Klokken er lidt over seks, og jeg har vel sovet et par timer eller tre. Henrik har sovet lidt længere, men blev dog vækket af en overglad mig ved fem-tiden, da jeg måtte fortælle ham om vores lille nummer syv pige :o)
Hvilken fantastisk aften og nat. Der er intet i verden som fødsler. Hver eneste er et mirakel.
Kelas førstefødte kom med bagbenene først - og mens Henrik var i skoven med Lina, dvs. han må have været på vej hjem, for Lina kom glad marcherende to minutter efter, at den lille han var vel ude. Seks minutter efter kom nummer to, som var en pige. Kela var lidt overvældet over at skulle tage sig af to med SÅ kort mellemrum. De næste tre kom med mere humane mellemrum - og så skete der ikke rigtig noget, altså bortset fra, at der kom en del sort sekret ud af Kela. Vi havde allieret os med en dyrlæge, der gerne ville være backup (vores egen vil ikke). Denne dyrlæge (fem bandeord bortcensureret) gad så bare ikke lige tage telefonen og ej heller ringe tilbage på beskedder. Hmmm. OK. Dyrlægevagten! - bare fordi jeg er et pylrehoved :o) "Er sort sekret OK???" En udsøgt sød dyrlæge beroligede mig med, at sort sekret er helt OK, ligesom det er ganske normalt, at der går mange timer mellem fødsler hos store racer. Godt så. Henrik og jeg tog det roligt med stearinlys i mørket på terrassen. Champagnen blev i køleskabet, da den jo først skulle åbnes, når alle hvalpe var født. Dér ligger den stadig :o) Klokken blev 23.53 før nummer seks hvalp - en dejlig han - kom til verden. Jeg syntes ikke, at Kela virkede til at have født alle, men efter et par timer gik vi i seng - dvs. jeg lagde mig på en madras ved fødekassen og holdt øje - indtil jeg faldt i søvn. Vi var super glade for vores fuldbårne sekslinger, selv om det så ikke helt er nok til de hvalpefamilier, vi har skrevet op.
Et eller andet vækkede mig ved fem-tiden. Måske var det Lina - måske de små vidunderlige grynt fra føde- nu hvalpekassen. Og så var det - lidt efter - at jeg kunne tælle til syv :o) Jeg talte op til flere gange faktisk. Da nummer syv er en hun, har vi altså fået fire hanner og tre hunner.
Nu ligger Kela og slapper af med sine børn. Der er ro og idyl i kassen - kun små hyggelige grynt høres indimellem. Den nybagte mor har fået vand og mad serveret i kassen. Snart vil jeg forstyrre hende med at fjerne de blodige håndklæder, der ligger lag på lag for at hvalpene skal ligge tørt og godt. Senere vil vi få en dyrlæge ud til at tjekke mor og børn - og måske vil jeg tage en lille lur :o) Jeg er så glad så glad så glad.
Mht. farverne: Der er to meget lyse hanner, der ser ud til at blive hhv. Alaskafarvet og lys ulvegrå. Derudover tror jeg på et par lidt mørkere ulvegrå og tre vildtfarvede - TROR :o)
Mht. konkurrencen: Det finder jeg lige ud af, når jeg vågner :o)
Nu har Henrik fået klippet en lille fødselsfilm. Klik HER for at komme til filmsiden.
Som det kan ses på nedenstående billeder, har syvlingerne det aldeles fint. De grynter, møfler og frem for alt SPISER :o) Kela viger ikke fra deres side, men jeg håber på at få hende lokket ud i haven, når Henrik om lidt går tur med Lina. Mad og vand får hun i hvalpekassen. Klokken 13 kommer en dyrlæge forbi for at tjekke mor og børn. Jeg er stadig noget bims i hovedet - har dog fået sovet en times tid.
Vindere af min lille konkurrence er (fanfare indsættes her): Kim og Bettina, der skal have en af Kelas drenge. Præmien er en rigtig dejlig hundebog.
Så har dyrlægen været forbi. Alle hvalpe er helt perfekte - selvfølgelig :o) Kela var ikke begejstret for, at hendes børn skulle undersøges, men hun tog det fint - også at hun selv blev tjekket og fik en indsprøjtning med kalk og én med livmodersammentrækkende middel.
Vi har fået os en fantastisk samling vidunderlige hvalpe - og med dejligt forskellige farver.
