hugget billedet).
2. november
Hold da op for en dag det var i går. Akema gik i fødsel fem dage før forventet og dermed for tidligt. Den førstefødte var en lillebitte pige på kun 188 gram. Normalvægten for en fuldbåren eurasierhvalp er et sted mellem 350 og 430 gram (hos os ihvertfald). Telefonerne glødede mellem Svejrup og Farum. Søs, Tonni og jeg talte vel sammen omkring ti gange i løbet af dagen og aftenen - og jeg "var med" til to af fødslerne. Akema, kunne det konstateres, har lyd på, når hun føder, som Kela havde det sidste år. Jeg havde egentlig planlagt at få gjort diverse, men kunne ikke lave andet end at følge med - også når vi ikke lige snakkede sammen, Søs, Tonni og jeg. Da Akema på et tidspunkt havde haft presseveer on and off i omkring 40 minutter, sagde jeg "dyrlæge". Søs og Tonni kontaktede dyrlægen og var på vej afsted, da hvalpen - juhuuuuuuuuuuuu - kom (vist nummer fire - eller muligvis tre :o)). Det blev til fem dejlige små. De fire har fin fødselsvægt (omkring 300 gram) set i forhold til, at de er født for tidligt. Den lillebitte har heldigvis taget på - ikke så meget, men bare det, at hun har taget noget på er GODT. Vores lille Bella Victoria fra B-kuldet, som ikke klarede at overleve, tog jo ikke så meget som et gram på. Jeg beder til, at Akemas førstefødte klarer sig. Hun er en lille fighter, siger Søs. Der er vist ihvertfald én rød i kuldet. Det er vi nogle, der er rigtig glade for. Vi mangler røde eurasiere i Danmark :o) De andre fire har også taget på. Det blev forresten til tre hunner og to hanner.
- Og tjek så lige lille "grimme" Kela. He he. I det mindste har hun ikke tabt halehårene, men kors hvor ser hun ud. Det er lige før jeg skulle strikke en frakke og nogle benvarmere til hende :o)
Alle fem Akemabørn har det godt. Aiko er lidt urolig, men det er MEGET forståeligt efter den urolige dag i går.
Akemas hvalpe er forresten reserveret til dejlige kommende eurasierfamilier. STORT TILLYKKE til Akema, Søs og Tonni. 
3. november
I går aftes ved 11-tiden ringede Tonni: "Akema har født to hvalpe mere". Mit meget begavede svar var: "HVAAAAAAAAAAAD?". Inden jeg nåede at få en grundig forklaring måtte Tonni bryde af - "der sker noget nu". Akema var i gang med at føde hvalp nummer otte. Nogle timer senere kunne Søs tælle til ni. Det er godt nok det vildeste, jeg endnu har hørt om. Første hvalp født 1. november. Sidste hvalp født 3. november - og så NI hos en førstegangsmor. Der er fem hanner og fire hunner. Mere tillykke - og god arbejdslyst til Akema - og til Søs og Tonni :o) 
I går kiggede Sandra forbi med Eida. Åh så dejligt at se den lille, der er vokset meget, siden vi sidst så hende. Eida fræsede begejstret rundt i huset. Lina og Kela fortalte hende, at hun skulle slappe lidt af :o) Som det kan ses på billedet, har Eida nu rejst begge ører. Det har Misha forresten også. 

