oktober 2013 - januar 2014
Så er efteråret sørme over os - med indendørs hygge, imponerende storme og den slags :-) Kela var faktisk lidt urolig i går formiddags. Hun nærmest hang på mig, hvilket var lidt mærkeligt, da hun jo fx er helt ligeglad med tordenvejr, fyrværkeri og den slags. Efter en luftetur var hun rolig igen - og da stormen rigtigt tog til, var hun fuldstændig indifferent.
I efterårsferien drog Henrik, hundene og jeg til Haurvig/Hvide Sande. Vi glemmer gerne et eller andet, når vi tager derover. Denne gang var det hundesengene. Istedet tog vi biltæpperne med ind - og dem var Lina og Kela glade for.
Kela var højløbsk derovre i det jyske. Heldigvis er hun ikke så "fjollet" som Lina. Sidstnævnte kan vi ikke lade ude af syne i tre sekunder, når hun er i løbetid. Kela er sådan et lille dydsmønster (det meste af tiden). Hun spørger om lov til at stikke af. Får hun et nej, lader hun være. Den slags bruger Lina afgjort ikke. He he.
Vi havde en dejlig tur ved Vesterhavet alle fire - og foretog os, stort set, ikke andet end at slappe af :-)
Under disse billeder er et MEGET vigtigt billede :-) Bemærk manden bag smukke Kela. Han er ved at finde ud af, hvordan han skal montere den hundelem, Henrik og jeg har købt i dyyyyre domme. Jeg har drømt om egen dør til hundene i årevis. De elsker jo at være ude, men vil helst have fri adgang til at gå ud og ind. Dette indebærer jævnligt, at vi fryser, fordi havedøren står åben for hundenes skyld. Da jeg ikke har hørt det bedste om diverse hundelemme, og da vores havedør ikke er særlig velegnet til en sådan, har jeg skubbet drømmen til side - men så fandt jeg en hundelem, der så virkelig god ud......... Det bliver sikkert ikke særlig kønt at se på, når den er monteret, men det bliver GODT - for både hunde og mennesker.
Akema, der venter hvalpe midt i november står sammen med sin bror, Aiko, og sin datter, A'ida, på øverste billede. Akema er scannet til at få (mindst) otte hvalpe. Sidste år fik hun ni :-)
Under dette billede har vi Celia, der venter sit første kuld hvalpe i næste uge. Celia bor i Sverige syd for Stockholm.
Vi glæder os til at få (flere) hundebørnebørn :-)
Som det kan ses på nedenstående billeder, slap "vores" skov ikke for skader i stormen. Hundenes faste soppested er fx ret spærret. I går lå et par træer tværs over stien, så jeg er da glad for, at vi besluttede at droppe skovturen i mandags. Billederne under de væltede træer viser, at jagtinstinktet ikke er heeeelt avlet ud af eurasieren. Står Kela måske ikke fuldstændig som en jagthund?
- Og så til noget helt nyt i Kennel Catalejmas: Vi er begyndt at barfe! Dette er ikke fordi, vi har været utilfredse med tørfodringen, men jeg har længe godt kunnet tænke mig at prøve at råfodre. Dertil kommer, at vi altså har lidt svært ved at få Lina og Kela ned i vægt. Begge vejer 2-3 kg for meget.
Udover dette har jeg læst og hørt en masse godt om at barfe - at det bl.a. kan give hunde mere energi. Kela mangler bestemt ikke energi, men Lina er lige lovlig sløv.
Der er mange OG modsatrettede gode råd om barf. Vi vil prøve os frem og lytte til de råd, vi finder bedst
I første omgang har jeg købt nogle kyllinger, nogle frosne
sejfilletter, nogle oksekødben, noget lever og noget flæskekød i Netto
og hos slagteren. Dette er pakket i portioner til de næste 11 dage og
lagt i fryseren. På den måde skal vi bare tage en pose til Lina og en
pose til Kela op hver aften. Så er der tøet mad op til næste dag. I
næste uge skal jeg hente noget forskelligt kød hos en barfforhandler i
Roskilde. Det ER selvfølgelig mere besværligt end at tørfodre,
men nu vil vi prøve - og pakker man til 1-2 uger, er det jo nemt i
dagligdagen. 
