Hooold da op for et døgn
Lad mig lige starte med vores ottende lille pige: Efter at vores syvende hvalp var født klokken 17.39, slappede Kela ikke af. "Efterveer", sagde Henrik. Hmmm - tja - måske, men lidt for kraftige efterveer, syntes jeg. Dog kom der ikke flere, og vi satte os på terrassen og var glade. Lidt over ti skulle jeg lige tjekke Kela og børnene (igen igen). Under Kelas hale lå en hvalp - tilsyneladende livløs. Jeg HYLEDE på Henrik - "jeg skal have et håndklæde!". Den lille blev masseret, mens jeg græd over, at hun var død. Men så RØRTE hun på sig........... Jeg prøvede at huske, hvad jeg har lært om at få liv i hvalpe: massere kraftigt - lidt hårdhændet, give dem et "frit fald", hvis de måske har slugt fostervand, suge næse og mund med næsesprøjte eller sin egen mund. Jeg gjorde det hele med hjælp fra Henrik - igen og igen, mens jeg så mindeligt bad den lille pige om at leve. Hun "spruttede" lidt, men bevægede sig mere og mere - og så gav hun et piv fra sig. Kæft, jeg var glad. Jeg gav hende en lillefinger i munden, og hun tog fat. Så blev hun lagt ved en patvorte - og tog fat
Fem piger og tre drenge. Det er saftsuseme godt gået, Kela
- Og så lige lidt billeder fra dagen, inden jeg fylder flere ord på. He he.
Jeg nåede skam at blive bekymret én gang til - fordi der gik fire timer med (igen) on and off presseveer uden fødsel efter, at hvalp nummer fire var født. Heldigvis fik jeg endnu engang fat i Lone, der beroligede mig - og så kom nummer fem og seks. "Nu er det FINT", sagde Henrik. "Der kommer én til", sagde jeg
Den ene blev så til to. Det er lidt sjovt, at jeg faktisk har gået med en tanke om, at Kela fik otte hvalpe. 
Senere i dag skal der vejes - og vaskes. Kela er ret grøntsnasket fx. Der skal også nyt hvalpetæppe i kassen. Der skal også slappes af - og nusses om Lina. Hun kunne ikke rigtigt finde ud af, hvordan hun skulle forholde sig i går - vidste jo godt, at der skete noget særligt, men blev holdt på afstand af det. Indimellem forsøgte hun at komme tættere på, men både Kela og vi mennesker bad hende gå lidt væk. Hun skal nok få lov til at hilse på sine børnebørn - om et par dage.
- Og så var der altså desværre ikke nogen, der vandt min lille konkurrence. Ingen havde gættet på otte hvalpe, meeeen Hanne var tættest på, så det er ikke helt umuligt, at jeg sender en glad hilsen til Vind
Hér vil jeg så gerne sende varme glade hilsner til alle jer, der følger
med. Det er SÅ dejligt, at I gør det - at jeg og vi kan dele vores
glæde med jer. Der kommer vist en fødselsfilm senere i dag.
morgenmad til otte små vidunderlighederI dag skulle være en roooooooolig dag. Hmmm. "Skulle være" er ikke altid lig med "og sådan bliver det". At Kela virkede træt, var jo forståeligt nok. Men hun virkede ikke helt OK, syntes jeg og tog hendes temperatur. 39,3 - det er i orden lige efter en fødsel. Et par timer senere var den på 39,7. Det er IKKE i orden. Jeg græd invendigt, da Kela måtte bæres ud af hvalpekassen for at komme til dyrlægen. Hun ville absolut ikke forlade sine børn. Jeg er en lille smule sikker på, at Henrik gjorde det samme. Hold op, hvor var det næsten ubærligt at tvinge Kela ud af haven. Følelserne står i kø i disse dage
De otte små hører ikke til blandt de tavse. De brokkede sig indimellem højlydt over, at mor var ude. Især den røde pige har stor stemmekraft
Kela blev røntgenfotograferet for at sikre, at der ikke var et dødt hvalpefoster i maven på hende. Det var der ikke. Dyrlægen fandt lidt blod i hendes endetarm, da han skulle tage temperatur. Dette kan være tegn på infektion. Kela fik antibiotika + piller med hjem + en opfordring til at få hende ud at tisse mv. Hun HAR været i haven, men vil jo absolut ikke andet end lige drøne ud og ind til hvalpene igen. Henrik kørte på marken med Kela. Det var tiltrængt
De fleste opdrættere giver deres hvalpe halsbånd på for at kunne kende forskel. Det har vi aldrig brugt. Denne gang gør vi - dvs. seks af hvalpene har fået et lille tyndt elastikhalsbånd på - med "en klat" tush. Dette hovedsageligt for at følge med i deres vægt den første uge. Tre af dem er jo lidt små - ikke meget små, men lidt små
Frudolf og Frida har ikke fået halsbånd. Dem kan vi kende uden. De er
røde. Frida er en lille larmer. Ikke om hun ville finde sig i, at mor
var væk. Jeg tog hende op og puttede hende i min kjole. Så faldt hun
til ro. - Og så blev jeg lige MEGET rørt i dag - midt i al uroen over Kela. En af vores kommende hvalpefamilier kørte forbi med en buket blomster og en æske chokolade. Jamen for søren altså.........Det blev sat i carporten, for "ikke at forstyrre". Tusind mange tak til Tanja og Kim.
