UGE 3 | |
D-kuldet - to dage gamle | D-kuldet - to uger gamle |
12. juni I dag for to uger siden .................... naaarj, hold nu OP Isabelle :o) Endnu en stor dag på Drosselvangen. Darco har åbnet sine øjne. Han gad så ikke lige gøre det, da jeg tog billeder. I den anledning har han også overhalet Django med ikke mindre end TO gram. Hvalpe skal gerne tredoble fødselsvægten i løbet af de to første leveuger. Det må man sige, at firlingerne har gjort. Dino har sådan set firdoblet sin vægt. Kela accepterede for første gang i dag, at jeg tog hendes børn ud af hvalpekassen for at veje og fotografere, UDEN at Kela måtte sidde på vagt i kassen. På næstnederste billede til højre kan I se, hvad hun i stedet gjorde - lagde sig liiiige udenfor hegnet og holdt øje. | |
Dina - 1485 gram | Django - 1490 gram |
Darco - 1583 gram | Dino - 1585 gram |
I dagens anledning må det være passende med en nem lille konkurrence: Hvem er hvem på nedenstående billede? Og da det faktisk er for nemt :o) kommer et tillægsspørgsmål: Hvor meget vejer Darco i morgen klokken 12.00? Send svar til isabelle-mandel@mail.dk senest klokken 11.59 i morgen. Den, der placerer navnene rigtigt OG kommer tættest på den rigtige vægt vinder en virkelig god præmie. | |
For en sjælden gangs skyld gider ingen af hvalpene ligge i bunke | |
senere den 12. juni Dino og Darco har deres lille konkurrence om, hvem der vejer mest - og mht. det med øjnene, ville Darco bestemt ikke finde sig i at komme senere end Dino, så Darco har OGSÅ åbnet en lille øjensprække. Nu blærer Dino sig så med, at HAN er bedst til at gå :o) Django holder fast i, at her hos Kennel Catalejmas skal ALLE hvalpe først åbne øjne på 15. dagen. Dina blander sig udenom velvidende, at hun var den første, der kunne se det pæne billede på væggen af sig selv :o) | |
endnu senere den 12. juni Tillad mig/os at være en lille smule stolte af disse to - med okseører i munden. Det kan gerne være, at der er forlydender om, at eurasiere ikke er særligt lydige - men disse to ER! For lidt siden gik Henrik og jeg og fjernede ukrudt hist og her ud mod vejen. Da en fremmed hund kom gående på modsatte fortov, kom Lina og Kela rendende for at hilse - dvs. Kela ville vist hovedsageligt fortælle vovsen, at den ikke skulle så meget som OVERVEJE at nærme sig HENDES hus og hvalpe. Henrik og jeg var enige om, at et STOP var passende. Og så var det sådan. Begge hunde standsede ved fortovskanten og nøjedes med at kigge på den fremmede hund med hhv. venlig hale og advarende blik. Undskyld, hvis jeg blærer mig - men indimellem må lidt blær være tilladt :o) syn's jeg altså. | |
Fjerde og sidste opdatering i dag :o) Django havde egentlig besluttet sig for at vente til i morgen med at åbne øjnene - sådan for at holde sig til Kennel Catalejmas normer. Men Dina, Dino og Darco spurgte ham, HVORFOR det nu skulle være så vigtigt at gøre, hvad man plejer at gøre her, der og allevegne. Django tænkte længe over dette - og endte med at tage en rask beslutning: "OK, så åbner jeg også mine øjne og kigger på verden i dag." Sagt kort: Nu har alle Kelas og Balus børn åbnet deres øjne :o) Django er så lige for træt til at have åbne øjne, da Henrik skal fotografere ham. | |
13. juni Dette er ikke dagens opdatering. Det er bare en opfordring til at deltage i den vanvittigt spændende konkurrence, jeg udskrev i går :o) | |