Sikken en masse opdateringer, jeg lige kommer med i disse dage
I går var hundene og jeg på vores, nu faste, torsdagstur i hundeskoven med veninde og hendes Cherie. Sidstnævnte stresser noget af bare begejstring de første fem minutter af vores ture. Dette gør, at hun forsøger sig med at humpe såvel Lina som Kela (humperi er IKKE dominans!). Denne gang blev Lina faktisk gal - RET gal - så jeg måtte fjerne Cherie og tale med temmelig store bogstaver (lige så store bogstaver som Lina talte med). Dette fattede Cherie heldigvis, og der kom ro på. Senere havde Kela fuldstændig glemt, at hun faktisk kan være lidt irriteret på humpehunden - og lod sig lokke af vandglade Cherie (ja for Kela gør bestemt ikke den slags af sig selv - he he) til at soppe i en snasket skovsø. Hold da kæææft, hvor så hun dum ud bagefter
Jeg tror i øvrigt, at det var en fejl, at Kela gik i skovsøen. Den var
fyldt med blade - og hun havde faktisk svært ved at komme op igen. Kela var afgjort ikke begejstret for konsekvenserne af sit sopperi - en tur på badeværelset med bruseri i massevis.
Det tog lidt tid og et par fiskefiletter og kyllingesnacks at lære hundene at bruge døren - dvs. Kela har ikke helt lært det endnu. Jeg sad ude på terrassen med fisk. Henrik stod inde i stuen med fisk. Lina, der jo er ret madglad, krattede på hundedøren og opdagede, at den åbnede sig lidt. Så skubbede hun med snuden og gik ud (efter, et par gange, at have fået vist, at døren kan åbnes) Kelas udtryk på billede to viser lidt om hendes holdning til denne mærkelige tingest
Hun kom da ud og ind, men ikke uden en lille smule hjælp. Kela ER jo også mere forsigtig overfor nyt, end Lina er. Nu skal støttepladerne lige males.
Jeg er meget, meget glad for ikke at skulle sidde med åben dør eller lukke hunde ud og ind hele dagen. Om natten og når vi ikke er hjemme, sætter vi en plade (der fulgte med) for hundedøren. Hundene skal ikke kunne komme ud da. Vel kunne vi bare låse døren, men det vil være forvirrende, at denne pludselig ikke virker, tænker jeg.
Mht. Kelas forsigtighed overfor nyt kunne jeg igår (igen) konstatere, at det bare handler om træning. For noget siden var "den lille" afgjort ikke tryg ved køreplader - nægtede at gå på dem, der lå på fortovet på en nabovej. Det blev trænet. I går lå adskillige ved Bagsværd sø. Kela gik frejdigt ud på dem. Dejligt.
kø ved hundedøren - Henrik står med fisk i stuen
nu har Lina lært at gå ind uden lokkemad
Tusind tak til Casper og Lena for ord om og billeder af skønne Enzo. Man må nok sige, at han ligner sin mor en lille smule
Han er en dejlig og glad hund, der ikke er det mindste reserveret -
heller ikke overfor børn (som Kela jo er det). Enzo er ikke helt så
lydig som sin mor - kan godt finde på at synes, han skal ud at opleve
noget på egen hånd. Caspers far, der arbejder med to schæfere på en gård, roser Enzo for hans meget fine næse. Han holder meget af at snuse rundt sammen med schæferne (to tæver) på gården
Først skal der lyde et stort GRATTIS (tillykke på svensk
) til Celia og Susanna. Klokken halv syv i morges fødte Celia sin
første hvalp - en pige. I løbet af formiddagen kom endnu syv små. Det
blev til fem piger og tre drenge. Alt gik super fint. Det er både
Susannas og Celias første kuld. Det er forresten (huskede Henrik mig lige på) sjovt, at Celia har fået 5 piger og tre drenge. Hun er selv fra et kuld med fem piger og tre drenge.
