Åh så mærkeligt at gå i gang med den sidste uge, hvor vi har alle vores allerdejligste hvalpe hjemme. Åh så dejligt at vide, at der er seks familier, der glæder sig vildt til at få deres hvalp hjem.
Dagen i dag har budt på flere meget spændende oplevelser for de syv små. Først kom genboen på besøg - to små piger og deres mor. De var søde og sjove, syntes hvalpene. Senere skulle vi på anden og sidste fællestur. I den forbindelse er det godt, at Henrik ikke har et svagt hjerte. Så havde han sgu ikke overlevet. He he. At holde styr på syv små og to store, hvoraf den ene store er i løbetid og skal i snor, hvis fremmed hund nærmer sig - og den anden store skal i snor, hvis fremmed hund nærmer sig, fordi vi ikke er fuldstændig sikre på, at Kela vil tillade nogle ikke kendte hunde at nærme sig sine børn - se DET er lidt af en opgave. Især for en meget meget omsorgsfuld (måskeeee lidt pletvist overbekymret) hvalpemenneskefar
Alle vores små havde en skøn og spændende tur. De vandrede frimodigt afsted - indimellem på egen pote - mest efter mor eller mormor. Da en sheepdog kom forbi på engen, var det ham, de fulgte. He he. Henrik og jeg stod med alle talenterne - eller nogle manglende måske nærmere, for ikke om vi kunne få børnene til at lade være med at følge efter denne meget spændende hund. Lina hev i snoren, fordi hun ville i nærkontakt af helt ANDRE årsager
Kela ville gerne sige noget om, hvordan den fremmede ikke skulle
......... et eller andet med hendes børn. Den spændende hunds ejer
standsede sig selv og sin hund, så vi kunne få styr på børnene. Kort
tid efter kom tre papilloner - som OGSÅ var spændende. En jogger kom
også forbi - og skulle forfølges. Det var RET sødt - også af ham at
standse, kæle og så sørge for, at vi fik hvalpene med den rigtige vej -
altså vores
Alt i alt en lærerig og fin tur. De kommende dage vil hvalpene komme på
aleneture - i første omgang drengene, som flytter hjemmefra først. Jeg er faktisk stolt af vores syv - af alles frimodighed overfor alt det nye og fremmede. Henrik fik filmet en lille smule. Måske kommer der en film....
Kela præsenterer børnene for Storebjerg (det HEDDER dét. He he)
Henrik har lavet en film - og så må jeg jo hellere diske op med et par billeder. He he. De er fra i går, hvor hvalpene fik lækre grisekødben. Det er lidt sjovt at tænke på, at vi fik sådan cirka tre kilo hvalpe for otte uger siden. I dag har vi lidt over fyrre kilo hvalpe
Klik HER for at komme til filmsiden.
Hvordan kan mennesker sydpå holde ud at lave noget som helst andet end ingenting i denne varme?
Hunde og mennesker her på Drosselvangen orker ikke rigtig noget - men vi har da haft lidt gæster, som beundrede de syv små på behørig vis
Lina, Kela, Faiko og jeg har været i skoven. Faiko syntes, det var rigtig spændende - og bilturen, hvor han sad på gulvet ved passagersædet, tog han fuldstændig roligt. Faiko går under navnet Budha - og det er ikke kun, fordi han er sådan lidt tyk. He he.
Kela er gået lidt i spisevægring p.gr.af varmen (gætter jeg på). Intet af det sædvanlige foder - tørt eller råt - gider hun spise. Da hun stadig giver børnene mælk, SKAL hun spise!!! Hmmm. Hun har fået tilbudt diverse - tørfoder, kylling, blandet kød, pølser, sild og en højrebsbøf. He he - og nej tak. Så købte jeg et kilo hakket oksekød. BINGO
I morgen kommer flere gæster - og på mandag skal hvalpene til dyrlæge for at blive tjekket, vaccineret og chippet. Jeg glæder mig meget til at præsentere de syv dejligheder for Lone - vores dyrlæge. Hun har jo fulgt hele forløbet tæt.
