*** juni - oktober 08 ***



29.6.
Hvor er det faktisk mærkeligt ikke lige at skulle opdatere hjemmesiden dagligt. Det har jeg jo gjort i sådan cirka snart fem måneder :o) Men OK - jeg har også haft en smule travlt på det sidste, så det har været OK.
Men NU er der lidt ord og billeder, og som jeg tidligere har nævnt - Henrik og jeg er meget glade for at høre nyt.
Søs og Tonni, der har lidt problemer med at finde problemer med deres Akema får ordet:
"Det er ved at være længe siden, at vi har ladet høre fra os. Men på jeres opfordring, har vi brugt nogle dage for at kunne formulere nogle problemer. Og det er ikke fordi vi vil lede efter nogle - problemer, men: Akema er altså for dejlig. Hun vågner med et smil. hun tager liver med et stort og
overbærende smil. Hun har kun tisset på gulvet de fem gange som Søs har nævnt. Hun  sover gerne i arm. Og hun sidder gerne i sofaen og ser fodbold. At hun også hopper over på sofabordet og snupper en bid af min is - vil jeg ikke her, gøre til noget problem.
Vi ved ikke rigtig hvad vi skal stille op med den stor glæde vi har med Akema. Vi prøver diskret at holde det for os selv. Men når hr og fru Museth entreer med Akema i Joggeren, giver det en vis opmærksomhed.
Så hvis I har et godt råd, eller noget litteratur som kan give os lidt hjælp, eller et lille håb - så hører vi gerne fra jer."

Henrik og jeg venter spændt på, at Akema kommer i lømmelalderen :o) men glæder os i øvrigt vaaarmt
over, at den lille Akema arter sig så vel og er præcis så dejlig, lydig, fræk, herlig OG elsket som hen-
des mor (og søskende) er det.

Lina er gået i barndom og vil HELE tiden lege.
Når  Akela ikke gider - fx her hvor hun helle-
re vil gumle  på et ben - bliver Lina lidt for-
nærmet og lægger sig lettere surmulende med
et tøjdyr :o)

Sulejma er godt i gang med at vænne sig til den lille hund. Forleden gik vi tur sammen - Lina, Akela, Sulejma og jeg. Det var SÅ kært.
- Og så har vi hørt fra Lene, Per Anders, Henrik, Oskar, Sophie og Amadeus. Vi har været meget spændte på, hvordan den lille hund klarede det hele - og om SAS accepterede, at han kom med i kabinen på trods af, at han mindst må have vejet et kilo for meget.Det gik heldigvis fint alt sammen.
Her kommer norske ord og billeder:

"Amadeus er et vidunder, og jeg har ikke ord for å beskrive hvordan disse dagene har vært. For det er en ny , ukjent verden, med lykke og glede.

Det fascinerer meg sånn dette med kommunikasjonen mellom menneske- hund, for det er så nytt for meg. Feks de gangene Amadeus er usikker på noe, opplever noe litt skremmende, så søker han blikket mitt øyeblikkelig som om han spør hva dette er..Og når jeg svarer oppmuntrende, så kaster han seg trygg ut i det nye.. Avisbudet i dag, feks.. Hun kom litt overraskende på oss da vi var ute på do tur i dag tidlig, og Amadeus tøffet seg litt og prøvde seg på litt knurring og et par bjeff. Og da sier jeg bare med en blid stemme, sånn: du din lille fantevovs, det er jo avisbudet, og da går halen rett til værs og han løper bort til henne og lar seg villig beundre.

Barna er han også helt vill etter, jeg tror de leker på en gøyere måte enn meg og Per Anders, noe er det ihvertfall : ) Barna er så flinke til å "lese" ham, følge grensene vi har satt. Så har vi lært dem å bruke noe av hundens "skjulte" signaler når det er nok, snu hodet vekk, snu rompen til etc. De tar ham ut på do, er så tålmodige, plukker bæsj og er så glade."
3.7.
Så er sommerferien virkelig ved at indfinde sig på Drosselvangen. Det klager vi slet ikke over :o) Heller ikke over at få tid til at lægge lidt ord og billeder her på siden. Først ord fra Rie (og Leiko):

"Han synes det er meget varmt disse dage og er ikke til de lange ture ud fra haven. Han har jo en mægtig god legekammerat overfor, Balin som har mødt jeres slæng ved søen. Stor sort labrador - schæfer. De råleger og nyder det begge. Forleden var Balin på besøg hos os og det var så skægt at se de to. Da ville Henriks filmkammera kunne have skudt en mesterfilm.
Vi har prøvet at Leiko er alene op til nu 2½ time. Det klarer han super. Han er en dejlig tryg hund der er med på det værste og også til at få ned på jorden når vi ikke vil følge med. Når han møder andre hunde er han meget modig men viser alligevel respekt hvis de advarer. Hvis de ikke gør viser han klar dominans også overfor store hunde. Hmmm."

