UGE 3
11. juni
Tænk, at vi allerede tager fat på uge 3......
Det gik ikke sååå godt med mine portrætfotos. De små gider overhovedet ikke posere!!!
Men det kan konstateres, at alle har tredoblet deres vægt, som de gerne skal, når de er to uger gamle. Chivas holder fast i, at han vil være STØRST. Han er vist dette kulds Basse (alias Aslan). Han er faktisk også fredelig som Basse. Caisa derimod kunne gerne blive kuldets rappenskralde. Hun er god til at råbe op om alt muligt. Det er Cæsar også. Han var lidt svær at veje, fordi han absolut IKKE gad ligge stille i vejeskålen. Lille Cenja og også Celia er fredeligheden selv indtil videre. Det er Charlie ligeledes. Celina og Chili virker som piger med egne meninger. Alt dette sagt med (masser af) forbehold. De ER jo vældigt små endnu :o)
PS. Forhøjningerne er kun taget af, fordi jeg skulle fotografere.

Chili - 1480 gram

Celia - 1447 gram

Cæsar - 1550 gram

Celina - 1350 gram

Charlie - 1428 gram

Caisa - 1545 gram

Chivas - 1700 gram

Cenja - 1263 gram
NY FILM I CATALEJMASBIOGRAFEN. KLIK HER FOR AT KOMME TIL FILMSIDEN.
12. juni
Nu har Cæsar også åbnet øjne - i morges var det ét. For lidt siden var det to.
Vi har nu fået gang i besøgene. Karin og Leif har været her. De skal have en dreng. I dag har Pia og Tommy været her. De skal have en pige. Lina er helt med på, at der bliver kigget på og nusset med hendes hvalpe. Det eneste hun forventer er, at barselsgæsterne har en godbid med til hende, OG at de husker at kæle med hende også :o) Kela sørger også for, at hun ikke bliver glemt - hun stiller sig bare op og er nuttet, som kun Kela kan være det (ifølge Henrik og mig). "Vores lille" er meget opmærksom på hendes små (halv)søskende. Det første hun gør om morgenen, er at gå hen at tjekke babyerne.
Der sker ufattelig meget i disse dage. Hvalpene er mere og mere vågne - og mere og mere tumlende. De træner ikke bare gang - de træner løb! Da jeg støvsugede omkring hvalpekassen i dag, var det også tydeligt, at hørelsen er ved at være der.

30.maj

12. juni
13. juni
I dag er der en god portion billeder. Vi skulle liiiige prøve med portrætfotos, hvor Henrik sad med hvalpene, og jeg fotograferede. Det var ikke lige populært hos alle. Celina kaldte fx på mooooooor :o) Da vi alligevel skulle have skiftet hvalpetæppet i kassen, blev de små lagt i Kelas seng efter fotoseancen. Men den tid er slut, hvor hvalpene bliver, hvor vi lægger dem. Flere gik på opdagelse udenfor Kelas seng.
Lina er indimellem en smule krævende. I morges ville hun ud ved 5-tiden. Fint nok. Jeg gik i seng igen efterfølgende. Det var ikke OK. Nu startede renderiet op og ned ad trappen. Det larmer! Til sidst stod jeg op og tog min dyne med ned i stuen. Så faldt der ro over Lina - en times tid. Mere syntes hun ikke, jeg skulle ligge der at flyde. Hun satte sig ved mig og larmede. Terrassedøren var åben, så det var ikke dét, hun ville - ud. Jeg forsøgte at ignorere hende - men Lina er stædig. Hun marcherede ud til børnene, vækkede dem, så de hylede op og kom demonstrativt tilbage og satte sig ved sofaen. Hvad andet kunne jeg gøre end at stå op og lave kaffe? Børnene faldt i søvn. Det samme gjorde Lina. Jeg nød skam min kaffe :o)
Dagen har også budt på besøg af endnu en af vores kommende hvalpefamilier: Kristine og Peter, der skal have en pige. Derudover har der været en grundig vask af frøken Kela. Hun rullede sig i går i noget ildelugtende. At blive badet er absolut ikke Kelas yndlingsbeskæftigelse, så vi håber, hun holder sig fra - hmmm - diverse fremover.
Afslutningsvis kom naboen ind og bad så mindeligt om, at hendes gæster fra Schweiz liiiige fik lov til at se hvalpene. De fik fem minutter sharp. Lina skal ikke stresses med mange fremmede hver dag. 

