EN LILLE BESKRIVELSE AF CATALEJMASHUNDE
Jeg har, i maj 2013, sendt nogle spørgsmål til vores hvalpefamilier. Efterhånden som jeg får svar, bliver de lagt ind.
Jeg har også lige selv svaret :o)
I skrivende stund kan I læse beskrivelse af:
Linas hvalpe: Kela (Akela), Cenja, Celina, Basse (Aslan), Caisa, Celia, Akema, Aiko, Cæsar og Bastian
Kelas hvalpe:  Eddie, Eida, Enzo, Rico (Enrico), Dina, Leika (Elaika), Darco og Micha (Enya), Fenja, Freddie, Felix, Fauna/ Feline, Fie, Findus.

Der er link til sidste nye beskrivelse(r) (som er understreget).
LINA OG HENDES HVALPE
       
                            A-kuld                                                        B-kuld                                                                      C-kuld
LINA - født 1. april 2005 hos Kennel Milaika's

Skuldermål: 55-56 cm

Vægt : 28 kg (i skrivende stund - idealvægt 26 kg)

Er hun glad for mad eller småtspisende?

Lina er MEGET glad for mad - al mad.

Hvordan har hun det med andre hunde - tæver/hanner?

Fint med alle hunde. Hun gider ikke lege med andre end Kela (når hun gider dét), men vil gerne hilse på de fleste andre hunde, medmindre det er små hysterisk gøende vovser.

Hvordan har hun det med fremmede mennesker?

Vil gerne hilse på de fleste - og meget gerne kæles af  husets gæster.

Hvordan har hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)?

Små mennesker er ikke Linas yndlingsmennesker, men hun accepterer dem, og de må gerne kæle roligt med hende. 

Er der ting, hun er utryg/usikker overfor?

Fyrværkeri, tordenvejr og dyrlæger. 

Hvordan er hun til indkald? 

Rigtig dygtig, men ikke verdens hurtigste til at komme når man kalder. Der skal lige snuses færdig. 

Har hun nogle unoder?

Stjæler mad, hvis hun kan komme til det.

Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke?

Lina kan sit, dæk, stop, bliv, følge (betyder, at hun ikke må løbe frit), søge (efter gemte godbidder) og high five.

Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)

Lina er en udsøgt rolig hund, der hviler meget i sig selv. Hun er beskyttende, kærlig, aldeles dejlig og har været den allerbedste mor for sine 22 hvalpe. I forbindelse med løbetid er hun sløvere end sløv :o)

Isabelle - maj 2013
CENJA - født den 28. maj 2010
    

Hvad er skulderhøjden: 55 cm

 
Hvad er vægten: 24 kg

 
Er hun glad for mad eller småtspisende?

Cenja er meget kræsen. Hun får tørfoder, elsker dog leverpostej, kød og mælkeprodukter, men er meget forsigtig i forhold til at prøve nye ting, også selv om det er det lækreste kød – tænk nu hvis det var forgiftet, haha. Selv med kiks og kødben har vi lavet mange fejlkøb, fordi hun er så kræsen. Men det er svigermors hund heldigvis ikke, den spiser det hele! Hun kan også sagtens springe et måltid eller to over i løbet af ugen, medmindre der kommer leverpostej i J

 
Hvordan har hun det med andre hunde - tæver/hanner?

Cenja er meget glad for andre hunde, både tæver og hanner, hun vil gerne hilse på dem alle sammen, ind imellem med undtagelse af små hidsige hunde – dem ignorerer hun fuldstændig.

Det er heller ikke altid at hun vil lege, men hilses skal der næsten altid.

 
Hvordan har hun det med fremmede mennesker?

Hun vil meget gerne hilse på vores gæster, men ikke altid på fremmede, selv om de meget gerne vil hilse på hende. Hvis de har hund med, så er det helt klart hunden der er mest interessant.

 
Hvordan har hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)?

Hun er utrolig glad for Tommys niece og nevø, som er de børn, hun omgås med oftest. Dem vil hun meget gerne lege med og løber efter dem, hvis de leger med hende.

Fremmede børn gider hun ikke rigtig at hilse på, hun kan godt virke lidt utryg overfor dem.

 
Er der ting, hun er utryg/usikker overfor?

Cenja er desværre meget utryg over fyrværkeri. Hele december og januar kunne vi stort set kun gå med hende i weekenderne, fordi hun ikke ville ud når det var mørkt overhovedet – kun lige hurtigt i haven… og vi var jo på arbejde i hverdagene mens det var lyst. Vi havde en uheldig episode da hun ikke var så gammel, og vi gik da det var mørkt, og i samme sekund vi gik forbi en have, så skød de af med lys og larm, så hun blev skræmt fra vid og sans.

 
Hvordan er hun til indkald?

Meget lydig, alle vi møder er dybt imponeret J

 
Har hun nogle unoder?

Næhh, ikke for at prale, men vi kan ikke komme på noget .

 
Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke?

Hun kunne ”high five” på et tidspunkt, men har vist glemt det igen.

Vi er ved at lære hende at gå ned bagest i haven og besørge, og hun er meget lærenem.

Vi har lært hende at blive siddende oppe for enden af trappen, når det ringer på døren, og vi går ned for at lukke op.

 
Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)

 Vi er utrolig glade for, at hun ikke gø’r ret meget på trods af, at hun er en alarm-hund.

Tommy og Pia - maj 2013
CELINA - født 29. maj 2010
   
Hvad er skulderhøjden: Jeg vil tro at Celina er omkring 53-54 høj. En spinkel og feminin pige.

 
Hvad er vægten: 22 kg
 
Er hun glad for mad eller småtspisende? Hun spiser moderat, men er også en del af en flok, så der skal "kæmpes" for maden. Hun kaster sig dog ikke over maden.
 
Hvordan har hun det med andre hunde - tæver/hanner? Meget blød hund, som ihvertfald indtil hun fik hvalpe her i foråret, underkastede sig andre. Ved ikke hvordan det er med fremmede efter dette. Kunne godt markere overfor fremmede for at passe på sine hvalpe.
 
Hvordan har hun det med fremmede mennesker? Elsker mennesker. Vil gerne kravle på skødet af fremmede.
 
Hvordan har hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)? Børn er OK, men ikke specielt interessante.
 
Er der ting, hun er utryg/usikker overfor? Hun er en meget blød hund, som gerne vil støtte sig til sin ejer når der sker nye og fremmede ting. Man skal ikke tale hårdt til hende. Så underkaster hun sig totalt.
 
Hvordan er hun til indkald? Kommer når hun har tid! ( Er nu meget glad for sin mor, og kommer gerne og kaster sig iarmene på mig)
 
Har hun nogle unoder? Spiser underbukser (brugte) og lukker døre op. Og så er hun vil med fårelort!
 
Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke? Øh. Hun kan sidde nogle gange når man beder hende om det og så har vi lært hende at man ikke behøver at bide fingrene af dem som giver godbidder fordi man vil have først.
 
Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o) Celina er den blideste og skønneste hund man kan tænke sig. Hun har aldrig læst racestandarden og elsker fremmede, elsker opmærksomhed og at køre tur med sin mor. Så er hun verdens bedste hvalpemor, har opfostret de dejligste og roligste hvalpe.
Rikke - maj 2013
BASSE - tidligere Aslan - født den 11. april 2008

Hvad er skulderhøjden: Ca. 60 cm

 
Hvad er vægten: 30 kg
 
Er han glad for mad eller småtspisende?
Han er megaglad for fransk leverposteg, mørbrad, tyndsteg o.s.v. Fuldstændig aldeles ligeglad med diverse godbidder. Han spiser når han er sulten. Han kan sagtens, når maden er hældt op, gå hen og snuse, slikke lidt og gå væk igen. Seancen gentager sig gerne nogle gange inden han begynder at spise.
 
Hvordan har han det med andre hunde - tæver/hanner?
Han elsker hunhunde og som den gentleman han er, underkaster han sig gerne dem :o)
Han har desværre nogle overfald/angreb i bagagen, så han er begyndt at spille bred overfor andre hanhunde.
Han kan dog vældig godt lide hvalpe - uanset køn - og går totalt i "barndommen" igen og leger utrætteligt med dem.
 