Dagen har budt på gæster og varme - samt lidt fortsat arbejde for at få Kela og nu også Lina til at spise, hvilket de nærmest ikke gider i disse dage, men især Kela SKAL. Hun giver jo stadig børnene mælk. Når vi giver de store mad, kommer de små drønende - og så trækker Lina og Kela sig. OK. De fik tilbudt mad i soveværelset, hvor hvalpene ikke kan komme. Nej tak, sagde de. Hmmm. Da alle små sov, hældte jeg et par dåser tun i olie ud på græsset. Endelig. DET gad de godt spise. Et par af de små vågnede og gad også godt
Senere fik børnene et kyllingelår hver. Det var også mums. Lina
forsøgte at stjæle er par af kyllingelårene - EFTER at have spist sit
eget. Jeg fortalte hende, at det var virkelig dårlig stil, så hun gav
modvilligt hvalpene deres ben tilbage. Lina har faktisk ikke gidet
spise kyllingelår i et par uger - men nu var de altså pludselig rigtig
rigtig lækre. Skøre hund. He he. Nu har vi kun et par dage tilbage med alle syv hvalpe. Det er godt nok en mærkelig tanke. Jeg ved, de vil bringe glæde i meget store mængder
Så kom vi frem til kaosdagen. Ja for det KAN gerne være lidt kaotisk at få hvalpe afsted til dyrlægen. Vi tog dem, som tidligere, i to hold. Lina og Kela ville med. Alle syv drønede rundt. Nogle skulle have seler på og bæres i bilen - mens resten ikke helt forstod, hvad der skulle ske. Midt i det hele kom Faiko og Freddie seriøst op at slås og måtte lige skilles ad. Sikken en fest
Vi har faktisk ikke oplevet seriøse kampe mellem hvalpene overhovedet.
Vi tillægger dagens, at der VAR lidt stress på for alle ni hunde. Men
vi kom afsted, og bilturen gik fint. Fie og Freddie gik lidt tøvende ind i dyrlægeklinikken. Faiko og Findus måtte hjælpes lidt, for det her var virkelig for mærkeligt. Vel inde blev de kælet, kælet og kælet af personalet. Findus lagde ud med lav haleføring, men fik da krølle på efter nogle minutter. Og så kom vi ind til Lone.....
Første hvalp på briksen var Faiko. Han fik, som sine søskende efterfølgende, tjekket tænder, ører, øjne, hjertelyd, navle (altså plus eller minus navlebrok), knæled og generel sundhedstilstand. Derudover fik han, som sine brødre, tjekket om begge testikler var på plads. Alt var helt perfekt. Herefter var der to vacciner og så chipning. Faiko tog det hele med stoisk ro.
Så kom turen til Freddie. Også han var gennemført perfekt - og sagde ikke et kny til at blive rodet rundt på og stukket i. Nu var det Findus' tur. Lone var fuld af lovord - for hvor VAR de dog rolige og dygtige til det hele. Findus var også helt perfekt i alle ender og kanter. Når knæleddene blev tjekket var det for at mærke, om der er tendens til patellaluxation - løse knæled. Det var der ikke på vores første tre hvalpe - og heller ikke på den fjerde, som var Fie. Alt perfekt på hende også - og total ro omkring undersøgelse og stik. Henrik og jeg var glade og stolte over vores små
Hvalpene kom i bilen - og så kørte vi hjem, hvor vi lige havde en lille halv time, før vi skulle afsted med næste hold. Jeg vil lige sige, at hvalpene ikke er smågrønne i virkeligheden. Neonlyset i klinikken lavede lidt sjove farver på billederne
Faiko - 7,5 kg
Freddie - 6,3 kg
Findus - 6,1 kg
Fie - 5,8 kg
Vel ankommet hos dyrlægen, marcherede Felix frejdigt afsted og ind i klinikken. Feline var lidt med på det, men Fenja syntes overhovedet ikke, at det bare var sådan lige. Vel inde var hun dog helt med på være der - og lade sig kæle. Felix har været noget forbeholden overfor fremmede, men sørme om han ikke drønede hen til en af veterinærsygeplejerskerne og lod sig kæle. Lone fik også lov at kæle ham - og siden en ældre dame i venteværelset. Felix var også den første til at blive undersøgt: Alt perfekt. Så kom Fenja: Alt perfekt. Til sidst var det lille Feline: Alt perfekt. "Dem kan I sørme godt være stolte af", sagde Lone. Ikke nok med, at alt var fint på det fysiske plan. Lone var også imponeret af alles måde at tacle undersøgelserne og stikkeriet på. Chippen er ikke så rar at få skudt ind, så jeg blev bedt om at have et godt tag i hvalpene, når det var chiptid. Det var overhovedet ikke nødvendigt. Alle syv stod så fint og roligt. Der kom måske et lille bitte piv, men det var så det.
Nu slapper alle ni af - og Henrik er ved at lave film.
Felix - 6 kg
Fenja - 6,4 kg
Feline - 5,4 kg
Denne opdatering er for at fortælle, at Henrik har klippet ikke mindre end tre små film. Klik HER.
At få hvalpene til at spise er ikke noget problem - ja lige bortset fra, at de ikke helt gider tørfoderet, hvis der kunne tænkes at komme noget andet og bedre
Lina kan man også få mad i indimellem, men Kela er svær. Vist er det
vigtigst at drikke vand i disse varme dage, men mad skal der til for
ikke at dehydrere (saltet i maden holder på vandet). I dag forsøgte jeg
mig så med at sprede noget halvfrossen kødblanding samt et par dåser
tun på græsset - så der var til alle ni hunde. DET virkede. Bemærk sidste billede. Her sidder Lina og er SUR, fordi jeg har bedt hende om ikke at spise mere - at overlade resten til Kela og hvalpene. Lina er simpelthen så sjov, når hun bliver sur - og kær. He he.