- Og så kommer der ikke flere opdateringer i dag :o)
Det var så i dag, vi havde forventet fødsel. Sjovt at tænke på. Jeg ville gerne skrive, at det har været en fredelig nat. Men det har det ikke :o) Syvlingerne tilhører ikke det tavse flertal, så jeg har været vågen nogle gange i løbet af natten, når en eller flere råbte op om NOGET :o) Her kan man tydeligt mærke forskel på et lille og et stort kuld. D-firlingerne var umådeligt stille - formentlig fordi de ikke vækkede hinanden. Da jeg for lidt siden vejede de små, blev der også protesteret højlydt. Jeg kommer til at tænke på Basse, der lagde sig til at sove i vejeskålen. Det var der godt nok ingen af disse vildbasser, der overvejede. He he. Nu kan jeg jo ikke vide præcis, hvad hver enkelt hvalps vægt er i forhold til fødselsvægten, men det ser ud til fin vægtforøgelse over hele linjen.
Kela er fortsat en super ansvarlig mor. Her til morgen har hun været et hurtigt smut i haven, men ellers viger hun ikke fra børnene. På vej ud passerede hun Lina - der fik et BLIK a la "du skal IKKE overveje at nærme dig mine unger!!!" Det gjorde Lina dog - overvejede. Hun lettede sig en anelse, da hun hørte et lille bitte piv fra hvalpekassen. Et blik på mig spurgte, om hun liiiiiiiige skulle tjekke, at alt var OK. Selv om jeg ikke sagde et ord, forstod hun, at det nok var bedst at blive liggende. Lina er meget klog :o)
Åh hvor er jeg stadig glad for, at alt gik så fint - OG at vi nu har syv aldeles vidunderlige små hvalpedyr. Om nogle dage vil vi klippe dem lidt i pelsen, så vi kan kende forskel og give dem navne. Jeg tror, vi mangler et hannavn (nej, Henrik, Eigil er udelukket :o)). Forslag modtages med glæde.
Dyrlægen anbefalede havresuppe, da moderens mave godt kan være lidt alternativ efter spisning af moderkager. Min havresuppe blev til havregrød, og det gad Kela godt nok ikke spise :o) I går kogte vi en høne til hende. Den er der mere tilbage af, så jeg blandede hønsevand og hønsekød i havregrøden, og den blanding ville Kela hjertens gerne spise. Vi håber, det hjælper på maven, for der kommer en del tyndt sort pølsestads ud af Kela - om natten pletvist i hele huset sådan cirka :o)
Nu er det ikke, fordi der vil komme tre opdateringer dagligt, men jeg har et super nemt hjemmesideprogram og vil, som jeg vist har nævnt et par gange eller syvogtyve, gerne dele min glæde :o)
Lina fik en fyldt okseklov i haven - skal have noget hyggeligt, når nu hun ikke får lov til at deltage i hvalpepasseriet, som hun vældig gerne vil. I baggrunden er et af hvalpetæpperne lagt til tørring. Det er ret underligt at gå tur med kun en enkelt hund, når man nu er vant til at have to med. Lina savner vist også at have Kela med. Vi får se, hvornår hun er med på at forlade syvlingerne for at komme i skoven en lille tur. Og herunder har vi dem så linet op - dvs. nummer syv ligger under resten af flokken.
Henrik vil muuuuligvis lave en lille film i morgen - hvis han får nogle brugbare klip i kassen, om jeg så må sige.
- Og så havde vi lige lidt dramatik. Jeg havde sat en portion selvpillerrejer i mikroen til optøning og sad på terrassen. Henrik var også ude. På et tidspunkt syntes jeg, at der lugtede lidt underligt. Men i mit trætte hoved måtte jeg tænke op til flere gange på, hvad det mon kunne være :o) Da jeg endelig overvejede at rejse mig for at undersøge det, satte en af vores røgalarmer i gang. Jeg må have trykket forkert på mikroen, for der sivede røg ud??? Lad mig straks berolige med, at hvalpene ikke har taget skade :o) Kela reagerede overhovedet ikke, og der var faktisk ingen røg i nærheden af hvalpekassen - men en smule på Henriks arbejdsværelse, hvor den larmende røgalarm befandt sig. Om lidt vil jeg lave aftensmad - uden røgalarm. He he.
Herligt at kunne skrive, at vi har haft en udsøgt fredelig nat. Jeg var vågen en enkelt gang, fordi en af hvalpene råbte meget højt. Han var kravlet om bag Kela og ville gerne hjælpes tilbage til en patvorte. Det blev han så, og freden sænkede sig igen.
