UGE 6 | |
D-kuldet 5 dage gamle | D-kuldet 5 uger gamle |
3. juli På denne, den første dag i firlingernes sjette leveuge, kommer den egentlig opdatering først senere :o) Jeg skal til bestyrelsesmøde i eurasierklubben, men en hurtig lille morgenbriefing kan det da blive til. Hvalpene var så søde at sove længe - helt til omkring halv otte. Kela gav dem morgenmad og ville efter kort tid op i soveværelset igen sammen med Lina for at sove videre. De gik sent i seng i går, fordi vi mennesker gjorde det. Inden Kela gik op, drønede Django rundt om huset og ind i stuen. Han går tit sine egne veje. Han bed lidt i Kelas ben og rendte så tilbage til køkkenterrassen og sine søskende. Efter lidt tid hørte jeg en hel masse hvalpegøen og gik ud for at se, hvad der var på færde. Der var kun to hvalpe at se??? Ved http://map.krak.dk/m/agTJLkøkkenterrassen er en lille stump græs, en overdækket brændestabel og så et lille stykke hegn. På den forkerte side af hegnet rendte de to forsvundne hvalpe rundt! Vi har haft tre kuld hvalpe, der har brugt denne del af haven til morgen- og aftenlegeplads. ALDRIG er det lykkedes en hvalp at mase sig ud gennem hegnet (der ikke er raftehegn). TAK Dina og Darco, fordi I gjorde mig opmærksom på, at I var på springtur! Jeg fik hvalpene ind og skyndte mig at få fat i nogle brændeknuder til at lukke af. Dina syntes absolut ikke, at hun havde oplevet nok og masede sig ud igen. Hun HYLEDE op, da jeg flyttede hende tilbage til den rigtige side af hegnet - og jeg snuppede bordpladen til et plastichavebord, vi har stående som ekstrabord. Nu kan dette sted ikke forceres - men vi har endnu et par meter eller fire med denne type hegn. Det må vi have sikret. Bøllehvalpe!!! | |
Dagens yndlingsbillede - klik på det for at se det i stort | |
senere søndag Dagens yndlingsbillede er valgt - og det kan skam godt være svært :o) Det blev til Darco med aben. Min kollega, der ordløst hånede mig en lille smule for at købe et tøjdyr til hvalpene i Zoo, skulle bare se, hvor glade de er for den abe!!! :o) I dag har stuen være yndlingssted for hvalpene. Her er rimeligt køligt modsat terrassen og haven. Køkkenet og dermed hvalpeværelset er sådan set køligere, men Henrik har se en sjat Tour de France, og de store hunde har været i stuen indimellem, og det ER jo hyggeligt med selskab, synes firlingerne. På nedenstående billeder kan det ses, at såvel tasker som sko nu bør flyttes væk fra hvalpenes rækkevidde. | |
Django | Darco |
Dino | Dina |
4. juli I går fik Henrik sørget for at sikre vores lille stykke "åbne" hegn, så nu KAN selv disse udbryderbørn ikke komme ud. Det er mærkeligt at tænke på, at vi sidste år havde otte hvalpe. Jeg mener - Henrik og jeg går da jævnligt og tæller hvalpe, fordi de nu vælger sig forskellige sovesteder. Dog kan jeg nu godt huske, HVOR meget vi talte sidste år :o) Den overdækkede terrasse er rigtig populær at sove på - og lege på. Hvis det stod til firlingerne, sov de der sikkert gerne om natten. Men det gør det ikke. Kela har ikke fået jaget skaderne heeelt ud af haven. I går spadserede en ind og huggede hvalpemad i hvalpeværelset. Godt nok frækt! Henrik lukkede døren lidt til og satte aben på vagt i døråbningen :o) Gad vide, om skader er bange for aber? Jeg bruger en del tid på at kigge på drengenes temperamenter - regner med at have fundet ud af, hvem der skal hvorhen på søndag. En af måderne at tjekke dominans er at lægge hvalpen på ryggen. En dominant