SIDSTE NYT
Hjemvendt fra Vesterhavet i går fandt jeg mails fra Bastians og Belucas familier. Dejligt. Det går så fint med begge hvalpe. De er helt renlige (har været det fra dag ét), trygge og dyyyygtige :o) Beluca har sågar lært at sætte sig på kommando.
Tusind tak for billeder af hende. Jeg må indrømme, at jeg savner hvalpene lidt. Det er så skønt at høre nyt fra dem. Også tusind tak for hilsen i gæstebogen fra Benitos familie. I skal vide, at vi bliver SÅ glade for at høre, at I er glade for jeres nye familiemedlemmer. Vi vil selvfølgelig også gerne høre, hvis noget er besværligt. Selv om Lina var og er sådan cirka verdens nemmeste hund, havde jeg masser af spørgsmål til hendes opdrætter, Rikke, i tiden efter, at jeg havde fået hende hjem.
Da vi kom hjem i går syntes Lina også at mangle noget. Hun gik rundt og snusede og pev lidt.
Vi havde en dejlig tur vestpå. Stedet er ideelt for både hunde og mennesker. Lina og Kela tumlede rundt i de små bakker omkring huset eller lå og holdt øje med forbipasserende mennesker og hunde på den lille grusvej. På stranden blev der også leget i massevis. Ligesom sidste år går Lina i barndom, når hvalpene er flyttet hjemmefra. Det nyder Kela helt sikkert.
- Og så en kraftig opfordring til B-kuldet: Sørg endelig for at præge jeres hvalpe til alle de ting, I gerne vil have dem til at vænne sig til. Henrik og jeg var jo ikke så flittige mht. at tage Kela med alverdens steder. Dette har gjort, at hun er mindre tryg ved fx steder med mange mennesker eller anden form for "urolighed". Da vi, første gang, spiste frokost på en fortovsrestaurant i Hvide Sande sad hun rystende under bordet. Allerede næste bytur tog hun det roligere, og tredje gang lagde hun sig og betragtede livet. Nu har Henrik og jeg lovet hinanden, at Kela skal på Strøgtur, ind på Rådhuspladsen mv. Det er lidt sent - men ikke umuligt. Dog er det nemmere, hvis hvalpene vænner sig til fx den slags, når de er små.
I næste weekend skal Kela udstilles i Hillerød. Det er ret spændende.
12. august
Så har vi fået billeder af Buster og Babushka. Tusind tak. Som Birthe (Buster) skriver, går det frygtelig stærkt med at vokse for de små - alt for stærkt.
- Og så vil jeg da dele nogle af Rødovrefamiliens oplevelser med Buster med jer:
Så har vi fået billeder af Buster og Babushka. Tusind tak. Som Birthe (Buster) skriver, går det frygtelig stærkt med at vokse for de små - alt for stærkt.
- Og så vil jeg da dele nogle af Rødovrefamiliens oplevelser med Buster med jer:
"Så til det vigtige....Hm! Det går rigtig godt med Buster. Han er en utrolig
sød og dejlig hund. Han er bare for lækker! Men han er også noget af en
frækkert. Når vi har klipklapper på fødderne, har han fundet ud af, at det er
smadder sjovt, hvis han lige kan snappe i hælen, for så går vi så mærkeligt og
det er altså bare sjovt! Lige så sød og dejlig, han er, lige så fræk er han
også. Jeg har faktisk fået lært ham, at mine blomsterbede er adgang forbudt for
hunde. Buster ved det udemærket godt - man glemmer det bare ind imellem og nogle
gange er det så lidt som om, øregangene stopper til, når der bliver sagt nej!
Det er møgfrækt af ham og samtidig er det jo også dejligt, at han ikke bare
retter ind fra højre. Det giver ind imellem nogle magtkampe, men jeg giver mig
altså ikke, men væbner mig med uanede mængder af tålmod istedet. Jeg ved jo
godt, at hvis han først vinder en, så er løbet kørt....
