SIDSTE NYT

til forsiden
December 2008 - marts 2009
8.12.2008
At finde den helt rigtige hanhund er ikke altid så nemt. Vi har valgt alligevel ikke at bruge smukke Dusty. I stedet har vi fundet smukke Casai, der, som det fremgår af billederne, er en superflot fyr. Han har dertil et rigtig godt temperament - er fredelig og trives med såvel hunhunde som andre hanhunde.
Vi besøgte Casai i lørdags. Han var vældig interesseret i både Lina og Kela. De syntes helt sikkert også, at han var sød og dejlig - omend de skældte lidt ud, hvis han blev for nærgående. Kela opførte sig ikke helt nydeligt. Hun hoppede op i sofaen og tissede efterfølgende på gulvet, fordi hun blev irettesat. Kela tisser stadig gerne på gulve, når hun bliver rigtig glad eller irettesat. Heldigvis tog Tue og Helene (Casais ejere) det rigtig pænt. Men Henrik og jeg var altså lidt flove :o) 
Vi må overveje det der med sofaer - har ikke lige tænkt på, at  når Kela får lov til at ligge i vores sofa, tror hun selvfølgelig, at tilladelsen gælder ALLE sofaer. Ups!
23.12.

Kennel Catalejmas ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et smukt og godt nytår

27.12.
Vi har været meget spændte på Kelas reaktion på et juletræ. Hun holder jo meget af at gumle i papir og den slags. Skulle hjerterne nu gufles ét for ét? Men nej. Kela har opført sig rigtig pænt i forhold til træet. OK - der er røget lidt pynt, når mor og datter har tumlet rundt - og en enkelt chokolade fra julehjerterne har Kela vist også guflet i sig. Men ellers er den "lilles" første jul gået fint. Og så må vi nok snart holde op med at kalde hende for "lille". Hun er ved at være udvokset og føler vist selv, at hun er ret sej - siger ivrigt VOV til upassende passerende (eller passende interessante ditto). Dog vil Kela altid være lille i forhold til Lina, der jo er en ganske stor eurasier, hvilket Kela ikke bliver. Henrik og jeg er ret spændte på voksenstørrelsen på resten af Linas og Nilos kuld.  

Vi vil gerne ud at gå tur NU!

Badesæson????

Kela har muligvis fået øje på et egern.

Lina har muligvis fået fært af en mus i et hul.
28.12.
Så er Akema også kommet i løbetid. I den anledning har Søs og Tonni skabt ny hundemode.
Historien melder, indtil videre, ikke noget om, hvad Akema siger til at gå rundt i herretrusser :o)
Ups. Efter ovenstående har jeg fået KLAR BESKED fra Søs og Tonni om, at det OVERHOVEDET IKKE ER HERRETRUSSER, Akema render rundt i. Det er HUNDETRUSSER og absolut ikke hvilke som helst hundetrusser. Nøh nej. Det er skam Dolce Cabana-trusser. Jeg håber på at blive tilgivet mit manglende kendskab til såvel hundemode som mærkevarer. Som afbigt bringer jeg her et af Tonnis dejlige billeder - samt to af Henriks :o)

Henriks

julebilleder
1.1.2009
HENRIK OG JEG ØNSKER ALLE ET RIGTIG GODT OG DEJLIGT NYT ÅR.
Ja, ja - vi har gjort det før - et sted ovenover - men kan det gentages for tit? :o)
Som billederne herunder antyder, tilbragte Lina en del af nytårsaftenen under div. borde. Hun ER ikke vild med nytårsfyrværkeri men er dog ikke så rystende bange mere. Kela var og er fuldstændig ligeglad med alskens brag. Jeg er spændt på at høre om, hvordan resten af Linas A-kuld klarede aftenen - om min knalden balloner, da hvalpene var små har hjulpet. Jeg ved fra Rie, som vi mødte i skoven i dag (dejligt, dejligt), at Leiko ikke var meget bange - men dog helst holdt sig tæt på Rie, når det knaldede løs.
Vi har nu et par "reservationer" på kommende hvalpe - og tænker på, hvordan alle hvalpe var reserveret sidste gang - inden Lina havde fået en eneste :o)  Hold op, hvor var det stort at kunne skrive til alle hvalpereservister (OK. Nyt ord) at  der var hvalpe nok.  

Nu med burka.........

Et smil er den korteste afstand..........

Henrik kalder hende stadig "lillefut" :o)

En en-fodet flamingo var også Linas yndlingslegetøj, da hun var lille.
6.1.
Så er næste hvalpetræf aftalt. Dejligt, at vi (næsten) alle har både tid og lyst til at mødes hos Stella og Jannik i Korsør. Vi må desværre undvære Amadeus og familie. Der er LIDT langt fra Bergen til Korsør. Nilo er (selvfølgelig) også inviteret. Jeg ved, i skrivende stund, ikke om han og familien kommer.
Vi har fået et herligt billede af Akema og Pablo. Den hund har styr på tingene!!! Sjovt at se, at hun har fået mørke dækhår som sine forældre.  Tidligere var hun jo næsten ren rød og creme.
Tak til Søs og Tonni for et dejligt billede.