han vil meget nødigt ligge stille på denne måde. Tjek hvad Django vil på billede seks :o) Dino er kuldets ballademager - en lille vildbasse, der jævnligt provokerer sin mormor en hel del, fordi han er noget ligeglad med, om hun siger opdragende "ord" til ham. Darco er både en forsigtigper og en selvstændig lille fyr. Han kommer vist til at ligne sin far en hel del mht. udseende. Dina bryder sig ikke nødvendigvis om at blive lagt på ryggen. Nu må vi se, hvad ugen viser os - dvs. hvad hvalpene gør de kommende dage. | |
Darco | Dino |
Dina - og dagens yndlingsbillede, der kan klikkes på | Django |
aftenstund på terrassen | morgenmad i stuen |
5. juli Morgenvækning halv seks. Henrik sad i solen på terrassen med avisen, da jeg stod op ved ni-tiden :o) Dagens (ihvertfald første) billeder er fra i går bortset fra Dinobilledet. Tilfældigvis havde jeg ikke et eneste brugbart billede af ham fra i går. I går stod på vejning forud for firlingernes første ormekur. Drengene accepterede helt fint at få det lyserøde stads i munden. Dina spruttede og sagde, at det smagte RÆDSELSFULDT. Vægten er fin hos alle. Det er tydeligt, at det er Kelas børn og ikke Linas - de får, ser det ud til - Kela/Balustørrelse, hvilket er helt fint, da Lina jo ER en stor og ret stor eurasier. Sjovt nok synes Balus familie, at Kela er stor. Tænk, hvis vi var kommet med Lina. He he. I går gik hvalpene i gang med at bruge legepladsen. Vi har undret os lidt over, at den ikke har været interessant for firlingerne. Jeg fortalte dem lidt om den :o) og SÅ var der ellers leg på gyngen, bjerglandskabet mv. Det er sjovt at observere, hvordan forskellige kuld agerer forskelligt. A-kuldet beskar buske og planter i lange baner. B-kuldet fortsatte denne tradition, men var også vilde med vores nye legeplads med gynge, tunnel og sandkasse. C-kuldet fik ikke lov til at beskære helt så mange planter - vi hegnede div. ind. Terrassens blomster måtte dog lade livet, da hvalpene fik smag for gartnerarbejde. De var vilde med legepladsen, der nu havde fået vippe og boldbassin. I år har vi ikke hegnet noget ind - men det kan være, vi gør det siden, for der spores faktisk en vis interesse for beskæring hos firlingerne. Sidste år satte jeg terrassens to roser op på en bænk for at redde dem. Konsekvens: De er gået ud! Morale: Overlad trygt roser i krukker til hvalpebeskæring! Vi måtte i øvrigt skynde os at fjerne det malertæppe, Henrik havde hæftet på "bjerglandskabet". Hvalpene gav sig til at flå det af og prøve at æde det!!! Henrik har lovet at klippe en film i dag. Han fik filmet en del i går - og noget mere tidligt i morges. | |
Barf moset med A38 er et hit | i front Darco, liggende Django, bag ham Dino og til højre Dina |
Django har igen overhalet Darco: vægt 3750 gram | Darco vejede i går 3350 gram dejlige Darco er dagens yndlingsbillede |
Dino fastholder sin førertrøje hvad angår vægt - 3780 gram | Dina vil være en fin lille pige som sin mor - vægt 3100 gram |
Bemærk Darcos attitude på billedet til højre. Han STÅR!!! Han behøver ikke bide i Dina eller på anden måde bevise sin overlegenhed i situationen. Han er øverst, og det er nok. Dette er også grunden til, at hunde ikke bryder sig om mennesker, der bøjer sig hen over dem (selv om de bare vil kæle). At være øverst er at vise dominans. | |
senere tirsdag Så er der nye film på programmet - oooog en lille portion billeder :o) Klik HER for at komme til filmsiden. | |