Hvad siger I andre med Linas hanhvalpe? Viser de også dominans? Som førstegangsopdrættere, er det meget spændende at følge med i både hvalpene udseende OG deres karakter.
Og så gives ordet til Lene:

"Sender deg noen ord fra vår verden - nå er det jo som å være i en deilig boble som det er vanskelig å stikke hodet ut fra : ) Vi har jo fått hund, må vite!!!!! Jeg syns det er rart at det ikke skrives om det i avisene og snakkes om det på nyhetene. Men det gjør det altså ikke, og det sier jo meg at det kanskje ikke oppleves så stort for alle andre som det gjør for oss : ) Og en ting er vanlige hunder som andre mennesker får, det er klart at det ikke er så interessant for allmennheten, men noe annet er AMADEUS; VÅR hund, dette unike, vidunderlige, fantastiske vesen, har det noensinne eksistert en hund av et slikt format?? : ) "

Når jeg læser Lenes ord, bliver jeg helt bibelsk :o) Paulus (den gamle mandschauvenist) udtalte (muligvis) de kloge ord om vigtigheden af tro, håb og kærlighed - "men størst af disse tre er kærlig-
heden". Og den gælder OGSÅ vores fantastiske dyr. Faktisk!
De sidste ord - og billeder - i dag er fra Anja og Mogens:

"I torsdags besøgte vi Basse i Korsør, og det var helt vildt sjovt. Der gik ikke to sekunder, fra vi trådte ind ad døren, til de genkendte hinanden, og så så vi sådan set ikke mere til dem i to timer, for der legede de rundt og havde det sindssygt sjovt. Deres måde at lege og være på var helt anderledes end med andre hunde, så de kunne tydeligvis stadig mærke båndet mellem dem. Der blev kysset, bidt, brydet og krammet til den store guldmedalje. Selv gumpningen delte de ligeligt – hi hi. Og det var SÅ sødt, når de sammen stod og drak af vandskålen. Det var da lige før, at Luka bare var flyttet ind, for hun var sgu ikke meget for at blive taget fra ham igen. Men da hun kom ind i bilen, gik der ikke ½ minut, så snorksov hun og drømte sikkert sødt om sit besøg hos brormand :o) "

Luka skal lære at sejle - selvfølgelig med redningsvest
7.7.
Så er der lige lidt ord fra Lukas, Aikos, Amadeus' og Akemas familier. Det sidste kan være en advar-
sel til os alle om, hvad vi tilsyneladende ikke skal give vores små.
Mht. Anjas og Mogens' Luka må man sige, at hun kan lære vores Kela noget. Kela er fuld af unoder :o) Hun hugger vores tøj, når hun kan slippe afsted med det, tigger rigtig gerne ved bordet, og har heeeelt andre planer, når vi skal afsted i bilen - hjemmefra sætter hun sig i blomsterbedet og venter på, at vi kommer og bærer hende. Når vi skal hjem fra skoven, er der MEGET mere, hun lige synes, hun skal opleve, inden vi kører hjem. Men ellers er hun skam flink og lydig i laaaange baner samt selvfølgelig umanerligt dejlig :o)

"Vores fornemmelse er, at hun (Luka) hviler meget i sig selv, så der er overhovedet ikke snerten af unoder, hverken ude eller hjemme. Hun har selvfølgelig en vis stædighed og vilje, især hvis hun vil en anden vej på gåturen eller hun mener, det er heeeelt urimeligt, at vi ikke begge er med på turen – så sætter hun sig allerede i carporten og vi må lokke med godbidder - he he – men derudover opfører hun sig meget harmonisk både over for dyr og mennesker – gider dog ikke at være håndtørrer over for hvem som helst, som liiiige tror, de skal klappe – men det havde vi jo heller ikke forventet af hende pga. racen."
"Tiggeri ved bordet er vi endnu også sluppet for. Det er kun lige, når hun får færten af noget ekstra lækkert, at hun hopper op ad stolen, men hun forstår altså en nej – også i andre situationer – og lægger sig så fint et stykke derfra, hvor hun stadig kan se os. I det hele taget ligger hun altid inden for se-afstand og har det absolut bedst med at være, hvor vi er…….."