Så er vi kommet til sidste dag med alle syv hvalpe. Som vanligt er jeg en lille smule forsinket med at få alt klar. He he. Pyt med det. De små har alligevel brugt det meste af dagen på at sove.
I går aftes smed jeg lige min dyne på gulvet, mens jeg gjorde sofaen klar til at sove i. DET syntes hvalpene var skønt - at møfle rundt i en dyne. OK - jeg hentede en gæstedyne, de kunne lege i. I dag har Kela nydt at ligge i den.
I nat lod vi havedøren stå åben, så hvalpene selv kunne vælge, om de ville sove ude eller inde. I denne hede KAN det jo være dejligst at ligge på terrassen.
Forvent "en smule" rørstrømskhed fra mig i morgen - hvor Henrik også vil have en farvel (og på gensyn) film klar.
I skrivende stund er Henrik med Lina, Kela og Findus i skoven. I haven står de seks og siger vov af Frede (naboen). Jeg gør mig klar til at sige på gensyn til disse aldeles vidunderlige små eurasierbamser - og glædes så meget for jer, der skal have dem "lige om et øjeblik".
Søn og svigerdatter skal liiige have et hvalpekig,
inden de små flytter hjemmefra
Alle syv små vil (på skift) kæles - og bide i tøj, hår, arme mv.
Bemærk Findus' fine ståøre
Jeg vil lige dele en skøn oplevelse - og måske en god idé til jeres hvalpe/hunde på disse varme dage. Jeg satte mig med vandslangen, hvorpå der er sådan en tingest, der kan give forskellige måder at sprøjte på (måske dårlig forklaring, men den bedste jeg lige har
). Det var STOR succes hos hvalpene, der tog brusebad, men især fandt det rigtig sjovt at drikke af dette sprøjtende vand. Billederne er taget i modlys. Derfor "fylder" vandet mere end os andre
I dag for præcis to måneder siden ..................
Henrik har selvfølgelig lavet en farvel (og på gensyn) film
Den er at finde HER. 
Findus
Freddie
Felix
Faiko
Feline
Fenja
Fie
En grødet stemme slap jeg ikke for, da Findus fik et farvelkram og hans familie et "lov mig, at I passer godt på ham". Det hører vist med, når man er mig
DEJLIGT senere at høre, at han ikke havde sagt et piv overhovedet - men
indtaget sit nye hjem med høj haleføring og en masse nysgerrighed.
Dyyygtige store lille Findus. Kela opdagede ikke, at hendes ene søn flyttede hjemmefra. Hun sov
Camille, Gitte, Morten og Findus
Først TUSIND TAK til Gitte og Morten for billeder af og ord om Findus' første halve døgn i sit nye hjem. Det går fantastisk fint. Han var ude ved et-tiden i nat - men ville bare lige lege lidt. Siden var han ude halv fem, hvor han tissede og pølsede. Han er glad og frimodig - ikke et piv overhovedet. Det er SÅ dejligt lige at høre, hvordan det går vores lille
Inden jeg kommer til dagens afsked, vil jeg lige sige, at vi nu har besluttet at lave en Facebookgruppe for Catalejmasfamilier og andre interesserede. Jeg har ingen anelse om, hvordan man gør, men det finder jeg vel ud af. He he. Jeg ved fx ikke, hvordan jeg finder vores hvalpekøbere og inviterer dem til gruppen - eller hvad??? Hvis nogen ved, hvordan jeg gør, tager jeg hjertens gerne mod hjælp.
Findus hos sin familie i Glostrup
Fenja på en punkteret luftmadras
Faiko har fundet et lille stykke kødben
Han fortæller tydeligt Freddie, at det er HANS
Bemærk Kelas ører - hengivenhed og dæmpende overfor Lina. Samtidig brummede Kela lidt ("overvej IKKE, at tage mit barns kødben")
Bemærk Fenjas ører - her er det ren hengivenhed og
"jeg skal nok opføre mig ordentligt, mormor"
Nej, Fie - det er ikke DIN hvalpepakke
"men der er altså noget, der lugter godt"
"Vi ringer i aften", sagde Ulrik. "Nej, nej - det er aaalt for sent",
sagde jeg, som vist er lidt belastende, når vores små flytter
hjemmefra. He he. Jeg er fuldstændig sikker på, at også Freddie får et
fantastisk hundeliv hos sin nye familie. 
August og Amanda får en kæleglad Freddie med hjem lige straks
Ulrik, Katja, August, Amanda og Freddie
Fenja, Faiko og Fie kigger/lytter efter deres bror, som er på vej afsted. Felix og Feline har andet at gøre - sove fx
Hvalpene er ret glade for deres mormor - som ikke brummer så meget af dem mere.