Hvordan har han det med fremmede mennesker?
Han er forbeholden og han vil gerne lige se dem an først. Han er dog hverken gøende eller noget, han vil bare selv bestemme hvornår og med hvem der skal kæles.
 
Hvordan har han det med børn (egne børn og/eller andres børn)?
Han elsker vores egne børn og også deres venner - dem som kommer tit på besøg. Han synes dog helt små børn der stavrer rundt kan være en anelse farlige. Han er, da han var hvalp, blevet trådt på nogle gange af små børn. Han synes ikke det er fedt hvis han ligger midt på stuegulvet og så de kommer løbende gennem stuen. Så fordufter han.
 
Er der ting, han er utryg/usikker overfor?
Løbende børn. Store lastbiler og busser (men kun hvis vi går i en grøftekant og de kommer for tæt på)
Han går ALDRIG bag ved en stol som jeg sidder på. Da han var hvalp lå han en dag bag stolen hvor jeg sad. Jeg havde ikke bemærket ham og rejste mig. Stolen "kørte" ind i ham og siden dengang går han en stor bue udenom.
 
Hvordan er han til indkald?
Han kommer når jeg kalder :o) .... på Eurasier måde ..... hvis der nu liiiige er noget mega spændende, kan det godt være han ikke "kan høre" mig de første par gange.
 
Har han nogle unoder?
Ligesom Celina kan han godt lide brugte trusser. Han spiser dem dog ikke - går bare tur med dem. Det er ikke altid sjovt fedt at skulle hente sloggi'ene ude på græsplænen :o) Han tisser mine buskbom ihjel. Nu har han en vissen buskbom der er hans - helt alene.
Han står, går og ligger i vejen. SKAL gå zik-zak gennem gangen, hvilket bevirker at vi så også skal gøre det. Når vi er i bad og vi ikke lukker døren, så snupper han måtten der ligger foran og lægger det inde i stuen. Når jeg pudser vinduer på vores køkkendør f.eks. indendørs, så står han udenfor og slikker samme rude, hvilket er knap så morsomt hvis jeg allerede HAR pudset dem udendørs.   
 
 Har I lært ham nogle tricks? Hvis ja - hvilke?
Han kan sit og gi' pote. Vi har ikke lært ham andet :o)
 
Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)
Han er verdens sjoveste, kærligste hund - et højt skattet familiemedlem som giver os SÅ meget sjov og kærlighed.

Stella - maj 2013
CAISA - født den 29. maj 2010

Hvad er skulderhøjden56 flotte cm 

 
Hvad er vægten:  26 kg

 
Er hun glad for mad eller småtspisende?

Hun styrer selv hvor meget mad hun vil have fra sin madskål. Hun altid op med det samme. Så hun er ikke meget glad for mad, men hun har dog taget lidt kylling og lam fra bordet, da vi vendte ryggen til, så det kan hun godt lide.

 

Hvordan har hun det med andre hunde - tæver/hanner?

Caisa er dominerende over for andre hunde, det er hende der styrer når vi er sammen med andre. Hvis hanhunde ikke forstår en pæn afvisning, så kan hun godt vise tænder. Over for tæver kan hun godt være dominerende, særligt dem der er lidt underdanige.

 

Hvordan har hun det med fremmede mennesker?

Reserveret

 
Hvordan har hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)?

Over for vores egne børn er hun meget loyal, tålmodig og beskyttende. Over for andre børn er hun reserveret. Over for børn hun ser jævnligt, er hun som over for vores egne, men har man en gang forskrækket hende, så husker hun det, og bryder sig ikke om vedkommende. Hun finder sig ikke i hvad som helst fra små børn.

 
Er der ting, hun er utryg/usikker overfor?

Fyrværkeri og høje lyde/knald og mørke.

 
Hvordan er hun til indkald?

Hvis gufferen er gode som kommer hun med det samme, og er også god uden guffer. En hare eller en kat kan aflede hende.

 
Har hun nogle unoder?

 Nej

 Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke?

Vi kan lægge en række lækre godbidder (kød) på en række, og så kan hun på kommando tage en af gangen, og først tage den næste når hun får lov. Hun kan give pote, give ”high five”, sitte, og dække.

 
Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)

Vand? Caisa elsker at bade, så længe hun ikke skal svømme, men hun kan godt. Det så vi en dag hun gik ud i vandet fra en bro, på noget andemad, som hun troede var fast grund, men hun klarede at svømme i land.

Hun elsker sit hundebur bag i bilen, også når bilen holder parkeret og man bare kan ligge med dør og bagklap åben og se livet passere forbi.

Heidi - maj 2013

CELIA - født 29. maj 2010
Hvad er skulderhøjden: Kommer lige straks :o) 
 
Hvad er vægten: 27 kg
 
Er hun glad for mad eller småtspisende? äter sina måltider utan att kasta i sig maten
 
 Glad och positiv lekfull
 
Hvordan har hun det med fremmede mennesker? Tar kontakt med människor med försiktighet, möter bekanta med lugn inget hoppande
 
Hvordan har hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)? Accepterar barn, gillar att bli klappad av dem.
 
Er der ting, hun er utryg/usikker overfor? Är trygg i de flesta situationer
 
Hvordan er hun til indkald? Har henne ofta lös, kommer när man ropar
 
Har hun nogle unoder? Har inga  dåliga vanor
 
Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke? Har inte tränat några trix. Har provat blodspår vilket går mycket bra,
 
Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)Celias mentalitet är mkt bra. Hon är stabil, lugn och trygg, men får sina Eurasier ryck i bland. Har inga problem vid hantering, främmande människor, nya miljöer m.m. Jag är  mycket nöjd med Celia som är helt underbar på alla sätt och vis.

Susanna - maj 2013
AKEMA - født 11. april 2008

billedet sakset fra Søs' og Tonnis hjemmeside

Skuldermål: Hun er 56 cm.

Vægt : Akema vejer 27 kg, hvilket er et par for meget.

Er hun glad for mad eller småtspisende? Hun går efter datterens efterladenskaber og hun er alt overskyggende madglad. Hun skal have først og helst det hele.

Hvordan har hun det med andre hunde - tæver/hanner? Hun knurrer eller brummer af alle andre hunde, siden hun var lille, hvor hun til første hvalpetræning blev skræmt af to små voksne hunde. Hun er ikke aggressiv overfor andre. Når hun får hilst på andre er hun OK knurrer men logrer venligt med. Hun er for tiden meget glad for to Han Sheltier der har samme farve som hende, når vi mødes til træning. 

Hvordan har hun det med fremmede mennesker? Hun er fantastisk hengiven overfor de mennesker hun kender - bliver ved at kunne huske dem, hun har lært at kende. Nye mennesker skal ses an, dem vil hun ikke berøres af. 

Hvordan har hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)? Børn bliver tålt, hun er helst fri, men finder sig i at blive klappet af dem, når de kommer i vores hjem. Hun er opvokset uden megen kontakt til børn. 

Er der ting, hun er utryg/usikker overfor? På det seneste er hun ikke så glad for, eller utryg ved store vindmøller.

Hvordan er hun til indkald? Akema kommer stort set altid, hun gør meget for at være den søde pige. Alt hvad hun har lært til træning sidder fast. Akema har dog et veludviklet jagtinstinkt, så hun kan godt overhøre et indkald. 

(Her bliver "redaktøren" lige nødt til at rette lidt. Ingen eurasier har veludviklet jagtinstinkt, men nogle af dem har, på trods af at dette siges at være avlet ud af racen, stadig et VIST jagtinstinkt - sorry Søs - men jeg tager mine ord i mig, hvis du kan få Akema til at hente pinde og bolde, som man kan med jagthundene :o)) 

Har hun nogle unoder? Hun har en unode. Hun bider i bilen, når andre kommer for tæt på hendes "hundehus".

Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke? Akema har ikke lært specielle tricks.

Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o) Hun elsker sin bil og vil meget gerne ud at ligge, fra hun slår øjnene op, så hun er sikker på at komme med. Hun er meget opmærksom og følger med i alt, hvad der sker omkring hende. 