Han er altså noget så sjov og uimodståelig, når han drøner rundt og laver
ballade. Han har sådan en sjov ide med at tage legetøjet inde i stuen og drøne
hele vejen ud i haven for at give det en ordentlig rusketur. Det skal ud i haven
først - lidt sjovt. Den ene dag løb han ud på terrassen med mig i hælene for at
lege. Han hoppede nærmest sidelæns af bare begejstring. Ved kanten af terrassen,
som er ca. samme højde som jeres men uden rækværk - stoppede han, vendte rundt
med ryggen til haven for at sætte sig og vente på mig. Han havde bare lige
fejlbedømt afstanden og satte sig ned på "ingenting" med det resultat at han
forsvandt bagover og ned på græsset. Det så ret sjovt ud. En anden gang kom han
løbende med fuld fart og fejlbedømte afstanden, så han tog et skridt ud i den
blå luft. Som en bedre tegnefilm hang Buster i luften et øjeblik for så at
styrte til jorden med en kolbøtte.Ret sjovt.
Det bedste er, når Sebastian eller Andreas tumler rundt på græsset med ham.
Det er bare for godt. Så er der høj haleføring og sidelæns hop der ud ad.
Drengene har i øvrigt ret hurtigt fundet ud af, at sådan en lille hund kan være
godt for meget. Det er en god score magnet, for pigerne er vilde med
Buster.....
Første gang Buster skulle være alene, gik vi ud på vejen og ventede i ca.
10 min. Da vi gik, gik han ud i gangen og kiggede efter os. Da vi kom tilbage,
lå han og sov i gangen. Så det må jo siges, at være meget nemt. Indtil videre
har han ikke været alene hjemme så længe ad gangen. Drengene har stadig ferie
lidt endnu, så vi prøver at koordinere vores kommen og gåen, så han ikke er
alene for længe. Men selvfølgelig sådan, at det bliver længere og længere for
hver gang. Det går rigtig fint."
Jeg eeeeeelsker historier om vores hvalpe :o) Jeg bliver også så glad over at fornemme forståelse for eurasieren - at det IKKE er fx en labrador, der gerne gør alt, hvad hans mennesker vil have, men at en eurasier altså er en selvstændig hund med egen vilje. Fasthed (positiv motivation, kærlighed og tillid) i opdragelsen er nødvendig. Hårdhed i opdragelsen er ødelæggende for eurasierens bløde sind.
Jeg eeeeeelsker historier om vores hvalpe :o) Jeg bliver også så glad over at fornemme forståelse for eurasieren - at det IKKE er fx en labrador, der gerne gør alt, hvad hans mennesker vil have, men at en eurasier altså er en selvstændig hund med egen vilje. Fasthed (positiv motivation, kærlighed og tillid) i opdragelsen er nødvendig. Hårdhed i opdragelsen er ødelæggende for eurasierens bløde sind.
Buster
Buster
Babushka
Babushka
Her er Kela cirka 2½ måned gammel. Babushka kommer vist til at ligne sin storesøster.
Her er Lina lidt over 2 måneder gammel. Buster kommer vist til at ligne sin mor.
16. august
Så nåede vi frem til udstillingsdagen. Jeg var noget nervøs - både for hvordan Kela nu ville klare det og for regnvejr :o)
Jeg var også spændt på, hvordan Kelas bror, Leiko, ville klare det.
Mht. regnvejret blev min nervøsitet gjort til skamme. Det var strålende solskin det meste af tiden. Ingen brug for medbragte regnfrakker. Der var 17 eurasiere tilmeldt, og det er altid sjovt at se de forskellige hunde. Kela morede sig herligt med at GLO på én, der snerrede vildt af hende. Af uransalige årsager finder Kela den slags fantastisk sjovt. I det hele taget var det meget, meget spændende for den lille hund (det syn's vi, hun er). Hun lå kun ned i omkring 3 minutter i løbet af de tre timer, vi var der. Lina tog det mere med ro.
Efter et par timers ventetid, hvor vi bl.a. så på Alaskan Malamut var det tid til at få eurasiere på banen.
Leiko var på først (hanner/junior). Han fik rødt bånd som er det næstbedste og betyder "very good". For at blive avlsgodkendt behøver man kun en tredjeplads (good). I anden omgang blev han "bedst i klassen", hvilket vil sige to røde bånd til Leiko. Flot!
Hans bedømmelse lyder:
"Ung velbygget han, godt hoved og udtryk, lidt bredt placerede ører, fine mørke øjne, korrekt bid, god hals og overlinie, velansat hale, velvinklet, god front, ikke helt stabil bag, rør sig godt og effektivt, god pels og farve."
Jeg var også spændt på, hvordan Kelas bror, Leiko, ville klare det.
