UGE 7


D-kuldet 6 dage gamle

D-kuldet 6 uger gamle
10. juli
Så kom dagen, hvor vi endeligt skulle beslutte, hvilke hvalpe der skal hvorhen. Under billederne herunder kan I se, hvad vi fandt frem til. I, der skal have hvalpene ved det selvfølgelig allerede - bortset fra Darcos kommende familie, der er rejst på ferie. De får en SMS, som de har bedt så mindeligt om, om et øjeblik.
Vi er glade for vores beslutning - sikre på, at den er helt rigtig for både hvalpe og familier. Der kan klikkes på de fire portrætbilleder. Så kommer de i større format.
Henrik og jeg skal nu til at vænne os til tre gange navneskift. Der var jo bestilling på to af navnene. Der er ændret navne med tilbagevirkende kraft - dvs. på de "gamle" sider.
Jeg kan i øvrigt fortælle, at alle firlingerne får blå - eller delvist blå - tunger.
- Og så skulle jeg jo lige have et fællesbillede af Kela og hvalpe til toppen af siden. Desværre havde hun lige givet børnene mad, da jeg kom i tanke om billedet. Jeg kan godt få Kela til at posere, men hvalpene ville afgjort hellere lege. De gav mig 1½ sekund, så var de spredt i haven.
Rikke har sendt mig to dejlige billede af Celina. Tusind tak for dem. Celina bor sammen med sin mormor i Nykøbing.
I dagens anledning - dem er der flere af :o) har Henrik sørget for en ny film i Catalejmasbiografen. Klik HER for at komme til filmsiden.

Dino skal bo hos Anne og Jesper i Hvidovre.

Dina skal bo hos Mette i Ringkøbing.

Django skal bo hos Birthe, Thomas, Sebastian, Andreas og Buster i Rødovre.

Darco skal bo hos Birthe, Lars og Line i Maribo.

Darco (øverst) og Django - tidligere Django og Dino

Dina og Dino (tidligere Dina og Darco)

Celina
senere søndag
Så fik vi lige et dejligt (næsten) uanmeldt besøg af Cecilie, Jan og lille Hjalte - og hvalpene fik mulighed for en portion prægning med et lille menneskebarn. Reaktionerne var følgende:
Darco: Jeg er faktisk for træt til prægning lige nu. Kom igen en anden dag.
Dino: Det var da en sjov lille størrelse. Måske skulle jeg prøve at bide lidt i den - eller ihvertfald snuse.
Dina: Den ser vældig flink ud og skal da lige slikkes lidt på hånden og snuses til.
Django: Piv piv. SÅDAN en har jeg aldrig set før. Den er helt sikkert farlig, så jeg lægger mig hos mormor.
Hjalte var lidt overvældet over ALLE de hunde - og vildt begejstret, selv om han var lige så træt som Darco.

"mig og mormor" - siger Django
11. juli
Jeg fandt lige et gammelt billede frem for sjov - fordi det minder mig om billedet ovenfor af Django og Lina. Herunder har vi en lille Lina sammen med sin mor, Laika.
Når køligheden indfinder sig om aftenen er der fuld gang i firlingerne. Der bliver gynget, tumlet i boldbassinet, drønet rundt i hele haven (eller det meste af den), beskåret blomster mm. Hvalpene er meget glade for boldene. De bliver skubbet ud af bassinet med snuden og rendt rundt med i munden. Firlingerne er også begyndt at bruge vippen - indimellem som rutsjebane :o) Det er simpelthen så sjovt at sidde og kigge på alt det leben.
Når mørket falder på, skal de små ind. Det passer dem ikke nødvendigvis, men de får så lige lidt legetid i stuen og køkkenet, inden vi siger godnat og sætter hegnet op ind til stuen. I går affødte det vilde protester: "Vi skal altså TISSE - NU!" Godt så, I kan så få et øjeblik på køkkenterrassen under opsyn. Men vel skulle de ej tisse :o) Jeg bad dem komme ind igen, hvilket de pænt gjorde - og lagde sig til at sove kort tid efter. Kun Dino satte sig ved stuehegnet og fortalte et eller andet om verdens uretfærdighed i et par minutter, inden han også fandt en god soveplads og faldt til ro. Da var klokken vist henad tolv.
I løbet af  aftenen fik jeg ændret (forhåbentlig) alle navne på siderne fra uge 1 til 6. Igen og igen - og igen og igen sagde jeg til mig selv: Dino hedder Django. Django hedder Darco. Darco hedder Dino - forfra: Dino hedder ................. He he he.