"Har Kela mon mælk nok?" tænkte jeg i går. "Det plejer da nærmest at sprøjte ud", sagde jeg til Henrik - der smiler sødt overbærende, når jeg finder på noget nyt at pylre om. Kogt lever skulle være godt for mælkeproduktionen, så afsted med mig efter lever. Godt, at vi har en Spar-købmand, der har åbent til klokken otte alle dage. Dog havde købmanden så ikke noget lever. Jeg købte et par hjerter i stedet, kogte det ene en times tid og gav det til Kela. Hun spiste det med stor fornøjelse. Nu er jeg i gang med at koge det andet - ved ikke, hvorfor jeg ikke kogte begge i går?
Kela gider ikke rigtig spise, og det SKAL hun, så vi må være kreative med maden :o)
otte dejligheder i fredelig idyl
Det er sjovt som man allerede kan fornemme en forskel i temperamenterne. Vi har fx den lille skriger (lys rød han). Han minder en del om A-kuldets Basse - larmer op om det mindste og beder sine søskende flytte sig fra den bedste patvorte. Den er HANS!!! He he. Så har vi formel 1 hvalpen - også en han (nummer tre fra venstre på billede to). Er han, af vanvare, kommet bag Kela DRØNER han rundt og tilbage til mælkebaren. Jeg har aldrig set en få dage gammel hvalp have så meget fart på. En af søstrene har lidt af det samme - som begge de nævnte brødre :o) Dvs. hun har også rigtig god stemmekraft, der fx bruges, når det er vejetid. Let til bens er hun også allerede.
Henrik er taget i skoven med Lina og vil købe fløde, A-38 og honning på vejen. Det er hovedingredienserne i "tigermælk", som skulle være rigtig godt til nybagte hundemødre. Jeg er ikke helt tilfreds med Kelas spisevaner (som tidligere nævnt). Hun skal lige have et ordentligt skud næring.
Der kommer sandsynligvis en lille hvalpefilm senere i dag.
eftervejningshundeseng
tilbage i hvalpekassen med et lækkert rent tæppe
Henrik synes, jeg er et pylrehoved. Han har ret - men indimellem er det OK at være. Jeg har nævnt, at jeg ikke var helt tilfreds med Kelas spisevaner. I eftermiddag var jeg seriøst utilfreds, om jeg så må sige. Da hun dertil virkede sløv, tog jeg hendes temperatur - som sagde 40 grader. Godt nok har hunde højere temperatur end mennesker, men 40 grader er feber, så vagtdyrlægen blev kontaktet. Vi aftalte, at jeg skulle tjekke hende en time senere, hvad jeg gjorde - med samme temperatur som resultat. Jeg blev nødt til at bede Henrik køre afsted med Kela. Jeg ville ikke være i stand til at køre sikkert med alle mine angstfulde tårer. Skrækhistorier om et dødt foster i maven, der havde forgiftet Kela kørte rundt i hovedet på mig - selv om dyrlægen, der tjekkede Kela og hvalpene jo HAVDE mærket efter og ikke mente, der var mere i hende. Hun var rædselsfuldt slap, da hun blev båret ud i bilen. Hold da op, hvor jeg græd - og talte med store bogstaver til mig selv - "selvfølgelig klarer hun det et eller andet!!!" Syvlingerne havde fået mad, lige før Kela blev kørt til dyrlægen og sov sødt. Dvs. den lille skriger (Eddie???) skulle lige vække sine søskende, fordi han ikke kunne finde dem. De lå sådan cirka ti centimeter fra ham, og det var LANGT væk. Han fandt dem - og vadede over alle seks :o) Da jeg ikke havde hørt fra Henrik i en time, ringede jeg til dyrlægen og fik en sød veterinærsygeplejerske i røret. Åh hvor vidunderligt at høre, at der ikke var noget at finde i Kela - andet end en omgang betændelse i livmoderen. OK. Det kan være alvorligt nok, men det er ikke noget, hun dør af. Nu er hun på penicillin og skal tjekkes af vores egen dyrlæge i morgen eller i overmorgen. Hun fik også noget febernedsættende og er allerede langt mere frisk - har faktisk være ude på en lille villavejstur.
En livmoderbetændelse kan, i værste fald, kræve, at livmoderen fjernes. Vi håber, det ikke bliver nødvendigt.
- Og så må denne rædsomme beretning vist afsluttes med noget rigtig hyggeligt - en FILM.