PS fra Søs: Jeg glemte lige at fortælle at Akema også kan stå , sitte og dække og blive liggende ,selvom jeg går langt væk, og så komme på plads når jeg kalder på hende. Hun kan give pote og hun kan finde os, eller godbidder. Hun hader dyrlæger men hun er flink til at få fjernet tæger. Hun stjæler mad hvis hun kan komme af sted med det. Hun vil gerne vise at hun er lydig og den sødeste.

Søs - maj 2013

AIKO - født 11. april 2008

Skuldermål: Aiko er 57 eller måske 58 eller 59 cm, for han har ikke lyst til at blive målt. Det med en bog eller målebånd vil han ikke være med til.

Vægt : Aiko vejer 27 kg.

Er han glad for mad eller småtspisende? Han er meget glad for mad.

Hvordan har han det med andre hunde - tæver/hanner? Han brummer og knurrer af andre hunde, det har han lært af Akema at man skal, men han vil gerne lege med andre og prøver at dominere andre hunde ved at hoppe på dem.

Hvordan har han det med fremmede mennesker? Aiko vil gerne hilse på fremmede.

Hvordan har han det med børn (egne børn og/eller andres børn)? Aiko kan godt lide børn.

Er der ting, han er utryg/usikker overfor? Aiko er ikke direkte utryg, men han er meget forsigtig og indlader sig ikke på hvad som helst. Bare det at skulle måles kunne være farligt. 

Hvordan er han til indkald? Aiko bliver bedre og bedre til at komme. Han har også jagtinstinkt, og så er det lidt sværere at høre at der bliver kaldt. 

Har han nogle unoder? Aiko har en vane med at skulle gå mellem benene på folk han godt kan lide. Lige så snart han håber at blive kælet med lægger han sig ned og løfter bagbenet.

Har I lært ham nogle tricks? Hvis ja - hvilke?

Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o) Aiko elsker at lege og at man løber efter ham. 

Søs - maj 2013

PS.  Da Aiko var lidt under to år, måtte hans daværende familie desværre erkende, at de ikke havde tiden og overskuddet til ham. Til Aikos store lykke og held tog Søs og Tonni imod ham med åbne arme og hjerter.
Billederne af de to søskende herunder er sakset fra Søs' og Tonnis hjemmeside www.eurasiersiden.dk 
Cæsar - født 29. maj 2010
Hvad er skulderhøjden: (kommer lige straks)
 
Hvad er vægten: 28 kg
 
Er han glad for mad eller småtspisende? Cæsar spiser en pose Olivers på 13,5 kg på ca. 5 uger, som den eneste type mad. Engang imellem lidt guf:)
 
Hvordan har han det med andre hunde - tæver/hanner? Han er meget glad for damerne men reserveret overfor nogle hanner - især Labrador
 
Hvordan har han det med fremmede mennesker? Meget tillidsfuld optræden for det meste - snuser godt igennem men er ikke bange for nogen:)
 
Hvordan har han det med børn (egne børn og/eller andres børn)? Han er meget børnevenlig - mine tøser kan næsten gøre hvad som helst og er legesyg for det meste.
 
Er der ting, han er utryg/usikker overfor? Regnvejr og dermed vandpytter. Han er ikke meget for en tur i regnvejr. En mandlig diva:)
 
Hvordan er han til indkald? God generelt men hvis han er løs og der er en anden hund er den mere interessant. Det den forrige familie lærte ham kan han stadig
 
Har han nogle unoder? Ja han fælder:) - Olivers fiskefoder hjælper på hans pels. Sover i sengen hvis vi har glemt at lukke døren til soveværelset:) Emoji
 
Har I lært ham nogle tricks? Hvis ja - hvilke? Måske ikke et trick - men han fik at vide den første dag at køkkenet er lukket land og det respekterer han! Og tigger IKKE - vil påstå at han aldrig har tigget er faktisk god til at efterleve regler og kommandoer.
 
Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o) Cæsar er stadig fantastisk. Han har lige været på ferie hos morfar og mormor i 9 dage - og det gik fantastisk - de siger at han er så nem at passe. (snuppet fra Micahels mail til mig).

Michael - maj 2013

PS. Da Cæsar var lidt over et år, måtte hans familie med stor sorg erkende, at de ikke kunne få bugt med Mettes allergi. Vi fandt en ny dejlig familie til skønne smukke Cæsar.
BASTIAN - født den 29.maj 2009
Skulderhøjde: 58-59 cm


Vægt: 33 kg. ( lyder voldsomt, men bastian er ifølge dyrlægen, fuldstændig som han skal være, så det stoler vi på. ) Han er en stor hund, tænker vi må ha´ fodret ham med noget godt :-p Hehe.

Er han glad for mad eller småtspisende?
Før han blev kastreret spiste han meget småt, og som vinden blæste. Efterfølgende har han fundet ud af at det mad slet ikke er så tosset, og er nu alt spisende, og MEGET madglad.

Hvordan har han det med andre hunde - tæver/hanner?
Tæver er intet problem, men hvis vi møder en han der lige synes han skal vise sig, så finder Bastian sig ikke et sekund i det, og skal i hvert fald nok lige fortælle at han ikke finder sig i noget. Vi kender en del hanhunde som han trives fint med, men som regel undgår vi andre hanhunde, da jeg ikke gider risikere en konfrontation. Men som årene går blir han egentlig mere og mere "ligeglad" med andre hunde, og vil helst bare gå og snuse for sig selv.

Hvordan har han det med fremmede mennesker?
Bastian har været rigtig reserveret (aldrig gal) bare altid haft sin egen mening om hvem han gider og ikke gider, og dem han har gidet har i de første år været meget få, dog er han begyndt at udvide sin omgangskreds ;) og blir med årene bedre og bedre til fremmede mennesker. MEN han er en eurasier, og tager dette meget seriøst :-p

Hvordan har han det med børn (egne børn og/eller andres børn)?
Vi har ikke selv børn, og Bastian har derfor ikke fra start været vant til disse små størrelser, men vi har efterhånden fået flere og flere børn i vores omgangskreds, og dem takler han fint. Plejer egentlig bare og gå sin vej hvis de larmer for meget/blir for voldsomme eller kommer for tæt på.

Er der ting, han er utryg/usikker overfor?
Bastian har fra start af været meget robust og selvsikker, der er derfor ikke rigtig noget der skræmmer ham. Lyn/torden,fyrværkeri og lign. er han bedøvende ligeglad med, og har stort set altid været det. Dog gjorde vi et stort stykke arbejde ud af at afspille fyrværkeri musik og general larme og lign. da han var lille, for efterfølgende og ROSE når han gjorde det godt :)

Hvordan er han til indkald?
Svar: Super dygtig, heldigvis hjælper det at han er utrolig madglad rigtig meget på netop dette, da han jo for længst har luret at hvis man kommer falder der en guffer af :-p

Har han nogle unoder?
Hmm, unoder.... egentlig synes jeg ikke rigtig han har nogle, det skulle måske være at han har det med at gø en del, indtil folk er kommet indenfor, men om det er unoder ved jeg ikke rigtig. Tænker det vel er meget naturligt at han lige gør opmærksom på sig selv.

Har I lært ham nogle tricks? Hvis ja - hvilke?
Han ved at han skal ryste sig på komandoen "ryste-ryste" , sit, dæk, stå, på plads, bliv.


Camilla - maj 2013
KELA OG HENDES HVALPE
                   
                                     D-kuld                                                                           E-kuld                                                       F-kuld
KELA - født 11. april 2008 

Skuldermål : 53 cm

Vægt : 23 kg (i skrivende stund - idealvægt 21-22 kg)

Er hun glad for mad eller småtspisende?

Hverken det ene eller det andet - dvs. hun er glad for mad, men overspiser ikke, medmindre det er menneskemad. 

Hvordan har hun det med andre hunde - tæver/hanner?

Overfor nogle hanhunde kan Kela være lidt af en skrap tante. Hun må snuse til dem, men de må ikke snuse til hende. Tæver har hun det fint med. 

Hvordan har hun det med fremmede mennesker?

Kela kan godt lide fremmede mennesker, men opsøger dem ikke - medmindre det er husets gæster og hun synes, de er søde.

Hvordan har hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)?

Vi var ikke så gode til at sikre, at Kela lærte børn at kende i hendes første leveår (efter, at hendes søskende var flyttet hjemmefra). Derfor er hun ikke helt tryg ved små mennesker - trækker sig planmæssigt tilbage, men accepterer dog lidt kæl af rooolige børn i ny og næ. 