"Alt går godt her i Aalborg, Aiko var ved dyrelægen i går, og han roste ham til skyerne. Så du kan tro, man blev så stolt:) Han er nu verdens dejligste og han er bare så utrolig kærlig, sikke mange nys man får i løbet af sådan en dag:)"


"For hver dag som går lærer jeg nye ting, og det er så fascinerende. Det er blant annet så tydelig hvordan han (Amadeus) knytter seg til sin flokk! Litt reservert/uinteressert når det kommer nye mennesker, men av og til bare glad eller nysgjerrig, men aldri redd. Og når noen av oss har vært borte en liten stund, da er det sånn gjensynsglede at han nesten går ut av sitt gode skinn. Glad når barnas venner kommer på besøk."


"For øvrigt har tøsen været syg i dag. Hun havde fået noget oksekød, som var for meget for den lille mave, så vi måtte til doktoren og få en indsprøjtning. Og det var bestemt ikke rart - skal jeg hilse og sige fra pigen (Akema)"

Akema er kommet højt til hest på Pablo
Lina er efterhånden godt afpillet at se på :o)

Kan I huske?????

Fra tre til lidt over 12 uger

Et kærligt bjæf til alle mine søskende og deres familier. Jeg glæder mig til vi mødes i september (muligvis den 13. eller 14.)
9.7.
Så har vi fået nogle dejlige billeder af Aiko. Det er så sjovt at se, hvordan hvalpene bare vokser og vokser.
Vi har også fået et godt tip fra Rie. Det kommer her:

"Tip til godt legetøj. En plastflaske med lidt stor åbning f.eks. Kavli saft og så rosiner og cornflackes i, eller andre godbidder. Leiko synes det er meget spændende at få godterne ud og det skulle udvikle hundens hjerne helt fantastisk."

Der skal også lige være plads til lidt ord om dygtige Luka:

"Vi ved simpelt hen ikke, hvordan hun er blevet så velopdragen, for vi har så absolut ikke skullet gøre særligt meget for det - det er bare kommet af sig selv.........eller også har I gjort et virkelig godt forarbejde....:o) Meeen vi venter nu, at der MÅ komme en lømmelalder, for det kan sgu ikke være så let at have hvalp. For hun er skam yderst livlig og glad, men har bare ikke interesse i vores ting - leger bedst med alle sine egne tøjdyr (luksusdyret gider KUN pelsting, IKKE billigt plastik-ragelse, har vi lige erfaret - he he), og hvad hun ellers går og finder af pinde osv. i haven, så det er jo bare herligt ;o)"

Mon ikke Luka har arvet noget fra sin mor? Lina var også udsøgt nem som hvalp - og har været det siden (bortset fra hendes periode med at smutte ud af div. haver :o))
Her på Drosselvangen skal vi til at gøre lidt mere for at Kela ikke bliver ved med at være mors barn. Hun har ikke skullet ud at erobre verden som sine seks søskende, så hun er vist noget mere forsigtig. Fremover skal hun bla. have en daglig luftetur uden Lina.
13.7.
Sidste nyt fra Basse (fhv. Aslan):

"Han er faldet godt til og han er bare så fræk - på den sjove og skægge måde. Han har IKKE arvet Lina's velopdragenhed som hvalp. Han er fuld af spilopper og spas. Kan han se sit snit til det, så render han ud og "dræber" sokker, bluser, sko sågar den kæmpe store fleeceplaid vi har liggende i sofaen fik han bakset ud i haven...... lømmel :o)
 Så ligger han derude med roterende hale og spiller en sej gut med de sødeste øjne - så når jeg skælder ham ud så smiler jeg samtidig. Han ved liiiige hvilke knapper han skal trykke på.
Han har også fået lavet nogle gode liggesteder. Der var jo lige et par roser som stod forkert - de er nu gravet op - og den dejligste plads i højbedet er nu etableret så han kan ligge og kigge og have det store overblik."

- Og fra Aiko:

"Han er sød til at lege med sig selv, så tager han alle hans legetøj ned på gulvet og når han så er færdig, bliver det pænt løftet op i kurven igen ( tror måske han er bange for, de bliver taget fra ham:))  Han sover stadig inde ved os, men det varer ikke længe før han bliver for stor til at ligge under sengen.. Men så bliver det nok sofaen, da han er begyndt at springe op når vi kigger væk, så lægger han sig rigtig til rette, og når vi så tager han ned og siger det er forkert, kigger han bare på os og venter til vi kigger væk, hvorefter han hopper op igen.. Det kommer nok til at tage lidt tid før det bliver lært:)"

Det lyder til, at der er godt gang i Linas børn :o) Jeg er lidt misundelig på Aikos, og som vi tidligere har hørt, Basses oprydningsevner. Sådanne har hverken Kela eller Lina desværre.
 