Filmen kommer senere - eller i morgen. Henrik arbejder på sagen
blomster til Kela - og lidt til os
"mens mor var hos lægen, fik vi halsbånd på"
Vores lille Frida har pevet, pevet og pevet i dag. Da jeg konstaterede, at hun havde meget hård mave, kontaktede jeg vagtdyrlægen - som Henrik lige havde været hos med Kela. Jamen for sørme altså! Han gav mig nogle gode råd tlil at få gang i den lilles mave. Det hjalp ikke, og jeg kørte afsted med hende. Dyrlægen gav hende ikke mange chancer - men dog en enkelt. Jeg tog hende med hjem og forsøgte at få mad i hende. Det lykkedes - og hun kastede det op igen - og pev, pev, pev. Vi tog den frygtelige men nødvendige beslutning, at Frida måtte aflives.
Kela har, tror vi, vidst at der var noget galt med hendes ottende. Det var derfor, hun lod hende ligge. Det er ufattelig hårdt, og vi har grædt en del. Men lille Frida fik fred.
At være opdrætter er aldeles dejligt - og indimellem aldeles hårdt.
I morgen får vi en roooolig dag, hvor der skal nusses og pusses om og med alle vores ni hunde
Alt ånder fred i hvalpekassen
Kela har stadig lidt feber, men hun spiser og drikker og passer sine børn på dejligste vis.
Vi har lige vejet børnene - i forbindelse med at der skulle rent hvalpetæppe og lidt vask i hvalpekassen. Kela snasker stadig en del, hvilket er helt normalt. Det er også helt normalt, at hvalpe taber lidt i vægt de første døgn. Men det gør vores ikke
Alle har taget på. Kela, Henrik og jeg er selvfølgelig påvirkede af de seneste vilde døgn, men stille og roligt begynder vi at slappe af. Vi mennesker glæder os så meget til at lære hver af vores små syv at kende. Om et par dage kan vi nok få lokket Kela med på en tur. Hun skal lige være helt feberfri. Så vil jeg tage billeder af hver enkelt hvalp. Det er heller ikke helt umuligt, at der kommer flere billeder i dag. Lige nu skal Kela og børnene have fred. Det er altid lidt stressende for dem, når der skal vejes og gøres rent i hvalpekassen.
Der er i øvrigt gået lidt diva i Kela. Da jeg serverede morgenmad for hende, kiggede hun på mig med et "skal jeg SELV spise fra skålen?". Nej, selvføgelig ikke. Hun skulle da håndfodres, som hun blev i går og i forgårs. He he.
Så fik jeg lige lov til at tage en lille portion billeder. Kela ER helst fri for, at jeg gør det. Hun ved jo ikke med sikkerhed, om jeg også kommer med et termometer - eller har tænkt mig at flytte rundt på hendes børn for at veje dem.
Der er fortsat meget roligt i hvalpekassen. Indimellem kommer der selvfølgelig lidt piv over et eller andet - og små tilfredse grynt
Det er en fantastisk dejlig lille hvalpebande, vi har fået os.For at navnet Frudolf ikke skal sidde fast, har vi givet den røde han navnet Felix. Foxy var vi ikke helt tilfredse med. Resten af hvalpene får navne i løbet af ugen - når de har pels nok til, at vi kan klippe lidt i den. Sådan plejer vi jo at gøre. Halsbåndene er kun for, at vi lige her og nu kan holde skarpt øje med vægten. Kelas feber og Fridas sygdom har gjort os lidt (mere) pylrede
Nu skal Lina virkelig også være med
Hun har klaret og klarer alt hurlumhejet med stoisk ro - dejlige, dejlige Lina. Vi har alle fået en skøn nattesøvn. Først ved fem-tiden begyndte de små at give lyd fra sig. Dette formodentlig fordi Kela gik et smut i haven. Vi har jo hundedør, så hundene kan gå ud, når de har lyst.