Mht. regnvejret blev min nervøsitet gjort til skamme. Det var strålende solskin det meste af tiden. Ingen brug for medbragte regnfrakker. Der var 17 eurasiere tilmeldt, og det er altid sjovt at se de forskellige hunde. Kela morede sig herligt med at GLO på én, der snerrede vildt af hende. Af uransalige årsager finder Kela den slags fantastisk sjovt. I det hele taget var det meget, meget spændende for den lille hund (det syn's vi, hun er). Hun lå kun ned i omkring 3 minutter i løbet af de tre timer, vi var der. Lina tog det mere med ro.
Efter et par timers ventetid, hvor vi bl.a. så på Alaskan Malamut var det tid til at få eurasiere på banen.
Leiko var på først (hanner/junior). Han fik rødt bånd som er det næstbedste og betyder "very good". For at blive avlsgodkendt behøver man kun en tredjeplads (good). I anden omgang blev han "bedst i klassen", hvilket vil sige to røde bånd til Leiko. Flot!
Hans bedømmelse lyder:
"Ung velbygget han, godt hoved og udtryk, lidt bredt placerede ører, fine mørke øjne, korrekt bid, god hals og overlinie, velansat hale, velvinklet, god front, ikke helt stabil bag, rør sig godt og effektivt, god pels og farve."
Det med "ikke hel stabil bag" handler om (sagde en erfaring udstiller), at Leiko ikke er helt færdigudviklet.
Så var det Kelas tur (tæver/junior). Hun fik OGSÅ rødt bånd og blev efterfølgende "bedst i klassen". Fantastisk :o) To røde bånd til Kela også. Vi var jo noget usikre på hendes reaktion på såvel dommer som at skulle løbe rundt i ringen. Godt nok har Henrik ringtrænet hende i haven den sidste uges tid, og Rie og jeg har løbet en lille bitte smule rundt på engen med Kela og Leiko iført udstillingsline. Men det har så også været det. OK. Det koksede lidt for Kela. Dels var hun slet ikke begejstret for dommeren (som dog alligevel fik lov til at kigge på tænder mv.). Dels smuttede hun ud af linen en enkelt gang. He he.
Hendes bedømmelse lyder:
"Velbygget ung tæve af god type, godt hoved og udtryk, korrekt bid, velkropped og velvinklet, flot velplaceret hale, god pelskvalitet, viser sig pænt men bør socialiseres."
Hmm. Vi er vist selv skyld i, at hun ikke fik lilla bånd (som er bedst) - vores manglende træning med fremmede mennesker og hurlumhej. Men vi er ovenud tilfredse med både Leiko og Kela. I september skal begge udstilles igen i forbindelse med et eurasiertræf på Fyn. Så må vi hellere se at få socialiseret Kela lidt mere forinden :o) Det er vi nu i øvrigt i gang med. I går var hun fx på bytur i København med masser af mennesker, biler, hylende ambulancer og meget mere. Det klarede hun til UG.
PS. Hvis familien, vi mødte ved boderne, læser med her: Ring lige. Vi har et bud på, hvad jeres hund fejler.
Så var det Kelas tur (tæver/junior). Hun fik OGSÅ rødt bånd og blev efterfølgende "bedst i klassen". Fantastisk :o) To røde bånd til Kela også. Vi var jo noget usikre på hendes reaktion på såvel dommer som at skulle løbe rundt i ringen. Godt nok har Henrik ringtrænet hende i haven den sidste uges tid, og Rie og jeg har løbet en lille bitte smule rundt på engen med Kela og Leiko iført udstillingsline. Men det har så også været det. OK. Det koksede lidt for Kela. Dels var hun slet ikke begejstret for dommeren (som dog alligevel fik lov til at kigge på tænder mv.). Dels smuttede hun ud af linen en enkelt gang. He he.
Hendes bedømmelse lyder:
"Velbygget ung tæve af god type, godt hoved og udtryk, korrekt bid, velkropped og velvinklet, flot velplaceret hale, god pelskvalitet, viser sig pænt men bør socialiseres."
Hmm. Vi er vist selv skyld i, at hun ikke fik lilla bånd (som er bedst) - vores manglende træning med fremmede mennesker og hurlumhej. Men vi er ovenud tilfredse med både Leiko og Kela. I september skal begge udstilles igen i forbindelse med et eurasiertræf på Fyn. Så må vi hellere se at få socialiseret Kela lidt mere forinden :o) Det er vi nu i øvrigt i gang med. I går var hun fx på bytur i København med masser af mennesker, biler, hylende ambulancer og meget mere. Det klarede hun til UG.