I går besøgte Kela og jeg Leiko. De to søskende tumlede rundt og havde det dejligt. Leiko er også rigtig god til at hugge både tøj og sko. Der er tilsyneladende noget, Lina glemte at lære sine børn, inden de flyttede hjemmefra. Vi arbejder også med at lære Kela at kende forskel på vores tøj og hendes (lege)tøj. 

Kela var vældig træt, da vi kom hjem
Hvalpetræffet bliver søndag den 14. september
29.7.
Hold da helt op for en sommer vi har..................... Derfor dette billede af solnedgang ved Vesterhavet. Hvis nogle har lyst til at se et par billeder af  Linas og Kelas ferie dette smukke sted, kan der HER.
Hvis nogle OGSÅ har lyst til at se endnu en spændende film fra Henriks filmværksted ("Lina og Kela"), kan der klikkes  HER.
- Og så til noget  alvorligt: Nilo menneskemoder, Susan, har sendt følgende:

"Jeg har siddet og brugt lidt tid på Jeres hjemmeside - læst under "sidste nyt", hvordan hvalpene udvikler sig - PRAGTFULDT, at det går dem så godt!!
MEN skriv for guds skyld til Rie, at hun ALDRIG ALDRIG ALDRIG må bruge rosiner som godbidder - hunde kan faktisk dø af dem.
Jeg tror, det var sidste år, at der i "Hunden" stod en sørgelig og forfærdelig beretning om en 18 mdr. gammel dalmatiner, der var død efter at have indtaget rosiner - og i denne artikel var der en dyrlæge, der udtalte, at rosiner bør stå på listen over giftige planter/ting for hunde."

Denne advarsel er hermed videregivet.

- Og så har vi fået et dejligt billede af smukke Luka. Det skal selvfølgelig deles med alle :o)
Hold op, hvor er det  fantastisk at følge vores udsøgte hvalpe - og især at følge glæden over dem.
5.8.
På opfordring kommer hermed et billede fra vores bryllup i lørdags :o)
- Og så liiiiiige et af Kela.
9.8.
Vi har fået et dejligt billede af Akema, som selvfølgelig skal med på denne side.
Vi har også fået et par ord fra vores dyrlæge, da vi besøgte hende i anledning af, at Lina og Kela har reddet sig en portion øjenbetændelse. Vi talte lidt med dyrlægen om motion, og hun advarede kraftigt mod for meget af den slags, når man er hvalp. Tre-fire kilometer eller omkring en halv times luftetur er rigeligt, sagde hun. Det kan da gerne være, at lidt mere er helt fint, men man skal bare være forsigtig, da hvalpenes knogler er meget bløde, og for meget motion kan give bla. hofteskader.
Vi vil ikke male hverken Fanden eller andre tvivlsomme eksistenser på væggen - men blot sige til os alle, at vi lige skal være opmærksomme på den slags :o)
Forleden mødtes Rie, Leiko, Henrik, Lina, Kela og jeg i skoven for at gå en tur sammen. Det var super hyggeligt - og sjovt at se især hvalpenes leg. Leiko ser ud til at slægte sin mor rigtig meget på, hvad angår udseende. Hans temperament er nok en "smule" mere udfarende end Linas. Det er Kelas i øvrigt også. Lina har altid været noget af det mest artige. Det er Kela ikke :o)  
28.8.
Så er der kommet beretninger om de første hvalpetræningskurser. Dem vil vi gerne dele med læsere af denne side. Det er jo sjovt og lærerigt at høre om andres oplevelser og erfaringer.
Kela skal til sin første træning på onsdag. Det bliver spændende - også på baggrund af nedenstående erfaringer. Kela er nemlig ikke sådan helt vildt lydig :o)
Lina er nu igen begyndt at ligne en eurasier. Hun har fået pels! Dog er halen stadig en sølle lille tot, og manken kun lidt kindskæg. Hun er en smule moody pt. p.gr.af løbetid. Vi ved ikke præcis, hvornår den er startet, da hun er ret god til at holde sig ren. Men nu skal der altså passes på hanhunde!!!