firlingerne vil rigtig gerne beskære sommerfuglebusken

der skal IKKE være marguritter i den potte!

godmorgen mor
HIGH FIVE - senere mandag :o)
- Og selv om billedet ikke er helt skapt, bliver det dagens yndlingsbillede.
Anja sagde forleden, at det var svært at kende forskel på firlingerne. Se nedenstående billeder. Det er da neeeeemt :o)
Denne opdatering er så i øvrigt bare for at fortælle, at der er nye indlæg i forummet under emnet "adfærdsvejledning". Bemærk, at der er tre sider om dette emne.
- Og så venter vi ellers spændt på, at Jabbi føder i dag.

Darco

Django

Dina

Dino
12. juli
Tusind tak til Birthe for et herligt billede af Buster. Han forsøger at gøre sig meget smal, så han kan stå i læ for regnen under tagrenden :o)
I går sagde hvalpene godnat ved midnatstid - og godmorgen omkring halv seks - tror jeg nok - Henrik tog morgenvagten. Nu sover de tre rundt omkring i stuen. Django sidder på terrassen og holder øje med en fræk skade. Næh, det gør han ikke mere - er lige kommet ind og har lagt sig i Linasengen. Den er meget populær og har været det hos alle vores hvalpe. Vi bliver simpelthen nødt til at finde nogen med tørretumbler. Husets hundesenge er ikke de reneste i verden :o)
Henrik klippede en dejlig film i går aftes. Klik HER for at komme til filmsiden.
Sidst på eftermiddagen i dag kommer Birthe, Thomas, Sebastian og Buster på besøg. Jeg er spændt på, hvad Buster siger til firlingerne - og hvad især Django siger til Buster.
Kela er, som hun jo SKAL være, meeeeget på dupperne overfor mennesker, der nærmer sig haven. Hun flipper, for at sige det mildt, fuldstændig ud, når postbuddet kommer. Lina siger ikke så meget til postbuddet ("hende KENDER vi jo!"), men fremmede hunde passerer IKKE haven uden ihærdige advarsler om ikke at nærme sig børnene. Når begge de store hunde sætter i gang, løber hvalpene ind i stuen. Det er jo også en advarsel til dem om en mulig fare. Hvis advarslen ikke lyder sådan meget alvorlig, render de bare op på terrassen og sidder der og kigger interesseret.
Firlingerne synes tilsyneladende ikke, at vi har nok grønt i stuen. De slæber ihvertfald "en halv have" ind om dagen :o)
- Og så vil jeg lige gentage mig selv: Jeg bliver aldrig træt af at blive mødt med kommentaren "smukke hunde", når jeg har Lina og Kela med. Jeg er sikker på, at alle mulige andre racer er dejlige, men smukke som eurasierne? Nix :o)

Buster, der snart skal have en "lillebror"

Django er faldet omkuld

David filmer i går aftes

morgenmad i dag

alt i haven skal udforskes

morgenvask i dag

aftenleg i går
senere tirsdag
- Og så kom Buster med familie (dog minus Andreas) forbi. Den "lille" hund kastede sig i armene på mig. Hvor er det bare rørende at opleve :o) Hundene og jeg tog imod Buster og familie ude på fortovet - for at Kela lige kunne snuse og accpetere hundegæsten. Hun snusede pænt og accepterede - at han var på fortovet! I haven var Kela mindre begejstret (mildt sagt) for Busters tilstedeværelse. Han fik klar besked om at holde sig fra hvalpene. Dino, der var den eneste rigtig vågne hvalp, var til gengæld meget begejstret for den spændende legekammerat, der var kommet på besøg - hvilket fremgår af nedenstående billeder. Dina fandt også Buster interessant i et lille vågent øjeblik, mens Django og Darco var alt for søvnige til at være selskabelige. Efter en times tid vågnede Django dog op til dåd og fik hilst på sin kommende "storebror" (onkel er måske mere korrekt, men det lyder lidt kedeligt :o)). Det var SÅ dejligt at opleve Busters reaktion på hvalpene. Først var han lidt ligeglad - snusede venligt, men så også lidt undrende på disse små tingester. Da der kom lidt gang i flere hvalpe lagde han op til leg. Django og Buster skal nok få det super dejligt sammen.

