PARRING MED KELA OG BALU
Søndag kørte jeg Lina til Hundested, hvor min søster og svoger ville tage sig af hende på allerbedste vis. Mandag pakkede vi bilen og drog sydpå lidt over ti. Kela har intet imod lange bilture, men vi var spændte på, hvad hun ville sige til færgen. Hmm. Hun ville OVERHOVEDET ikke ud af bilen og ned på det mærkelige vogndæk. Men det kom hun - og herfra klarede hun det hele super fint med høj haleføring og venlig hilsen på diverse mennesker, der så vældig gerne lige ville kæle lidt for hende. Vi nåede Dimmelsee-Stormbruch lidt over seks. Her havde vi lejet et lille hus med indhegnet have. Her var smukt, smukt og vidunderligt stille.
Tidligt tirsdag formiddag (29.3.11) kørte vi til søen Dimmelsee og gik en tur. Herfra kørte vi til Brilon, hvor Thomas, Christine og Balu bor. KORS, hvor var vi spændte - og jeg en lille bitte smule temmelig nervøs. Ville det nu gå godt? Kela og Balu lagde fint ud med stor interesse, snusen og leg - MEN - Kela ville ikke tillade Balu mere end det. Hun pev og lagde sig. Efter et stykke tid besluttede Henrik og jeg at give hundene en pause. Vi tog ind til Brilon by, satte os på en fortovscafé, og jeg ringede til Christina for at få gode råd. Det fik jeg - og vi tog tilbage til Balu. Nu var Kela ikke pivende mere, og efter ikke så længe og "en smule" støtte, fik Balu lov til at komme til hende. Kela HYLEDE - hold da op, hvor hun hylede, men kun et minuts tid, så lagde hun sig i min arm og pev stille. Det var dejligt at opleve Balu. Ikke alene er han lige så smuk som på billederne, han har også det dejligste glade og frimodige temperament.
Vi tog glade tilbage til huset ved Dimmelsee - med en aftale om, at vi kom tilbage onsdag klokken 10.  Kela var træt, men ikke så træt, at hun ikke kunne flirte lidt med naboens hanhund :o)
Onsdag morgen pakkede vi bilen og gik hhv. tur med Kela og gjorde rent i huset. Så kørte vi igen til Brilon. De første 5-9 minutter tænkte Henrik og jeg: "Åh nej, nu skal vi igennem samme "show" som i går - men med, denne gang, Henriks støtte fandt Kela og Balu sammen igen - om jeg så må sige :o) Der var ingen hylen, kun lidt piv. Kela lagde sig i Henriks arme og blev der et kvarters tid.
Efter parringen ville Kela tydeligvis ud i bilen og slappe af :o) Lidt i elleve vendte vi bilen mod Danmark og kørte de omkring 700 km til Hundested for at hente Lina. Åh, hvor vi glædede os til at se hende. Hun var blevet forkælet efter alle kunstens regler - og havde i øvrigt nægtet at spise hundemad. Det havde Kela også. De to spiser åbenbart kun hundemad PÅ DROSSELVANGEN!!! He he. Nu vil vi spændt vente på, at vi kan få scannet Kela (om cirka fire uger). Men at hun er drægtig er der vist ingen tvivl om - med den meget ændrede adfærd , vi allerede nu ser (det gjorde vi også med Lina første gang). Fra at være lille, fjantet "hvalp", synes Kela nu at øve sig i at være stor, stærk MOR. - Og måske kommer der en lille film om Balus og Kelas kæresteri lige om snart :o)
TILBAGE TIL FORSIDEN	TILBAGE TIL SIDSTE NYT