Stellas beretning:
"Vil lige fortælle om vores debut i lydighed. Lad mig starte med at sige at der er INGEN i Korsør Politihundeforening der ikke kender Basse !!!!
Vi ankom begge med begejstring og logrende hale (ja, det sidste var altså kun Basse). Nu skulle vi saftsusme køre med klatten og vise de andre små hunde hvordan man gjorde ...... ha ha ...... det gik så ikke liiige helt sådan.
Nå, men det startede med vi alle skulle møde ved klubhuset. Der var mange hvalpe. De fleste var labrador, der var en enkelt pekingeser, en rottweiler, en schæfer, en amstaff og så Bassemand.
Rottweileren knurrede af alt og alle - men de andre var meget søde. Det synes Basse vist også. Han var henne og hilse på allesammen. Så skulle vi stille op på rad og række. De andre fik deres hunde ind til deres lår og sidde pænt..... Jeg prøvede at få Basse ind og sidde pænt men det havde han ikke lige lyst til :o).
Instruktøren sagde at jeg skulle få ham på plads med en godbid. Ja, det er nok meget godt, men nu er Basse noget så fuldstændig ligeglad med godbidder hvis der er noget andet han hellere vil - og lige på det tidspunkt ville han meget hellere ligge ned bag mig. Der stod jeg så og smilede et "bær-lige-over-med-os-smil".
Det hjalp sku't noget. Få den hund på plads sagde hun Gudhjælpemig..... hvor var hun streng! Nå, men jeg fik bakset ham op - men sidde - det ville han ikke. Nå, men hun (instruktøren) flyttede fokus væk fra os og så skulle vi begynde at gå. Indskut sætning: Når jeg går tur med Basse så er han i sele og flexline. Og det går FINT. Nå, men han troede selvfølgelig at han havde masser af line så han kiggede meget surt op på mig da han ikke kunne løbe lidt. Vi gik lidt igen og instruktøren fik øje på Basse og jeg. Du skal få ham på plads..... Christ kvinde, er det alt hvad du kan sige tænkte jeg. Nå, men så skulle vi stille os i en rundkreds. Så skulle vi en af gangen gå siksak mellem de andre - uden at hundene måtte hilse vel og mærke. DET var svært .... Basse elsker at hilse på alle han møder så det tog os omkring 5 min - hvor de andre bare høvlede gennem. Jeg spurgte om det mon var det rigtige hold jeg var kommet på ...... det var det ... det var bare min hund der var mindre behagesyg end de andre racer..... og så skulle jeg forøvrigt lige lære at have øjenkontakt med min hund for det ville den smaddergerne..... og så skulle jeg begynde at snakke med min hund. Tænk det sagde hun....... jeg bestiller ikke andet. Når jeg går tur hjemme på vejene "taler" vi altid sammen og vi har masser af øjenkontakt. Det sagde jeg ikke, men tænkte bare hun var en heks ha ha......
Så gik vi lidt videre ..... så tog hun fat i mig igen. Du kan ikke styre din hund med sele, du skal købe et kædehalsbånd. Jeg fortalte hende at jeg rent faktisk havde et halsbånd (ikke kæde) med i min lomme, men at han aldrig havde prøvet at have sådan et på (det skulle jeg måske have øvet). Pjat, kom her med det, det lærer han hurtigt sagde hun. Hun satte det på ham - han bakkede lige engang - og vupti ..... så var han fri. Halen gik som et roterblad på en helikopter og SÅ var det ellers om at komme ud og strække benene synes han. Han drønede rundt blandt og hilse på alle hundene - også på de andre hold laaangt væk. Jeg må have været et syn for Guderne - for jeg halsede efter - med høje knæløft i det høje græs - prustende og postkasserød i hovedet alt mens jeg råbte at han havde bare at komme tilbage. Nå, men han fik på et tidspunkt medlidenhed med mig for han kom luntende tilbage til mig så jeg kunne give ham sele på.  
Tjaaa - resten af timen foregik stort set på samme måde. Efter det var slut kom hun hen til mig og sagde at jeg skulle prøve at skære nogle pølser ud og tage med som godbidder ..... sådan her, sagde jeg, og viste hende mine sirligt udskårne pølsestykker. Nå, sagde hun, jamen så er det bare om at klø på......."