Buster og Django

dagens yndlingsbillede - klik for at se det i stort format

så er der dejlig dåsemad

STORT TILLYKKE til Kennel Jabbis, der fik syv fine hvalpe den 11. juli.


- OG STORT TILLYKKE til Catalejmas Aleiko, der dermed er blevet far.
Nu er der en hvalpepige til Anja og Mogens :o)

13. juli
14 grader og regnvejr - skulle det være sommer??? Men hr. Solsort sidder glad på hegnet og synger en sommersang om 1000 regnorme, mens fru Solsort pudser fjer på terrassens bænk. Hvalpene har terrassen, hvis de vil være ude - og vi andre kan jo tage en varm sweater på :o)
Det ser ud til, at hvalpene har fundet en fast rytme: Godnat ved midnatstid. Godmorgen ved halv seks-tiden. Så skal der leges en times tid og derefter soves et par timer. Disse sovetimer kan den af os, der har hvalpevagten så bruge til at få en lur på sofaen.
Der er nu dømt gakket gangart, når man går rundt i huset. Firlingerne myldrer om benene på en, og vi skal jo nødigt komme til at træde på en af dem.
I dag er der planer om negleklip, børstning og træning i at få kigget ører og tænder. Hvalpene vil også blive præsenteret for en omgang fyrværkeri via den lydfil, Henrik har lavet. A propros fyrværkeri: Jeg vil anbefale, at man omkring nytår undlader at gå tur med sin hund på steder, hvor nogle kunne tænkes at fyre kanonslag af. Buster, der ikke var det mindste bange for fyrværkeri tidligere, har udviklet en fobi efter at have været udsat for nogle møgunger, der fyrede af få meter fra ham (inde i en have).
I går fik Henrik malet "bjerglandskabet" svenskrødt (jo, der er skam mange røde bjerge - Ayers Rock fx). Jeg er nemlig sikker på, at hvalpene næsten slet ikke gad bruge bjergene, når de bare lå der og lignede kedelige paller. Eurasiere har helt sikkert æstetisk sans :o) Jeg købte jo fx en turkisblå stor hundeseng til Lina, men ikke om hun ville nærme sig den - turkisblå!!! Jeg gav hende ret. Den klædte hende overhovedet ikke, så den fik spejderne.
PS. Rie (som fik Aleiko i fødselsdagsgave for tre år siden) har engang kaldt denne hjemmeside for "Isabelles blog". He he og ja, jeg KAN ikke lade være med at bruge op til flere ord.

Darco med det smukke dybe blik og en egen ro

Dina - den lille blide OG skrappe pige

Django - kærlig forsigtigper og frækkenberg

Dino - den dejlige vildbasse

Æv, et kedeligt regnvejr

Hvalpene må faktisk slet ikke lege med halsbåndene!!!

Her kan man være lidt i fred for børnene.

Darco har været på opdagelse. Hvad mon der gemmer sig bag den kuffert?
Henriks arbejdsværelse - der flyder med ledninger og derfor er forbudt område.