billede fra da der endnu kun var fem hvalpe

Eida på besøg
9. november
Ingen nye hvalpebilleder denne gang, men Lina og Kela er jo også søde :o) Vi venter stadig på den lilles løbetid, men i stedet for at bløde, bliver hun ved med at smide pels - er nu også begyndt at blive bar på halen. Vi venter også stadig på, at Cecilie går i gang med at føde - er helt klar med diverse til at hygge med storebror Hjalte, mens lillesøster bliver født. Briokomfuret fandt jeg i Den Blå Avis, og så har jeg købt kikærter som "legetøjsmad" og "en lille smule" andet. Jeg KAN ikke lade være med at flippe ud i forhold til barnebarnet :o) Jeg håber på fødsel lige straks, da planen er, at jeg starter på mit nye arbejde mandag. De er dog heldigvis helt med på, at jeg bliver hjemme, hvis jeg skal passe Hjalte. Dejlige mennesker hele vejen igennem.
I går aftes mødte jeg tilfældigt lille Eida. Det er så dejligt at høre hende blive rost til skyerne både for skønhed og vidunderligt sind. Eida er nu gået over til at bruge halsbånd, da hun ikke gider selen. Kristina har skrevet og fortalt, at Laika heller ikke gider selen. Kela har fået nogle viljefaste tøser :o)
PS. til alle: Send endelig billeder, hvis I har tid og lyst.
PSPS. ER det ikke bare fantastisk, at det går så godt med Akemas ni små? Søs har lovet at skrive en beretning til næste nummer af eurasierbladet.
PSPSPS. Vil det ikke være flot, hvis Cecilie føder i morgen - datoen 10.11.12? :o)
10.11.12 :o)
Kort efter, at jeg havde uploadet i går, ringede Cecilie og spurgte, om jeg ville hente Hjalte i vuggestuen. Hun havde en del plukveer og var ikke så glad for at skulle køre bil. Jeg hentede selvfølgelig. Da jeg så Cecilie, var jeg ikke i tvivl. Hun var i fødsel. Efter en lille time kørte Hjalte og jeg til Farum - var hjemme omkring halv fem. En lille time senere fik jeg en SMS: "2-4 minutter mellem veerne". Jordmoderen kom klokken seks, og Cecilie var i tvivl om det nu ikke var for tidligt, de havde ringet efter hende. Det gjorde jo endnu ikke mere ondt, end at hun havde fuldstændig styr på smerterne med vejrtrækningsmetoden. Hvor blev de vilde smerter af, hun oplevede sidst? Klokken 19.06 blev den lille pige født. Skrev jeg lille? Hmmm. 4800 gram og 57 centimeter! Og jeg, der har købt lækkert økologisk babytøj i størrelse 52-56 :o)
I morgen skal jeg ind og se mit dejlige nye barnebarn. I dag vil Cecilie og Jan koncentrere sig om at præsentere Hjalte for lillesøster. Samme Hjalte har hygget sig gevaldigt hos mormor, Henrik, Lina, Kela og Sulejma. Kela er sikkert glad for, at det lille menneske er smuttet :o) men hun skal nok blive tryg ved ham (og andre børn). Det går fremad. Lina er ikke det mindste utryg ved Hjalte. Hun går bare, når hun ikke gider ham. Hjalte bliver også mere og mere tryg ved hundene - og er god til at høre, hvad jeg fortæller ham, han ikke skal gøre (løbe efter dem fx).
11. november
Tusind tak til Hanne og Peter for ord og billeder om og af smukke Rico. Det går så fint så fint med ham. Han er dygtig på alle mulige måder - til hvalpetræningen, til indkald og til at charmere verden. På torsdag starter Rico kursus for unghunde. Tænk, at han allerede er blevet SÅ stor :o)
I får lige et billede af mit lille vidunderlige barnebarn - her hos sin oldemor.
16. november
I dag er der tusind tak til Betina for billeder af smukke Eddie. Tjek, hvor flot han står på billede to. Her har vi vist en udstillingshund :o) Eddie er godt i gang med at skifte tænder - har haft flere rokketænder, der nu er faldet ud.
Her i Farum skal jeg lige vænne mig til at være på arbejde igen - og MANGE timer. Jeg har fx lige været afsted på seminar i to dage. Dejligt, at komme hjem til Henrik og hundene. Dejligt at komme i skoven i dag for første gang siden søndag p.gr.af lange arbejdsdage. Kela mødte en retriever, som hun først lige irettesatte (den var for vild) og derefter havde en masse dejlig drøne rundt i skoven leg. Det er sjovt med Kela - hun ER jo en voksen hund, men hun opfører sig stadig som en begejstret, fjantet unghund - når hun ikke lige har hjemmeboende børn :o

smukke Eddie

Eddie leger med Tiger

Lina lytter efter noget på vejen
17. november
Så skal der lyde et tusind tak til Casper og Lena for dejlige billeder og ord af og om Enzo. Ordene bliver nødt til :o) at komme med, for de er så sigende om eurasiere:
"Han klarer sig næsten godt til træning, han er ikke altid så interesseret i at gøre som han skal frem for at studere de andre (men Chow Chow'en på holdet er tydeligt i familie med Enzo) Den anden dag "ødelagde" de de andre hunde på holdet. De ville ikke rigtig noget og så smittede de de andre hunde og til sidst ville selv labrador ikke reagere på godbider (Terror hunde).
Det er sjovt at høre folk's problemer med deres hunde - så som at de ikke er renlige, bider i møbler, skaber sig når man spiser. Enzo har ingen af sådanne problemer. Det er bare super dejligt. Jeg blev spurgt til træning sidste gang - hvor lang tid der gik før han var renlig, og det var jo noget kun stolt at jeg kunne svare "fra vi hentede ham". Han har haft 2-3 uheld men det har nok mest været vores egen skyld."
- Og tjek så smukke Enzo, der er super hurtig til at finde ud af sit aktivitetslegetøj:

Enzo - fire måneder

Kela - 4 måneder
Det er forresten lidt sjovt med Kela. Hun ikke bare opfører sig som en fjantet teenager - mange vi møder tror faktisk, at hun er en stor hvalp, fordi hun har sådan et hvalpeudtryk i ansigtet - og nok også, fordi hun er sådan en lille dims i forhold til sin store mor :o)
- Og så bliver jeg nødt til lige at bringe et (hugget) billede af fantastiske Akema og hendes vidunderlige ni børn. Hvor er det STORT, at alle ni klarer sig så flot.
24. november
Tusind tak til Betina for herligt billede af dejlige Eddie - ho ho ho med glimt i øjet :o)
Lina er nu kommet i løbetid, hvilket er lidt uventet. Det er jo lissom Kela, vi afventer løbetid hos. Lina ter sig, som hun plejer, når løbetiden er over os - flirter vildt med skovens hanhunde og piver i kor med naboens Skipper (bomuldshund).
Kela er nu ved at være færdig med at smide pels og i gang med at anlægge en ny - og super lækker silkeblød en af slagsen.

dejlige sofadyr - og billedet viser heldigvis ikke, hvor beskidt sofaen faktisk er :o)
2. december
Hundene ligger i sneen i haven. Åh, hvor de nyder dette allerdejligste decembervejr. Jeg håber, der kommer nogle snebilleder fra jer derude :o)
Kela er endnu ikke kommet i løbetid, såvidt vi ved. Lina virker til at være ovre sin højbrunst, selv om hun egentlig ikke burde være det ifølge vores observationer :o) Hun har nok været i løbetid flere dage før vi opdagede røde pletter. For nogle dage siden pev hun effektivt efter hanhunde. Det gør hun ikke nu, så vi kan vel snart fjerne de fikse forhøjninger, Henrik har sat på det nye hegn.
3. december
Tusind tak til Peter for dejlige billeder af smukke Rico - og hans venner, som bl.a. er Django fra Kennel Casa Kallisto, hvor Ricos far bor :o)
I dag er en møgdag! For et par dage siden brækkede Kela sig et par gange. "Foderskift", tænkte Henrik og jeg. Vi afprøver nemlig Wolfsblut pt. I går brækkede Kela sig igen, og i nat har hun gjort det adskillige gange. Heldigvis skulle jeg møde sent i dag, så jeg kunne observere. Ved halv ti-tiden ringede jeg til dyrlægen. Dette kunne IKKE bare være foderskiftproblemer. Kela ville hverken spise eller drikke. Hun fortsatte med at brække sig og havde dertil tynd mave.
Da jeg stod i venteværelset hos dyrlægen, væltede der pludseligt et blodigt stads ud af den lille hund. Dyrlægen siger "kraftig mave/tarminfektion". Muligvis har Kela ædt en inficeret mus. Nu er hun indlagt og får antibiotika og væske intravenøst. Åh, hvor jeg håber, vi får hende hjem senere i dag. Hvis hun ikke stabiliseres, skal hun på dyrehospital, så hun kan døgnobserveres. Stakkels, stakkels Kela. 
4. december
Henrik fik Kela med hjem i går ved femtiden og aftalte med dyrlægen, at han skulle komme med hende igen til morgen. Hun var stabil, men ikke rask nok til selv at sørge for at få væske. Mad har hun ikke spist i næsten tre døgn. Henrik kørte på arbejde for at få ordnet noget, så han kunne køre Kela til dyrlægen nu til morgen. Et par timer (tror jeg det var) efter væltede der blodigt snask ud af Kela, og hun kastede stadig op. Jeg ringede til Henrik, der var på vej hjem - og til Københavns dyrehospital. Vi kørte afsted og blev mødt af en sød veterinærsygeplejerske - der gik efter at have sagt goddag og så'n. Så ventede vi. Og ventede. En ny veterinærsygeplejerske kom til og lukkede en ny hund ind. Jeg var hamrende urolig og spurgte til, hvornår Kela kunne komme til. "Jeg skal først lige se på den anden hund - se om den skal til først", var svaret. "Hvorfor skal der ikke kigges på VORES hund?", spurgte jeg og fik et koldt svar om, at det vidste hun så sandelig ikke. Så var det, at jeg blev sur - RET sur. Jeg spurgte snerrende, om jeg så i det mindste kunne få noget til at tørre blodet op fra gulvet med. Grrrrrrrrrr. Et minut efter kom vi til. Dyrlægen mærkede, spurgte og talte - ret meget af det sidste. Jeg stod bare og tænkte, at hér ville jeg ikke efterlade Kela. Det mente den dyre læge (1400 kr. for ti-femten minutter) heldigvis heller ikke var nødvendigt.
I morges kørte Henrik så Kela til dyrlægen igen. Her har hun ligget med drop hele dagen. Blodprøverne, der blev taget i går, viste heldigvis, at hendes lever og nyrer fungerer fint, og at hun ikke har parvovirus. Hun er stadig træt og vil ikke spise. Henrik har kogt en kylling til hende, og hun skal tilbydes små portioner 4-5 gange om dagen - kylling og ris. Hun har ikke kastet op i dag og har ikke blødt. De kommende dage skal hun have ro. Åh, hvor jeg håber, hun er rask lige om "et øjeblik". 
5. december
Hvad HAVDE vi dog gjort, hvis Henrik og jeg havde 8-16 jobs begge to - eller hvis Henrik ikke havde haft mulighed for at lave nogle aflysninger, så han kunne tage sig af Kela? Det vil jeg ikke tænke på.
I går aftes kastede Kela blod op, og spise ville hun ikke. I morges var der lykkeligvis intet "blodbad" i huset, men Kela kunne stadig ikke lokkes til at spise det mindste af den kylling, Henrik kogte til hende i går. Jeg tog bekymret på arbejde - og ringede til dyrlægen, så snart det var muligt. Beskeden var, at hvis vi ikke fik mad i Kela, skulle vi komme, for hun måtte ikke få penicillinpillerne på tom mave. Et par timer efter kunne Henrik heldigvis fortælle (da jeg ringede hjem), at han havde fået Kela til at spise ved at håndfodre hende. Mit nye arbejde er vældigt orienteret om Kela :o) De synes sandsynligvis, at jeg er en smule skør. OK med det.
Da jeg kom hjem ved halv tre-tiden, villle "den lille" hjertens gerne have kyllingekød. Hun har det SÅ meget bedre nu - må ikke luftes, men har været med Henrik ude at snerydde, mens Lina og jeg gik tur. Jeg er så glad så glad - har været så bange.

