November 17 -

Så er efteråret virkelig over os - med raslende blade og kolde dage. Da jeg forleden var med firlingerne "i skole" var det heldigvis lunt og
solskinnende

Her er nogle billeder af de lækre små, som er godt på vej til at blive lidt store.

Balder

Ganto

Mille

Gabbi

Efter træningen kørte Gabbi og Balder med familier og jeg hen til et indhegnet friløbsområder to minutter væk. Milles og Gantos familier havde aftaler.
Det var et fint sted, og de to hvalpe fik snuset og leget en masse.
Jeg satser på at komme til træning endnu en gang - og SÅ tager jeg kaffe med 
I fredags mødtes Rigmor, Balder og jeg og gik en tur med hundene. Balder var en smule overvældet af Fies vildbasseleg i starten. Normalt leger hun forsigtigt med små hunde - men IKKE, når det er hendes eget barn åbenbart. He he. Hun fik besked på at skrue lidt ned, og efter "en halv skovtur" var Balder helt med på at tumle med mor.
Lina har, i nogle uger, haft et eller andet, der generer i munden. Hun vil helst ikke gnave. Jeg kunne først få tid hos den fantastisk dygtige tanddyrlæge i Måløv i dag.
Medmindre dyrlægen lige kan se, hvad der er galt, skal Lina i mild narkose for at få taget røntgenbillede. Jeg er IKKE glad for dette, men der er ikke rigtig andet at gøre. Hun skal ikke rende rundt og have ondt et eller andet sted i munden, så hun ikke kan tygge/gnave. Tørkost og råt kød spiser hun heldigvis uden problemer.
Lige nu er alle hunde fastende. Jeg kunne jo ikke give Kela og Fie mad, når Lina ikke må få. Det undrede hundene en del, at jeg ikke serverede morgenmad for dem - æv ikke at kunne forklare.
Senere tirsdag
Tanddyrlægen kunne ikke finde det mindste i Linas mund - hverken i tænder eller tandkød. Det er jo godt, men hvad mon så grunden er til den manglende gnavelyst. Hmm. Der er lidt rød irritation i læbefolderne. Dette kan være grunden - lige som når mennesker har blister. Nu skal vi så behandle dette med klorhexidinsalve.
Når nu Lina alligevel lå og sov, fik hun renset tænder. Før hun blev lagt til at sove, blev der taget blodprøve for at tjekke lever- og nyrefunktion. Hun havde helt fine tal. Ældre hunde - og især ældre hunde, der har fået dagligt smertestillende i flere år - kan gerne have lidt dårlige tal. Dejligt dejligt at vide. 

I skrivende stund ligger Lina og er groggy - men GLAD for at være hjemme
Rigmor ringede, mens vi var hos dyrlægen - så jeg ringede hende op, da vi kom hjem.
Balder har, i dag, fået sin revaccination. Han blev beundret og rost - OG begge hans testikler er nu på plads.
Dejlig nyhed, da jeg selvfølgelig var en smule urolig over, at stenene ikke var på plads, da firlingerne blev sundhedstjekket og chippet mv.

Her et billede fra i søndags.
TILBAGE TIL FORSIDENTIL SIDSTE NYT INDEX