Er der ting, hun er utryg/usikker overfor?

Nye ting kan gerne få Kela til lige at tjekke, om Lina og/eller vi mennesker ser ud til at finde det nye farligt - fx en træbro, en larmende maskine på vejen og lignende.Når hun kan se, at vi andre ikke finder det nye farligt, er hun tydeligvis hamrende stolt over heller ikke at gøre det :o) Dyrlægers venteværelser bryder hun sig afgjort ikke om. 

Hvordan er hun til indkald? 

Eminent. Hun kommer straks, når der kaldes.

Har hun nogle unoder?

Stjæler mad, hvis hun kan komme til det. Hvis vi spurgte Lina, ville hun klart sige, at Kela har en irriterende vane med at skulle rive i Linas halsbånd, når vi skal ud på tur - "kom nu mor. Vi skal ud at opleve noget spændende" :o) 

Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke?

Kela kan sit, dæk, stop, bliv, følge (betyder, at hun ikke må løbe frit) og søge (efter gemte godbidder).

Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)

Kela er en begejstret, kærlig kælehund. Hun er blid (tåler ikke hårde ord) og sensitiv - reagerer prompte på, hvis jeg fx bliver irriteret. Så kommer hun og beroliger mig med et par dæmpende signaler :o)

Isabelle - maj 2013
EDDIE - født 12. juli 2012

Skuldermål : ca. 56 cm

Vægt : 24-25 kg

Er han glad for mad eller småtspisende?

Meget glad for godbidder/ hunde snacks - mht. daglig foder (Oliver's) er han nogenlunde småtspisende (i forhold til da han var helt lille, hvor han nærmest slugte maden på en gang). Han springer ikke på hovedet i madskålen, når den bliver fyldt - men tager maden i løbet af dagen.

Hvordan har han det med andre hunde - tæver/hanner?

Glad for / meget interesseret i andre hunde - både hanner og tæver (piver højt når han får øje på en anden hund, indtil han får lov til at snakke med den).

Hvordan har han det med fremmede mennesker?

Vælger selv hvem han vil snakke med - overfor helt fremmede er han som regel lidt reserveret. Skal lige se dem an først (gælder også for børn).

Hvordan har han det med børn (egne børn og/eller andres børn)?

Meget glad for Patrick og Alex - men en smule utryg ved de mindste børn i familien - viser endda lidt dominans overfor dem. Nysgerrig men lidt reserveret overfor andre børn, som han vel og mærke ikke kender.

(Isabelles indskud: Ikke dominans, men en anmodning til de små om at holde afstand :o)) 

Er der ting, han er utryg/usikker overfor?

Er desværre ikke så tryg ved dyrlægen, sandsynligvis pga. oplevelsen med den `klikkende` pote.

Hvordan er han til indkald? 

Rigtig dygtig (super dygtig som lille, efterfulgt af en periode uden den store succes, men er blevet rigtig dygtig igen).

Har han nogle unoder?

Mener selv, at han skal springe rundt og lege tag-fat, når vi finder halsbåndet frem og skal ud på tur.

Har I lært ham nogle tricks? Hvis ja - hvilke?

De almindelige som  SIT - DÆK - BLIV - PLADS - GI' POTE - KOM - STOP/VÆRSGO når han kommer til / må krydse en vej

Er i gang med at lære ham STÅ - HENT

Prøver desuden lidt ringtræning udover alm. hundetræning (hvor han også møder en masse andre hunde).

Gør nærmest hvad-som-helst for de 'rigtige' godbidder, selvom hørelsen somme tider svigter (han skal jo gerne holde øje med omgivelserne samtidig med træningen). 

Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)

Temperament:

Stille og rolig, afbalanceret, gør aldrig, meget kærlig og godmodig.

 Alt i alt er Eddie et pragt-eksemplar af en hund. Han er yderst tålmodig på alle punkter - er ofte med til fodboldkamp, tror faktisk at han nyder at være med.

Han er super lækker - og vækker utrolig meget opsigt, når vi er på tur.

Og så er han frem for alt en glad Familie-hund med meget stort F. Han opholder sig oftest i nærheden af os, uden dog at være opmærksomhedssøgende hele tiden -  en rigtig hygge-bamse.

Betina maj 2013

EIDA - født 12. juli 2012
      

Hvad er skulderhøjden: ca. 49 cm

 
Hvad er vægten: 23 kg

 
Er hun glad for mad eller småtspisende? Midt imellem, overspiser ikke – med mindre det handler om godbidder mv. ;-)

 
Hvordan har hun det med andre hunde - tæver/hanner? Super godt.

 
Hvordan har hun det med fremmede mennesker? Tilbageholdende, men helt o.k.

 
Hvordan har han/hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)? O.k.

 
Er der ting, hun er utryg/usikker overfor? Støj generelt. Lidt frygtsom overfor ting, men indenfor det rimelige

 
Hvordan er hun til indkald? Lidt vanskelig, men det lykkes.

 
Har hun nogle unoder? Jeg mener ikke hunde har unoder, de har ”særheder” som man må lære at tackle ;-) Hun er meget mere ”samo-agtig” end de gamle hunde, ikke så lydig og forsvarsklar (gårdhund), men mere glad og ubekymret, ikke så reserveret, hvilket passer mig godt. (undtagen indkald HEHE) Og så graver hun kødben og alt muligt andet ned i haven, også ”Lille Samo”. ("Samo" = samojede) (Gisela har haft to eurasiere før).

 
Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke? Nej, hun er endnu ret barnlig … hun kan selvfølgeligt sitte og dække, men ellers er hun ikke så meget til tricks.

 
Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o) Ja, skønhedfaktoren er ABSOLUT I TOP, hun er bare det smukkeste væsen (synes hendes menneskemor og alle mulige andre, vi møder på gåture, en god ambassadør for racen …) Helbredsmæssigt synes hun også at være robust.

Gisela - maj 2013

ENZO - født 12. juli 2012

Skuldermål: Ca. 54cm

Vægt: 20kg lige ud pt

Er han glad for mad eller småtspisende?
Han spiser ikke voldsomt men til tider bliver der kørt ind. Har man noget ekstra lækkert så er han klar til at gøre hva som helst (af hva han kan:-)

Hvordan har han det med andre hunde - tæver/hanner?
Han er en meget åben hund. til tider lidt frem brusende fordi han meget gerne vil sige hej til andre hunde, men han er stadig god til at læse andre hunde. han bliver ikke skræmt hvis de gør kikke bare undrende over deres spektakel :-)

Hvordan har han det med fremmede mennesker?
Han er som en drøm rigtig rolig og dejlig børn elsker ham og han elsker dem de kan gøre alt ved ham, rykke i pels, øre og hale og hva de nu ellers kan få fat i. det eneste han ikke vil er at man røre han forpoter.

Hvordan har han det med børn?
Han er den perfekte familie hund rolig og bare dejlig. ikke bange hvis de græder når de ser ham lader han dem komme til ham istedet for at gå over til dem.

Er der ting han er utryg/usikker overfor?
Han er ikke tryk ved biler der kører, men vil ind i dem når de holder stille. Han kan ikke lide man røre han's forpoter. fremmede ting der larmer er heller ikke det helt vilde for ham, men han viser ikke angst for nogle ting mere lidt mistroisk.

Hvordan er han til indkald?
Super dygtig hvis han har snor på, men er han fri hører han ikke noget. Er der noget der er interessant for ham er der også lukke for kontakt.

Har han unoder?
Vi har måttet sætte ham i snor (som er blevet en kæde da han knækkede snoren) fordi han hopper over hegnet. Ellers er han kun super dygtig til at finde de steder han er mest i vejen :-)

Har i lært ham nogle tricks? Hvis ja - hvilke?
Han kan sit og give pote især når der er nogle lækker biskerner i luften.