PS. Hvis familien, vi mødte ved boderne, læser med her: Ring lige. Vi har et bud på, hvad jeres hund fejler.
OK. Du får allernådigst lov til at ae lidt.
Hvem er mon den spændende hund?
Ja ja. Jeg kan godt stå pænt.
Hvad med en godbid?
Kedeligt at stå at vente............
Fis af - jeg kender dig ikke!
Jeg vil egentlig hellere løbe i skoven - men pyt.
Hvor er min mor mon henne?
19.august
Jubiiiiiii. Vi har fået billeder og fortælling af og fra dejlige Benito. Tusind tak til Karin og familien.
Benito fortæller:
Jubiiiiiii. Vi har fået billeder og fortælling af og fra dejlige Benito. Tusind tak til Karin og familien.
Benito fortæller:
"For et par dage siden var det sådan, at min familie var i høsten og det blev
meget sent, før de gik i seng. Faktisk blev klokken halv to, og det førte jo
med sig, at der var mere uro om aftenen og derfor faldt jeg også senere til ro.
Men pyt nu med det, det var faktisk ret spændende og der var mange mennesker jeg
kunne hilse på og alle synes jo, at jeg er SÅDAN en dejlig hvalp. Så
jeg ville da være dum, hvis ikke jeg udnyttede det!
Nå, men kl halv syv om morgenen, (det er det tidspunkt, der plejer at komme liv i huset) tænkte jeg, at nu måtte jeg da hellere stå op, selvom der absolut ikke rørte sig noget som helst. Jeg vidste godt, at det var blevet meget sent aftenen før, jeg vidste godt, at alle gerne ville have sovet lidt længere, og jeg vidste godt, at de havde regnet med, at jeg også ville gøre det, MEEN jeg tænkte nu alligevel... og iøvrigt PLEJER jeg jo at skulle tisse der om morgenen, så DERFOR gjorde jeg lige lidt oprør.
Nå, men kl halv syv om morgenen, (det er det tidspunkt, der plejer at komme liv i huset) tænkte jeg, at nu måtte jeg da hellere stå op, selvom der absolut ikke rørte sig noget som helst. Jeg vidste godt, at det var blevet meget sent aftenen før, jeg vidste godt, at alle gerne ville have sovet lidt længere, og jeg vidste godt, at de havde regnet med, at jeg også ville gøre det, MEEN jeg tænkte nu alligevel... og iøvrigt PLEJER jeg jo at skulle tisse der om morgenen, så DERFOR gjorde jeg lige lidt oprør.
Så Karin stod da også op og slap mig ud af terassedøren for at
tisse (jeg sad jo klar, som jeg plejer) og så TROEDE hun, at hun kunne gå op og
sove igen!
Det syntes jeg bare slet ikke, var en go` ide. Altså jeg mener, nu VAR vi jo ligesom stået op.....
Karin fik så den ide, at lægge sig ind på sofaen i stuen. Jeg kunne sådan fornemme, at hun nok regnede med, at jeg så kunne lege lidt alene, mens hun lå der.
Men det syntes jeg ikke, var i orden. Jeg plejer også at være ret go` til at beskæftige mig selv, men da ikke der om morgenen. Først gjorde hun, som om hun ikke lagde mærke til, at jeg ville lege med hende. Hun reagerede bare slet ikke! Men så hurtig giver en Benito ikke op: Jeg gnavede lidt i bordbenet (altså det fine) og lidt i sofahjørnet, hvilket hun ikke brød sig om, men hun sagde bare en halv million gange NEJ og mumlede en hel masse. Så det fik jeg heller ikke så meget ud af. ØV ! Hvad med at trække i tæppet?!