For et par timer siden tog jeg temperatur på Kela - og jubiiii - den er faldet, så hun er næsten feberfri nu. Næsten, fordi den er lidt forhøjet i forhold til normaltemperatur, hvilket så er helt normalt efter en fødsel. Kort efter ville jeg veje og skifte hvalpetæppe. Lina står gerne og observerer på afstand, når dette gøres, hvilket gør Kela lidt urolig. Derfor ville jeg få Lina ud i haven med en tyggeting. Hundenes guf-skuffe blev åbnet - og så kom Kela sørme rendende
DET var så dejligt - også at hun løb ud i haven med sin oksetyggeting.
Da den var spist, fik jeg lige vasket hende, hvilket hun faktisk så ud
til at være glad for. Man (læs:jeg) vænner sig til at være "smurt ind"
i blodigt og grønligt snask. He he. Så var det vejetid - og ren
hvalpekasse tid. I dag valgte jeg en ny strategi. Hvalpene blev lagt i
en kurv efter vejning. Det fungerede rigtig godt. De faldt fluks i søvn
i kurven i en tryg bunke. Kela tog det super fint. Igen i dag er der
vægtstigning over hele feltet - mellem 36 og 94 gram. To af de små har
nu nået 500 gram - Felix og en af pigerne. Jeg MÅTTE simpelthen ringe
og forstyrre Henrik på arbejdet for at fortælle ........ He he og
stakkels Henrik, der selvfølgelig blev nervøs, da han så mit nummer på
telefonen - men glad, da han hørte, hvad jeg lissom bare måtte dele med
ham 
Bare lige et hyggebillede - og så divaen, der skal håndfodres
Vi kan konstatere, at vores syvlinger er meget, meget fredelige
Selv om Kela nu oftere tager sig en lille tur i haven, hører vi
sjældent et piv fra de små. Dog ER Kela selvfølgelig også hos dem 98%
af tiden. I går viste hun faktisk interesse for at komme med Lina på
skovtur. Gør hun det samme i dag, kommer hun med. Vi må lige vente, til
Henrik kommer fra arbejde. Det siges, at de tre første døgn er de kritiske i et hvalpeliv. Dem har de klaret og i fin stil. Der er vægtstigninger mellem 48 og 88 gram siden i går. Igen i dag blev hvalpene lagt i en kurv efter vejning - og faldt straks i søvn. Kela benyttede lejligheden til at soignere sig. Jeg havde vasket hendes bagparti, inden jeg vejede - men ikke nok, syntes hun vist. He he.
Som det kan ses på et af billederne, er vores lille rødnæse, Felix, ved at tillægge sig sort næse
Der er kommet en del gang i Kela i løbet af i dag. Hun har været med i skoven og har sørme bedt om at få aftensmad UDENFOR hvalpekassen
Lina er meget interesseret i sine børnebørn - vil så frygtelig gerne
snuse til dem. Så hun har fået lov til at hilse på en af de små, jeg
har holdt, et par gange. Vi har i øvrigt muligvis en ikke reserveret pige. I går opdagede jeg ved et tilfælde, at Norge har ændret regler i marts 14. Hvalpe skal nu være tre måneder og 21 dage gamle, før de må komme ind i landet. Vi skulle have sendt en hvalp til Bergen, men det er ikke optimalt, at den skal blive hos mor så længe - dvs. det ville kræve en del tid at sikre en god miljøtræning af/aleneoplevelser til både denne og vores egen hvalp. Jeg håber meget, at familien finder en norsk hvalp - eller svensk. Reglerne er ikke helt de samme, når der indføres fra Sverige.
STORT TILLYKKE til vores C-kuld, der kom til verden den 28. maj 2010. Klik HER, hvis du vil se de otte skønheder.
turkis dreng - 574 gram
Felix - 630 gram
grøn dreng - 662 gram
lyslilla pige - 576 gram
mørklilla pige - 590 gram
lyserød pige - 558 gram
rød pige - 648 gram
Hun fik en god portion kød til morgenmad - og har lige tømt en dåse af
det lækre tyske hundemad som formiddagsmåltid. Dåsen indeholder 700
gram! Bortset fra lyserød pige, er hvalpene også mætte og tilfredse. Mht. farverne er det jo svært at vurdere, men umiddelbart ser det ud til, at turkis dreng og lyserød pige bliver Kelafarvede - muligvis også grøn dreng. Resten af banden bliver vist vildtfarvede og, for Felix' vedkommende, rød. Måske bliver en eller to røde med sort. Det vil jeg ikke have det mindste imod. De rød/sorte er afsindig flotte, synes jeg
Normalt skiftes der hvalpetæppe i forbindelse med vejning. Men i dag kom hvalpene i kassen igen straks efter vejning. Dette både for ikke at stresse Kela, da vejningen jo tog længere tid med fotograferingen, men også fordi tæppet faktisk er ret fint og rent. Kela snasker ikke så meget mere.
