HAURVIG/HVIDE SANDE - OKTOBER 2012
Vi drog vestpå lørdag ved middagstid. I bagagen var et par store lækre kødben til hundene. Lina og Kela elsker dette sted - oh at ligge i græsset og gumle, oh at holde udkig efter spændende hunde på grusvejen, oh at snuse rundt på hele grunden og måskee også lidt udenfor grunden :o)
ny sandkasse i "Fristedet"	"vi vil gerne ind nu"
Søndag havde vi inviteret til hvalpetræf. Ingen af "vores" store hvalpe kunne desværre komme, men måske var det en fordel for de små - (E)Laika, Enzo, (En)Rico og Eddie. De syntes ihvertfald, at Lina og Kela var lidt voldsomme, når de indimellem ville lege. Især Lina er jo lidt af et skrummel at have rendende efter sig :o) Henrik og jeg havde luret MEGET på vejret. Det ville ikke være så sjovt, hvis regnen væltede ned. Det gjorde den heldigvis ikke, så der kunne være udendørs kaffebord. Det var sååååååååååå dejligt at se de små E-hvalpe og deres mennesker - og fantastisk at opleve, hvordan hvalpene fandt hinanden i glad leg med det samme. Alle tre drenge fandt det rigtig sjovt at vælte lille Laika - "se, hvor stærk jeg er". Især Rico var meget glad for at tumle med sin yndlingssøster. Eddie gik rundt og fortalte alle, at han stadig er superseje Eddie, og Enzo viste sin udsøgte selvbevidsthed ved at lade som om, han gav Eddie ret :o) Kela opførte sig pletvist, som om hun havde fået speed - styrtede begejstret rundt - og rundt og rundt. Vi gik selvfølgelig en tur til vandet, hvor alle seks hunde legede videre i sandet. Ingen følte for at bade, men det var altså også lidt køligt :o) Tilbage i Fristedet (som sommerhuset hedder) kom der mere kaffe og flere kager på bordet - som blev rykket ind under et halvtag, da der kom et par regndryp. Efter omkring tre udsøgt hyggelige og sjove timer drog Casper, Lena, Enzo, Peter, Hanne, Rico, Kim, Betina, Alex, Patrick, Eddie, Marco, Kristina og Elaika hjemad. Tusind tak for dejligt selskab til jer alle fjorten. Henrik og jeg håber, vi ses næste gang, vi kommer til Fristedet.
først kom fantastiske Enzo	så kom smukke Rico
	derefter kom vidunderlige Eddie
til sidst kom allerkæreste lille Laika
Rico har lagt en lille pølse i genboens "have"
Laika skulle selvfølgelig prøve sandkassen - her sammen med Enzo	drengene skiftedes til at gumle i et af de gamle ben - her har Eddie fået det
Fredag fik vi besøg af Søs, Tonni, Akema og Aiko. Vejret var os ikke heeeelt så venligt stemt, men styrtregn var det dog ikke. Dette dejlige besøg var meget - og rigtig meget :o) præget af hvalpesnak. Akema har jo termin den 6. november. Af den årsag gad hun faktisk heller ikke selskabelighed, men foretrak at ligge i sit "hundehus" - bilen. Vi spiste frokost imens - og Aiko snusede rundt i området. Udover hvalpesnak fik vi en, synes jeg, meget spændende snak om hundemad, vaccinationer mm. Søs og Tonni bruger en tysk dyrlæge, der har tankevækkende vinkler på fx hundemad. Hun påpeger, at det meste tørfoder er spækket med giftigheder - fx i form af konserveringsmidler og det, der får foderet til at hænge sammen, og at det er p.gr.af dette, at så mange, mange hunde bliver syge. Heldigvis ser det ikke ud til, at der er disse giftigheder i det foder, vi bruger - ihvertfald ikke i Orijen, og jeg vil lige tjekke op på Olivers, hvor der ikke er konserveringsmidler, men jeg ved ikke, hvad de bruger til at få foderet til at hænge sammen. Jeg vil igen, igen overveje at begynde at "barfe" i kombination med Orijen. Mht. vaccinationer mener dyrlægen, at det er unødvendigt at revaccinere hunde hvert år - som hun siger "man revaccinerer jo ikke børn hvert år hele livet". Hmmm. Det må undersøges nærmere. Jeg fik ikke taget så mange billeder, da det jo lissom regnede :o) Akema var i øvrigt ikke vildt begejstret for strandturen. Hun gik dog med, selv om hun udstrålede, at hun virkelig havde vigtigere ting at foretage sig end at føjte rundt på en ligegyldig strand - fx at tænke på sit kommende moderskab.Aiko hyggede sig gevaldigt og fik sågar Lina og Kela med på en løbeleg. Tusind tak for nogle dejlige timer, Søs og Tonni, Akema og Aiko.
Søndag skulle vi hjem. Som vanligt hoppede Lina og Kela ind i bilen i det sekund, vi begyndte at pakke den. Her blev de siddende i flere timer, mens der blev pakket, ryddet op og gjort rent. Jeg forsøgte at lokke dem ud med et gumleben. Lina kom liiiige ud for at snuse til det, men STYRTEDE så tilbage til bilen. Man skulle tro, at hundene var blevet efterladte engang, men det er de altså ikke :o) Dog fik jeg med møje og besvær lokket dem ud, da de lige skulle have en strandtur, inden vi kørte hjem, og mens Henrik støvsugede det sidste. Vi "landede" i Farum ved halv syv-tiden. Dejligt at komme ud. Dejligt at komme hjem.
TILBAGE TIL FORSIDEN	TILBAGE TIL SIDSTE NYT