UGE 2 | |||
Hyggestund i haven for de to store - i går sidst på eftermiddagen | |||
"Det
kan sgu ikke passe", sagde Henrik i går om Frejas vægt. He he. Så
vejede jeg hende da bare igen - mens han kiggede på - og hun var oppe
på 752 gram. Lille Freja Fedesen Her på den første dag i uge to kunne jeg sagtens finde på at blive rørstrømsk. Meeeen, det skal jeg nok spare jer for. He he. Det har været en fantastisk uge, og det er virkelig virkelig dejligt at opleve de små trives og at se Kela få mere og mere liv og overskud i øjnene. At blive og være mor til syv er ikke for amatører - skulle jeg hilse fra Kela og sige Dette fremgår vist også af den film, Henrik fik klippet sammen i går. Klik HER for at komme til filmsiden. Jeg er ret glad for den babyvægt, vi købte til E-kuldet. Tidligere brugte vi en almindelig køkkenvægt og en skål eller et fad. Det var faktisk ret besværligt, for hvalpene følte ikke nødvendigvis for at ligge stille i hverken det ene eller det andet, og så var det svært at aflæse vægten. Med babyvægten gør det ikke noget, at de små møfler lidt. Hvalpe skal gerne have fordoblet deres fødselsvægt efter 7-10 dage. Fenja, Feline og Findus har fordoblet i dag. Resten af kuldet mangler 20-30 gram. DET er super fint og flot og godt. Jeg vil nok blive ved med at veje dagligt nogle dage endnu - men jeg behøver det sådan set ikke. Der er jo ingen tvivl om, at alle hvalpe trives og vokser, som de skal. Pt. køber jeg mig fattig i særlig mad til Kela. Hun skal nemlig forkæles på alle måder - og forventer det vist også. He he. I går stod menuen bl.a. på kyllingelår (Kela spiste fem), svinelever og kalvelever. Sidstnævnte ville hun dog ikke spise råt, så det blev kogt og siden ovntørret. Er hun lidt småskør, hende Isabelle? Ja. Helt klart | |||
Felix | Feline | ||
Freddie | Fie | ||
Findus | Fenja | ||
Freja | |||
senere fredag På denne tid (omkring kl. 19) for en uge siden var vores syvlinger født. Kela har nu besluttet sig for ikke at være altopofrende mor, der tilbringer 98% af tiden hos sine børn. De er, mener hun, store nok nu til at kunne sove alene nu og da På dagens skovtur mødte vi Leiko (Kelas bror), som både Lina og Kela drønede glad i møde. Lina drønede en masse mere rundt, mens Kela tog det sådan rimelig roligt. Dog er det så dejlig tydeligt, at hun er ved at komme ovenpå. | |||
31. maj Hold da op, hvor de vokser, de små. Igen i dag har jeg lavet nye halsbånd til dem - nummer tre på syv dage Det er "lidt" forståeligt, når man ser på hvalpenes vægtstigninger. Fenja har fx taget ikke mindre end 112 gram på siden i går. Samme Fenja fik lige sat gang i mit bekymringsgen. Hun var åbentlyst utilfreds - først med, at jeg vækkede hende for at veje (mens Henrik var på skovtur med de store hunde). Derefter var der piv efter et måltid mad. Alle hendes søskende var faldet i søvn, men Fenja møflede rundt og pev. Kela var gået i haven. Hendes piven fik mor ind igen, men Kela mente tydeligvis, at ungerne BURDE være mætte..... Jeg bad hende dog gå ind til sit pivebarn, hvilket hun så gjorde. Fenja fik en ekstra tår - og SÅ kom der ro i hvalpekassen. Efter oplevelsen med Frida, er jeg på vej til dyrlægen, hvis hvalpene piver mere end et lille bitte øjeblik. Henrik beder mig tage det roligt. He he. I skrivende stund sover alle trygt og godt | |||
