UGE 1 | |
Catalejmas Akela og Champ-Balu vom Darrhof er blevet forældre til 4 dejlige hvalpe den 29. maj 2011. Kela fødte 3 hanner og 1 hun. | |
Film fra fødslen af firlingerne: KLIK HER | |
Det
har godt nok været lidt af en omgang - og meget trist at skulle skuffe
tre hvalpefamilier. Men sådan er livet jo også. Kelas første kuld er
ikke stort - men umanerligt dejlige hvalpe er det helt sikkert. Kela fødte sin første han klokken 11.40. Siden kom en hun klokken 11.53, en han klokken 12.48 og den sidste - endnu en han - klokken 13.13. Nu skete der ikke mere. Lina ville frygtelig gerne hen at hilse på, men det gav vi hende ikke lov til. Da der ikke var sket noget i tre timer, ringede jeg efter en dyrlæge - havde brug for at vide, om der var flere hvalpe og for at få tjekket Kela og børnene. Han kom, og mente ikke, at der var flere hvalpe i Kela. Men de fire er fine og i topform. De vejer mellem 370 og 425 gram, som er super fint. Kela fandt sig i at blive mærket på, men hun var IKKE meget for, at han rørte ved hendes børn - han fik lidt knurrr. Henrik og jeg er frygtelig kede af at skulle skuffe jer, der var skrevet op til og ikke fik en Kela/Balu hvalp. Men vi er lykkelige for de fire små vidunderlige, der ligger i hvalpekassen. Kela er yderst ansvarlig og omsorgsfuld, og det er SÅ dejligt at høre de små grynt fra hvalpene. | |
30. maj Det går så fint så fint. Kela viger ikke fra sine børn - og løfter overlæbe, hvis Lina nærmer sig. Lina er MEGET nysgerrig og vil frygtelig gerne hilse på sine børnebørn, men det må hun ikke endnu, siger Kela - og vi støtter, og beder Lina holde afstand. Vi har vejet hvalpene i dag, og de tager fint på i vægt. Vi fik så også lige skiftet hvalpetæppet, så her er fint og rent. De er aldelses vidunderlige, de små. Grynter lidt indimellem men er ellers udsøgt fredelige. Farvemæssigt kunne det se ud til to ulvegrå (pigen og en af drengene) og to vildtfarvede a la smukke Balu. Men, men - det er aaaalt for tidligt at sige noget sikkert :o) Henrik har klippet en lille fødselsfilm sammen. Den kommer senere. Her kan man høre Kelas måde at føde på. Hvor Lina "lider" i stilhed, bruger Kela stemme. Hold da OP, hvor hun råbte op, da presseveerne satte i gang. Kela hører ikke til de stille :o) Hun har det jo også med at hyle, når telefonen ringer. Det var lidt hårdt at skulle på arbejde i morges. Jeg kan godt mærke, at der lige var et døgn næsten uden søvn :o) og jeg havde slet ikke lyst til at forlade de små. Heldigvis har Henrik, på bedste vis, sørget for alle små og store hunde i dag. I morgen har vi begge fri - så jeg vil tilbringe tid med at sidde og nyyyyyyyyyyde firlingerne. | |
31. maj Det er kun to dage siden ........ De små trives og vokser - nogen mere end andre. I går vejede Dina (skal hun måske hedde :o)) 455 gram. I dag er hun oppe på 498. Hannerne holdt sig også omkring de 450 gram i går. I dag vejer de mellem 480 og 516 gram. Kela forlader stadig ikke sine børn - var dog lige et smut ude at tisse tiiiidligt i morges. Henrik og jeg skiftes til at sove i køkkenet - både for at holde øje (dvs. åbne ører om natten) og for at kunne have lukket dør mellem Lina og Kela om natten. Det ser nu ud til, at Lina har accepteret, at hun skal holde afstand til hvalpekassen.Hun er nysgerrig og interesseret, men også klar over, at Kela ikke vil have hende helt tæt på børnene endnu. En hel nattesøvn bliver det naturligvis ikke til. De små konverserer indimellem flittigt :o) - Og til navnene: Vi har et ønske på "Dino". Derudover har vi tænkt på Dimos, Dantos og Darco. Henrik har også forslag om Daffy. Men her nedlægger jeg veto. Daffy er en AND! :o) | |