Kylling og ris serveres LIGE dér,
hvor Kela står -  og YES, hun spiser.

Når Kela går i haven, følger jeg efter,
for at holde øje.........
6. december
Det går stadigt fremad med Kela. Jeg er sååååååå glad for at se lidt gnist i hendes øjne igen. I morges var hun ikke så meget for at spise sin skånekost (kogt kylling), men jeg fik dog nødet hende til det, hvilket jeg var super glad for, da både Henrik og jeg skulle tidligt ud af døren. Kela er stadig træt, men hold da op en forskel i humøret. Da jeg kom hjem ville hun fx gerne have en godbid fra skuffen. Hendes mad vil fortsat være kogt kylling de næste par dage, hvorefter vi stille og roligt vil gå over til almindelig hundemad. Kela har hverken kastet op eller haft blodig diare i nat. Antibiotikaen ser ud til at virke på den infektion, hun havde reddet sig - hvorfra vides ikke.
Nu vil jeg tage en lille tur med hundene. Kela skal have ro og varme, siger dyrlægen - så hun får ikke lov til at være ret mange minutter i haven. Heldigvis VIL hun også helst bare ligge i sin alternative hundekurv - lænestolen :o)
8. december
Herunder ses en rask Kela :o) og en Kela, der nu mener, at håndfodret kogt kylling er det eneste, man gider spise - udover et knasende okseøre i sneen.
I går tog jeg en rask beslutning om at melde mig ud af eurasierklubbens bestyrelse. Sagt kort handler det om, at jeg ikke vil lægge navn til at gå på kompromis med eurasierens sundhed. Jeg ville så gerne være med til at lave en god klub for os eurasierfolk. Desværre var der for store uenigheder til, at jeg har lyst til at være med mere. Dedikerede hundefolk ER vist lidt småskøre :o) 
9. december
Anna og Jonathan skal have en eurasier næste år. Indtil videre har de købt sig nedenstående :o)
Det var et helt fantastisk vejr til en dejlig skovtur i går. Jeg "blev nødt til" at tage et par billeder, som ikke havde hunde med.
Kela er 100% OK nu. Det er så dejligt at se hende fræse rundt i skoven - præcis så glad og begejstret, som hun plejer at være.
Der var et hyggeligt hundemøde i skoven, og Kela løftede overlæben, som hun også plejer, når hanhundene bliver for frække :o) Det er faktisk lidt sjovt, at når jeg synes, at Kela er lidt for mokket overfor visse hanhunde, siger deres ejere, at det er HELT FINT, at de bliver sat på plads. 