Findus, Freja, Felix, Freddie, Fie (bagest) | |||
Feline og Fenja (under rundstokken) | |||
senere lørdag Denne opdatering er bare for lige at fortælle, at der er kommet en ny film. Tidligere i dag, da syvlingerne fik formiddagsmad, og jeg nød deres kære gryntelyde, tog jeg lige videokameraet, som normalt er Henriks område Han har så klippet en lille spisefilm af mine optagelser. Klik HER for at komme til filmsiden. | |||
1. juni Der kommer mere og mere liv i hvalpekassen. De små er begyndt at øve sig på at gå - nogle mere end andre. Findus tog sig fx en målrettet tur rundt i hvalpekassen tidligere på formiddagen. Senere lavede et par af hvalpene stort og meget højtlydende drama. De havde maset sig ind bag Kela under en af rundstokkene. Den bageste masede så meget, at den forreste fik hovedet i klemme mellem rundstok og hvalpekassevæg. Jeg fik ikke set, hvilke hvalpe det var, da det bare var om at få dem fri. Nu er de sidste tre rundstokke fjernet. Hvalpene er store nok til ikke at behøve dem længere. Der er lige byttet rundt på et par navne. Felix og Findus har byttet. Jeg kan faktisk ikke helt forklare, hvorfor - men navnene passer altså bedre nu. He he. Om et par dage kan vi begynde at kigge efter åbne øjne hos hvalpene. Det får de mellem 12. og 15. dagen sådan cirka. Måske skal der så lidt flere billeder op i hvalpekassen. Nogle tror måske, at det er ligemeget, men det er det altså ikke Hvalpene kigger faktisk på billederne, har vi oplevet mange gange. Vi kunne selvfølgelig også male blomster i hvalpekassen, som Tonni (www.eurasiersiden.dk) gjorde i deres. Men vi har ikke Tonnis evner udi malerkunsten Tonni har, sammen med Søs, Kelas søster Akema og Kelas bror, Aiko. Vi får stadig henvendelser på hvalpe. Det er æv at måtte skuffe - især fordi der vist ikke lige er flere ureserverede eurasierhvalpe i Danmark pt. Slut på ord - nu til billeder af syv dejligheder + et enkelt af deres fantastiske mor | |||
Fenja og Felix | Findus og Feline | ||
Fie og Freddie | Freja vælger jævnligt et hjørne for sig selv | ||
Findus øver sig i at gå | Freddie, Feline, Findus, Fenja og Freja | ||
Felix (836 gram) og Fie (956 gram) | Freja (976 gram) og Fenja (938 gram) | ||
Findus (880 gram) og Feline (852 gram) | Feline og Freddie (910 gram) | ||
Mellem nedenstående to billeder er der gået en uge - OG den samlede hvalpevægt er steget fra 2920 gram til 6348 gram. Ret vildt | |||
senere søndag Tusind tak til Kristina for billeder af dejlige Elaika - Kelas og Alaskas datter fra sommeren 2012. | |||
Elaika 9 dage (som F-kuldet er i dag) | Elaika snart 2 år | ||
Der sker simpelthen så meget med hvalpene nu. For lidt siden var jeg liiiiige henne for at nyde dem - havde bare armene i hvalpekassen uden at vække dem. Findus og efterfølgende Felix og siden Freddie vågnede, vejrede i luften og kom så møflende hen til mig. RET sødt Et øjeblik efter kom Kela - og besluttede sig for at give børnene noget mad, nu flere af dem alligevel var vågne. Bemærk, hvor dygtige de små er til gåtræning | |||
mor er i skoven | |||
mor kommer hjem | |||
