UGE 3 | |||
29. august Tjek lige, hvor meget firlingerne er vokset Sammenlagt har de fire taget næsten fem kilo på på to uger. I dag har lige været lidt dramatisk. I morges mærkede jeg et eller andet på Gantos baglår. Jeg tænkte, om det var lidt skidt af en slags og prøvede at vaske forsigtigt. Det var det ikke. Jeg prøvede at nipse det af, men Ganto HYLEDE op. Det var umuligt at se, hvad det var, men det skulle tjekkes. Ganto og jeg kørte til dyrlægen klokken 15. Han fik barberet lidt pels af, og dyrlægen kunne konstatere, at han havde et lille sår - der fx kunne stamme fra, at Fie havde trådt på ham. Det lyder sandsynligt. I sin omtågede tilstand efter narkosen, forsøgte hun at rejse sig på dyrehospitalet. Her fik hun trådt på en hvalp og har ramt med en klo. Det har nok været stakkels Ganto, det gik ud over. Heldigvis har der intet været at mærke på ham, og såret var bitte lille og pænt. Nu skal såret lige sprøjtes med klorhexidin et par gange om dagen en uges tid. Ganto var ikke vildt begejstret for, at dyrlægen barberede ham. Til gengæld var alle i klinikken vildt begejstrede for ham Det er SÅ kært at se hvalpene begynde at prøve at lege lidt med hinanden - og sige vyf. Nu går vi den rigtig sjove tid i møde. | |||
I anledning af to-ugers fødselsdagen, har firlingerne fået elefanter | |||
30. august Indimellem synes jeg ikke, at Fie spiser nok. Så får hun roomservice. I dag blandede Ganto og Gamille sig i mors madskål. De ville også lige smage. Det er LIDT tidligt, men lad dog børnene I morgen vil de få serveret noget specielt til dem og i en mere passende skål - dvs. på en tallerken. Jeg vil så nok lægge et eller andet under tallerkenen, for det sviner en del, når hvalpe skal lære at spise andet en mormad. De ved fx ikke, at man ikke jogger rundt i maden. He he. Der er masser af gå-træning. Det var lidt sjovt i dag at besøge mit yngste barnebarn på ét år. Han havde gang i noget af det samme som hvalpene - gå-træning På de nederste fire billeder er der legetræning | |||
Et
hvalpetæppe er dejlig varmt for små bamser - men indimellem FOR varmt.
Vi har lagt viskestykker i kassen, men de bliver hurtigt krøllet
sammen. I stedet har vi nu lagt en sisalmåtte . Firlingerne kan så
vælge, om de vil ligge lunt og blødt eller mere køligt. Det var helt tydeligt, at de havde det for varmt. De lå hver for sig på tæppet, men lagde sig straks sammen, da måtten kom i kassen.. -Og hvordan kan vi vide, at de har det for varmt? De piver! | |||
31. august Længe leve sisalmåtten. Natten har været såååååå rolig Hvalpene ligger ikke nødvendigvis på den hele tiden, men de kan vælge....... I skrivende stund ligger Fie IKKE hos sine børn. Det er faktisk stadig en sjældenhed at hun ikke gør. Dog giver hun sig selv flere og flere børnepasningspauser, og de små fede HAR heller ikke brug for, at mor er der hele tiden. I dag serverede jeg så moset dåsehvalpefoder blandet med mælkeerstatning for firlingerne - dvs. Gabbi sov. He he. Det var lidt svært for hvalpene at få lov til at smage maden, for Fie mente, at den var til hende. Gormsen åd løs. Ganto og Gamille smagte forsigtigt. Kela er blevet lidt strid overfor Lina. Det er som om, at Kela mener, at hun har MERE ret til at være tæt på hvalpene end Lina - der gerne får et knurrrr, når hun nærmer sig hvalpekravlegården. Stakkels Lina - men hun accepterer datterens nykker med et "nå ja - hystade" | |||
1. september Alt vel i hvalpekassen - og i morgen skal firlingerne have sine første gæster Der er ny film i Catalejmasbiografen. | |||
2. september I dag har hvalpene haft deres allerførste gæster. Det gik SÅ fint. Fie accepterede, at der var fremmede mennesker i hvalpekravlegården, og at disse søde mennesker fik hvalpene ud til kæl. Dejligt dejligt at opleve - og super hyggeligt at have besøg af Jeppe, Maria, Kristina og Daniel. Lina og Kela ville også frygtelig gerne med ind i hvalpekravlegården, men det må de altså ikke! Jeg tager temmelig mange billeder af hvalpene - men da jeg så skulle uploade i dag, havde jeg næsten ingen brugbare. Æv og he he. Men så var det jo bare at vente, til hvalpene vågnede en smule op. De små er nu begyndt at tisse selv - især Gormsen, fordi han æder så meget. He he. Fast føde udskyder vi lidt af samme årsag. Gormsen skal jo ikke gerne bliver FOR fed. Der er simpelthen så fredeligt i hvalpekassen. Firlingerne kan nu også være vågne og møfle rundt (øve sig i at gå og at lege), uden at de forventer mad. Det bliver SÅ sjovt, når de, om nogle dage, får åbnet kassen og skal på oplevelse i en lidt større verden. | |||
Maria og Jeppe (med mobil) skal have en af drengene | |||
Daniel, Kristina og pigerne, som de skal have den ene af | |||
Gabbi (forrest) i dag 2180 gram | Gamille i dag 2110 gram | ||
Gabbi og Ganto, der i dag vejer 2170 gram | |||
Gormsen (i dag 2210 gram) holder af kunst | |||
3. september I dag har vi haft besøg af endnu en dejlig familie. Christina og Jesper og deres to søde sønner skal have en af pigerne. Desværre fik jeg ikke lige taget billeder. Fie tog det igen fint, at hun og børnene havde gæster. Kela var (også igen) noget anmasende. He he. Fie og børn har også haft besøg af David (søn) og Pelle (barnebarn). Pelle var mere fascineret af de voksne hunde end af hvalpene, men han fik da lov lige at ae de små lidt - og så gav han Fie en del af sin frokost I dag har vi fået klippet Gantos, Gabbis og Gamilles kløer (på forpoterne). Gormsens blev klippet forleden. Gabbi var ikke HELT tilfreds med klipperiet, men klarede det. Ganto og Gabbi var for søvninge til at protestere seriøst. Alle fire hvalpe tager det at være i hænder - også fremmede hænder - med udsøgt ro. | |||
Når jeg kigger på ovenstående billede tænker jeg: "HVORDAN kan der være plads til dobbelt så mange hvalpe???" Jeg fandt så et billede af Linas C-kuld - med otte hvalpe på cirka samme alder, som G'erne har nu. Tja - de (fleste) var noget mindre end vores fede firlinger | |||
4. september Jeg beklager dagens billedkvalitet. Måske får jeg taget nogle bedre billeder senere. Men I kan da ihvertfald få et indtryk af hvalpenes stadigt stærkere ben - og deres ditto legelyst. Firlingerne sover stadig det meste af tiden, men når de er vågne, møfler de rundt og er simpelthen bare så kæææære Tænk, at de allerede er tre uger i morgen. Jeg tror, at hvalpekassen skal åbnes i den anledning. Vi får også besøg af Rigmor, der skal have en af drengene. | |||
Gamille kigger på elefanter - og Gormsen har noget, han skal af med | |||
VIDERE TIL UGE 4 | |||
TILBAGE TIL FORSIDEN | TIL G-KULDETS INDEX |