Kan nogle gætte, hvor Lina, Kela og jeg gik en lille tur i dag? Et hint: Morgengave efter tvangsægteskab. He he. Skriv et svar i gæstebogen. Førstepræmien er et par kilo oksekødben. Man skal selv komme og hente præmien
Nu er vi jo begyndt at barfe - og jeg fik et godt tip til, hvor jeg skulle købe kødet. Ih, hvor var det billigt. Jeg satte flueben ved oksekødben, andevinger, kallun, indmad og råhakket kyllingeskrog med kød. Egentlig skulle jeg selv hente - men p.gr.af noget med en slagter, fik jeg det bragt dagen efter afhentningsaftalen. Super fint - indtil jeg så, HVOR MEGET, 30 kg diverse kød og ben fylder!!! Hvad f.... tænkte jeg dog på, da jeg bestilte???
Vores "dagligfryser" blev fyldt. Vores lille ekstrafryser blev tændt og fyldt. Det var så de 15 kg. Lykkeligvis har min mor en lille fryser, hun ikke bruger, stående i kælderen. Den tog 10 kg - og så fik jeg omrokeret lidt (mere) i vores egen, og fik presset 5 kg mere ind hér. Det virkelig interessante er, at jeg faktisk glemte noget af det vigtigste - rent muskelkød. Så kan I ikke være så søde at gætte rigtigt, så jeg eventuelt kan komme af med nogle kg. kødben og få plads til 10 kg. grovhakket oksekød?
smukke dejlige Celia
Hvor er vi?
I dag gik Rie, Leiko, Lina, Kela og jeg en dejlig tur i hundeskoven - Geelskov. Jeg har ikke været i den før, men Rie har. Meget dejligt og varieret område og super hyggeligt at mødes. Jeg havde hjemmetørrede levergodbidder med - deraf hundenes store interesse for mig.
Rie havde te med. 
Så har Lina fået flere børnebørn. STORT TILLYKKE til Akema - og til Søs og Tonni. Klokken 4.30 fødte Akema en fin stor dreng. Klokken 8.30 kom en stor fin pige. Indimellem disse to kom fire drenge og to piger - otte fuldbårne hvalpe. Det var aldeles vidunderligt at høre de små grynt, da jeg snakkede med Søs i telefonen
Denne gang SKAL jeg nå til Sønderjylland og se hvalpene.Her er lige et link til Søs' og Tonnis hjemmeside (hvorfra jeg har sakset billederne): http://www.eurasiersiden.dk/
Hvad skal man med hundekurve, når der er en sofa?
Vi kan glade konstatere, at hundene taber sig nu. Kela vejede 25 kg. for et par uger siden. I dag vejer hun 24,1 kg. og mangler dermed bare et par kilo for at være på idealvægten. Lina vejer 28,9 kg og mangler dermed 2-3 kg. for at være på SIN idealvægt. Jeg fik ikke noteret, hvad hun vejede sidst - men det var 29 komma et eller andet. Det hjælper tilsyneladende at barfe. Hundene får ikke mindre mad - bare noget andet. Lina har i øvrigt også fået mere energi. Hun løber jævnligt og lægger sågar op til leg med fremmede hunde nu og da. Det skal selvfølgelig lige med, at der er lidt mere motion på programmet også.
I dag havde jeg aftalt at mødes med Birte, der har Zeus fra Kennel Arachun. Egentlig skulle Birte have haft en hvalp fra vores D-kuld, men vi fik ikke nok til alle. Det var hyggeligt at mødes med både hund og menneske. Birtes genbo har en bror til Lina. Ham tager hun med, næste gang vi laver en skovtursaftale. Det glæder jeg mig til - har aldrig mødt nogle af Linas søskende.
På vej tilbage til bilerne spottede vi en eurasierhvalp - og sørme om den ikke var med Hans, der var skrevet op til en Kelahvalp i sommer. Da hun jo ikke fik nogle hvalpe, henviste jeg til Kennel Casa Kallisto. Herfra fik Hans og Jette en dejlig Alaskahvalp, og det var så ham, vi mødte. Alaska er far til Kelas E-kuld, så det var jo næsten familie
Jeg er meget, meget ked af at måtte fortælle, at vidunderlige Cæsar er død. Han fik en mavedrejning og kunne ikke reddes. Normalt rammes kun de store hunde (a la Grand Danoir) af dette, men mindre hunde KAN også få det. Man ved ikke præcis, hvorfor hundene får det. Der er tanker om, at meget aktivitet efter et stort måltid eller en ordentlig portion vand kan udløse mavedrejningen. Cæsars symptomer var, at han kastede sin mad op, og at han var meget lidt aktiv en uges tid. Når han først kom ud på tur, virkede han dog normal. Dette kan man lade sig snyde af, så det er altid godt at have in mente, at hunde kan skjule smerte i meget høj grad.