Det hjalp heller ikke. Hun troede måske, at hun ville være lige så udholdende som jeg. MEN SÅ FIK JEG EN GENIAL IDE!! Jeg satte mig foran terassedøren og gøede. Altså rigtig GØEDE som en stor hund. Så ville hun garanteret tro, at jeg skulle ud at tisse igen. (hehe) Ja, og DET virkede. Hun kom faktisk ganske hurtigt op fra sofaen og åbnede døren for mig. Men uhhh, det øsede jo ned! Og jeg er slet ikke vild med regnvejr! Hvad nu? Jeg ville i hvert fald ikke gå ud ALENE. Så må jeg jo sige, Karin er nu slet ikke så værst, når det kommer til stykket: Hun gik med mig ud og jeg skyndte mig under en stor busk, så jeg ikke blev alt for vådt. Efter et lille stykke tid kaldte hun så på mig sådan lidt irriteret. Og det kunne jeg da egentlig godt forstå. Der stod hun: dødtræt og i gennemblødt natkjole! Nå, men vi gik så ind igen. Og nu da nattøjet var vådt, kunne Karin jo lige så godt tage tøj på. Og ja, det gjorde hun så. Var det ikke bare genialt af mig? Men puh, det var også lidt anstrengende og iøvrigt havde jeg jo heller ikke sovet så meget, som jeg plejer. Og nu, hvor alt ligner de andre morgener sådan med at lave morgenmad og alle de der ting, ja, så kunne jeg jo godt lægge mig til at sove igen.......
Det går ellers meget godt her. Jeg går til hundetræning, hvor jeg lægger mig oven på alle de andre vovser (små tæppetissere). De kan da bare sige, hvis ikke de bryder sig om det. Og i dag har jeg leget med en stoooor hund. Det var sjovt!
Men nu slutter jeg, jeg er blevet lidt træt igen. Min rytme er: spise, drikke, lave, lege, sove. Spise, drikke ....."
Man må sige, at Benito er en MEGET klog lille hund.
I går mødte jeg en 8-9 års pige. Hun fortalte, at familien havde en labradorhvalp på fem månder. "Det er et meget stort arbejde at have sådan en hvalp. Den tisser allevegne indenfor", sagde hun. Hmmm. De skulle da bare have købt sig en eurasier :o)
Det syntes jeg bare slet ikke, var en go` ide. Altså jeg mener, nu VAR vi jo ligesom stået op.....
Karin fik så den ide, at lægge sig ind på sofaen i stuen. Jeg kunne sådan fornemme, at hun nok regnede med, at jeg så kunne lege lidt alene, mens hun lå der.
Men det syntes jeg ikke, var i orden. Jeg plejer også at være ret go` til at beskæftige mig selv, men da ikke der om morgenen. Først gjorde hun, som om hun ikke lagde mærke til, at jeg ville lege med hende. Hun reagerede bare slet ikke! Men så hurtig giver en Benito ikke op: Jeg gnavede lidt i bordbenet (altså det fine) og lidt i sofahjørnet, hvilket hun ikke brød sig om, men hun sagde bare en halv million gange NEJ og mumlede en hel masse. Så det fik jeg heller ikke så meget ud af. ØV ! Hvad med at trække i tæppet?!
Det hjalp heller ikke. Hun troede måske, at hun ville være lige så udholdende som jeg. MEN SÅ FIK JEG EN GENIAL IDE!! Jeg satte mig foran terassedøren og gøede. Altså rigtig GØEDE som en stor hund. Så ville hun garanteret tro, at jeg skulle ud at tisse igen. (hehe) Ja, og DET virkede. Hun kom faktisk ganske hurtigt op fra sofaen og åbnede døren for mig. Men uhhh, det øsede jo ned! Og jeg er slet ikke vild med regnvejr! Hvad nu? Jeg ville i hvert fald ikke gå ud ALENE. Så må jeg jo sige, Karin er nu slet ikke så værst, når det kommer til stykket: Hun gik med mig ud og jeg skyndte mig under en stor busk, så jeg ikke blev alt for vådt. Efter et lille stykke tid kaldte hun så på mig sådan lidt irriteret. Og det kunne jeg da egentlig godt forstå. Der stod hun: dødtræt og i gennemblødt natkjole! Nå, men vi gik så ind igen. Og nu da nattøjet var vådt, kunne Karin jo lige så godt tage tøj på. Og ja, det gjorde hun så. Var det ikke bare genialt af mig? Men puh, det var også lidt anstrengende og iøvrigt havde jeg jo heller ikke sovet så meget, som jeg plejer. Og nu, hvor alt ligner de andre morgener sådan med at lave morgenmad og alle de der ting, ja, så kunne jeg jo godt lægge mig til at sove igen.......