Anjas beretning:

"Vi var som sagt til hundetræning for første gang i går, og det gik faktisk rigtigt godt og bestemt bedre end forventet. Havde som udgangspunkt ikke troet, at jeg kunne holde Lukas koncentration særlig længe kun ved hjælp af godbidder, men det hjalp så gevaldigt, at vi (på opfordring) havde købt super deluxe godter i form af pølse, ost, skinke osv.……..så tror jeg nok lige, at mors skørter var de bedste… :o)

 Gårsdagens seance gik primært på, at vi skulle lære at få kontakt til hunden, dvs. ved hjælp af godbid at få øjenkontakt med hunden, så vi derefter vil kunne give div. kommandoer. Først i snor og så klikkede vi af og håbede, at hunden blev – og det gjorde Luka sørme (jeg bilder mig selvfølgelig ind, at det IKKE var, fordi jeg stod og strittede med ost og pølse) – he he.  Så var der lidt sit-øvelser vha. håndtegn og sidst en for sjov gå-rundt-om-dig-selv-øvelse, som Luka altså overhovedet ikke fattede meningen af. Man fører godbidder i skulderhøjde rundt om kroppen på hunden, men magelig som hun er, vred Luka bare hovedet helt om til bagdelen i stedet for at bevæge kroppen med rundt – men fik selvfølgelig ros for sine akrobatiske evner :o)

Træneren kunne jo berette af erfaring, at spidserne ikke er de allernemmeste at holde i fokus, så vi skal være begejstrede for de øvelser, som går nemt ….;o) Og så er det vist et spørgsmål om at træne små øvelser dagligt. Men jeg håber virkelig, at når vi har øjenkontakt-delen på plads, både på langt og nært hold, så bliver det også forholdsvist ladesiggørligt at lære indkald. Men det kommer nok til at koste dyrt i godbidder ;o)"