Når børnene skal vejes, lægges de i Kelasengen efterfølgende. Kela følger naturligvis med. | Vores køkkenindretning, når vi har hvalpe. |
Vi har fået dejlige billeder af Beluca, Marie og Mads. Tusind tak til Pia og Peter for dem. | |
Vi
har også fået dejlige billeder af Chivas. Tusind tak til Helle og
familie for dem. Chivas har en forkærlighed for god gravejord. Helle
fortæller: "Jeg ved I sikkert har travlt, men vi ville lige dele Chivas finurligheder fra i dag med jer, da hans evner og ideer selv overraskede os en smule. Han har jo altid været fascineret af urtepotter/blomster kasser, og så samtidigt har det vist sig, at han kan være ret atletisk, så når han finder en blomsterkasse fyldt med vådt jord oppe på et havebord, hvad gør man så? Man hopper da bare op på bordet og begynder at grave løs i det dejlige våde jord. Bagefter var han sort af muld langt op af benene. :0)) Jeg er begyndt, at tro han er halv kat." - Og det passer jo fint med, at nogle kalder eurasieren for en "kattehund" - dette dog p.gr.af dens selvstændighed og manglende lyst til at blive herset med :o) | |
Senere tirsdag den 31. maj Aldrig før har vi bragt portrætfotos så tidligt - og SLET ikke med navns nævnelse :o) Det med navne er så dog kun foreløbige kaldenavne, men når vi kun har fire små dejligheder, er det lettere at kende forskel på dem allerede nu: Dino har prikken over i'et - en lille hvid plet på brystet. Django har et tydeligt J på brystet (måske nogle kan huske V-drengen, Charlie, sidste år?). Darco bruger ikke hverken prikker eller bogstaver - men ser ud til at få farver som sin far. Dina - ja hun er jo den eneste pige :o) Kela har besluttet sig til, at hun gerne må bevæge sig en lille smule væk fra børnene - hun bad om en lille tur rundt i kvarteret i eftermiddag - lige efter, at Lina og jeg havde været i skoven. I morgen bliver der næppe mange billeder. Jeg skal arbejde omkring ni timer og er sent hjemme. Men Henrik har lovet at tage nogle billeder, som jeg lægger ind - hmmm - på et tidspunkt :o) | |
Dino 527 gram | Django 470 gram ("Benjamin" kaldte dyrlægen ham) |
Dina 500 gram | Darco 510 gram |
1. juni De første tre døgn i hvalpelivet siges at være de kritiske - her, man skal være udsøgt opmærksom på, om de små tager på og dermed trives. Vi kan lykkeligvis konstatere, at DET gør de :o) I dag er de blevet vejet noget senere end bl.a. i går p.gr.af min lange arbejdsdag. Det kan ses på vægten. En forøgelse på fx 106 gram (Darco) er ret meget på et døgn - men der er så også gået noget over et døgn siden sidste vejning. Kela opholder sig stadig det meste af tiden i hvalpekassen, men hun går et smut ud i haven indimellem. Da Henrik og Lina for lidt siden kom hjem fra en tur i skoven, var Kela ude og måtte lige hilse på mor. Men hun sikrede sig, at Lina IKKE gik ind og skyndte sig efter et øjeblik tilbage til børnene. Firlingerne er en fredelig lille flok. Vist grynter de og giver udtryk for, hvad de synes om dette og hint. Men der er, det meste af tiden, ro og udsøgt harmoni i hvalpekassen. Kela accepterer, at Lina stiller sig ved hvalpehegnet og kigger, når Henrik eller jeg er ved hvalpene. Hun prøver ikke at komme tættere på, hvilket Kela synes at have fundet ud af. - Og Henriks kommentar til de fine vægtforøgelser: "De laver jo heller ikke andet end at ligge at patte" :o) Inspireret af mit arbejde vil jeg sige: Nej, det er nemlig DERES opgave lige nu :o) | |