Ekstra info?
Han er den perfekte snoose knap, går der over 5min fra vækkeuret har ringet og til jeg er oppe kommer han og siger "kom så op jeg skal ud og du skal på arbejde og det nu" det foregår med snuden helt oppe i hovedet på mig og gerne stående på min mave (det har lidt sin egen charme)
Det er en hund man ikke rigtig kan blive sur på fordi han er så fantastisk sød og dejlig

Lena og Casper - maj 2013
ENRICO - født 12. juli 2012
 
Hvad er skulderhøjden: ca 58-60cm cm - målt flere gange med forskellige resultater HVER gang! :-)

 Hvad er vægten: 25 kg
 
Er han glad for mad eller småtspisende? Han var MEGET sulten som lille hvalp, ikke nu, hvor han er 10 mdr og har maden ad libitum. Ellers sidder han pænt og venter tålmodigt, men noget indiskret ved bordet :O) for de fleste måltid vi andre indtager selv om det langt fra giver "pote" hver dag! Han bruger lang tid på at spise en pølse eller tyggepinde og han springer rundt som en lille springkanin, smider det op i luften og ruller rundt på ryggen i ren hygge! :-) 
 
Hvordan har han det med andre hunde - tæver/hanner? Rico elsker alle hunde både tæver og hanner. Der er ikke rigtig nogen, som han ikke bryder sig om. Selv de nervøse, gøende og knurrende kan ikke ødelægge hans humør! Det er set at han bare venter på at de falder til ro og kommer indenfor pædagogisk rækkevidde! :-)
 
Hvordan har han det med fremmede mennesker? Rico elsker alle og han forventer også at alle elsker ham! Dem som ikke virker interesserede i ham giver han lige en tand mere charme indtil de ELSKER ham eller vi beder ham om at give op! :-)
 
Hvordan har han det med børn (egne børn og/eller andres børn)? Som tidligere nævnt så elsker Rico alle (det værende fremmede børn/voksne, egne børn, os (han har vist ikke læst racebeskrivelsen) :-) Det virker heldigvis også den anden vej...
 
Er der ting, han er utryg/usikker overfor? Nej!
 
Hvordan er han til indkald? Kommer i de langt de fleste tilfælde, med mindre der er noget MEGET interessant i nærheden og en dag, hvor Rico havde "udgang" udenfor indhegningen fik Rico "desværre" færten af og hørte en lille tæve af en Cocker kalde længere nede af vejen. Det var åbenbart lidt for spændende for Rico kunne ikke lade være med at opsøge hende og lade mig løbe de allersidste kræfter af mig den dag! :-) 
 
Har han nogle unoder? Det synes vi ikke udover han elsker at slikke folk og hoppe op, men vi elsker jo også den dejlige charmør!
 
Har I lært ham nogle tricks? Hvis ja - hvilke? Positiv nej - dvs han venter pænt på at få ost og mad (sit, dæk, plads osv). Han er dog noget besindig når han får kommandoen fra sin familie (det må være den jyske besindighed fra sin far).
 
Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)  Han er rigtig kælepotte og elsker at gø af støvsugeren! :-) Fik jeg nævnt at vi ELSKER ham Ricomand? ;-)

Peter og Hanne - maj 2013
DINA - født den 29. maj 2011
Hvad er skulderhøjden: 54 cm (sådan cirka!!)

Hvad er vægten: 19 kg

Er hun glad for mad eller småtspisende?  Hun er pænt spisende , men hugger ikke maden i sig. Men hun elsker godbidder og er ekstremt dygtig til at gribe dem.
 
Hvordan har hun det med andre hunde - tæver/hanner?  Vi er tit Hundeskoven, hvor hun træffer mange andre hunde. Hun hilser høfligt på,  men iler så videre, hvis jeg fortsætter.
 
Hvordan har hun det med fremmede mennesker?  Dina vil rigtig gerne hilse på, men vil helst bestemme, hvornår der skal aes.  
 
Hvordan har hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)? Min store familie på 22 medlemmer (børn, svigerbørn og børnebørn) er SÅ velkomne. Hun prøver virkelig at gøre sig så lille som muligt for ikke at skræmme dem, der lige har lært at kravle
 
Er der ting, hun er utryg/usikker overfor? Hun er absolut ikke venner med støvsugeren og har aldrig været det, men accepterer, at der bliver gjort rent.
 
Hvordan er hun til indkald?  Dina er rigtig lydhør overfor pift, fløjte eller kald. Det er faktisk kun katte, fugle eller vildt, som lige kan distrahere hende. Til gengæld er hun totalt udenfor rækkevidde, hvis hun først er sat efter en hare. 
 
Har hun nogle unoder?   Dina elsker at slikke på alt og alle, vinduer, tøj, gulve, bukser mm.
 
Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke?  Dina kan “give me five eller ten” hun kaster sig ned når jeg siger “dæk” , og så hopper hun rigtig længe på 2 ben af bare glæde, når vi skal ud at gå.
 
Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)  Dina er ALTID rigtig, rigtig glad – man kan så tydeligt se det på hele hendes kropssprog, og jeg har aldrig set, at hun har været  vred på nogen, undtagen andre hunde, hvis de bliver for nærgående.
 Og så er hun hyper aktiv, på vores gåture – alt skal undersøges, og når jeg så kalder på hende, sætter hun turbo på. Det er bare
 lækkert.

Mette - maj 2013
ELAIKA - født 12. juli 2012
Hvad er skulderhøjden: 48 cm ca, så hun er vist stadig den mindste lille pige, men med garanti den flotteste ;-))))


Hvad er vægten: I dag vejer hun 18 kg. Så jeg tror hendes vægt passer fint med højden..

Er hun glad for mad eller småtspisende? Hun er mega glad for mad, hvis det da er vores mad vel og mærke ;-) Så sluger hun det simpelthen, så hun har præsteret at kaste op bagefter...
Hendes egen mad nipper hun af af og til, spiser ikke, når hun er alene hjemme.
Jeg var på Island i 5 dage uden resten af familien, i forbindelse med noget arbejde, da jeg kom hjem, måtte jeg spænde hendes sele ind et par cm.

Hvordan har hun det med andre hunde - tæver/hanner? Hun har det stadig godt med andre hunde. Hun er meget nysgerrig og går til andre hunde med ro og selvsikkerhed. Hun har dog forandret sig en del efter hendes første løbetid. Hun synes pludseligt hanhunde er noget irriterende. De får ganske simpelt ren besked på at holde sig fra hendes bagdel :-)))) Hvalpe er hun heller ikke synderligt begejstret for, de er en smule irriterende og "fatter da ikke noget" :-) Hun er ikke på nogen måde agressiv, hun "gider" bare ikke rigtig.
Vi er tit i hundeskoven, det syntes hun stadig er helt fantastisk!

Hvordan har hun det med fremmede mennesker? Hun er tilbageholdende overfor fremmede. MEGET nysgerrig, vil egentlig gerne, men laver fine hop til siden, hvis de nærmer sig hende for hurtigt. Det SKAL være i hendes tempo. Eller man skal lade lidt som om, man ikke ser hende, så kommer hun selv lige så stille. Mennesker hun kender og som kommer jævnligt i huset er hun meget glad for, specielt min far, som passede hende og så efter hende, da vi startede på arbejde efter de første 14 dage, efter vi fik hende.

Hvordan har hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)? Hun synes børn er spændende. Hun kigger langt efter andre børn, hvis vi er ude og gå. Hun synes de er sjove, og vil gerne løbe sammen med dem. Lidt ældre børn, som kommer til hende med forsigtighed er hun tilgaholdende overfor, ligesom voksne hun ikke kender. Små børn er fantastiske og hun vil gerne hilse og slikke dem i hovedet. :-))))

Er der ting, hun er utryg/usikker overfor? NEJ, hun er super modig, lader sig ikke påvirke af noget, heller ikke på vores nytårsaften. Dog igen fremmede mennesker, der kommer ud af en dør eller opgang og stopper op og betragter hende på afstand. Det er lidt morsomt at se. De stopper og siger: "Sikken da en flot hund, hvad er det for en?" Jeg svarer pænt og Laika er meget opretstående og opmærksom. De går lidt frem mod hende, tiltaler hende og nærmer os. Hun begynder at knurre lige så stille og hopper lidt til siden, kommer med et bjæf. De stopper op, spørger: "Er hun sur?" Jeg svarer: "Nej, hun er bare lidt forsigtig"  Eller noget i den stil. De spørger: "Vil hun lege?" Hvortil de nærmer sig hende forsigtigt. Laika gør nu af dem og knurrer forsigtigt. Jeg lader som ingenting, svarer pænt, at hun bare er meget nysgerrig men tilbageholdende overfor fremmed. De spørger ind til racen, og vi går videre. Det er det sammen der gentager sig hver gang. :-) Kan ikke lade være med at smile lidt, når hun opfører sig sådant.