Lenes beretning:
"Jeg kan nok ikke si at Amadeus har arvet noe fra sin mors veloppdragenhet i barndommen : ) Ikke det at han er så umulig heller, men han vil teste mange grenser, og noen mange ganger.. : )  Hundekurset vi følger er kjempebra, men også krevende. De første gangene tok instruktørene av og til Amadeus frem når de skulle vise hva de skulle gjøre, men jeg kan si såpass at de to siste gangen har de ikke gjort det, he, he.. En gang skulle de vise båndtrening, da satt Amadeus seg rett ned, og gikk ikke et skritt. En annen gang de skulle vise noe hadde han ikke øye for annet enn Serina, en annen Eurasier som går på kurset. De er svært betatt av hverandre, det er rart hvordan samme rase finner hverandre. De gangene de får løpe fritt, er det de to som leker mest. Vi har også begynt å gå på et valpetreff sammen med Serina, og det er en opplevelse. På tur med 14 valper som løper fritt og gleder seg over livet, det er lykke det : )
Jeg kunne skrevet bok om Amadeus allerede nå, ser det ut til..Men du var jo interessert i dette med dominans, så det kan jeg si noen ord om før jeg slutter for nå..Hva skal jeg si.. Amadeus mangler ikke selvtillit, og det er vel ikke en valp eller voksen hund vi har møtt ( og jeg kan love deg, det er mange! ), som han ikke har prøvd å "ri" på. De lærde sier at han har sterk kjønnsdrift. Og at han er dominant. Er sjeleglad for at voksne hunder er så tålmodige med valper, i går ville han ri på en voksen newfoundlandshund, men ble bare pent avvist. På valpekurset vil han også nedlegge alle, og gjør det, men instruktørene sier det ikke gjør noen ting fordi han er en vennlig hund, med et fint hundespråk. De sa je kunne se det på at de andre hundene kom tilbake til ham og ville leke hele tiden, det betydde at Amadeus var en grei hund, selv om han er ganske dominant. Disse tingene kan vel kanskje endre seg også, det vet jeg ikke. : )"
Svært at se, at det faktisk er Amadeus på begge billeder. Lys gør meget.
Tusind tak for jeres sjove, dejlige og lærerige beretninger. Da dette er Henriks og mit (hmm og Linas) første kuld hvalpe, lærer vi jo en masse af at høre om, hvordan de forskellige udvikler sig.
Mht. hvalpetræffet den 14.9: Kom omkring klokken 14 til Drosselvangen. Vi sørger for kaffe og kage. Hvis vejret og stemningen er til det, kan vi måske senere gå eller køre ned til engen/skoven, som ligger et par minutters bilkørsel og 7-9 minutters gang herfra.
29.8.
For nogen tid siden fik vi en sød og sjov lille film fra Søs og Tonni. Den har Henrik nu "syet om", så den kan ses her på siden.
Klik på linket AKEMA for at se den.
3.9.
Så er Kela startet i børnehaveklasse (kaldte hundetræneren det). Hun fandt det meget, meget spændende!
Hun lagde ud med at hilse glad på en tre måneder gammel eurasierhvalp - og derefter bide i denne med vred snerren. Hvad denne søde hvalp havde gjort vores, ellers så fredelige, Kela har vi ingen anelse om. Hmm. Det lovede ikke godt. MEN det gik nu super fint, da timen først startede.
Den første øvelse gik ud på at hilse på alle kammeraterne. En ad gangen gik hund + ejer rundt og sagde "hiiiilse" og "dyyyygtig", når hundene snusede pænt til hinanden. Træneren betonede vigtigheden af at tale med lys stemme. Det prøvede nogle af mændene så, og det lød ærlig talt fjollet :o) En sød ældre kvinde forklarede hviskende sin lille bitte hund, hvad der skulle foregå - "forstår du det?" spurgte hun pædagogisk.
Kela hilste pænt på alle og bed ikke i nogen. Da hilseomgangen var klaret (det tog tid!) skulle der trænes "sid venligst på din rumpe". Inspireret af pølsestykker var Kela rigtig dygtig til at sidde på sin rumpe, og Henrik fik ros for allerede at bruge håndtegn. Det havde han fået at vide på introduktionsaftenen, at man SKULLE. Ingen andre gjorde det. Heller ikke hundetræneren.
Indimellem kedede Kela sig noget og hoppede glad op ad Henrik for at tigge pølsestykker. Vi skal vist gøre mere ud af at lære hende at undlade dette hopperi.
Nu var det tid til at træne indkald. Kela kom med det samme som hun skulle. Det gjorde de fleste af hundene. En enkelt sørgede for en masse motion til sin ejer. Det var første gang, hunden var uden snor (udenfor hjemmet formoder jeg), og DET skulle fejres. Molly-hunden styrtede glad rundt til de andre hundehold i parken, mens ejeren rendte rundt og svingede med armene og sagde sjove lyde, for at tiltrække sig Mollys opmærksomhed. Det var et herligt syn :o)
Til sidst skulle hundene - eller måske mere menneskene - træne "falde til ro".
På vej hjem i bilen faldt Kela MEGET til ro. Hun var vist træt efter alle de spændende indtryk.
Hjemme havde Lina gjort som hun jævnligt gør i protest mod at være ladt alene tilbage: Hun havde vadet rundt i sofaen, hvilket ikke er det allersmarteste, når hun er i løbetid. Godt, at betrækket kan vaskes.
5.9.
Anja og Mogens (+ selvfølgelig Luka) har nogle venner, som har købt et hus 1½ minut fra os. Da de skulle besøge disse venner i dag, kom de lige forbi os først. Rie ringede for at høre, om vi skulle mødes på engen. Det kunne vi jo ikke, når vi ventede besøg. I stedet kom Rie og Leiko også til et minihvalpetræf. Rigtig hyggeligt at tage forskud på næste søndags hvalpeleg og SUPER dejligt at møde både mennesker og hunde. De bliver smukkere og smukkere de hvalpe! Der blev leget og tumlet. Kela var lidt en mokke indimellem og spillede bred, selv om det ikke lige kan ses på billederne, men Luka fik bedt hende holde mund :o) Lina var glad for at se sine børn, selv om hun også tog opdragetonen på indimellem. Lina er lidt pirrelig i disse løbetider.
Det bliver sjovt at opleve fem hvalpe på næste søndag. De fem er så heldige, at de kan møde deres mormor denne dag. Rikke fra Kennel Milaikas kommer med Linas mor, Laika.

Lina 4½ måned. Da jeg så Leiko i dag, tænkte (og sagde) jeg, at han lignede Lina som hvalp meget - men nu kan jeg se (på billedet), at han er mørkere som Nilo. Det er så sjovt med de meget forskellige farver, hvalpene har - og sjovt at følge med i farveændringerne.
7.9.
Lige et lille indslag om at leve "som hund og kat".
- Men ellers må Kela sandelig ikke befinde sig i lænestolen :o)
Vi har forresten også (juhuuu) fået tilsagn fra Susan om, at Nilo kommer på søndag. Lina er forhåbentlig  ikke i brunst længere på det tidspunkt - burde ikke være det såvidt vi kan regne ud. Vi skal ikke have hvalpe i denne omgang............
14.9.
HVALPETRÆF - KLIK HER

Siden åbnes i et nyt vindue. Det skal bare lukkes for at komme tilbage til denne side.