Dina - 580 gram | Darco - 606 gram |
Django - 585 gram | Dino - 633 gram |
Terrassevand er, synes hundene, bedst. | Mormor glæææder sig til at hilse på sine børnebørn. |
2. juni Dette er ubetinget det mest fredelige kuld, vi har haft. Måske fordi temperaturen udenfor er hvalpevenlig, men helt sikkert også, fordi der ikke skal kæmpes det mindste om de bedste patvorter. Dette ses på vægten. Django har, på lidt over et halvt døgn, taget 55 gram på og vejer nu 640 gram. Dino har snuppet 80 gram og vejer nu 713 gram. Darco er oppe på 672 gram og har dermed forøget sin vægt med 66 gram, og Dina har taget 90 gram på siden i går aftes og vejer nu 670 gram. Ingen af de fire finder vejningen særlig interessant. De møfler og regerer, når jeg lægger dem i vejeskålen eller fadet - og jeg kommer til at tænke på Basse (alias Aslan) fra A-kuldet, der (modsat Kelas børn) lagde sig til at sove i vejeskålen :o) Vi har måttet prøve os lidt frem mht. foder til Kela. Hun gider IKKE spise hvalpetørkost i sin normale form. Dåsehvalpefoderet er hun blevet træt af, men hvalpetørkost blendet med kyllingevand er pt. godt. Gitte fra Kennel Daqelas fortalte mig, at hun sætter en kylling over, når hendes Qela går i fødsel. Når denne er vel overstået, får Qela lækkert kyllingekød, og vandet bruges til at blende med tørkost. Den idé har vi snuppet, til vores Kelas store tilfredshed :o) | |
Firlingerne ligger fint i klump lidt for sig selv. | Kela hører Lina nærme sig - og tjekker. |
Vældig forsigtigt kigger mormor forbi. | For en sikkerheds skyld, lægger Kela sig hen til børnene :o) |
Vi har fået gensendt billeder af dejlige Benito. Tusind tak til Karin for dem. Vi er SÅ glade for, at vi kan følge vores hvalpe - for at jer, der har Linas børn sender ord og billeder. Det ER jo ikke papkasser, vi sender ud i verden :o) | |
Dejlige Darco er mæt og tilfreds. | |
Et stemningsbillede fra Drosselvangen: Oh at nusse rundt i fridagshumør og ikke SKULLE noget. Henrik har slået græs, så haven og terrassen dufter af sommer. Vores eneste tilbageværende blomsterbed har faktisk et par blomster blandt ukrudtet. Huset er rimeligt ryddeligt OG køkkenet dufter af babyer. Oh at sætte sig ved hvalpekassen og nyde denne duft af nyt liv - se de små møfle rundt, finde mælk, hvis de er sultne, lægge sig hos mor eller hinanden og falde i søvn, hvis de er trætte. Oh at kæle forsigtigt og fortælle dem, at de kan være helt trygge ved mennesker. Kela smiler og vil også kæles. Lina kigger forbi med al sin blide rolighed og vil også kæles. - Og Kela har været i skoven med Lina i dag - en lille tur, som hun nød. Vi gik lidt i vandet, hvor jeg vaskede hendes fødselsgrønne mammelukker. Der er nykogt bornholsmsk hane til aftensmad - til Kela. Nybagte mødre skal forkæles :o) - Og så har vi lige fået billeder af dejlige Charlie. Tusind tak til Karin og Leif. | |
3. juni Måske ser dagens vejebilleder vældigt fredelige ud, men jeg kan forsikre om, at firlingerne ikke er det mindste fredelige, når de bliver vækket og lagt i vejefadet :o) De er sikkert glade for, at den daglige vejning slutter på søndag, hvor de gerne skal have fordoblet deres vægt. Det er der vist så ingen tvivl om, at de har. Jeg vil tro, at der er fordobling hos alle i morgen. I går havde Kela og børn deres første barselsbesøg, da min mor kiggede forbi. Det var OK med Kela, da hun kender min mor - og jeg sad ved siden af og sagde, at min fru moder IKKE ville gøre hvalpene noget. Da min mor lænede sig lidt ind over