INFO TIL HVALPEKØBERE

Det første skridt mod at få en af disse ganske særlige hunde er at blive skrevet op til en hvalp. Derefter aftaler vi et møde, hvor du eller I besøger os. 
Det er vigtigt og meget vigtigt for os, at kommende hvalpekøbere har sat sig ind i, hvad det indebærer at have hund - at hvalpens nye familie er sikker på både at have tiden og lysten (mange år frem i tiden) til at få sådan et nyt firbenet familiemedlem. Det er selvfølgelig også absolut væsentligt, at hvalpens nye familie har sat sig ind i eurasierens egenart, så I har en fornemmelse af, hvad eurasieren er for én. I er selvfølgelig altid velkomne til at ringe og spørge :o) Der kan læses lidt om eurasieren HER.

Hvis I har jobs, der gør, at hunden skal være alene hjemme mere end 6-7 timer dagligt, vil det nok være en god idé enten at få en kat i stedet - eller at finde en fast hundelufter.
I skal have gjort jer overvejelser, om I ønsker jer en hunhund eller en hanhund. Vi rådgiver gerne om dette. Hunhundene er generelt blidere og lettere at opdrage. Til gengæld er deres humør svingende i forbindelse med løbetid. Hanhundene har et stabilt humør, men kræver oftest noget mere mht. opdragelse. Sagt sådan generaliserende er hunhundene nemmere og hanhundene sjovere :-)
Det er også vigtigt, at I fortæller os, hvilken type hund I ønsker jer. Vi vil, så vidt muligt, matche jeres ønsker med hvalpenes temperament og væsen.
Når du eller I har besøgt os, vi har "godkendt" hinanden, og vi har fundet ud af, hvilken hvalp, der skal være jeres, betales et depositum.
Da eurasiere holder meget og rigtig meget af udeliv, sælger vi ikke hvalpe til familier, der bor i lejlighed.

Lina den første dag i sit nye hjem - 9 uger gammel
Når I får jeres hvalp med hjem, er det (igen igen :o)) vigtigt, at I har mindst 14 dage fri, så hvalpen kan lære jer og sit nye hjem at kende og siden vænnes til at være alene hjemme. Husk, at hun eller han er vant til at være i en flok - at hunden er et flokdyr, der har det bedst, hvis den har andre, mennesker og/eller dyr, omkring sig. Derfor er en langsom tilvænning til at være alene nødvendig. De første dage i det nye hjem, skal hvalpen ikke udsættes for en masse gæster, men have ro til at lære jer og sit nye hjem at kende.
I får et hvalpetæppe med hjem, der dufter af mor :o) Derudover får I:

Stamtavle fra Dansk Kenneklub
Sundhedsbog fra dyrlæge
Chip - selvfølgelig
Sele og line
Kam og børste
Et stykke legetøj
En portion foder af den slags hvalpen har fået hos os
Lidt godbidder og en rulle hundeposer
"På talefod med hunden - de dæmpende signaler" af Turid Rugaas (uundværlig bog iflg. os :o)) "Kørekort til hund" DVD fra Dansk Kennel Klub
"Skyd ikke hunden" DVD fra Dansk Kennel klub

Billeder af hvalpens første ni uger
En samling gode råd


- samt vores telefonnumre, så I kan ringe, hvis der er spørgsmål, eller I "bare" har lyst til en snak. Vi vil meget gerne følge hvalpene efter, at de er flyttet hjemmefra og bliver altid glade for ord og/eller billeder, som gerne lægges på hjemmesiden, så alle kan følge sin hvalps søskende.
Mindst en gang om året holder vi hvalpetræf for alle vores små og store Linabørn og Kelabørn. 

Hvalpene er chippede, helbredstjekkede, vaccinerede og har fået to ormekure, når I henter dem.

Bemærk: Vi stiller krav om, at vores hvalpe bliver tjekket for HD, AD og Patella når de er omkring 18 måneder gamle og inden de er to år. Dette koster pt. 13-1400 kr. Det er MEGET vigtigt for racens sundhed, at få tjekket så mange hvalpe/hunde som muligt - og vores valg af sunde avlshunde har kun været muligt, fordi andre har gjort sig den ulejlighed (også økonomisk) at få deres hund tjekket. Eurasieren er en sund race - men KUN fordi eurasierejere og opdrættere viser ansvarlighed og får deres hund(e) sundhedstjekket. Ønsker I at købe en Catalejmashvalp, skal I derfor indregne ekstra-
udgiften til at få tjekket hvalpen/hunden.  

Kennel Catalejmas er ikke forpligtet til salg af hvalp, før købsaftalen er underskrevet. Ifald særlige forhold gør sig gældende, og vi ikke ønsker at sælge hvalpen, tilbagebetaler vi depositum. Dette er ikke noget, vi har været i nærheden af at overveje - det skal være MEGET særlige forhold :o) 
TILBAGE TIL HVALPESIDEN
TILBAGE TIL FORSIDEN