endnu senere søndag Kela og Lina har været på aftentur med Henrik. Syvlingerne er egentlig ikke sultne, da de kommer tilbage, men Kela lægger sig i kassen hos dem, og nogle kan da gerne tage en lille aftentår. Jeg finder en mail, mens mand og hunde er på tur - en dejlig mail. Enzo fra Kelas E-kuld er nu også tjekket. Han har, som sine tre tjekkede søskende, perfekte hofter (A), albuer (0) og knæled (0). Ih, hvor er jeg bare glad. Vel gør vi vores ypperste for at sikre sunde og raske hvalpe, men at få konstateret, at de er det, er altså umanerlig dejligt Godnat fra Kela, børnene og så os andre. | |||
2. juni Vores fantastiske F'ere er meget meget hensynsfulde De er ikke blandt det tavse flertal om dagen, hvor der snakkes ivrigt om fx "flyt dig lige. Du ligger i vejen" eller "MOOOR, jeg er virkelig virkelig sulten NU" eller "lad være med at mase. Jeg lå her først, og denne patvorte er MIN" eller "jeg vil ikke vejes nu" eller "jeg er blevet væk. Hvor er I?" Om natten derimod er der fuldstændig ro i hvalpekassen. Der er også fuldstændig ro lige nu. Kela sover hos børnene, der har fået masser af dejlig mælk. Egentlig ville jeg skifte hvalpetæppe i forbindelse med vejningen, men de små lå og guflede i sig, så jeg ville ikke forstyrre for meget. Det vil jeg heller ikke nu, hvor alle sover Tæppet er heldigvis heller ikke snasket til - kun lidt beskidt, fordi Kela stadig graver i en af hulerne indimellem. Om lidt vil jeg tage de store hunde med i skoven - og vi går IKKE på marken først. Lina har besluttet sig for at være hamrende ulydig pt. Hun har dekreteret "jeg bliver på marken for at jagte mus" og er ikke til at få med videre, hvis turen startes her. Starter vi i skoven går det fint. Rikke, Linas opdrætter, har fortalt, at mor Laika opfører sig på samme måde - mener, at når man bliver ældre, må man selv bestemme en hel del | |||
Felix | Freja | ||
Fenja | Feliine | ||
Freddie | Findus | ||
Fie - gad ikke fotograferes i dag | |||
senere mandag Så fik jeg sørme lige støvsuget Kela overvejede, om hun skulle beskytte sine hvalpe mod larmetingesten, som hun ikke er så vild med - men besluttede, at hverken den eller jeg nok ville gøre hendes børn noget. Kela fortrak til haven. Som hvalp var hun helt ligeglad med støvsugeren, men så opdagede hun, at Lina ikke brød sig om den. Det smittede. Vi skal nok lære syvlingerne, at støvsugeren er ufarlig. Der lå RET mange hundehår på gulvet. Vi har jo lissom haft andet at gøre end at holde hjemmet nydeligt. He he. Lina er nu gået i fæld, hvilket indebærer løbetid indenfor den næste måned til halvanden. Hvalpene har været umanerligt fredelige i dag. Dog har nogle af dem fået den skøre vane, at de skal møfle sig bag Kela - og så HYYYLE op om, at de ikke kan komme videre Henrik og jeg "redder" dem troligt - indtil vi ikke gider redde dem flere gange. Så sker der gerne det, at Kela rejser sig og smutter i haven. Hun gider heller ikke høre på den larm. Så lægger børnene sig lige så fint til at sove. Det er, af uransalige årsager, de samme tre, der laver dette show: Fenja, Freja og Freddie. PS. Vi lader selvfølgelig IKKE en hvalp pive op/være i nød. Vi har vist slet og ret fået nogle hvalpe, der holder af at give sig selv udfordringer Flere er også begyndt at lege bjergbestigere på Kela, når de har spist sig mætte. | |||
endnu senere mandag Her har vi lige en del af arbejdsfordelingen på Drosselvangen Da vi købte de nye og lækre hvalpetæpper, var tanken, at de kunne komme i vaskemaskinen. Men bagsiden er ret massiv, så dette kan ikke lade sig gøre. De bliver vasket i den grå spand og med vandslangen. Ret besværligt, men arbejdet værd, fordi de er helt fantastiske mht. at forblive lækre og tørre. | |||