6. juli Det kan være meget svært at vælge yndlingsbilleder - så måske holder jeg op med det :o) I dag er det blevet til to, der kan klikkes på og ses i større format. Kela ser ud til at være ved at vænne børnene fra mælkemad ti gange om dagen - cirka. I morges (lidt over seks) bad hun mig om at sørge for morgenmaden. Det gjorde jeg - og måtte så liiige bede Kela lade børnene spise først. Kela er VILD med A38/Barf. Det er sjovt med firlingerne - de vælger ofte hinanden to og to: Django og Darco - Dino og Dina. - Og så gentager jeg lige mig selv :o) Hvis nogle ikke så den sene opdatering i går: Der er to nye film i Catalejmasbiografen. | |
Darco og Dino - yndlingsbillede 1 | Django og Dina - yndlingsbillede 2 |
Henrik har købt små grisebidepinde (billedet er fra igår) | Darco er den eneste, der kan lide dem |
nu kommer mor vist | men hvordan kommer Kela over hegnet? |
det lykkedes - og formiddagsmaden serveres ude | |
Dina | Dino |
Darco | Django |
7. juli Dagens opdatering bliver vist den tidligste hidtil. Klokken har lige passeret midnat :o) Henrik sad for en halv times tid siden og prøvede at fortælle firlingerne - eller et par af dem - at det var tid til at sove. Vi vil sove i STUEN, sagde de. For en times tid siden kom de i hvalpeværelset, men nogle protesterede så voldsomt, at Henrik gav dem "et lille bitte øjeblik mere" på køkkenterrassen. Kort tid efter var alle fire i stuen, hvor de fandt dejlige sovepladser. De løb direkte fra køkkenterrassen til haven og derfra til stuen. Dygtiiiiige hvalpe :o) I dag vil vi fjerne hegnet om hvalpekravlegården og give de små hele køkkenet som soveplads. Om dagen vil der være åbent til stuen. Vi skal så have hegn op ud til gangen, da der er trapper, de kan falde ned af her. Min yngstesøn, Sebastian, var på besøg i går. Han var lidt skuffet over, at hvalpene bare sov og sov. Heldigvis var Django en lille smule vågen - indimellem :o) | |
hvalpene fandt lige en line i hundekurven (den med halsbånd etc.) | mit yndlingsbillede i dag - allerdejligste Lina |
Sebastian tog mange, mange billeder af Darco | og var glad for, at han gad være lidt selskabelig, mens de andre hvalpe sov |
dette billede fortjener også en forstørrelse :o) der kan klikkes | |
senere torsdag I dag har hvalpene sovet, sovet og sovet - med ganske korte perioder med leg. De fik nemlig ikke sovet så frygtelig mange timer i nat - stod op omkring klokken fire. Vi håber ikke, de vender om på dag og nat :o) | |
8. juli Lige en kort morgenhilsen med, stort set, de eneste (desværre uskarpe) billeder, jeg tog i går aftes. Vi havde gæster. Der kommer flere billeder senere i dag - efter babysitning af Hjalte (barnebarn) og derefter frokost med David (søn). Firlingerne stod tidligt op i dag - halv seks. Kela gav dem morgenmad, og jeg lukkede dem ud. Kela gik op i soveværelset for at sove videre. Jeg lagde mig på sofaen for at gøre det samme. Lina blev i stuen for at hjælpe med at passe hvalpene. Efter lidt tid var én utilfreds med et eller andet. Jeg kunne høre, at det ikke var noget alvorligt, men Lina mente, at jeg burde rejse mig og tjekke det - hun kom hen og skubbede insisterende til mig med snuden. OK OK. Jeg fjernede hegnet mellem stuen og køkkenet. Det var nemlig dét, der var grunden til utilfredsheden. Lina mente tilsyneladende nu, at jeg havde styr på børnene. Hun gik op til Henrik og Kela for at sove lidt længere. | |