Tusind tak til jer, der gad lege med i min lille konkurrence. UNDSKYLD, at jeg påstod, at opgaven var nem. Henrik gjorde mig opmærksom på, at det var den overhovedet ikke. Han kunne fx ikke placere fire rigtige navne. Dette er god anskuelsesundervisning i, at det der er nemt for den ene (her mig), ikke nødvendigvis er det for alle andre. Fx synes kinesere sikkert, at det er nemt at tale kinesisk. He he. - Og så til løsningen...... Fra venstre ser vi: Dino, Darco, Django og Dina. Lad en fanfare lyde til ære for Anne og Jesper, der skal have en hanhvalp. Med et gæt på 1692 gram er de faktisk OGSÅ tættest på Dinos vægt klokken 12.00. Den rigtig gode præmie får I, når I henter jeres hvalp. Glæd jer - til begge dele :o) | Dino på vægten klokken 12.00 (måske var den 12.01) |
Vores gamle gulvtæpperest gør god nytte udenfor hvalpekassen. Vi havde væg-til-væg tæppe i stuen, da vi havde A- og B-kuldet. Det blev der tisset på! :o) Inden C-kuldet kom, klippede vi tæppet i mindre stykker og fjernede det. Men vi smed det ikke ud. Det kan jo bruges til at lægge hist og her, når nye hvalpe kommer til - tænkte vi. Da bare gulve (og især vores laminatgulv i køkkenet) er for glat til de små, har vi nu disse tæpperester og har dertil købt nogle fikse sivmåtter med gummibagside. Disse ligger og lægges i hvalpekravlegården sammen med aviserne :o) | |
Dino - 1681 gram | Darco - 1662 gram |
Django - 1583 gram | Dina - 1565 gram |
senere den 13. juni Hvilken dejlig fredsommelig pinsedag (for mig - Henrik er lige kørt på arbejde. Han skal gøre klar til årsprøve i morgen). Solen skinner, haven blomstrer, og fuglene synger. Firlingerne kan nu faktisk HØRE fuglesangen. Dette med at høre kommer cirka samtidig med at kunne se - og jeg har konstateret, at de små nu reagerer på lyde. I den anledning, måtte jeg også lige give dem lidt andet end mælkemad - bornholmsk hane blendet med A-38. Det var mums - og Henrik fik filmet lidt øjne. Han får måske tid til at redigere senere i dag - men kun måske. I morgen har han en laaaang arbejdsdag (og så i øvrigt fødselsdag :o)), så måske kommer filmen først sidst på ugen. Hvalpene spiste kun en lille bitte smule af min lækre blanding. Kela guflede resten på et splitsekund. | |
senere denne pinsedag: Forvent venligst ikke fire daglige opdateringer :o) Men Henrik har nu klippet en dejlig lille film, og det MÅ vi da have med. Klik HER for at komme til filmsiden. | |
14. juni - Og i år HUSKEDE jeg Henriks fødselsdag :o) Jeg kan ikke erindre at have været så flov nogensinde, som jeg var det 14. juni 2010. Henrik, der ikke går op i sådan noget med fødselsdage, synes det er morsomt, at jeg, der GÅR meget op i fødselsdage, kunne glemme hans. Indimellem er Kela irriterende. Når hun har forladt hvalpekassen et øjeblik, og jeg så vil tage nogle billeder, kan hun finde på at komme rendende og stille sig demonstrativt i vejen for kameraet. Der går nok ikke mange dage, før vi må have forhøjning på kassen. Der bliver virkelig trænet ben nu - og når firlingerne først har lært at gå, kan de også komme ud af kassen, hvis de bruger hinanden som skammel. Karin og Leif har sendt billeder af dejlige Charlie. Tusind tak for dem. Lige nu må stakkels Charlie gå med krave p.gr.af hotspots. Heldigvis har han det meget bedre nu, hvor han har været på penicillinkur i en lille uge. Vi håber, at hans foderskift gør, at han aldrig får hotspots mere. Selv om vi har været fuldt tilfredse med Olivers, vil Lina og Kela nu også skifte foder. Jeg har bestilt frossen Barffoder og Orijen tørkost, der er kornfrit og har minimum 75% kød (kylling, kalkun og fisk). Hvalpene vil få begge dele (jeg har også bestilt Orijen hvalpemad). | |