3. juni Mor har været i skoven. Børnene sover sødt, men hun går alligevel op til dem. Kun Findus vågner straks. Kela bruger lige lidt tid på at vaske sig selv. Imens vågner Felix og giver sig til at møfle rundt i hvalpebunken. En efter en vågner resten og skal liiiige finde ud af, hvor mor er henne. Der gås i ikke helt rigtige retninger "Heeer", siger Freja og får sine søskende på rette vej. Freddie laver sit sædvanlige stunt med at mase sig BAG Kela. Fem af hvalpene har nu passeret det første kilo. Feline og Felix mangler begge omkring 50 gram. Freja er stadig den største af pigerne og Freddie den største af drengene. Jeg satser på, at der kommer en film senere i dag. Både Henrik og jeg har filmet. Henrik har temmelig meget at gøre den kommende tid, så jeg kan lige så godt øve mig med kameraet. Mit job pt. består i at passe små og store hunde, så jeg har nok af tid til at øve mig | |||
Freddie - selvfølgelig | han reddes og får sin mælk | ||
senere tirsdag Denne opdatering bare lige for at sige, at der er en ny film. Klik HER for at komme til filmsiden. | |||
4. juni | |||
Ovenstående billede er en illustration til følgende: Jeg er et KVAJ!!! Jeg trænger til briller!!! I nat vågner jeg ved, at en af hvalpene hyler op. Kela er lige ved at være færdig med at amme, kan jeg høre. Jeg afventer, men rejser mig, da hvalpen ikke lige falder til ro. Indimellem får de lidt ondt i maven efter spisning - lige som babyer kan gøre det. Så hjælper det at massere maven et øjeblik. Jeg masserer Frejas mave - og ser så en lille dut, jeg, af uransalige årsager, ikke har bemærket før. Jeg FATTER det ikke - har med 100% sikkerhed kønsbestemt 33 hvalpe umiddelbart efter fødslen. Hvordan f... kan jeg have undgået at se denne lille dut, som lissom ikke hører til på en hunhvalp? Hvor er det piiinligt, flovt etc etc. Der blev ikke meget mere søvn til mig......... Klokken fem stod jeg op og tjekkede. Freja ER en Frejus. Nu forstår jeg bedre, hvorfor denne hvalp har ligget og ligger i toppen af vægtskalaen. | |||
Resten af hvalpene er eftertjekket! | |||
senere onsdag Sikken en dag - som blev rigtig dejlig, da Ulrik ringede og sagde, at han og familien skam lige så gerne vil have en hanhvalp Hvem af de fire, det skal være, ved vi jo ikke, men Frejus fejrede det med at vise en lille bitte bitte øjensprække, da han blev fotograferet. I dag eller i morgen skal hvalpene have klippet negle for første gang. Dette for at de ikke river i Kela, når de dier. Neglene er stadig ganske bløde, men det går stærkt med at blive mere og mere hårde. Jeg har købt autoriserede halsbånd, som nogle af hvalpene nu afprøver. Findus, Freddie og Fenja behøver dem ikke. De er nemme at kende. Felix er lidt for lille endnu, men da Fie, som han lige kan forveksles lidt med, har halsbånd på - og Feline og Frejus også har, er der fint styr på, hvem der er hvem på billeder, hvor lyset jo kan snyde lidt mht. farver. At hvalpene er lidt våde om snuderne på billederne skyldes, at vi var så onde at snuppe dem under et måltid. De kom hurtigt ned til mælkebaren igen | |||
Frejus - 1230 gram | Freddie - 1115 gram | ||
Findus - 1100 gram | Felix - 1000 gram | ||
Fie - 1080 gram | Feline - 1040 gram | ||