senere fredag Frokostaftale udsat, så hvalpene må vente med at hilse på David til mandag. Vejret i dag er godt nok ikke så hvalpevenligt. Henrik eller jeg drøner ud i haven, når de vågner, så de kan tisse herude. Lidt vådt i hovedet gør jo ingen skade, men vi bliver ikke sådan særligt længe under åben himmel. Django og Dino spottede vores højt syngende hr. solsort. Han er vant til såvel hunde som mennesker og kat, og er meget lidt bange for nogen af os - tager fx gerne bad i terrassens springvand, selv om vi alle befinder os her. Dino fandt, at han sang for højt og løb ind i huset. Django løb efter ham for at gøre opmærksom på, at dette er en HUNDEHAVE!!! Dina og Darco var forlængst gået i tørvejr på terrassen. Vi har nu fået en levering af noget særligt hundedåsemad fra Tyskland. DET ville Kela ikke dele med børnene, så vi kan konstatere, at hun gerne deler mad serveret i hvalpenes madskåle, men ikke deler mad, der er serveret i hendes madskål. Firlingerne fik en løftet overlæbe og trak sig planmæssigt tilbage. I dag har vi lavet lidt fyrværkeritræning - afspillet den lydfil, der er at finde i "Tips, artikler mm." Mens det larmede, legede jeg med hvalpene, og alle tog det fint. Lina, der er bange for fyrværkerilarm, kiggede på mig med et "jeg er sgu da godt klar over, at det bare er noget lydfis" He he. Kela, der ikke er bange for fyrværkerilarm, støttede med en portion modermad. Vi har fået flere forespørgsler på, om en af vores hvalpekøbere eventuelt er sprunget fra. Der ER jo ikke så hulens mange eurasierhvalpe. Jeg tænker: Hvis en skulle springe fra, sprang jeg selv til :o) På hver deres måde er vores firlinger ubeskriveligt dejlige. I morgen bliver ret spændende. Hvalpene skal hilse på onkel Aslan (alias Basse) og moster Aluka (alias Luka). | |
Dino og Darco | Dina |
Django | Darco og Django og så lige hr. solsort |
terrassehygge | Lina får sin dåsemad serveret andetsteds - for at få fred til at spise |
9. juli I dag har hvalpene fået hilst på flere, for dem fremmede, mennesker - OG to fremmede hunde. Anja kom med Luka og Stella og Kiki kom med Basse - begge Linabørn fra A-kuldet. Vi mødtes med Rie og Leiko (også fra A-kuldet) ved Storebjerg og gik en dejlig tur i skoven med de fem hunde. Desværre havde jeg ikke fået kamera med, for det var et flot syn. Lina pev vildt, da vi kørte ind på parkeringspladsen, og hun så Basse. Ingen tvivl om, at hun kender sine børn :o) Efter skovturen tog Luka, Basse og deres mennesker med hjem på Drosselvangen. Vi var RET spændte på, hvordan Kela ville reagere. Heldigvis accepterede hun fuldt ud, at både hunde og mennesker hilste på hendes børn. Luka og Basse var ikke synderligt interesserede i de små, som var en lille smule interesserede i de stooore hunde. Men firlingerne var søvnige og lagde sig hurtigt til at sove igen (de blev vækket, da vi kom). Lina var også træt, og lagde sig midt imellem os. Luka og Basse ville frygtelig gerne snakke med mor - men hun var ikke i snakkehumør. Siden ville Basse frygtelig gerne stifte nærmere og ret meget nærmere bekendtskab med Luka. Stella måtte sige ret mange gange NEJ til den ivrige herre. Det var super hyggeligt at se både "vores hvalpe" og deres mennesker. Rie kommer forbi med Leiko en anden dag. Vi tænkte, at det måske ville være lidt voldsomt at præsentere firlingerne for tre hunde på en gang, når det var deres første møde med ukendte hunde. | |
Dina | Dino |
Darco | Django |
Hop videre til uge 7 | |
Tilbage til forsiden | Tilbage hvalpeindex |