I
anledning af Henriks fødselsdag må jeg bringe portrætter med rød
baggrund. Det er ikke nødvendigvis kønt - men er det ikke bare
festligt? He he. Henrik fejrer i øvrigt sin fødselsdag med en rigtig,
rigtig lang arbejdsdag - årsprøve. Han har bl.a. fået en
stikkelsbærbusk i fødselsdagsgave (fordi han eeelsker
stikkelsbærkompot). Nu må vi se, om hvalpene har lyst til at beskære
busken :o) Jeg har fået udfyldt formularer til DKK med registrering af firlingerne. Om lidt går jeg en tur til postkassen med disse. Det er godt at få formaliteterne i orden :o) ER det ikke rørende at se Linas glæde ved den lille i seneste film? | |
Dina | Django |
Darco | Dino |
Nu skal der skiftes hvalpetæppe i kassen - i front ses Django og Dino | Så er der igen rent og pænt |
Godnat fra Drosselvangen - med et par billeder af dagens blendede kylling og A-38. Hvalpene smagte - og Kela spiste resten. | |
15. juni Endnu en dejlig dag i hvalpekassen, hvor firlinger bruger tiden på at sove (mest), spise (næstmest) og så træne ben og forsøge sig med at lege lidt med hinanden. Nu varer det ikke SÅ længe, før vi skal have hvalpelegepladsen etableret - i år med "bjerglandskab". Sidste år fik C-kuldet pakket strandteltet forkert sammen, så det gik i stykker :o) Henrik og jeg købte et nyt, sidst vi var i Hvide Sande (hvilket er vores foretrukne strandteltindkøbssted). Det forlyder, at DKK barsler med nogle spændende tanker. Hvis du vil læse om dem - KLIK HER. Dagens vægt siger: Darco 1842, Django 1840, Dino 1797, Dina 1756. | |
Django "bider" i Dino. Bag ham er Darco og bagest Dina. Jeg har klippet lidt i Dino pels for ikke at forveksle ham med Darco, hvis J er ved at forsvinde. | |
Django og Darco - bemærk resten af det hvide J på Darcos bryst | Django øver sig allerede i de dæmpende signaler (slikken i mundvige) |
16.6. Nu bliver der leget i hvalpekassen. Det er sjovt at se, hvordan de store drenge (Dino og Darco) er lidt tungere i bagdelen end Dino og Dina, der er noget lettere til bens :o) Jeg begynder at kigge efter forskelle i temperamenter. "Det kan du sgu da ikke se endnu", siger min søde mand :o) I går syntes jeg, at Django virkede som den fredeligste af hannerne. I dag synes jeg, at Django virker som lidt af en lille bølle, der forsøger sig med at bide fredeligt i hver eneste af sine søskende - hvorpå de bider fredeligt i ham. He he. Henrik er gået i gang med at filme til en legefilm - den første af mange :o) | |
Kela har rigeligt med mælk - og gider ikke blive fotograferet :o) | Dina og Dino (øverst fra venstre), Django og Darco (nederst fra venstre) |
senere 16. juni I får lige et lilla godnatbillede - som jeg tog til Gitte og Kennel Daqelas på Bornholm, fordi hun holder meget af lilla :o) Henrik har nu sat forhøjninger på hvalpekassen. Sådan for en sikkerheds skyld, da firlingerne begynder at være mere mobile. På billedet til højre kan vi se, at Dina arbejder på at overhale Dino hvad angår vægt. PS. Jeg ved heller ikke, hvorfor Henrik har sat forhøjning mod den flytbare væg. Men det er vist for en sikkerheds skyld. Henrik passer GODT på de små. | |