Anna træner den midlertidige eurasier i "STÅ" :o)

 - og Kela er ved at få pels igen

Hvor ER vi priviligerede at have så smukke omgivelser på lufteture!

"bottoms up"

hundemøde i skoven
12.12.12
På denne flotte dato skal der lyde et tusind tak til 2 gange Birthe og en Lars for billeder af Darco, Django og Buster. Som jeg har skrevet et utal af gange, bliver jeg så glad og rørt over at se vores "små", der er blevet så smukke og store.
På første billede kan man se, at Darco slægter sin mor på mht. forsøg på at klatre i træer efter egern :o)
Django og Buster har hver sin måde at nyde sneen på. Buster vil helst ligge i den og tænke tanker. Django foretrækker at fræse rundt i begejstring. Disse to slægter vist også deres mødre på.
At alle eurasiere nyder denne smukke sne, er der vist ingen tvivl om. Vi mennesker må så acceptere, at den kan være lidt besværlig - fx når man skal på arbejde. Men smukt og juleagtigt, DET er det :o)
14. december
Så er Kela kommet i løbetid. Hvis hun følger tidligere mønster, vil næste løbetid dermed komme cirka den 12. - 13. juni. Det KAN selvfølgelig være, at Kela gør som sin mor - laver fem måneders intervaller mellem nogle løbetider. Men det ved vi så ikke lige en døjt om :o) Kela har altså tilsyneladende bestemt, at vi skal have efterårshvalpe næste gang. Måske skulle jeg insistere på at få min goooode idé gennemført: Mulighed for at lukke terrassen delvist med flytbar plexiglas - og så en terrassevarmer. He he.
15. december
Tusind tak til Caisas familie for 2012-billeder af smukke Caisa. Når man ser hende, skulle man tro, at hun var datter af sorte Casai. Men det er hun ikke :o) Hun er datter af cremefarvede Dusty. Det kan man sørme ikke lige se.
Jeg er (selvfølgelig) gået i gang med at finde hanhunden, der skal være far til vores næste kuld. Jeg vil rigtig gerne finde en kastanierød, da jeg synes, det er ved at være småt med røde eurasiere i Danmark. Jeg har kig på en engelsk og et par tyske. Kela er ikke heeeelt nem at finde hanhund til, da hendes farfar har været temmelig aktiv :o) og jeg dertil er "en lille smule" krævende mht. sundhed og temperament.
Caisas søster, Celina, er forresten parret fornylig med en tysk hanhund. Celina bor hos Linas opdrætter, Rikke. Det er så dejligt at høre MIN opdrætter fortælle begejstret om fantastiske Celina, der ikke bare er smuk, men også har det allerdejligste blide, glade og harmoniske temperament.  
21. december
JUHUUUUUUUUUUUUUULEFERIE :o)
Så må det være tid at sige mange tusind tak til Eddies familie, til Mishas familie og til Enzos familie for dejlige billeder og skønne ord. Det varmer så meget at høre om jeres glæde over disse ganske særlige Kelabørn (alle vores hvalpe er forresten ganske særlige :o)) Jeg fornemmer, at I har det præcis som jeg havde det, da jeg fik Lina - en kombination af inderlig glæde og dyb forundring over, hvor fantastisk denne hund var - og er.
I dag havde jeg tidligt fri og fik købt de sidste julegaver - incl. nogle lækre røgede kødben til Lina og Kela. Hmmm. De duftede til poserne, da jeg kom hjem og mente bestemt, at disse ben skulle de have NU. Så det fik de :o) Henrik eller jeg må så købe nogle nye gaver til dem, som IKKE kommer ind i huset før juleaften. He he.