Akema har OGSÅ styr på heste

Kela tjekker om isen på søen kan holde

Vinterstemning ved Farum sø - vores foretrukne gå-tur-sted
7.1.
Vi har fået en ny film på programmet. Søs og Tonni har sendt os "Akema som hestedomptør". Den bør enhver skynde sig at se.
- Og når jeg nu alligevel skal redigere denne side, kan der passende komme et par "leg i sneen" billeder med + ét af en Lina, der skal på slankekur for at tabe et par kilo eller tre inden parring :o) 
15.1.
Hej alle "forældre" til en A-hund:

Jeg har fået lov til at låne lidt plads her, for min PC er gået i graven derhjemme.

Jeg vil bare lige sige at vi glæder os SINDSSYGT meget til at få besøg. Vi synes det er så fedt at I gider komme en tur til Korsør og hygge sammen med os. Sjovt at se at næsten alle "børnene" har fået sorte dækhår - mere eller mindre. Det har Basse nemlig også. Vi ses den 1. februar.

P.S. Lad os alle bede om godt vejr den dag :o)

Mange hilsner
Stella + familie

- Og i den anledning skal der da lige være et par billeder af lille Basse.
Henrik og jeg har, i nogen tid, undret os lidt over, hvorfor hundene ustandselig  har lusket rundt ved køkkenterrassen. I dag fandt vi ud af hvorfor. Lina og Kela har gravet en kombineret tunnel og hule under brændeskuret. Nu kan Kela altså OGSÅ komme ud af haven! 
Stakkels lille (hmmm) Kela render i øvrigt rundt og humper. I går trådte hun en torn op i en af sine trædepuder. Hun har, i går og i dag, skullet sidde/ligge med poten i sæbevand tre-fire gange i omkring ti minutter pr. gang for at dette måske kan få tornen så langt ud, at vi kan få fat i den med en pincet. Hvis ikke vi får den ud inden i morgen, skal hun til dyrlægen og have den skåret ud. Det indebærer en "let narkose" - siger dyrlægen. Vi håååååber at få den ud i aften.
18.1.
Trods ihærdig sæbebadning fik vi ikke ovennævnte splint ud men måtte en tur til dyrlægen. Hun trykkede et par sekunder eller femten på Kelas trædepude og stod så med en grim, sort berberistorn i hånden. Jeg glemte desværre at spørge, hvor POKKER hun trykkede - sådan bare for en anden gangs skyld :o)
I dag har vi været på stranden i stiv blæst. Jeg frøs - og hundene gik i vandet.
26.1.
Da jeg ikke, forud for A-kuldet, fik plads på DKK's opdrætterkursus, måtte jeg jo vente - til nu. I weekenden har jeg så været på kursus i Køge - og nu ved jeg ALT. OK - lidt mere end jeg vidste før! Det var spændende og indimellem  svært at sidde stille og lytte, lytte og lytte. Stakkels skoleelever. Men jeg blev helt sikkert klogere - bla. på prægning af hvalpe, når de er flyttet hjemmefra. Til jer A-kuldsmennesker: Forvent et skema til vores hvalpetræf på søndag :o)

Kela minder en del om sin mor - men hun er (og vil blive ved med at være) noget mindre og mere spinkel.

        At have hund(e) er bla. at opleve naturen og alle               dens fascinerende syn - fx et som dette.
1.2.
Så nåede vi endelig frem til hvalpetræfdagen. Hundene blev pakket i bilen og snuderne vendt mod Korsør. Stella og Jannik havde dækket op med et fantastisk flot kaffe, kage, brød, pålæg, øl og sodanvandsbord. Men inden vi gik i gang med dette overdådige traktement skulle vi selvfølgelig nyde hundenes leg i den, for dem, vidunderlige kulde og sne. Det er så sjovt at se både deres forskelligheder og deres ligheder. "De røde" minder stadig ret meget om hinanden i udseende. Dog er Basse blevet noget højere end resten af flokken (Lina incl). Han lægger an til at blive Danmarks største forfører og øvede sig flittigt på Luka :o) Leiko, der er SÅ meget lig sin mor, ville hellere lege - fx med Kela, der dog mener, at hun, som den eneste hjemme-hos-mor-boende, bør opdrage lidt på sine søskende - eller sige "skrid", hvis hun synes, at de larmer :o)  Luka fandt sig i Basses kærlighed men skulle stadig indimellem hen for at fortælle Lina, at hun altså er den søøøødeste hundemor i verden. Akema legede lidt med alle - omend hun ikke gad lege med Kela, når denne skulle spille bred :o)Lina gik rundt og hyggede sig med at blive kælet af alle - kun afbrudt af, at hun stadig mener, hun bør opdrage lidt.
Mange tak til Stella og Jannik - og til Kris og Kiki samt Basse - for en superhyggelig eftermiddag.