Hvordan er hun til indkald? Super dygtig, SÅ sød til at komme. Vi har ingen problemer mere med mindre græsset lugter specielt godt, så er hun stokdøv :-)

Har hun nogle unoder? Hvis ikke vi putter vores brugte underbukser i kurven med det samme, så snupper hun dem! Ellers ingen unoder.

Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke? Sit, læg dig, kom, gå pææænt (ikke gå så hurtigt), high five (altså på vores måde), Nej, hvis der er noget hun ikke må spise, læg det = spyt ud. Generelt gør hun bare, hvad vi beder hende om i vid udstrækning.

Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o) Hun er bare SÅ dejlig en lille pige. Hun er omsorgsfuld, begejstret, glad og hun tilpasser sig fint, når vi er ude.
Alt i alt er hun bare helt fantastisk og hun passer godt til vores tempo. Hun elsker al slags vind vejr og vil gerne ud i en ordentlig regnbyge også. Selvom hun er vores pæne lille pige, så er -specielt Marco- forundret over, hvordan hun pløjer igennem vandpytter, bliver helt igennem møgbeskidt, når vi har været i hundeskoven i dårligt vejr og bøvser og prutter "ved bordet" ;-)))) -spøg til side altså ..
Forresten er hun ret pjattet med vand. Hun bader gerne, svømmer dog ikke - endnu - men sopper på livet løs, når vi er ved vandet...


Kristina - maj 2013
DARCO - født den 29. maj 2011
Hvad er skulderhøjden:   56 CM.
 
Hvad er vægten:  23,3 kg
 
Er han glad for mad eller småtspisende?   Det er forskelligt. Der er dage, hvor han går og nipper til maden, og det er så det; men lige pludselig kommer han i tanker om, at han er sulten, og så er madskålen støvsuget. Han får BARF om morgenen og aftrene, og det bliver spist med det samme (3-4 nudges pr. måltid). 
 
Hvordan har han det med andre hunde - tæver/hanner?  Tæver og små hunde ingen problemer. Store hanhunde skal ses an.
 
Hvordan har han det med fremmede mennesker?  Det er ok, men Darco skal bestemme farten. Han kan tydeligt fornemme
om det er nogen der er til hunde, så er det ok, ellers gider han dem ikke.
 
Hvordan har han det med børn (egne børn og/eller andres børn)? Darco bryder sig ikke om dem, hvis de er larmende og
pågående.
 
Er der ting, han er utryg/usikker overfor? Tordenvejr, men ellers klarer Darco alt fra fodgængere til lastbiler/store larmende
landbrugsmaskiner der kommer tæt på. Ingen problemer.
 
Hvordan er han til indkald? ok, men tit og ofte foregår det i typisk eurasier-tempo.
 
Har han nogle unoder? JA. Når sengen skal redes om morgenen suser han lige op midt sengen, gør sig totalt døv, og
vejer mindst 100 kg. Totalt umuligt at flytte ham. Darco får lov til at ligge lidt, så gider han ikke det mere, og hopper ned. Sengen
kan reddes.
 
Har I lært ham nogle tricks? Hvis ja - hvilke? Når nabohundene skaber sig tidligt om morgenen (kl. ca. 0600) og om
aftenen (kl. ca. 2100) får han besked på at den koncert skal han ikke delltage i. Og det gør han ikke. Fint. 
MISHA (Enya) - født den 12. juli 2012
Skulderhøjde: cirka 48 cm
 
Vægt: 18,6 kg
 
Er hun glad for mad eller småtspisende?
Misha er også meget glad for leverpostej og andet lækker pålæg. Hun får næsten aldrig madrester.
Hun er ikke stortspisende. Hun spiser tit om aftenen i flere omgange - kun tørfoder. Hun er OK glad for godbidder, men de skal være lidt lækre, dvs ikke de tørre bagte, gerne de lidt "saftige" training bites.
 
Hvordan har hun det med andre hunde - tæver/hanner?
Misha er meget glad for andre hunde! Hun er meget populær i området. Hun hilser glad og venligt på alle hunde. Hun er lidt underdanig overfor store hunde. Hun siger fra med med et vris, hvis en anden hund er for vild og nærgående. Hun elsker at hilse på alle hunde, når vi går tur.
 
 
Hvordan har hun det med fremmede mennesker?
Misha er en venlig, men lidt forbeholden hund. Hun vælter ikke folk i møde. Hun gør voldsomt af fx postbud - og når det ringer på døren. Men hilser pænt og stille på folk. Hun er ikke særlig kælen overfor fremmede, men nærmer sig stille og roligt. Hun har været lidt sky overfor store mænd - især hvis de har stærkt farvet jakke, men det er ved at gå over.
 
Hvordan har hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)?
Misha er meget glad for børn - og nysgerrig omkring dem. Selvfølgelig især glad for vores egne to piger. De får altid en varm velkomst, når de kommer hjem. Hun er særligt knyttet til Luna på 12 år.
Hun har det også fint med små børn - er lidt forsigtig og nysgerrig, hilser gerne på dem.
Hvis børn er ukontrollerede eller meget højtråbende - det kan hun ikke lide. Så går hun væk eller siger fra.
 
Er der ting, hun er utryg/usikker overfor?
Hun er ikke ret glad for at være tæt på trafik. Vi bor ikke tæt på trafikerede veje, så det er hun ikke ret vant til. Hun er panik-angst for at gå over en vejbro i nærheden. Man må slæbe hende over - rosende ord og godbidder har ingen effekt. Det er ærgerligt, for det er på vejen over til pigernes fodboldklub.
Hun er lidt usikker overfor fremmede mænd.
 
Hvordan er hun til indkald?
Ja hvis hun gider. Især hvis jeg har en godbid. Hun kan kommer på "plads" når vi går tur løs.
 
Har hun nogle unoder?
Misha kan sært nok også godt lide brugte trusser. Vi har dog fået lært hende fra at snuppe dem. Som hvalp var det trusser, sokker og strømpebukser som ofte blev bidt i stykker. Det hænder stadig en gang imellem når hun er alene - hvis hun kan få fat i et stykke tøj.
En sjælden gang imellem hvis hun keder sig alene hjemme, kan hun godt finde på at snuppe mine klipklappere og tage en par små-hapser at dem.
 
Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke?
Hun kan sit og vi prøver at lære at gi' pote. Luna er i gang med at lære hende at rulle rundt. Og så kan hun hoppe på bagbenene som en cirkushund, hvis man står med kød, leverposteg el. lign...eller hvis hun bare er mega nysgerrig over hvad man har i hænderne.
 
Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)
Misha er vores allesammen elskede hund. Det er det bedste som er sket i familien længe - vi har sådan savnet en hund hos os. Hun er en vigtig del af familien nu og en fornøjelse at have. Hun bringer så meget glæde og kærlighed.

Laila - juni 2013
FENJA - født 23.maj 2014
Skulderhøjde:  cirka 55 cm
 
Vægt: 24-25 kg
 
Er hun glad for mad eller småtspisende?
Fenja spiser nogle gange meget, alt efter, hvad det er. Passer maden hende ikke, så kan hun lade være med at spise den dag, så småspiser hun tørfoder i stedet for. Men hun kan lide mange ting. Hun får fx gulerødder. 

 
Hvordan har hun det med andre hunde - tæver/hanner?
Fenja er glad for alle hunde. Hun vil altid gerne "tale" med dem - også hvis de ikke viser interesse for hende. Hun kan sætte sig og vil først gå videre, når hunden er ude af syne. Hun slikker dem om munden og elsker at lege vildt med dem. Engang mødte vi en anden eurasier. Hun blev så overvældet, at hun satte sig ned og tissede af glæde. De hunde som minder mest om hende, er hun mest rettet mod: spidshunde. Men andre hunde er også interessante. 