Det går ellers meget godt her. Jeg går til hundetræning, hvor jeg lægger mig oven på alle de andre vovser (små tæppetissere). De kan da bare sige, hvis ikke de bryder sig om det. Og i dag har jeg leget med en stoooor hund. Det var sjovt!
Men nu slutter jeg, jeg er blevet lidt træt igen. Min rytme er: spise, drikke, lave, lege, sove. Spise, drikke ....."
Man må sige, at Benito er en MEGET klog lille hund.
I går mødte jeg en 8-9 års pige. Hun fortalte, at familien havde en labradorhvalp på fem månder. "Det er et meget stort arbejde at have sådan en hvalp. Den tisser allevegne indenfor", sagde hun. Hmmm. De skulle da bare have købt sig en eurasier :o)
Det ser ud til, at A-kuldet var hurtigere til at flappe ørerne op :o) Det var Lina ikke, så B-kuldet slægter vist hende på, hvad ørerne angår.
Her har vi lige først Lina - omkring 2½-3 mrd. gammel og så Akela og Amadeus, da de er cirka 11 uger gamle.
Dog flappede flere fra A-kuldet vist ørerne lidt op og ned, indtil de var ???
Camilla og Martin har sendt os billeder af en af B-kuldets bøller :o) flotte og dejlige Bastian. Tusind tak for dem. Hvis billederne er nye, har han vist heller ikke fået flappet ørerne heeeeelt op endnu.
- Og så har Henrik og jeg fundet en dato for hvalpetræf, hvor både A-kuldet og B-kuldet er velkomne på Drosselvangen:
LØRDAG DEN 19. SEPTEMBER KLOKKEN 14.04.
Vi byder på lidt til ganen - og går måske en tur ved søen seks minutter herfra.
22. august
Så har vi fået nogle ikke helt nye - men ikke mindre dejlige - billeder af Buster samt fortælling om, hvordan det går med ham i Rødovre. Fx:
Så har vi fået nogle ikke helt nye - men ikke mindre dejlige - billeder af Buster samt fortælling om, hvordan det går med ham i Rødovre. Fx:
"Det har ellers været en begivenhedsrig uge for Buster og han har oplevet
rigtig mange nye ting.
Mandag tog Buster og jeg toget til Fredensborg for at besøge min mor. Vi
tog med vilje op på stationen i ekstra god tid, så vi kunne stå og kigge lidt på
forbikørende tog og vænne os til lyden. Det var vist okay for Buster, for han
fik ekstra mange godbidder og det kan jo altid bruges. Da toget kom, måtte jeg
bære ham ind, for hertugen skulle ihvertfald ikke selv gå om bord i det farlige
tog. Han pev meget til at begynde med og kunne ikke rigtig forstå, hvad det var.
Jeg fyldte flere godbidder på ham, mens jeg forklarede Buster, at han sådan set
var et lille skvadderhoved. Efter fem - ti min. faldt han til ro i mine arme,
for man skulle jo sidde på skødet - det var jo farligt! I Hillerød måtte vi så
skifte tog og det var mindst lige så farligt. Men igen faldt han hurtigt til ro.
Jeg skal nu nok få vænnet Buster til at køre i tog, for når vi skal til
hvalpetræning skal vi køre et par stationer med toget for at komme derhen. Det
skal han nok hurtigt få lært."
"Ned på gulvet med Buster næste gang I skal køre i tog", skrev jeg sådan cirka til Birthe :o) Men det med at bære hvalpen ind i toget, slipper man ikke nødvendigvis for, før han eller hun har vænnet sig til den slags transport. Henrik måtte fx også bære Kela ind i toget, da hun, for første gang, skulle prøve dette faaaarlige transportmiddel for et halvt års tid siden. Havde han ikke gjort det, havde vi nok stadig stået på perronen :o)
Tusind tak til Birthe for både billeder og ord.
- Og så fik jeg ikke beretning med om Bastian forleden. Lidt af den skal I selvfølgelig også have:
"Ned på gulvet med Buster næste gang I skal køre i tog", skrev jeg sådan cirka til Birthe :o) Men det med at bære hvalpen ind i toget, slipper man ikke nødvendigvis for, før han eller hun har vænnet sig til den slags transport. Henrik måtte fx også bære Kela ind i toget, da hun, for første gang, skulle prøve dette faaaarlige transportmiddel for et halvt års tid siden. Havde han ikke gjort det, havde vi nok stadig stået på perronen :o)
Tusind tak til Birthe for både billeder og ord.