Eddie - her med Patrick og Alex

Misha (tidligere Enya)

Enzo
1. juledag
Tusind tak til Ricos familie for dejlige billeder. Han ER da en snuskebasse - og en lille bandit, siger de i Vind :o)
Vi har også fået billeder og en dejlig lang juleberetning fra Elaikas familie. Desværre kan jeg ikke lige overføre billederne, da opløsningen er for lav. Kristina fortæller bl.a. om deres hundetræner, der tilsyneladende ikke havde så meget indsigt i eurasieren -  fx ikke vidste, at disse hunde ikke kan bestikkes. Hundetræneren gik vist hjem og læste på lektien, for hun ændrede holdning og tone. Laika minder om sin mor i statur og om sin mormor i sind.

Lina vil helst være midt i julehurlumhejet

Hjalte gi'r et nummer juleaften iført mormors briller :o)
28. december
Tusind tak til Kristina for billeder af dejlige (E)Laika. I sin juleberetning skrev Kristina bl.a:
"Hun er virkelig en klog lille pige. Hun forstår så godt andre hunde, hun aflæser deres signaler med det samme og prøver kun kræfter med dem, hun er ligestillet med. Hun er ikke bange for noget, men ej heller dumdristig."
Det er dejligt, at lige præcis dette er gennemgående, når jeg hører om vores E-hvalpe. Alle kan også gå løs, hvilket Henrik og jeg jo holder så vældigt af, at vores hvalpe har mulighed for - ihvertfald indimellem. Dog skal man nok være varsom i disse skyden af dage - ikke slippe hvalpene løs, hvis der er risiko for fyrværkerilarm. Man skal også overveje, hvor man går - fx holde sig fra villaveje, hvor der kan risikeres at være idioter, der fyrer kanonslag af. 
Indtil videre er der fredeligt i Farum, så Lina har ikke haft behov for at ligge under et bord. Heldigvis er hun ikke MEGET bange for skyderiet mere, omend hun da ikke ligefrem nyder nytårsaften.
Til alle E-familier: Hvalpens første nytårsaften er afsindig vigtig i forhold til, hvordan denne vil blive oplevet fremover. En masse fremmede halvfulde mennesker, der tumler rundt med bordbomber og springende champagnepropper er IKKE optimalt. Bliver hunden utryg, må hverken I selv eller andre ynke/trøste den. Gardiner for vinduerne, lukkede døre (ud til larmen), rimelig fredsommelighed og ellers ignorering er det bedste.
 
31. december
Så kom vi frem til årets sidste dag. Jeg bliver altid lidt rørstrømsk på denne dag - kan ikke lade være med at tænke på, hvad lige præcis DETTE år har betydet og på, hvad det nye år mon vil være for en slags :o) 2012 har været et dejligt år - ikke mindre end to gange Enya gav det os fx. He he. Den ene, der (praktisk nok) nu hedder Misha, sammen med sine vidunderlige seks søskende. Den anden et helt fantastisk lille pigebarnebarn. MEGET rørstrømsk bliver jeg dog ikke i dag. Dertil er mit hoved alt for tungt. "Nogen" har givet mig en tung hjelm på, der trykker irriterende, har fyldt min næse og givet mig en alternativ stemme.
Åh, hvor jeg håber, at vores E-hvalpe er lige så ligeglade med nytårslarmen som deres mor. Herunder har vi et billede af Luka (tusind tak til Anja), der ikke er ligeglad, men finder tryghed hos Mogens, når der fyres af. Lukas "lillesøster" (som er hendes niece), Bjanka, er heldigvis helt kold overfor larmen.
Jeg har forresten fået en idé:  Det er godt at træne hunde med lydfiler med fyrværkerilarm. Dog er de fleste hunde udmærket klar over, at det ikke er RIGTIGT fyrværkeri, så de bliver ikke bange for det falske stads. Måske kan man så sætte lydfilen i gang, når det rigtige starter i aften/nat. Måske kan man så snyde hundene til at tro, at det rigtige er falsk. I skrivende stund brager det fra vores højttalere. Lina er fuldstændig ligeglad. Vi vil afprøve min idé klokken 24.
PS. Og jeg håber, at 2013 vil bringe os et fantastisk F-kuld, hvoraf én skal blive på Drosselvangen.
PSPS. Og tusind tak til alle jer, der har sendt os ord og billeder i 2012. Vi glæder os til at høre mere nyt og meget gerne se jer i 2013.
PSPSPS. Newbie, der leverer gæstebog mv. har meddelt, at de har gang i et eller andet der gør, at ingenting virker før omkring den 8. januar :o) 
HOP VIDERE TIL NÆSTE OMGANG SIDSTE NYT
TILBAGE TIL FORSIDENTILBAGE TIL SIDSTE NYT - INDEX