29.9.
Hvis man vil have rene møbler, bør man lære sin hund at holde sig på gulvet!!!!! På billederne herunder kan det ses, hvad vi IKKE er så gode til :o)  Lina har aldrig brugt at ligge i hverken sofaer eller lænestole. Men Kela har vist besluttet sig til at gøre alt det, hendes mor ikke gør - sikkert for at Henrik og jeg kan få udvidet vores horisont hvad angår eurasiere.
I lørdags var Kela så klar til hvalpetræning igen. Denne gang skulle jeg stå for det. Starten var afgjort uheldig. Jeg kunne ikke finde stedet og kørte rundt og rundt og mere rundt i Hillerød, mens uret tikkede og panikken bredte sig i selskab med en urimelig bunke bandeord. Da der blev uddelt evnen "stedsans", stod jeg bagest i køen! Hmm. Vi nåede frem (kun fem minutter for sent) til en rigtig spændende øvelse: "Hop over en pind cirka 10  cm over jorden". DET gad Kela ikke. OK hun spadserede over pinden et par gange, men det var så også det. Jeg må erkende, at mit engagement heller ikke var ret højt oppe på skalaen vedr. "vigtigt at lære". Så var det tid til at træne apportering. I første omgang skulle hundene bare tage et stykke legetøj i munden. Gad Kela det? Næææ. Hun var da ligeglad med den lille pelsting. Skolekammeraterne var LANGT mere spændende. Efter et hav af overtalelser fik jeg hende endelig til at tage pelsdyret i munden. Så var det at jeg skulle roooose og give en godbid. Men inden jeg kunne nå at sige dyyyyygt.... havde hun spyttet tingen ud igen og stod begejstret og fulgte de andre hundes øvelser. Nu skulle vi så vise, om vores hvalpe havde lært "sit". Ingen problemer her. Derefter skulle vi vise, om de små havde lært "bliv". Men det havde Kela jo ikke trænet, da hun har været syg. Alligevel kunne hun faktisk godt en lille smule. Dyyyyyygtig :o) Den sidste øvelse var indkald i skoven. Ingen problemer her heller.  Nu skal vi bare lige træne "bliv" og så alt det andet - bortset fra "hop over en pind" samt "apport". Det gider vi simpelthen ikke. Men hvis man har lyst til at dyrke agility med sin hund, er det helt sikkert en god idé at træne bla. hop.

- Og så skal der sandelig også lidt hvalpetræningserfaring med fra Anja og Mogens samt Luka:

"Her er alt vel. Vi går stadig til træning om onsdagen, hvor eurasieren åbenbart er SÅ klog, at de forstår kommandoen med det samme og dermed IKKE har behov for at udføre den mere end højst et par gange.............................hmmmmmm - det er jo en lidt laaaang time, når hun kun 'gider' hver øvelse i kort tid, før hendes fokus er et helt andet sted. Vi har heldigvis fået at vide af instruktøren, som selv har en spidshund, at det simpelthen ER, fordi de udmærket forstår øvelsen og dermed keder sig hurtigt, så det er jo lidt en trøst, men samtidig også noget besværligt at træne med hende, for man føler aldrig, at man helt når dertil, hvor vi kan stole på, at hun gør det.......så vores tålmodighed er bestemt også sat lidt på en prøve her......for de skal jo tydeligvis tackles lidt anderledes end så mange andre racer :o) Vi har så heldigvis en broholmer-hvalp på holdet, som er HELT umulig og holdets hofnar, så vi ligger ikke helt i bund - he he."

Rooooolig hund
Der er stadig gartner i frøken Kela
11.10.
TILLYKKE TIL AIKO, ALUKA, AKEMA, AMADEUS, ALEIKO, ASLAN OG AKELA MED JERES ½  ÅRS FØDSELSDAG I DAG.

11.4.2008
15.10.
Dette er sidste indlæg i denne "Sidste nyt". Siden er simpelthen blevet for omfattende :o)  Når vi liiiige får de sidste ungdomsbilleder af dette fantastisk dejlige hvalpekuld, vil der blive lavet en ny omgang "Sidste nyt" - som underside til en overordnet "Sidste nyt". Lyder det indviklet? Følg med i næste afsnit............
- Og så lige en anbefaling til alle hvalpeejere: Når hvalpens tænder klør, er en god lille gren et brugbart alternativ til bideri i sko, kurve, møbler ol.
TILBAGE TIL GAMMELT OG NYT
TILBAGE TIL FORSIDEN