- Og så fik jeg ikke beretning med om Bastian forleden. Lidt af den skal I selvfølgelig også have:
"For 1 uge siden var vi i Knuthenborg park og safari, det syntes han var VÆLDIG
sjovt, alle de underlige dyr. Specielt aberne tiltrak hans opmærksomhed :) -
Martin og jeg snakkede faktisk lidt om at vi burde ha´ fået billetten gratis, da
Bastian i sig selv var en stor attraktion for ALLE. Der var helt vildt stor
opmærksomhed omkring ham, og alle MÅTTE lige stoppe op for at kæle, hvilket
Bastian jo ikke synes er så sjovt. Han bryder sig ikke om fremmede mennesker,
ser egentlig helst at de holder sig
lidt væk, meeen det tillader vi jo ikke helt, da han helst skal vænne
sig til det. Så af den grund tager vi en tur på Bakken med ham imorgen,
så han kommer ud og får set en hel masse :)"
GODT at I socialiserer hvalpene på alverdens måder (det fik vi fx ikke sørget ordentligt for med frøken Kela), men pas på med alt for mange indtryk/oplevelser ad gangen.
Men altså - rigtig godt, at I sørger for at præsentere hvalpene for nyt og for fremmede mennesker, mens de er små. Det er langt mere krævende, når de er blevet større - som Kela. Dog kan vi heldigvis mærke, at hun stille og roligt bliver tryggere ved mennesker og larm nu, hvor vi arbejder på sagen :o)
GODT at I socialiserer hvalpene på alverdens måder (det fik vi fx ikke sørget ordentligt for med frøken Kela), men pas på med alt for mange indtryk/oplevelser ad gangen.
Men altså - rigtig godt, at I sørger for at præsentere hvalpene for nyt og for fremmede mennesker, mens de er små. Det er langt mere krævende, når de er blevet større - som Kela. Dog kan vi heldigvis mærke, at hun stille og roligt bliver tryggere ved mennesker og larm nu, hvor vi arbejder på sagen :o)
Buster
og Buster
Lina i sæbebad. Hun har trådt et eller andet op
imellem trædepuderne og har en lille bitte byld - bemærk ansigtsudtrykket :o)
imellem trædepuderne og har en lille bitte byld - bemærk ansigtsudtrykket :o)
Belønning for god opførsel under sæbebadning -
ildelugtende tørfisk
rundt omkring i haven.
Vi har fået (for "et par dage" siden) et billede af dejlige lille Barko. Han er nok blevet lidt større, siden billedet blev taget :o) Dejligt at høre, at han trives og arter sig vel.
Lina bliver mindre og mindre - dvs. hun har efterhånden smidt al underuld og ligner noget, der slet ikke er en eurasier. Godt, at hun ikke står foran en udstilling. Det gør Kela. På fredag tager Rie, Leiko, Kela og jeg til eurasiertræf og medfølgende udstilling på Fyn. Det er egentlig mest for hyggens skyld - at møde en masse eurasiere og deres ejere. Benito og familie kommer muligvis også forbi. Hold op, hvor jeg glæder mig til at møde vores B-kuld her eller der igen. Selv om hvalpene kommer ud i verden, kan sådan nogen som os jo ikke lade være med at have dem i hjertet.
- Og så tog Rie, Leiko, Kela og jeg til eurasiertræf og udtilling på Fyn.....
Vi ankom fredag aften til, hvad jeg troede var, en luksushytte. He he. Det var det ikke. Men derfor kunne vi sagtens nyde et glas øl/vin på terrassen, mens pastaen kogte, og Leiko tog sig en løbetur efter en hare. Så kom han i snor :o) Siden gik vi til eurasierteltet og stegte bøffer på grillen, sludrede med et par folk eller syv og gik tilbage til hytten. Vi var trætte og skulle tidligt op og være klar til udstilling klokken ti lørdag.