Det gør mig frygtelig ondt for Cæsars familie. Han var en højtelsket hund.
Jeg har, i dag, sendt en mail rundt til alle vores hvalpefamilier vedr. mavedrejning - altså hvad man kan gøre for at forhindre en sådan: Ingen voldsom aktivitet hverken før eller efter større måltider eller meget vand. Gerne undgå at maden bliver slugt - fx ved at sprede denne på græsset eller give hunden en madskål med "forhindringer". Da jeg alligevel skulle forbi dyrlægen i dag, fik jeg en snak med hende om mavedrejninger. Hun bekræftede mig i, at det er meget sjældent, at racer af mellemstørrelse og med bygning som en eurasier får dette. Desværre hjælper det jo ikke de få, der så rent faktisk får det.
Lina skulle til dyrlægen, fordi hun begyndte at halte lidt på venstre forben i går. Hun var ikke så hjælpsom hos dyrlægen
sagde ikke en lyd, selv om hendes ben blev vredet i alle mulige
retninger. Lina smaskede bare for at berolige sig selv. Dyrlægen
vurderede, at hun har forstrukket et eller andet og gav os nogle
smertestillende piller med hjem. Nu skal Linas ben have ro et par dage
- ingen skovture til hende. Dyrlægen tjekkede hende også lige for gigt,
som ældre hunde jo ofte får. Der var intet overhovedet. Når jeg nu
alligevel var der, købte jeg et stykke fodersøg-legetøj, som Lina
faktisk forsøgte sig med. Nu er begge hunde i haven med et stort
lækkert kødben. 
Tusind tak for varmende hilsner efter min triste mail. Jeg har nu fået kendskab til, at det ikke er helt så usædvanligt med mavedrejninger hos eurasiere, som jeg troede. Desværre. Susanna, der har Celia, fortæller fx, at hendes Akira har haft mave-
drejning. Susanna kendte symptomerne og var hurtigt hos dyrlægen. Akira lever i bedste velgående - måske fordi Susanna er meget obs på de forholdsregler, man bør træffe for at undgå mavedrejning. Jeg glemte at skrive (i går), at store måltider også bør undgås - fodr ikke kun én gang dagligt. Åh, hvor ville jeg ønske, at jeg havde kendt til disse mavedrejninger før - og kunnet oplyse om såvel symptomer som forholdsregler.
Karin har sendt et par billeder af Charlie i lidt for lav opløsning - men billedet er faktisk spændende, synes jeg.
Heidi har sendt ord om og billeder af skønne Caisa. Jeg "bliver nødt til" lige at tage nogle af ordene med
"Hun er en usædvanlig dejlig hund, rolig, godmodig og
ufattelig klog. Som Magnus sagde en dag: ”Det er da godt at Isabelle og Henrik
ikke vidste hvor dejlig Caisa ville blive, for så tror jeg ikke de var gået af
med hende” Det tror jeg han har
ret i.
Caisa er også meget egenrådig. Jeg var ude med ”hundebanden”
som vi kalder os, lige da hun var færdig med sin løbetid. Tilsyneladende var hun
ikke holdt op med at dufte, så alle hanhundene snusede og snusede, og forstod
ikke et ellers meget tydeligt NEJ fra Caisa. Da vi havde gået sådan cirka 100
meter, vendte Caisa om. Det er jo ikke sådan at hun løber væk, hun går bare
stille og roligt hjem og sætter sig foran bryggersdøren Ja så kan jeg jo bare selv gå med
hundebanden, hun gider da i hvert fald ikke, når det skal være på den måde "
kunstnerisk Charlie
smukke Caisa i Sverige
"Gi'r du en klat flødeskum, Magnus?"