Dina ser så mild ud, men tro mig, hun kan skam være en bestemt lille pige, der slet ikke finder sig i alt fra brødrenes side :o)
senere onsdag
Stuen en kølig regnvejrsdag: Der skal tændes lys og hygges indendørs.
Man kan tage sig en lur med dørtrinnet som hovedpude.
- Og så, da hvalpene var vågne alle fire, satte Henrik gang i fyrværkerilarmen. Først lyttede alle fire som ses på billedet herunder. Så drønede Dina og Django ud i køkkenet. Da jeg satte mig på gulvet og talte "jubiii-snak", kom de rendende tilbage til stuen og ville være med. Efter kort tid ænsede ingen af firlingerne larmen fra højttalerne. Vi fortsætter med at give dem en dosis hver eller hveranden dag. Der vil også blive knaldet balloner og lavet anden larm.
Nyhed: Der er kant omkring dagens yndlingsbillede(r) - som kan ses i større format, når der klikkes på dem.
Nu var det tid til at få klippet negle, blive børstet og få tjekket ører og tænder. Dina gad IKKE det med neglene, men klippet blev de :o) De øvrige "discipliner" tog hun helt fint. Drengene klarede det hele i fin stil - Darco skulle dog lige fortælle, at han var midt i en leg og derfor faktisk ikke havde tid til manicure. Der blev ikke taget billeder af seancerne, da Henrik var ude at købe ind, mens jeg ordnede hvalpe, men herunder kan I se billeder af fine nybørstede firlinger.
14. juli
Så skal der opdateres på hjemmesiden. Frem med kameraet. Tag 30-40-60 billeder. Længe leve digitaliseringen - der kan bare skydes løs :o) Flyt billeder fra fotokort til billedmappe. Hvilke billeder kan nu bruges? Alt for uskarpt - væk. Kedeligt - væk. Fint billede - noter nummeret. Forfra med de valgte, der skal beskæres og formindskes. Måske mangler jeg lige et godt nærbillede af en af firlingerne. Så skal der tages lidt flere billeder. Overfør til hjemmesidens mappe, og læg så billederne ind. Afslut med firkant - havde jeg nær sagt. He he. Og det er jo ikke helt løgn - afslut med den firkant, der gør, at man kan hoppe direkte til de sidste nye billeder :o)
I går aftes fik hvalpene en omgang musiktræning. Det blev til Simon and Garfunkel, Sting, Beatles og Jokeren. I dag vil de få en portion klassisk. Jeg har ikke helt besluttet, hvilken komponist, de skal starte med :o)
Vi kan konstatere, at Darco afgjort ikke bryder sig om regnvejr. Han NÆGTER at gå ud for at tisse med begrundelsen, at vand overhovedet ikke er godt for pelsen. Dina prøver at belære ham om, at ORDENTLIGE hunde tisser og pølser udendørs. Det (eller noget andet) har de to så haft deres diskussioner om i dag - ret højlydte faktisk. Dino og Django nøjes ikke med at gå ud i regnvejret for at tisse. På et tidspunkt hørte vi højlydt vyfferi fra haven. Henrik fandt de to pladdervåde drenge ved køkkenterrassen, hvor døren ikke var åben. De var sikre på, at de var blevet væk :o) Henrik kaldte dem til sig - og mor trøstede efterfølgende i stuen.

jamen er hun ikke bare kær?

charmetrolden Dino afprøver den mangefarvede legetøjsdims, jeg fandt i Netto - og fluks købte otte af (før Kela fødte), så firlingerne kan få en hver, når de flytter hjemmefra

 lille kære Django kan sådan set bare gå tre skridt til venstre - her er der intet hegn

dejlige Darco har anlagt fipskæg

"Hvad laver du, mor?"
senere torsdag
I morgen skal hvalpene til dyrlægen for at blive tjekket, vaccinerede og chippede, så Henrik foreslog, at de lige fik prøvet at have sele på. Som sagt så gjort - og det gik fint, selv om jeg liiiige skal finde ud af disse nye seler. Nogle blev ikke sat helt korrekt på i første omgang. De er lidt for store nu, men vil passe om få dage. Til A-kuldet købte vi nogle fine små seler, der passede helt fint fra hvalpene var seks uger - til de vel var omkring 11 uger :o)
I dag har vi så givet firlingerne en omgang klassisk musik. Jeg valgte bl.a. Beethovens skæbnesymfoni. Den brød firlingerne sig ikke umiddelbart om - de skred. Så var det, at jeg diskede op med lækker dåsemad og glad snak i stuen, og ingen ville gå glip af DET - Beethoven eller ej :o) I skrivende stund sover de sødt til Mozart. Nu mangler vi bare Tommy Seeback. He he. Det bliver spændende at se, hvad firlingerne siger til dyrlægen i morgen - også spændende at se, hvad de vejer. Vi skal være der klokken 11.