Fenja - 1150 gram | |||
endnu senere onsdag I skal lige have nogle godnatbilleder på denne særlige tossede dag og billeder af et par hvalpe med halsbånd. Vi har nu taget dem af for natten. Vel er det halsbånd med kliklås, der går op, hvis en hvalp hænger fast. Men HELT nemt går de altså ikke op, og vi skal ikke risikere hvalpe med poter hængende i halsbåndene, mens vi sover. Det ville sikkert ikke ske. Men jeg går med livrem og seler - og jævnligt uden briller Hvalpene kender vores duft nu. Det er simpelthen så kært at opleve, at de søger os, når vi vil nusse. Kela er IKKE vildt begejstret for al vores indblanding i hvalpene, men hun accpeterer. Kela er løvemor, hvor Lina var mere flegmatisk mor: "Gider I lige passe børnene, mens jeg går i haven?" He he. | |||
OK Frejus - du ser faktisk lidt dum ud hér | Findus som hovedpude | ||
Feline i lyserødt | Freddie har sjove suttestillinger. Fenja slapper bare af. | ||
5. juni Nu har Fenja, Frejus, Findus og Felix åbnet øjnene. Kan nogen se, hvis smukke øje vi ser på billede tre? Jeg fik vejet og skiftet hvalpetæppe, mens Henrik var i skoven med Kela og Lina. Det kan konstateres, at hvalpene nu er fint i stand til at tisse selv. Der skulle også skiftes aviser under hvalpetæppet Fie, Feline, Frejus og Felix fik halsbånd på, men jeg vil, senere i dag, klippe lidt i pelsen og droppe halsbåndene. De ER mig altså imod - men så har vi prøvet dét Efter vejning blev syvlingerne lagt i Linas hvalpeseng, hvor jeg havde lagt "vejetæppet". De kender lugten på dette og faldt i søvn - lige bortset fra Fie, der ikke var helt tilfreds med at skulle være hér. Hun møflede rundt - og jeg skyndte mig at ordne hvalpekassen, så hun kunne komme i den. Derefter løftede jeg de seks små over i kassen i tæppet. De sov videre - og Fie lagde sig til ro sammen med dem. Felix fandt sig et hjørne, der var rigtig godt at ligge i Jeg ville egentlig have klippet negle, nu jeg var i gang med at møfle - men jeg kunne ikke finde klipperen (en 3 i 1'er). Den fandt Henrik, da han kom hjem - så jeg klipper senere. Kela har fået klippet kløer i dag - og tog det super fint. Så kom turen til Lina. HUN er blevet hys, når det gælder negleklipning. Tidligere har det været aldeles nemt, men på hendes ældre dage påstår hun, at det er FRYYYYGTELIGT. He he. Vi skal være to - og Henrik arbejder med at rette eksamensopgaver. Linas kløer må vente lidt. Det er hun sikkert glad for | |||
senere torsdag Så er der kommet nye billeder op af hvalpene - nu med angivelse af, hvor et par af dem er klippet lidt i pelsen. Jeg må erkende, at det med halsbånd ikke fungerer for mig. - Og så var det, at jeg tænkte, at jeg ville starte uge 3 med en af mine "hvem er hvem" konkurrencer. De "gamle" følgere af siden hér kender dem Godt så - hvalpene lå mætte og fredelige og sov, så frem med kameraet. MEN - flertallet af hvalpene har jo fået øjne!!! Så da blitzen blinkede, vågnede de op og myldrede rundt. Projekt droppet indtil videre. Måske kan jeg få taget et par billeder, når de sover tuuuungt I morgen tager vi fat på en fantastisk uge. Hvalpene vil få åbnet hvalpekassen, vil smage på andet en mormad og vil måskeee prøve at sætte poter udendørs i slutningen af ugen. Åh, det går alt alt for hurtigt | |||
Tag springet til uge 3 | |||
TILBAGE TIL FORSIDEN | TIL F-KULDETS SIDE |