Hvordan har hun det med fremmede mennesker?
Hvis Fenja bliver overrasket i hjemmet af fremmede gøer hun, eller hvis det banker på døren. Kan hun mærke, at vi byder dem velkommen, er hun altid glad og vil gerne hilse og kæles for af alle. Hun tager godt imod fremmede.
 
Hvordan har hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)?
Fenja er vokset op med børn. Hun er god til børn - både vores og andres. Vi får at vide af andre, at de kan mærke, at hun er vant til mindre børn. Hun er mild, overbærende og glad for børn. Hun kan godt mærke, at de er anderledes end voksne. Hun siger også fra, hvis Isak fx kommer for tæt på, hvis hun hviler. Men oftest leger de og tumler, som hvalpe ville gøre med hinanden. 

 
Er der ting, hun er utryg/usikker overfor?
Hun er ikke utryg over for noget, men hun ser helst, at vi alle er her hos hende. Ellers går hun rundt og søger/leder efter en. Hun går altid efter enten Thomas eller jeg, hvis vi går rundt i huset - så følger hun os altid. 

 
Hvordan er hun til indkald?
Fenja er blevet rigtig  god til indkald. Det er kun svært, hvis hun møder andre hunde og er uden snor.
 
Har hun nogle unoder?
Som helt lille tog Fenja vores sokker eller andet tøj hen til sig eller havde taget det med ud til sig, så vi har fundet sokker i sneen, træningstøj på græsset, T-shirts i hendes kurv etc. Det gør hun ikke mere.
Hun har også gravet mange huller i vores græsplæne. Det kan hun stadig finde på, men heldigvis mindre end tidligere.

 
Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke?
Vi har ikke trænet så mange tricks med Fenja. Filippa har lært hende at give high five. 

Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)
Fenja er generelt meget opmærksom på sin familie. Hun vil være, hvor vi er. Hun er god til alle og overbærende for de mange, som vil klappe hende og snakke med hende. Hun får tit beundrende blikke, og ofte har vi fået at vide, at hun er en smuk hund, så vi er stolte over at gå ved hendes side.
Hun er nem at have, men sikke hun fælder for tiden :-)

Maria - maj 2015
FREDDIE - født 23. maj 2014
Skulderhøjde:  cirka 60 (var lidt svær at måle)
 
Vægt: 25,6 kg
 
Er han glad for mad eller småtspisende?
Freddie elsker mad, snacks og godbidder - især også ost, når Ulrik smører madpakker. Han spiser Essential morgen og aften - om aftenen med råt frossent kyllinge barf stykker. Han fungerer bedst med kylling. Oksekød og kallun giver mavegener. 
 
Hvordan har han det med andre hunde - tæver/hanner?
Freddie elsker alle hunde. Han mener, de er til for at lege med, kysse dem og snuse til dem. Han forstår ikke rigtig, hvis de ikke gider ham. Han tager det ikke nært. Han står når som helst op ad hegnet og skuer nedad vejen for at få en lille sludder med hunde og deres ejere. 


Hvordan har han det med fremmede mennesker?
Freddie elsker mennesker, børn i særdeleshed og bruger, som skrevet ovenover, hegnet til at stå op ad og blive klappet og snakket med. Hele byen, måske hele sognet, som er vidtstrakt, ved, at der bor en eurasier her. Han elsker at komme med ned på skolen og være midtpunkt for klap - også at komme med til fodboldstævner, spejderarrangementer og skolearrangementer. 
 
Hvordan har han det med børn (egne børn og/eller andres børn)?
Øøø, så fik jeg vist lige svaret på det ovenover ;o)

 
Er der ting, han er utryg/usikker overfor?
Freddie blev rigtig utryg og panisk for at køre i bil for et halvt år siden, men er er OK nu, så nu vil jeg langsomt bygge på, så han kan være lidt i bilen alene, hvis man skal aflevere børn eller lige handle lidt. Det kan være praktisk nok. 

 
Hvordan er han til indkald?
Freddie har været helt fin med indkald, men nu er han fuldstændig ligeglad, ingen reaktion. Vi har ellers prøvet at holde det ved lige i en stor indhegning og ved at træne med lang line. Vi må forsøge igen, når han bliver lidt mere fornuftig ;o)
 
Har han nogle unoder?
Når Freddie kommer hjem fra tur, spurter han ind i stuen, hopper hen over sofaryggen med ikke helt rene poter. Der kan nok arbejdes med det. Vi har stort set vænnet ham af med at hoppe op ad havedørene, når han vil ind. Han får meget ros og godbidder, når han lader være - og en kort irrettesættelse, hvis han gør det.

Da jeg gravede have og plantede blomster, var han meget sød og interesseret. Om aftenen, da han var alene i haven, syntes han, at han også ville prøve - og gravede det hele op (stort fnis fra Freddies opdrætter). Ulrik så det, og han fik et tydeligt nej, og så har han ikke gjort det siden - meget dygtig hund.

Freddie elsker alt, hvad der bevæger sig, så han er altid på musejagt eller fuglejagt - eller sågar efter pindsvinet i haven - ikke for klog ;o) Han stikker næsen godt ned i jorden efter mus, så han har tit haft øjenbetændelse. Han er en meget adræt hund, der kan hoppe ret højt fra stående efter fugle eller ved leg med hunde og mennesker.

Han kan blive meget overkåd, når børnene hopper på trambolin, men det er der vist ikke noget at sige til, så han må have en pause indenfor.
Han har tendens til at trække meget i snoren, det kræver vedholdende tålmodighed at stoppe op, gå tilbage, vente. Vi går også med yoyo-line, fordi han ikke kan indkald, men jeg tror, det forstærker trækkeriet. En  dag lærer han det.

Freddie har en dårlig vane med at sutte på hænder, fingre og arme. Det går så gerne over i gnasken med de store flotte tænder, han har - nogle gange kan han ikke styre det.

Freddie kan godt finde på at gå op i sengen, hvis vi ikke gider stå op. Han har det også med at tage nogle kugleskøre runder, der inddrager alle flader - borde undtaget - men hen over sofaen i rasende fart, ud i haven og rundt og så ind og over sofaen igen. Det er helt vildt. En dag satte han af på væggen også. En skør teenager ;o)

 
Har I lært ham nogle tricks? Hvis ja - hvilke?
Børnene har lært Freddie high-five, og jeg har lært ham gi' pote. Det er blevet lidt til, at han gerne sidder egern, når vi snakker med ham. 

Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)
Freddie er ret god til at være alene hjemme. Nogle gange tror jeg, det er os, der har lagt for meget i det. Han har det fint med, at vi går. Han er i stuen med som regel P1 kørende. En af os sidder lige lidt ved computeren, og så får han en blød tyggepind, og vi siger "så bliver du her", så lukker vi døren til stuen og går stille ud, tager overtøj på og går. Men vi går helst ikke fra ham flere gange på en dag, så tager vi ham hellere med.

Katja - maj 2015
FELIX - født 23. maj 2014
Skulderhøjde:  cirka 55
 
Vægt: 24,5 kg
 
Er han glad for mad eller småtspisende?
Afhænger af, hvad der bliver serveret for ham. Han kan godt lade tørfoderet stå hele dagen, men kommer der A38 på, spiser han næsten det hele med det samme. Han er også rigtig glad for kød og kallun, som han får næsten dagligt.
Felix er generelt glad for alt i godbidder og har endnu ikke afvist nogen form for tørfoder. Grøntsager derimod er han ikke så glad for, medmindre de er moste, frosne eller kogte.
 
Hvordan har han det med andre hunde - tæver/hanner?
Felix elsker andre hunde, både hanner og tæver. Det er desværre bare ikke alle hunde, der elsker ham. Han trækker sig i de fleste tilfælde, hvis hannerne spiller op, men kan dog godt sige fra, hvis han synes, det bliver for meget. 

Hvordan har han det med fremmede mennesker?
Felix kan godt lide at se folk an først, men det er blevet meget bedre. Da vi fik ham, ville han ikke hilse på andre mennesker, men da vi har gjort meget ud af at socialisere ham, er han blevet meget mere imødekommende overfor mennesker generelt. 
 
Hvordan har han det med børn (egne børn og/eller andres børn)?
Igen har vi gjort meget ud af at Felix har mødt folk i alle aldre, og det tager han rigtig pænt. Igen kan han bare bedst lide at se folk an først.
 