Caisa

Celia

Celina

Cenja

Charlie

Chili

Chivas

Cæsar
14. juni
I DAG ER DET HENRIKS FØDSELSDAG. HURRA HURRA HURRA.
Hvor er du bare GOD, Stella, at du huskede det. En dag vil jeg fortælle, hvad jeg IKKE gjorde!!!!! Min undskyldning er hvalpeliv - og den er dårlig. Så jeg skynder mig videre til - hvalpeliv :o)
Som I måske kan fornemme på især et af billederne, er der virkelig brug for forhøjninger (som jo altså kun tages af, når jeg skal skifte hvalpetæppe og/eller fotografere). Igen i dag skulle hvalpene i Kelasengen, mens der blev skiftet tæppe i kassen. Flere gik på opdagelse i en lille bitte del af køkkenet. Snart skal hvalpekassen åbnes, og vi sætter hegn op til legeplads til børnene.
- Og ikke et ord om VM eller Simon Poulsen :o)
15. juni
Det er fantastisk at følge hvalpenes udvikling i disse dage. Det går SÅ stærkt. De leger mere og mere - fx med små slåskampe for sjov, der meget gerne ender med, at de vælter :o) I dag åbnede jeg hvalpekassen et øjeblik. Det fandt flere vældig spændende, omend de nøjedes med at stikke snuden og måske en enkelt pote ud af kassen - indtil MOR kom forbi. Så kan det nok være, at alle drønede ud. Lina udtrykte, at hun nu helst vil have dem i kassen et par dage endnu, så hun gik op i den, og jeg hjalp de små med at følge efter. De lyse drenge fik dog lige lov til at hilse på storesøster først.
Nu sover børnene igen - efter en stor oplevelse + en mælketår.
16. juni
Til højre ses grunden til, at jeg er sent på den med ord og billeder i dag :o)
Besøg af min ældste søn, David og hans kæreste Camille.
Så hvalpene er blevet kælet og beundret i lange baner. I går var det Dorte, Michael, Laura og Freja der stod for en del kæleri. De skal have en af pigerne i kuldet.
Af uransalige årsager, har jeg lettere ved at finde ud af, hvem der er hvem i C-kuldet, end jeg har kunnet (på dette tidspunkt) med A'erne og B'erne. Måske er jeg blevet bedre til at klippe i pels :o)
I dag har vi fået sendt hvalperegistrering afsted til DKK. Nu ligger stambogsnavnene altså fast - men vi kan stadig rykke rundt på dem. Henrik måtte lige en tur over til Peter og Helle for at få en underskrift på, at Dusty faktisk er far til børnene. Peter fortalte, at Dusty var grå indtil han var et års tid (deraf navnet). Så noget kunne tyde på, at Charlie og Chivas bliver cremefarvede som deres far. I deres stambog kommer der dog til at stå, at de er ulvegrå. Vi kan nemlig ikke sådan heeeelt vide, hvordan de forskellige hvalpe udvikler sig farvemæssigt - eller temperamentsmæssigt. 

Cæsar

Chivas

Chili

Charlie

Cenja

Celina

Celia

Caisa

Kela er meget glad for sine små søskende

"ikke flere billeder, tak"
17. juni
Lina er en bølle! En højt elsket af slagsen :o) Da Dorte, Michael, Laura og Freja var på besøg forleden, tømte Lina en tallerken med chokoladekage (syv stykker kage!) fra bordet på terrassen, mens vi mennesker var inde at kigge på/nusse med hvalpe. Om Kela fik et stykke vides ikke. I dag skulle hvalpekassen igen åbnes en lille stund. Mens jeg nussede og tog billeder, fik Lina listet skuffen med godbidder op, tog en pose Big Beef Bites og smuttede ud i haven med den. Hun gjorde det stiiiille, så jeg ikke opda- gede noget. Kela ville også have en godbid - men hun var ikke så stille. He he. Stakkels Kela blev grebet med snuden i skuffen :o) Skældte jeg ud? Nej, selvfølgelig gjorde jeg ikke det. Hvad skulle det dog gøre godt for? Kela fik en godbid - og så tog jeg et billede :o)  
Det er sjovt at se de forskellige måder at tacle en åben hvalpekasse på. Celina og de lyse drenge (Chivas og Charlie) var helt med på at udforske det nye. Cæsar ville også gerne med ud et øjeblik. Resten af banden havde det fint med at blive i kassen og lege. 

"Kald det kærlighed - kald det liiiiiiig' hvad du vil" :o)

senere den 17. juni
Hvalpekassen åbnes igen. Nu skal der skiftes hvalpetæppe. Børnene synes, det er ret spændende. Kelas hundeseng er tryg, så det er derfra alle kan vælge at udforske den stoooore verden. Det gør de så :o) Lina er på skovtur imens. Der er stor jubel, da hun vender tilbage med aftensmad.
HOP VIDERE TIL UGE 4
TILBAGE TIL FORSIDENTILBAGE TIL HVALPE OG INFO