Darco og Dino lytter til Beethoven

Dina spiser gerne som en romersk kejserinde
15. juli
Så nåede vi frem til store dyrlægedag. Oh at få fire hvalpe i seler ("neeej, den sidder sgu da forkert", hører med til denne dag). Inden firlingerne kom i bilen, lykkedes det også flere af dem selv at få møflet selerne til at sidde forkert. De ER jo lidt for store. De ti minutters bilkørsel tog firlingerne fint. Django lagde sig med et udtryk a la: "Hvis jeg ligger helt stille, er det nok ikke farligt". Dino kæftede selvfølgelig op istemt af lidt "ord" fra Dina og Darco. Vel fremme hos dyrlægen GIK alle hvalpene faktisk selv ind i venteværelset, selv om det er første gang, de er i snor. Flot! Der var en portion ventetid, hvilket ikke passede - hmmm - Dino :o) Han gik rundt og sagde, at han kedede sig og i øvrigt savnede mor. Han fik hilst på en mand med kanin, og det var jo en lille smule underholdende. Efter omkring 25 minutter var det vores tur. Dyrlægevikaren Trine var super sød - også eller måske især, fordi hun rooooste vores vidunderligheder i høje toner (og gerne ville have haft Dina med hjem). Den dyrlæge, der vaccinerede C-kuldet opførte sig som om vi kom med fuldstændig almindelige hvalpe. FNYS!!! Hun blev droppet. He he.
PS. Yndlingsbilledet er nu fundet - lidt forsinket. Se efter kanten :o)

man sætter sig selvfølgelig på gulvet og passer på sine små :o)

Trine hilser på hvalpene, inden hun går i gang med at stikke mv.
Dina var første hvalp på bordet. Hun fik tjekket tænder, ører, hjerte, lunger mv. Helt perfekt i alle ender og kanter. Derefter fik hun nogle næsedråber, der er vaccine mod kennelhoste og influenza. Så var det tid til vaccination mod hundesyge, parvovirus og leverbetændelse. Dina sagde ikke et kny. Nu kom den væmmelige del - chipningen. Der kom et lillebitte piv. Meget dygtig Dina!!!

Dina 31. maj - 500 gram

Dina 15. juli - 4250 gram
Næste hvalp på bordet var Django. Han havde besluttet sig for, at den bedste måde at tacle alt dette nye var at lægge sig, så det gjorde han. Også Django blev konstateret helt perfekt - og begge sten nede, som de gerne skal være. Han sagde ikke en lyd hverken til vaccinationer eller chipning. Meget dygtig Django også.

Django 31. maj - 470 gram

Django  15. juli - 5350 gram

Nu var det blevet vildbassens tur. Dino blev løftet op og, som sine søskende, beundret i lange baner. Han var (selvfølgelig :o)) også helt perfekt, sund og rask. Næsedråber og vaccinationsstik sagde han ikke noget til, men chipningen - DEN var ikke i orden iflg. Dino. Han hylede op, som han har lært af mor. Det var der så ikke noget at sige til. Kort efter var der en del blodpletter på gulvet. Dyrlægen havde ramt en blodåre og dermed også en del nerver. Stakkels lille Dino, der dog var helt fit for fight trods "blodbadet". Dygtig dreng.

Dino 31. maj - 527 gram

Dino 15. juli - 5200 gram
Sidste hvalp på bordet var Darco. Tandstilling: fin. Ører: fine. Hjerte og lunger: fine. Begge sten på plads. Endnu en perfekt firling. Darco tog alt med stoisk ro - også den væmmelige chipning. Dygtige Darco :o)