Er der ting, han er utryg/usikker overfor?
Felix er bange for sin snor og andre hundes. Derudover er han ikke særlig glad for vand. Regn er dog ikke et problem heldigvis. Felix er også bange for fyrværkeri. 

 
Hvordan er han til indkald?
Hvis han gider, er han god til det. Han hører dog ikke efter, hvis der er andre hunde eller andet interessant i nærheden. 
 
Har han nogle unoder?
Han graver huller i haven og beskærer blomster.

Har I lært ham nogle tricks? Hvis ja - hvilke?
Sit, dæk, buk, pote, bliv på plads, gøgl (op på bagbenene), stop, når man skal over vejen, stå (når han skal stå stille og blandt andet have selen på).

Ditte og Tonni - maj 2015
FELINE/FAUNA - født 23. maj 2015
Skulderhøjde:  kommer senere
 
Vægt: 22 kg
 
Er hun glad for mad eller småtspisende?
Fauna er ret kræsen og kan godt lide at spise varieret. Hun er glad for mad, hvis det er noget, hun gider spise, men kan også være småt spisende, hvis hun får det samme mad for mange dage i træk. 
 
Hvordan har hun det med andre hunde - tæver/hanner?
Hun er meget glad for andre hunde - både tæver og hanhunde, og hun elsker at lege med dem.
Hun møder mange i sin dagligdag og har også en "bedste ven", som er naboens hund - en broholmertæve på samme alder som Fauna.

Hvordan har hun det med fremmede mennesker?
Hun er generelt meget glad for mennesker, når de kommer på besøg. Hun gør dog ofte, hvis det er fremmede mennesker, der kommer for første gang. Når hun så mærker på os, at det er OK, og de hilser på hende, så er hun glad. Dog er der indimellem nogle personer, hun reagerer på og ikke er glad for. Det er oftest høje mænd. 

Hvordan har hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)?
Der kommer mange børn i vores hus, og Fauna er meget glad for dem, og langt de fleste børn er trygge ved hende. Hun er også imødekommende over for børn, hun ikke kender. 
 
Er der ting, hun er utryg/usikker overfor?
Vi kan have Fauna med alle steder, og hun er rigtig god til at indrette sig efter forholdene. Vi kan fx tage hende med på restaurant eller café, de steder der tillader hunde, og hvor hun så lægger sig ned under bordet og er stille. Hun er også med til familiefester ol. Hun kan godt gø af barnevogne. Vi bor lige op til et fredet område, hvor hun hver dag løber frit omkring, og måske derfor er hun ikke så glad for at få sin sele på. Når vi henter selen, prøver hun som regel på at undgå at få den på ved at løbe rundt om vores køkken-ø.

 
Hvordan er hun til indkald?
Hun er for det meste god til at lystre og komme, når vi kalder, men det er ofte, at hun lige skal snuse færdig, eller hvad hun nu er i gang med, før hun kommer. Det er efterhånden sjældent, at hun løber efter et dyr eller en fugl, hvis vi kalder hende til os. 
 
Har hun nogle unoder?
Mest det med, at hun nogle gange løber efter en kat eller lignende. Hun kan godt klynke lettere overdrevet, når vi en gang imellem må minde hende om, at hun ikke må løbe efter kattene.

Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke?
Vores datter har lært hende high-five.

Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)
Vi elsker Fauna, og hun er meget knyttet til vores familie. Hun bliver helt eksalteret af glæde, når én af os kommer hjem. Hun er gode venner med 3 af vores katte (vi har 6 katte), og de elsker at blive slikket af hende. Nogle gange glemmer hun dog, at de er katte, og hvis det bliver for voldsomt for dem, fortrækker de.
Stort set alle, der møder Fauna, taler om, hvor smuk hun er, og alle i vores større familie er også rigtig glade for hende.

Fauna snakker meget, siger sjove lyde. Hvis hun bliver irettesat, kan hun godt svare igen. Nogen gange leger hund vagthund. Hun holder meget styr på, hvem der hører til i landsbyen, hvor vi bor, og hvem der er på besøg.

Ann og Ole - maj 2015
FIE - født 23. maj 2014
Skulderhøjde:  cirka 52
 
Vægt: 21 kg
 
Er hun glad for mad eller småtspisende?
Fie er generelt glad for mad - men ikke overspisende. Hun kan gerne lade morgenmaden, som er tørfoder, blive i skålen og småspise i løbet af dagen. Det rå kød, som hun og de andre to får til aftensmad, bliver spist op. 
 
Hvordan har hun det med andre hunde - tæver/hanner?
Hun er meget glad for andre hunde og vil så vældig gerne have dem med på en leg. 

Hvordan har hun det med fremmede mennesker?
Fra at være en hvalp, der var glad for alle mennesker - kendte som ukendte - fandt hun pludselig på, at fremmede var farlige. Der var enkelte undtagelser, men generelt fik kun Henrik og jeg lov til at kæle hende. I skrivende stund er billedet godt i gang med at vende. Fremmede kvinder er nu OK i Fies øjne. Fremmede mænd skal stadig ikke forsøge at røre hende, men de er vildt spændende, hvis de bare ikke grabser ud efter hende. Har de en godbid, er de faktisk lidt OK :o) 

Hvordan har hun det med børn (egne børn og/eller andres børn)?
Fie kan rigtig godt lide børn.
 
Er der ting, hun er utryg/usikker overfor?
Da vi var til ringtræning første gang, var Fie RET utryg. Vi har ikke været gode nok til at give hende mange aleneture. Det er vi blevet lidt bedre til, og det giver pote :o)
Pludselige høje og ukendte lyde reagerer Fie på, men hun afreagerer hurtigt. Fyrværkeri og tordenvejr rager hende en papskid.
 
Hvordan er hun til indkald?
Super god - omend en musejagt eller en spændende legekammerat indimellem får hende til at lukke ørerne pt. 
 
Har hun nogle unoder?
JA. Fie har bunker af unoder!!! Hun er en hund, der let keder sig - og så finder hun på underholdning. Hun graver have, springer over hegn (sprang, for nu er der dobbeltsikret i haven) og stjæler hvadsomhelst der kan gumles i. Indimellem er hun lige lovlig voldsom overfor husets kat. Så får hun en pote :o) Sulejmakatten holder så vældig meget af hende alligevel. 

Har I lært hende nogle tricks? Hvis ja - hvilke?
Hun kan sit, dæk, bliv (riiiimeligt), stop og lege hoppende cirkushund på bagben.

Eventuelle svar på spørgsmål, jeg ikke har stillet :o)
Fie er den dejligste, sjoveste og mest elskelige lille vovse. Hun er meget anderledes end Lina og Kela (dydsmønstrene),
hvilket Henrik og jeg faktisk finder ret underholdende. Det ER nok derfor, vi endnu ikke har lært hende at holde sig fra unoderne. 

Isabelle - maj 2015
FINDUS - født 23. maj 2014
Skulderhøjde:  55
 
Vægt: 21 kg
 
Er han glad for mad eller småtspisende?
Han spiser rimelig godt, men er ikke meget madglad.
 
Hvordan har han det med andre hunde - tæver/hanner?
Findus ELSKER alle andre hunde.

Hvordan har han det med fremmede mennesker?
Han er blevet meget bedre til fremmede mennesker, kan dog godt stadig være lidt reserveret.

Hvordan har han det med børn (egne børn og/eller andres børn)?
Har ikke så meget kontakt til små børn, men er interesseret og nysgerrig når han møder nogen.  
 
Er der ting, han er utryg/usikker overfor?
Er usikker på at gå ind nye (indendørs)steder samt store veje med meget trafik. 
 
Hvordan er han til indkald?
Findus er super god til indkald, hvis bare der ikke er andre dyr som distrahere ham.
 
Har han nogle unoder?
Han har en svaghed for alt som er lavet af uld fx sokker, sutsko, garn, huer osv. han ødelægger det ikke, men løber med det - og slikker/tygger lidt på det. Ligger i sofaen når han er alene hjemme.

Har I lært ham nogle tricks? Hvis ja - hvilke?
Han kan stå på bagben, give pote og hoppe op på alle mulige ting på kommando.
TILBAGE TIL FORSIDENTILBAGE TIL HVALPE OG INFO