Basse, Luka, Leiko og Kela (alias Aslan, Aluka, Aleiko og Akela)

Leiko, Luka og Basse

Akema og Leiko

Luka og Basse

Lina

11.2.
I dag er A-kuldets hvalpe så 10 måneder. Tænk, som tiden går. Og vi venter på Linas løbetid. Jeg troede egentlig, at hun var i gang for nogle dage siden. Men det var falsk alarm. Æv.
I stedet har vi fået en dejlig portion sne. Stor nydelse for eurasiere og andre snehunde.

Lina fælder lystigt - og taber sig lystigt :o)

Kela må IKKE grave i haven - så det gør hun.

19.2.
I går fik vi et dejligt vinterbillede af Luka. Det skal selvfølgelig med. Anja fortæller om, hvordan Luka nyyyyyyyyder sneen. Også Lina og Kela opholder sig helst i haven, hvor de tumler rundt - og rundt - og rundt. Indimellem sniger Kela sig hen til fuglefodringsstedet for at se, om der er røget lidt fuglekuglemad ned. Jeg har prøvet at fortælle hende, at hun IKKE er en fugl - og at fuglekugler i øvrigt  kan være farlige at spise for hunde. Kela er ret ligeglad. Hun eeeeeeeelsker fuglekugler (samt brød, grøntsager, knitrende poser og vingummi).
Nederst til højre er et billede af dejlige Joey - en eurasier vi møder i skoven nu og da. Han er sød og fredelig samt vældig lydig - når det passer ham :o)
Jeg havde også lidt problemer med lydighed og Kela i går. Hun blev kørt ned! Ja, OK - ned og ned er så meget sagt. Vi var tæt på skoven, fredelig lille tilkørselsvej, intet fortov, ingen snore, ingen biler. Pludselig var der alligevel en bil. Jeg sagde selvfølgelig "STOP" til hundene. Lina forstår, at stop betyder stop, der hvor du er. Det har Kela ikke helt styr på - bla. fordi der intet fortov var at stoppe på. I stedet smuttede hun ud til bilen, der kørte med 1½ km i timen og i øvrigt stoppede straks. Der skete ingenting - og Kela var fuldstændig ligeglad: "Stoppede jeg, eller stoppede jeg ikke?" Fremover hedder det snor lige dette sted! 

- Og vi venter stadig på løbetid!!!
Bemærk forresten lige, HVEM der er i hundebladet denne måned :o)
1.3.
Så har der været en god portion søskendeleg på Drosselvangen. Anja og Mogens skulle feste i Farum, så vi fik lov at passe Luka. I starten var de to børn lidt forbeholdne i forhold til leg - men siden var der fuld knald på såvel inde som ude. Dog var Luka ikke så glad for, at Anja forlod hende. Der var lige lidt piv ved døren. Det var Lukas første sove-ude-oplevelse, så hun var lidt urolig (også og måske især fordi hun var meget obs på Kela og Lina, som indimellem sagde "skrid" eller "mig først") - men henad halv to faldt hun dog i fredelig søvn i vores seng. Normalt har vi faktisk ikke hunde sovende i sengen. Normalt sover Luka heller ikke i Anjas og Mogens' seng. Den slags er gerne for varmt for en eurasier. Men når man er en "lille" hund, der er langt hjemmefra, må man virkelig have lov til at få al den tryghed, man har brug for :o) I løbet af natten skulle Luka også lige sikre sig, at vi stadig gerne ville give et kram :o) Klokken syv fandt de to "små", at det var tid at stå op. Så det gjorde jeg selvfølgelig. De legede, gravede og tumlede nu i haven, indtil Anja og Mogens kom og hentede deres savnede Luka sidst på formiddagen. Når man er vant til at have sådan et pelsdyr omkring sig, kan det faktisk være meget svært at undvære.  
14.3.
Vi venter staaaaaaaaaadig på Linas løbetid!!!!!
Mens vi venter, kan der så lige komme et par hyggebilleder mm. Kela og Henrik mener begge, at det er DERES stol. I går delte de den så en stund, mens vi kiggede på X-factor i flimmeren (og vi kan godt lide Blachman :o)) Kela ER et kæledyr!
I dag har vi haft besøg af to søde familier, der måske gerne vil have en Lina-hvalp. Det er altid hyggeligt at snakke hunde og hvalpe - og Kela bliver mindre og mindre usikker på fremmede mennesker. Det er supergodt for hende at der har været så mange af den slags (fremmede folk) den sidste tid. Ingen har, indtil videre, bidt hende, hvilket hun vist tolker som et positivt tegn på, at fremmede mennesker faktisk ikke er så farlige endda. Lina er, som nu altid, vennesæl og kæles rigtig gerne. Dette tilskriver vi bla. A-kuldets mennesker, der vænnede hende til, at gæster betyder godbidder :o) 
HOP VIDERE TIL SIDSTE NYT - KAPITEL 3
TILBAGE TIL FORSIDEN