God(næsten)morgen med en rettelse: Dyrlægen i går sagde IKKE, at Kela har livmoderbetændelse, men at hun KAN have det. Jeg havde misforstået Henrik.
Natten har været rolig, men Kela er ikke rask. Temperaturen siger 39,6, hvilket er for meget. Hun har ikke den store lyst til at spise, men jeg har dog fået noget hvalpefoder/tigermælk i hende. Dyrlægen, som jeg lige har talt med, sagde, at jeg rigtig gerne må give Kela modermælkserstatning. Henrik købte en dåse med dette i torsdags - i det tilfælde, at en hvalp skulle have ekstra. Kela har drukket en lille smule af de dyre dråber - 70 kr. for en halv liter :o) Klokken halv to tager Henrik til dyrlægen for at få tjekket Kela. Han ved ikke endnu, at han gør det, da han sover :o)
Når Kela ikke er rask, producerer hun ikke så meget mælk. Heldigvis ser det ud til, at hun producerer nok. Hvalpene tager på og er rolige. Fik de for lidt mælk, ville de hyle op og møfle rundt. Selv om "vores lille" :o) ikke er på toppen, er hun den allerdejligste mor. Hun nusser og pusser om sine børn. Åh, hvor jeg dog elsker den hund. Sgu :o)
Jeg vil muligvis forsøge mig med portrætfotos senere i dag.
Så har dyrlægen kigget og mærket på Kela. Hun er fortrøstningsfuld mht. at penicillinen tager en eventuel betændelse - som der, hvis den er der, ikke er meget af. Livmoderen føles normal. Kela fik et skud febernedsættende, hvilket virker prompte. Hun kom hjem langt friskere, end hun tog afsted med Henrik - og spiste fluks en portion kogt hjerte samt en nakkekottelet. Hvalpefoder gad hun desværre ikke have.
Nu har vi givet hvalpene navne. Vi har fået et par ønskenavne, men da det er "en smule" besværligt at skulle bytte rundt på navne, når vi og hvalpefamilierne finder ud af, hvem der skal flytte hvorhen, har vi simpelthen selv valgt navne til stambogen :o) Senere kan man jo kalde sin hvalp lige præcis, hvad man helst vil.
- Og så var der hvalpevejning på programmet (i formiddags). Alle tager rigtig fint på - sådan cirka mellem 50 og 100 gram siden i går. Man siger, at hvalpe helst skal fordoble deres fødselsvægt på den første uge. Om alle syvlingerne når dette, ved jeg ikke, men der er ingen tvivl om, at de trives.
Enya - 570 gram
Eleika - 538 gram
Eiko (længst til venstre) - 580 gram og Enzo (Ferrari :o)) - 575 gram
Eida - 577 gram
Enrico - 565 gram
Eddie - 575 gram (ligner han ikke en lille gris? :o))
her kan det ses, hvorfor vi har rundstokke i kassen
Herunder et billede af ren idyl. Det går så fint så fint så fint med alle otte. Kela har, som skrevet i gæstebogen, ædt vores aftensmad. Jeg måtte jo liiiige prøve at se, om hun ville have mere nakkekottelet. Det ville hun, og i løbet af ingen tid kom jeg til at give hende, hvad vi havde - fire styks :o) Hun har været i haven og ligger lige nu, for første gang, i hundesengen ved hvalpekravlegården - og soignerer sig. DET er også påkrævet. Hun ligner en eksplosion af sådan cirka rødgrød bagtil :o) Dette er helt normalt, men "en smule" snasket at se på.
Jeg er meget glad :o)
Dagens første bulletin: Jeg har endnu ikke taget temperatur på Kela, men hun har ÆDT :o) I går aftes kogte jeg lever, og det meste af denne - skåret i tern og blandet med hvalpefoder - blev indtaget til morgenmad. Det er et rigtig dejligt tegn på, at hun er i bedring.
I dag vil vi (én af os) tage Kela med på en lille skovtur. Hun trænger til at få rørt sig. Hun skal også lokkes til at motionere lidt i haven. Alt den liggen gør, at hun nærmest skvatter rundt, lige når hun stiger ud af hvalpekassen.