Leiko skulle i ringen som nummer 20 - Kela som nummer 35. Forinden så vi Nilo (far til A-kuldet) få lilla bånd (bedømmelsen "exelent" - det bedste, man kan få). Lidt senere så vi desværre Casai blive diskvalificeret, fordi han slet ikke kunne lide dommeren. Meget mærkeligt, for Casai holder af alle mennesker - også normalt dommere. Det var stort ÆV. Så var det snart Leikos tur. I hans klasse var tre tilmeldte hunde. De to havde meldt afbud. Leiko klarede det superflot og fik lilla ("exelent") bånd. Han vandt selvfølgelig også sin klasse :o) Senere skulle han dyste med alle de højest placerede hanhunde. Her valgte dommeren mærkeligt nok nogle helt andre hunde. Denne tyske eurasierekspert (forlød det) foretrak vist lyse eller ulvegrå eurasiere.
Så var det Kelas tur. Jeg var lidt nervøs. Sidst smuttede hun jo ud af udstillingslinen og var slet ikke særlig glad for dommeren. Og jeg kan ikke just påstå at have brugt evigheder på ringstræning. Det havde de fleste andre tydeligvis. Fx er det uendelig svært at få Kela til at STÅ på kommando. Og det skal hundene, så dommeren kan vurdere kropsbygning mmm. I Kelas klasse var fire hunde. Det gik super fint. Kela stod op indimellem, løb fint og stak slet ikke af. Dommeren fandt hende "sehr schön", tildelte et lilla bånd, og Kela vandt sin klasse. He he. TO rosetter til Linas og Nilos børn. Efter endnu en portion ventetid, hvor de andre klasser for hunhunde blev afviklet, skulle vi i ringen igen og dyste mod de højest placerede. "Din hund skal STÅ op", hviskede en konkurrent venligt til mig. Jo ja - sig det til HENDE :o) Men saftsuseme om vi ikke fik en tredjeplads - der blev konverteret til en andenplads af nogle tekniske årsager, jeg ikke forstod. Så Kela fik et certifikat (tildeles nr. 1 og 2). Har man tre af dem, er man dansk champion. "Nu bliver du NØDT til at fortsætte, Isabelle", sagde Linas opdrætter, Rikke, grinende til mig. Da jeg købte Lina, sagde jeg jo til Rikke, at det der med udstilling var jeg ikke meget for. Hmmm. Jeg glæder mig til næste træf og håber at flere fra A- og B-kuld vil være med - udstilling eller ej. Det er sjovt og hyggeligt at møde en masse andre eurasiere og ejere :o)
Nilo får en tredjeplads i sin klasse.
Billedet er taget inden Casai finder ud af, at han ikke kan lide denne dommer.
Stå, Leiko. Dyyyyygtig. Rie har sørget for lækkert oksekød i "gufposen" til Leiko og Kela
Først løber alle i firkantet ring, så løber hundene enkeltvis diagonalt.
Leiko dyster sammen med sin far (tættest på teltet).
Ventetid.
Det skete faktisk, at Kela STOD fint :o)
Så skal der vurderes bevægelse - hundens. Godt, at det ikke skal vurderes, hvordan hundens ejer ser ud :o)
Så stillede vi op til fotografering. Kela nægtede, stort set, at vende andet end rumpen til fotograferne. Hun ville hellere kigge på Leiko bag os.
Her er vi så ved Kelas anden/tredjeplads (??). I baggrunden ser vi Rikke og Kelas mormor Laika. Hun er blevet steriliseret efter en livmoderbetændelse og får derfor KÆMPEpels. Hun og Leiko var meget glade for hinanden.
Hvalpetræffet har sin egen side - klik her for at se den.
Vi fik et par dejlige billeder af Barko forleden. De skal selvfølgelig med på siden.
Vi har fået dejlige billeder af Benito. Tusind tak. Hans familie kommer måske til Sjælland i efterårsferien, så vi kan få lov til at hilse på ham og dem. Det glæder vi os meget til. Disse hvalpe er jo i vores hjerter til sådan cirka evig tid :o) Fra lørdag til søndag havde vi frøken Luka på besøg. Anja og Mogens skulle til fest hos venner, der bor 1½ minut fra os. Det gik super fint. Lina knurrede lidt indimellem - som hun gerne gør det af sine børn. Det meste af tiden holdt hun bare øje med, at alt gik som det skulle. Luka og Kela havde det legende herligt - og fik udbygget hulen under den store busk ved terrassen. Vi startede pasningen med at mødes ved Storebjerg - også med Leiko.
I dag havde vi et ekstraordinært hvalpetræf med Benito, Bianca og Barko, som ikke kunne komme til sidste træf. Der er billeder og ord HER.