I dag fik jeg et klart billede af eurasierens - måske især Linas - egenrådighed. Hun ER jo lidt sur over, at luftetursstandarden midlertidigt er forringet. Kela, hun og jeg var på musemarken - og der skulle vi være i LANG tid iflg. Lina. Kela var uenig, og hun får lov at bestemme pt. Troede vi. For Lina havde aldeles ikke til sinds at forlade marken, når der nu var masser af mus, hun endnu ikke havde fået jaget en skræk i livet ved at hoppe på deres musehuller og måske sågar grave i disse. Jeg kaldte og kaldte. Lina sendte mig blikke, tog et par skridt i min retning - og gik så en anden vej. Efter nogen tid forbarmede hun sig over mig og luntede imod os, der ventede. Men nu begyndte hun sgu at småhalte? Jeg fik allenådigst lov til at undersøge hendes poter grundigt. Der var intet - og Lina sprang op med et udtryk a la "SNYYYYYYDT", hvorpå hun glad rendte videre
Lad ovennævnte være en advarsel til jer, der venter på en Kelahvalp. De KAN jo tænkes at slægte deres mormor på. He he.
mor er hjemme - det opdager turkis dreng
lyserød pige vågner også
og vækker to af sine søstre
nu må vi se at få givet alle hvalpe navne
Efter spisning hængte jeg billeder op i hvalpeværelset. De hænger godt nok skævt
Det må rettes senere. Kela gider ikke have mig til at møfle for meget rundt. 29. maj
Så er der mere tillykke.
Den 29. (og 30.) maj 2009 fødte Lina vores B-kuld. Klik HER for at se disse allerdejligste hvalpe.
Den 29. maj 2011 fødte Kela vores D-kuld. Klik HER for at se vores skønne skønne firlinger.
B-hvalpene
D-hvalpene
Kela har besluttet, at jeg allerede nu godt kan vænne mig til at stå tidligt op (for at lukke hvalpe ud at tisse). Hun vækkede mig lidt over fem - muligvis for at fortælle, at hun var sulten og at det dér tørfoder, der var i hendes skål IKKE var godt nok. OK, så fik hun dåsemad, som hun plejer at være vild med - var det fx i går. Men i dag er en ny dag. He he. Der blev vrænget på næsen af dåsemaden. Godt så. Kela fik en stor portion oksekød (BARF) serveret i stedet. Den var i orden
I går aftes fandt Henrik og jeg frem til hvalpenes stambogsnavne. De kommer senere i dag. Når Henrik går tur med de store hunde, vil jeg veje og tage portrætfotos - prøve ihvertfald, for det er ikke nødvendigvis så nemt at tage den slags af de små.
"hvorfor må jeg ikke være med?"
- og når vi nu er ved bedsteforældre. Her er hvalpenes morfar, Nilo.
farmor, Anna-Stasia
farfar, Alfonz
Dejlige Benito ønsker tillykke til alle sine søskende - har jeg fået mail om. Tusind tak til ham og hans familie
Dvs. vi HAR sådan set et par uger endnu, før hvalpene skal registreres,
så det er da ikke fuldstændig umuligt, at vi ændrer et navn eller syv.
He he. Vi har faktisk allerede ændret ét. Felix har skiftet navn til
Freddie. Vi synes, det passer bedre til ham. Grøn dreng har så fået
Felix-navnet i stedet. Der er to bestillinger på navne: Fenja og Freja. Det sidste har vi selv bestilt
Maria, Thomas, Filippa og Isak fra Århus har bestilt Fenja. Om vi to
familier så rent faktisk skal have nuværende Fenja og Freja ved vi
ikke. Vi skal først lige lære hvalpene at kende, før vi finder ud af,
hvor hver især skal være. Temperamenterne er vigtigst. Det var lidt hårdt for de små både at skulle vejes og fotograferes. De lagde sig efterfølgende i en bunke og snakkede om, at det her var noget værre noget. He he. De faldt dog til ro rimelig hurtigt - ja lige bortset fra Freddie, der lå og brokkede sig lidt, efter at hans søskende var faldet i søvn.
Hvis nogen skulle være i tvivl, vil jeg bare lige sige, at Kelas syv er noget af det allerdejligste, kæreste og sødeste på alle måder
Fenja (lyslilla) - 670 gram
Feline (lyserød) - 620 gram
Freja (rød) - 744 gram
Fie (mørklilla) - 680 gram
Felix (turkis) - 658 gram
Freddie - 680 gram
Findus (grøn) - 632 gram