17. juni I dag er jeg træt - ret træt efter en effektiv arbejdsdag. Det var firlingerne også, da jeg skulle tage billeder af dem. De havde lige spist. Jeg havde et par fra i går aftes og kunne godt se, at nye legebilleder fik jeg vist ikke. Men jeg var så grov at vække dem en lille bitte smule, så jeg kunne få lidt åbne øjne. Nu sover de sødt igen :o) Henrik har et problem med at lave legefilm. Når han nærmer sig hvalpekassen med kameraet, kommer Kela rendende, selv om hun sådan set lige har forladt børnene. Så finder de små ud af, at de nok kan klemme en ekstra mælketår ned - og det kommer der ikke meget legefilm ud af. Men jeg tror, at Henrik får klippet noget sammen i weekenden. | |
Django kigger på Monets åkander. Han er klart kunstinteresseret | |
Darco | Dina |
Dino | Django |
senere fredag Henrik går i skoven med hundene - og køber kødben med hjem (ikke fra skoven altså :o)). Af uransalige årsager gider Lina ikke spise kødben i dag, så Kela skynder sig at snuppe Linas - og så gå i gang med sit eget. Jeg tager det dog fra hende, da jeg er sikker på, at hun får dårlig mave, hvis hun spiser begge. - Og p.gr.af det skønne billede af Dino med strutmave bag mors ben, måtte jeg lige lave endnu en opdatering i dag :o) | |
Dino | |
Darco hygger (også) hos mor | Dina og Dino |
18. juni Så var det tid til hvalpetæppeskift, og firlingerne kom en tur i Kelas hundeseng. Django råbte op om, at han lige lå og sov, og det var virkelig for strengt at vække ham. Darco skyndte sig ud på opdagelse. Kela holdt øje med at alt var i orden fra sidelinien. Som det kan ses på nogle af billederne, er hvalpene - og især Dino - meget interesseret i billederne på væggen i hvalpeværelset. Jeg tænkte, at de måske gerne også vil have noget nyt at kigge på i kassen, så de har fået en islandsk hest og en gummitingest. I dag har vi haft besøg af Birthe, Lars og Line, der skal have en hanhvalp med navnet Darco. Vi ved ikke HVILKEN af hanhvalpene det bliver, men der er bestilling på navnene Dino og Django :o) Der var udsøgte lækkerier med til Lina og Kela, hvilket virkede perfekt. Kela lagde sig i haven med et stort "okseøreben" og overlod ansvaret for hvalpene til mig - ingen problemer med det første barselsbesøg af mennesker, Kela ikke kender. Firlingerne blev behørigt beundret - he he - og kæææælet. Da Kela var færdig med at spise, kom hun lige ind for at tjekke børnene - og måske også for at se, om der var flere godbidder. Derefter var det tid til eftermiddagsmad til de små. - Og dette er så sidste side i uge 3. | |
Dina bliver nusset af Dino | |
guess who .......... | |
Dino kigger på det flotte billede af sin far | |
Darco (i front) har stadig lidt problemer med at komme heeelt op at stå på alle fire :o) men han træner ihærdigt | |
Kela, Dino og en islandsk hest :o) | |
senere lørdag Jeg ved ikke, hvem der har sladret - men Django har hørt, at jeg har skrevet, at han var lidt tung i bagdelen, og DET finder han dybt urimeligt. Han skyndte sig at komme op på ALLE fire med et: "Se lige HER, venner!" Det er Django på billedet til højre. Darco opdagede ikke sin brors fnysen. Han havde lagt sig til at sove sammen med den islandske hest (købt i Island af Henrik, mens Lina ventede A-kuldet). Dino vækkede dog Darco, da førstnævnte følte for at bide i hestens ben. Forinden havde han også lige vækket sin søster ved at give hende et venskabeligt dask på hovedet. Sagt på en anden måde: De bliver sjovere og sjovere, de firlinger :o) - Og der er kommet nye billeder op i hvalpeværelset. | |
Hop videre til uge 4 | |
Tilbage til forsiden | Hop til Info og hvalpe |