hvalpekassen kunne jeg dog se på Kela, at DET brød hun sig ikke om - og jeg bad selvfølgelig moderen trække sig lidt tilbage :o) Henrik havde besøg af en kollega og god ven i onsdags. Han skulle IKKE nærme sig Kelas børn!!! hvilket han selvfølgelig heller ikke gjorde. Ham kender hun jo ikke. Det er så kært at høre de små vyffe og "knurre" i søvne. De øver sig i at blive store, stærke hunde :o) Kela er SÅ dygtig til at holde børnene rene - selvfølgelig også, fordi der ikke er så mange. Vi har skullet skifte hvalpetæppe dagligt hos Linas børn. I dag er det kun anden gang, der bliver skiftet tæppe i hvalpekassen siden fødslen. Det er meget dejligt at se, hvor mange der følger med i firlingernes start på livet. På en uge har der været over 1000 hits på siden. Det er varmt og godt at dele glæde :o) Henrik har lovet at filme i dag - når han kommer hjem fra arbejde. PS. Jeg ANER ikke, hvorfor forsiden ser så rodet ud i Explorer. Den er pæn i Firefox. Jeg arbejder på sagen :o) | |
Django - 720 gram | Dina - 760 gram |
Darco - 765 gram | Dino - 770 gram |
efter vejning kommer firlingerne i Kelasengen | - og så har hvalpekassen fået skiftet hvalpetæppe |
Så har Henrik klippet en lille film med vores allerdejligste firlinger og deres mor. Klik HER for at komme til filmsiden. - Og når jeg nu alligevel er her :o) må der bringes et par billeder fra dagens skovtur, hvor Lina og Kela legede køer og spiste græs - samt et par, taget efter vi kom hjem fra skoven. Bemærk de små glade struthaler på nederste billede :o) Da ingen havde gættet det rigtige antal hvalpe i min lille konkurrence, kan jeg passende lave en ny - kun for sjov :o) HVEM er det, der ligger og spjætter med benene i starten af Henriks film? Skriv svaret i gæstebogen. | |
4. juni For en uge siden sådan cirka nu - klokken halv elleve - kunne vi, med stor glæde og spænding, konstatere, at Kela var gået i gang med opblokningsfasen. Fantastisk at tænke på. - Og nu ligger de her så, de fire små vidunderligheder. De har fordoblet fødselsvægten, hvilket de jo sådan set først behøvede at have gjort i morgen. I den anledning (eller en anden :o)) har jeg hængt billeder op i hvalpeværelset. De skal jo have noget dejligt at se på, når de får øjne i næste uge. He he og ja, jeg er lidt småskør. Beklager Søs og Karin. Det er ikke Dino, der ligger og spjætter i Henriks film. Den meeeeeeget opmærksomme tilskuer ville have bemærket - he he he - den lille bitte hvide plet på brystet aaaaaaaaaaaaaaaf (trommehvirvel indsættes her) DJANGOO. Da pletten er så uendeligt lille og ved at forsvinde - ligesom Darco j, må vi hellere snart klippe lidt i drengenes pels. Men i øvrigt har I fuldstændig ret. Dino ER meget lys. Dette kan ikke siges om vores køkken, hvilket er grunden til, at hvalpenes farver er misvisende på billeder p.gr.af blitzen. Naboens høje hus og fyldende buskads tager det meste af lyset fra køkkenet. Vi kan godt få fjernet noget af det grønne, hvis vi selv gør det - og det gør vi (læs: Henrik :o)) så i nærmeste fremtid. | |
Dino - 855 gram | Darco - 850 gram |
Dina - 820 gram | Django - 805 gram |
vasketid | blomster og portrætbilleder i hvalpeværelset |
Overspringshandling!!! Jeg har ting, jeg burde gøre - men jeg vil hellere nusse med firlingerne og tage billeder............... | |
Django | Dina |
Darco (øverst) og Dino | mormor |
- Og her har vi Linas og Dustys smukke datter, Celina. Tusind tak til Rikke for det dejlige billede. | |
VIDERE TIL UGE 2 | |
TILBAGE TIL FORSIDEN | TILBAGE TIL HVALPE OG INFO |