Caisa på sejltur
I dag har Netto tilbud på laks. DET måtte jeg da lige tidligt afsted for at købe en pæn portion af - hovedsageligt til hundene
Lina skynder sig ud af hundedøren for at vente på mig i haven. Da jeg
kommer hjem, tager hun imod mig i indkørslen??? Kela kommer også
løbende. Jeg kan konstatere, at havelågen er åbnet. Lina får at vide,
at det altså kun er mennesker, der må åbne lågen. Hun er ligeglad, for
min indkøbspose dufter spændende. Inde i huset bliver jeg mødt af en
glad Kelaklon Om Eida selv har åbnet lågen, eller Lina har lukket hende ind, ved jeg ikke. Gisela gav kaffe, da Lina, Kela og jeg fulgte Eida hjem
Kelabarnet
har bestemt arvet sin mormors lyst til at gå på opdagelse på egen hånd.
Eidas mor har aldrig brugt at gøre den slags. Linas datter, Caisa, har
i øvrigt også arvet dette - plus gode evner for spring. 
I anledning af, at jeg fik en hyggelig hilsen med et dejligt billede, må jeg lige lave endnu en opdatering
Charlotte og Jimmi var skrevet op til en af de Kelahvalpe, der ikke kom i sommers. De fik i stedet en Charliehvalp (mor hedder Fanta). Lille Indy på 4,5 måned er sød, sjov, fræk og elskelig. Jeg glæder mig til at møde hende - måske sammen med Alaskahvalpen, Enzo, som jeg/vi mødte i hundeskoven i sidste uge. De to små ville nok nyde en fælles skovtur.
I dag fik Lina lov til at komme med på en lille skovtur. For at skåne hendes ben, har hun jo skullet blive hjemme de sidste par dage, når Kela og jeg tog i skoven. Det har IKKE passet Lina. I dag stillede hun sig demonstrativt foran døren, da hun fornemmede, at noget skulle ske. Hun havde det gladeste og mest forventningsfulde udtryk, så jeg nænnede ikke at lade hende blive hjemme. Hun halter jo stort set heller ikke mere. Åh, hvor hun nød at gå på musejagt på marken - fangede heldigvis ikke nogen
Tusind tak til Karin for billeder af dejlige Charlie. Han er en eftertragtet hund - skal muligvis være far et par gange mere i det nye år. Vi, der kender Charlie, forstår det godt
Også tusind tak til Karina for hilsen og billeder af kære Eddie. Karina og familie var skrevet op til en Kela-hvalp i sommer. Da der jo ikke kom nogle hvalpe, fik familien en dejlig Alaskahvalp. Det er rigtig hyggeligt at høre fra og møde nogle af jer, der skulle have haft en hvalp hos os.
Lina har jo både haft manglende energi og siden et dårligt ben. Nu er
benet i orden og energien stadig tiltagende. Hun DRØNEDE glad afsted på
marken og engen i dag. Kela har været moody efter løbetiden, men har nu
fået sit vanlige glade glimt i øjet - OG i kroppen. Også hun drønede
afsted i dag - efter sin mor og efter imaginære egern (jeg så
ihvertfald ikke nogle af de søde små buskhalede). Jeg synes, at
billederne (som Henrik i øvrigt har taget) viser smilet i begge vores
allerdejligste vovser. 
Så er julen over os - juhuuuu
- og i den anledning vores vanlige familiejulehygge. Kela holdt sig lidt på afstand af børne-børnene, men Lina ville hjertens gerne kæles - helst af Cecilie, men lille Enya fik også lov.
Lige som vi var gået i gang med at rulle dej ud til jødekager, bebudede Enyas storebror, Hjalte, at han og hans band holdt klaverkoncert. Vi satte os tilrette og lyttede til 3-årige Hjaltes koncert. Hundene udviste ikke større musikalitet. De stjal kagedejen!!!!! "De" vil garanteret sige Lina, der er den mest tyvagtige af de to. Heldigvis nåede hun ikke at æde dejen (som nok havde givet dårlig mave), før vi opdagede, hvorfor begge hunde fræsede så begejstret ud af hundedøren. I øvrigt smagte den plade med jødekager, vi havde nået at lave, ikke specielt fantastisk. Mine brunekager var bedre, så pyt
Da Henrik, Lina, Kela og jeg skal passe Eida tre dage i starten af januar, skulle vi lige lave en lille test på, hvordan de tre hunde fungerer sammen i længere tid. Lina og Kela ER jo lidt skrappe overfor lille Eida. Derfor kom Gisela med den lille i morges - og hentede hende her til aften. Det gik super fint. Lina og Kela skulle lige markere sig - og så var det dét. Lina drønede faktisk rundt med sit barnebarn på engen og begge nussepussede den lille
Eida er en vidunderlig kælepot som sin mor - og dertil en meget, meget sporty hund. Hold op, hvor kan hun få fart på, når hun sætter i gang.