Det var en meget glad mig, der i formiddags kunne konstatere, at Kelas temperatur nu er helt normal - 38,6. Hun har spist, drukket og været i skoven. Imens Henrik var afsted med hundene fik jeg vejet og skiftet hvalpetæppe. Hvorfor ved jeg ikke, men de små tog det ganske roligt at blive lagt i vejeskålen i dag. Eleika (der liiiige har skiftet navn fra Eika) lagde sig sågar til at sove i skålen. Kun en enkelt råbte op om, at han ikke gad vækkes og den slags irriterende - jeps, den lille Eddiegris :o) Måske skulle vi have kaldt ham Eiko efter A-kuldets Aiko, der også var en højttalende lille fyr. Men Eddie passer nu så vældig godt til ham.
Der er ikke helt så store vægtstigninger som i går, men de er fine over hele linjen.
Eleika - 605 gram
Enzo - 650 gram
Eiko - 623 gram
Enrico - 612 gram
Eddie - 622 gram
Enya - 610 gram
Eida - 627 gram
Alt ånder fred og dejlighed, og der er kommet kunst på væggene i hvalpeværelset. I år har vi Picasso, Monet og Christian Hansen indtil videre. I kender muuuligvis ikke Christian Hansen, men han maler de dejligste billeder - og vi har fire af dem hængende i stuen :o) Børnebillederne hænger godt nok skævt. De bør rettes, inden de små får øjne. He he. Over børnene er et billede af deres far. Ja, jeg ved det godt - jeg er skrup skør.
Kela har spist endnu en omgang mad - hvalpefoder iblandet leverpostej. Hvalpefoder alene gider hun ikke. Henrik og jeg er en smule matte - kan mærke, at de tusind tanker/bekymringer om Kelas feber mv. har været lidt af et pres. Vi er også uendeligt glade for, at det er overstået.
PS. Jeg vil altså ikke love tre opdateringer hver dag :o)
18. juli
Lad mig starte denne, hvalpenes sjette døgn, med et billede af allerdejligste Lina. Hun synes nemlig, at der gøres alt for meget stads af Kela og de der små - især fordi hun ikke får lov til at hilse på syvlingerne, men også fordi Kela HELE TIDEN får så mange lækkerier. Selvfølgelig falder der også lidt af til Lina indimellem - så vi forbereder os på fortsat diæt, når syvlingerne er flyttet hjemmefra :o)
Kelas temperatur er normal, og hun spiser med god appetit. Der har igen været fred og ro i hvalpekassen i nat - bortset fra et enkelt HØJT hyl, der lige fik mig ud af sengen. Jeg gætter på, at Kela havde været i haven et smut og én var vågnet og havde opdaget, at mor ikke var der. Kela sad op i kassen, da jeg kom ned, hvilket tyder på, at hun har været ude.
I dag vil jeg klippe lidt i nogle af hvalpenes pels. Indtil videre kan jeg godt kende forskel, men de små kendetegn kan finde på at forsvinde :o) Eida har lyse grå striber i pelsen. Enzo (Ferrari :o)) har en sort fartstribe på ryggen og ligeledes lyse grå striber. Enya har en lille hvid plet på brystet. Enrico og Eleika er tydeligvis vildtfarvede, så de ville ikke nødvendigvis lige være til at kende forskel på, hvis det ikke var for en lille dut på maven hos Enrico :o) Eiko er ret ensfarvet ulvegrå. Han kommer helt sikkert til at ligne sin mor. Og så har vi Eddie, der lige så sikkert kommer til at ligne sin far.
Nu er Henrik taget i skoven med de store hunde. Syvlingerne sover sødt efter at have spist og spist - og spist. Jeg har vejet dem, og alle minus Eleika har taget fint på (hun har ikke tabt sig, men bare ikke taget så mange gram på som ønsket). Muligvis har gårsdagens vægt (Eleikas) ikke være helt korrekt. Lige meget hvad, vil vi holde vældigt øje med hende - dvs. veje hende jævnligt det kommende døgn og sikre os, at hun får en af de bedste patvorter :o) Hun sutter fint og virker på alle måder sund og rask.
- Og så fik Lina lov til at hilse på et par af sine børnebørn. Åh, hvor var hun glad for det - slikkede og nussede. Kela accepterede helt roligt.
Enzo hilsner på mormor
grislinger - neeeeej - eurasierhvalpe :o)
Kela får en pose rejer - jamen hvorfor ikke? he he
- nu med bjergbestiger :o)
Alt ånder fred og dejlighed i hvalpekassen. De små grynter og øver sig på at sige vyf. Kela slapper af - og har både spist og drukket helt fint i dag. Hendes penicillin blev serveret i en klump leverpostej.