Darco 31. maj - 510 gram

Darco 15. juli - 4555 gram
Dina fandt et lidt indviklet sted at lægge sig - og måtte lirkes ud, da det var tid til at tage hjem. I bilen faldt hun, Darco og Django i søvn. Og Dino? Ja, han vadede rundt ovenpå sine søskende, fortalte historier, kiggede ud på regnvejret og hvad der ellers var at kigge ud på.
Der var stor glæde, da vi kom hjem - hos både hvalpe, mor og mormor.
Nu sover firlingerne sødt rundt omkring i stuen - en stor oplevelse rigere.
senere fredag
Firlingerne har været ret trætte efter dyrlægebesøget - helt normalt ovenpå en stor oplevelse og vaccination. Vejret har ikke opfordret til en masse haveleg, så da der kom lidt gang i hvalpene, var det hovedsageligt terrassen og stuen, de havde lyst til at tumle på og i.
Også Kelas børn eeeelsker den store lænestol - som Kela jo sådan set også oplever som sin alternative hundekurv.
I dag har, udover alt muligt andet, budt hvalpene på musikalsk oplevelse med Björn Afzelius, som er min ultimative yndlingsspillemand. "En song til friheten" blev spillet for fuld udblæsning (undskyld naboer), for frihed er, for os her på Drosselvangen, sammen med kærlighed det vigtigste i livet. Det er derfor, vi spørger til, om I hvalpekøbere har tænkt jer at lade jeres hvalp gå uden snor - FRI(hed). Jeg er ikke helt sikker på, at børnene hørte efter musikken. He he. De har vist nu vænnet sig til musik - og forstår muligvis ikke svensk :o)  I morgen får de endnu en omgang støvsuger og fyrværkerilarm + ballonknalderi. 
16. juli
Jeg blev simplelten nødt til at lave et ekstra yndlingsbillede fra i går. Scroll op, hvis du vil se allerkæreste Darco i større format. Det blik ER da uimodståeligt :o)
I fodbold taler man om, at spillere filmer. Her i huset har vi en ekspert i denne disciplin. I går oplevede jeg Dino komme styrtende ud i køkkenet, efter at Kela havde givet ham lidt opdragelse. Dino HYYYLEDE op og kastede sig med et lidende udtryk i Kelasengen. Jeg blev faktisk lidt forskrækket - tænkte på bistik ell.lign. - gik hen imod den stakkels hvalp og spurgte til, hvad der dog var sket. Straks hoppede han glad op og kom løbende hen til mig med begejstret logrende hale. Her til morgen oplevede jeg det samme. Nu kastede Dino sig bare hylende ned på gulvet, og Kela kom selvfølgelig straks til, hvorefter der ikke var det mindste i vejen.
Bemærk nedenstående billede. Sagde jeg det ikke nok? Firlingerne sætter pris på svenskrød :o)
Diverse post- og reklameomdelere har vældigt spas af at nærme sig vores have pt. Først får de en lille forskrækkelse, når Kela sætter i gang med temmelig insisterende advarsler. Henrik eller jeg går så ud og fortæller såvel "den indtrængende" som Kela, at alt er OK. Herefter kommer firlingerne rendende for at hjælpe mor med at være farlig, og så må post/reklameuddeleren liiiiige hilse på de nuttede bamser.

Charlies Karin har døbt dette billede "De tre musketerer"

Dina

Darco

Dino

Django
senere lørdag
Så er det tid til endnu en omgang støvsugertræning. Dina og Dino finder tingesten vældig interessant. Jeg har endnu ikke tændt den, nemlig. Django sidder og taler med mor. Darco sover i sin yndlingshule under stolen. Så tænder jeg støvsugeren. Dino skynder sig hen bag Kela. Django og Dina kigger undrende på larmetingen. Efter et lille øjeblik skynder Dino sig ud i haven. Han havde glemt, at det var hans tur til at holde øje med, at skaderne ikke spiser hvalpemaden :o) Dina kommer i tanke om, at hun hellere må se, om Darco har det godt under stolen. Django bliver siddende et stykke tid. Så render han ud på terrassen for at hjælpe Dino med at vogte hvalpemad - eller noget i den retning :o)
Kela afslutter med at fortælle støvsugeren, at den ikke bør gøre hendes børn forskrækkede - og så går hun ud til drengene på terrassen, sikker på, at Dina og Darco har det trygt og godt under lænestolen (hvis betræk helt bestemt skal vaskes, når firlingerne er flyttet hjemmefra :o))

Bemærk Kelas tunge. Den siger "bare rolig" til Dino
endnu senere lørdag
Udover støvsugertræning har dagen budt på gæster og ballonknalderi. Firlingerne klarede begge dele i fin stil. Manglen på regnvejr OG eurasiervenlig temperatur er blevet nydt i lange baner. Der er blevet leget, leget og leget i haven. I skrivende stund hygger de små sig med en gumlegodbid, Henrik har købt til dem. Lina og Kela fik selvfølgelig også en - der blev spist hurtigt. Efterfølgende forsøgte Kela sig med pive-tricket. Hun ville have hvalpene væk fra deres godbidder, så hun kunne æde dem. Det lykkedes ikke :o)
- Og så har Henrik sørme klippet en film. Den er fra i morges meeeget tidligt. Klik HER for at komme til filmsiden.

Django

Dino

Darco

Dina

verdens allerdejligste firlinger

mor kommer hjem fra skovtur
Videre til uge 8
Tilbage til forsidenTilbage til info og hvalpe