Eida er da noget af det kæreste
I søndags mødtes Lina, Kela og jeg med Charlies datter, Indy og Alaskas søn, Enzo i hundeskoven. Det er to super skønne små
som bor ikke særlig langt fra Farum. Egentlig havde jeg besluttet, at Kela skulle blive hjemme, men hun fik lov at komme med i sidste sekund. At jeg ikke gad have hende med skyldtes, at hun har været så ovenud skrap overfor en del andre hunde i en periode. Da jeg dertil i øvrigt syntes, at hun opførte sig underligt (var småpivende og overkælen indimellem), var jeg lige ved at overbevise mig selv om, at der måtte være noget vældig galt. Så var det, at jeg kom til at tænke på dato og sidste løbetid. For sørme - Kela var jo slet og ret falsk drægtig. Hun gravede også i huler og gulvtæpper samt tog tøjdyr med i sin ene havehule. Var hun blevet parret sidst, skulle hun have hvalpe i denne uge. Derfor den alternative adfærd - som nu er ved at gå over. Hun var da også fredelig i hundeskoven - hilste sågar på flere hanhunde uden at skælde dem ud
Jeg beklager forresten den ringe billedkvalitet.
"gi'r du en guffer?"
faktisk fredelig hilsen på hanhund
Hun ER da smuk - Charlies datter
- og sådan ser dele af hundeskoven
ud efter seneste blæsevejr
I går købte jeg nogle fine lygter til hundene. Tidligere har vi brugt lyshalsbånd til mørke lufteture, men de ses ikke nok, når der er godt med pels. De nye lyser kraftigere. Nu skal jeg bare finde ud af at montere dem, så de holder sig i nakken eller deromkring.
Der er kommet noget nyt på siden med "Tips, artikler mv." DKK har lavet en række af små film til hundeejere. De handler om forståelse af hunden/hundesproget og kommer med forslag til, hvordan man tacler eventuel problemadfærd. Jeg synes, de er lige til at blive klogere af
Det er ikke blevet mørkt endnu, så
lyset fra lygten er begrænset
Denne opdatering kommer, fordi jeg har sakset noget om mavedrejninger på nettet og sat det på siden om sundhed og sygdomme. Forleden hørte jeg om endnu et tilfælde af mavedrejning hos en eurasier, så jeg bliver bare nødt til at sikre mig, at alle, der følger med hér, ved så meget som muligt - og dermed kan gøre noget for at jeres hunde ikke rammes. Link til siden er HER.
Kelas falske drægtighed ser ud til at være overstået. Hun lagde en masse op til leg med en retriever på marken i dag. Dejligt.
Lina er blevet meeeeeeeeeeeget mageligt anlagt på sine ældre dage
Tusind tak for nytårshilsner til Ricos og Caisas familier. Vi håber I og alle vores andre hunde med familier + alle vores andre hundevenner kommer godt ind i det nye år og får et smukt og dejligt 2014. Henriks og mit ønske til dette år er (selvfølgelig), at Kela får et kuld skønne hvalpe til os.
I dag kom Gisela og Eida lige et smut forbi. Vi skal passe Eida i den kommende weekend (fra fredag), men så er hun kommet i løbetid. Vi ville lige afprøve, om de tre tøser havde problemer med dette. Det havde de heldigvis ikke
Eida accepterer fuldt ud, at det er mor og mormor, der bestemmer.
På samme måde accepterer Kela, at det er Lina, der er øverst i
hierakiet. Dette mærker vi udsøgt sjældent noget til - kan blot fx
konstatere, at Lina har førsteret til at komme ind i bilerne. Kela
venter (oftest) pænt på, at mor snuser færdig og kommer luntende hen
til bilen efter endt luftetur. 
Columbusvildbassebarnet Rico
som er svær at tage billeder af,
fordi han gerne er i fuld fart
Marie og Caisa
Legekammerat og Caisa
Eida
Kela
Jeg ved ikke helt, hvorfor Gisela holder i Linas hale
Men hun må gerne, for Lina eeeeelsker Gisela, og det er gengældt. 
4. januar 2014
Vi starter lige med en nytårshilsen fra Eddie. Tusind tak for den - til Eddie, Betina og Kim, som jeg glæder mig meget til at se, når jeg, på onsdag, drager vestpå til Søs, Tonni og alle deres 11 hunde
De 8 skal lige straks flytte hjemmefra, så jeg når lige akkurat at få set hvalpene. Som det pylremenneske, jeg jo er (når det gælder hunde), blev jeg "nødt til" at rede op på sofaen - jo for tænk, hvis nu Lina og Kela ikke ville give Eida plads i soveværelset, og hun så skulle sove ALENE nede?
Her til morgen har jeg måttet sætte forhøjninger på vores lille stykke lave hegn (110), da Eida var lige lovlig interesset i dette - dvs. i naboens hanhund.
Om lidt vil jeg tage alle tre hunde i skoven. Eida kommer i snor!!!
Kela (blitzen giver Lina-farve
) holder øje med datteren
Eida ER noget af det kæreste
fælles fodersøg i haven
her ser den lille ret stor ud
EGERN I HAVEN!!!
da jeg sagde "egern" skulle Kela også hen at tjekke
Jeg synes den nye, der slet ikke er ny længere, klæder Lina virkelig godt
- Og så spottede jeg lige Eida siddende på fuldstændig samme måde som sin mor på terrassen - med rumpen på det ene trin og forpoterne på det andet. Sjovt som de to ikke bare ligner hinanden af udseende, men også af vaner. På billedet til højre vogter Eida et egern i fyrretræet - noget Kela også gør ustandselig. Lina gør det aldrig. Hun siger, at hun udmærket er klar over, at egernet alligevel ikke gider komme ned at lege
I forgårs formiddag puttede jeg et par ting i en "pose". Dette var riiiigeligt til, at Lina og Kela var klar over, at noget var i gærde. De stillede sig op og vogtede døren: VI SKAL MED!!!!
Det skulle de så ikke - og jeg kørte vestpå. Jeg savnede at have dem med mig, men denne tur skulle de altså ikke med på. Sådan cirka 3½ time senere nåede jeg Birklundgaard, hvor Karin, Christian og Benito bor. Christian arbejdede, men super dejligt at se Karin og Benito. Igen og igen glædes jeg over hvilke dejlige hvalpefamilier vi har fået os
Benito minder mig SÅ meget om Lina - ikke bare i udseende, men også i sind.
vagthund på sin post: Der kommer nogen på gårdspladsen!!!!
Akema og Aiko tog imod med glade snuder. Dejligt, dejligt at
"mine/vores" hunde, kan kende mig. De ER jo vigtigst. Smukke lille
A'ida ville gerne snuse, men hun holder fast i, at hun er eurasier og
derfor gerne må være forbeholden overfor fremmede. Hvalpene var/er dejlige, frejdige, skøøøøøøøøøøøønne
Akema er en supermor for sine otte små
nu holder mor altså pause
dejlige, dejlige Aiko - Akemas og (A)Kelas bror.
Han gider ikke rigtig de der små dimser
smukke A'ida - Akemas datter
Bine og en af husets fem katte
Eddie og A'ida blev hurtigt bedstevenner
Pernille og Eddie og nogle af de små vidunderligheder
udsøgt landlig idyl - aftenstund og Pablo
Dette må være sidste opdatering på denne omgang sidste nyt - og det er helt passende, da jeg satser på at kunne præsentere Kelas kommende kæreste lige straks - dvs. måske på lørdag, hvor jeg skal møde ham, det forhåbentlig bliver, og hans mennesker.
Lina er nu startet fældning, hvilket vil sige løbetid om 1-1½ måned. Jeg regner med, at Kela skubber SIN løbetid lidt frem for at synkronisere med Lina. Åh, hvor bliver det spændende
- Og her har vi lige et par snehunde.
