UGE 2 | |||
22. august Tænk, at det er en uge siden, vores allerdejligste firlinger kom til verden. På den ene side, er tiden gået stærkt. På den anden side føler jeg, at det er evigheder siden, de små kom. Der er sket SÅ meget - har været så meget drama og uro og glæde og og og Der sker en masse med de små - og der sker ikke en skid. He he. Dvs. de vokser og udvikler sig nærmest time for time, men samtidig LAVER de jo ikke meget andet end at sove og spise. Alle har nu, stort set, fordoblet fødselsvægten, og vi kan da konstatere, at de møfler mere rundt i hvalpekassen. | |||
Da
Henrik er på arbejde i dag, måtte jeg veje, mens Fie var hjemme. Derfor
kom firlingerne i en hundeseng efter vejning, så jeg kunne få skiftet
hvalpetæppe. Fie er IKKE glad for den slags - at man sådan flytter
hendes børn. Selv tager børnene det udsøgt fint: "Skal vi sove hér nu?
- OK, det gør vi så" Jeg havde en sjov oplevelse med Kela i går. Hun fik lov til at hilse på et af sine børnebørn (over hvalpehegnet). Lina stod ved siden af og ville OGSÅ hilse, men DET var Kela ikke med på. Hun løftede skisme overlæbe af sin mor. Flegmatiske Lina trak sig tilbage med et udtryk a la "OK - hystadedatter!!!" Fie er stadig i hvalpekassen næsten konstant. Hun går i haven nu og da, men går hurtigt (meget) tilbage til børnene. | |||
Det er SÅ dejligt, at Lina og Kela har taget den nye ERGONOMISKE (he he) hundesofaseng til sig. Vi overvejer faktisk at købe én mere, så begge de gamle hunde kan have sådan én. Det er lidt sjovt, at nye hundesenge tidligere har været no go for begge hunde - indtil de altså havde været i huset et par år. Denne særlige blev godkendt på et par dage. | |||
23. august Først kommer lidt billeder fra skovtur i går. Vores lille flok er simpelthen bare sååååååå dejlig De fede firlinger har det fint, omend der HAR været lidt piv i hvalpekassen i dag. Jeg tror, de små har haft en smule mavekneb, som babyer kan få det. Åh ja - jeg bekymrer mig fluks. Det hører sig til Men inden jeg nåede at sætte himmel og jord (læs: 17 dyrlæger) i bevægelse, blev der ro i hvalpekassen. He he. Jeg tror, at børnene simpelthen har spist for meget. Fie fodrer dem jo nærmest konstant. Når de ligger og sover fredsommeligt, kan hun finde på at vække dem for at spørge, om de virkelig ikke skal have mad. Selv har hun været NOGET vanskelig at servere mad for. Alt andet end kylling er der vrænget på næsen af - og hun skal jo gerne have varieret kost. I går forsøgte jeg mig så med noget nyt: Jeg blendede kylling, hvalpefoder (dåsemad), torskerogn, A38 og et skvæt flydende kalk. DET var populært. He he. Jeg lavede en ekstra portion til morgenmad, for jeg må blankt erkende, at det ikke er mit yndlings hverken at håndfodre eller være kreativ kok klokken halv seks om morgenen. På det tidspunkt vil jeg helst bare give hundene mad og så drikke en kop kaffe De små fedlinger bliver stadigt mere aktive - øver sig i at bruge ben og at sige vyf. Det er simpelthen så kært. Jeg har fået og taget mig lov til at kæle en del med dem i dag. Dejligt med dejligt på | |||
og så kom mor hjem igen | |||
Der skal skiftes hvalpetæppe i kassen | |||
Gabbi - 1110 gram | Gormsen - 1100 gram | ||
Ganto - 1100 gram | Gamille - 1070 gram | ||
24. august Jeg har ikke så mange ord i dag - bare billeder - af fire helt og aldeles vidunderlige små tykke hvalpe | |||
Gormsen er en god hovedpude | |||
25. august Så har Ganto tredoblet sin fødselsvægt. Dette skal gerne være tilfældet, når hvalpe er to uger gamle I dag var så dagen, hvor Fie skulle have fjernet sting. Åh, det havde jeg frygtet for. Stakkels stakkels Fie. Heldigvis har vi den dejligste dyrlæge(klinik), og Lone (dyrlægen) foreslog, at Fie ikke skulle på briksen, men bare stå på gulvet, hvor jeg så løftede forbenene op, så Lone kunne komme til maven. Det gik super godt og fredeligt. Fie sagde ikke en lyd, og hun er helet fint. Jeg fik bekræftet, at vagtdyrlægen på Karlslunde, der ikke ville give Fie antibiotika og senere gav hende noget, der ikke er godkendt til diegivende tæver og dertil ville indlægge hende (uden hvalpene) var HELT HELT forkert på den. Henrik og jeg er lykkelige for, at vi stod fast - på at Fie skulle have antibiotika, og at hun ikke skulle indlægges. Vi kan stadig gyse ved tanken om, at vi havde fulgt dyrlægens anbefaling. Fie har været mere i haven i dag. Det er så dejligt at opleve hende slappe af - ikke SKULLE være hos børnene konstant. Da hun kom hjem fra dyrlægen tjekkede hun lige firlingerne. De sov sødt. Så gik Fie i haven | |||
Mor kommer hjem efter skovtur | |||
26. august Hvalpe åbner normalt øjenene omkring 14. dagen. Vi har dog oplevet, at de gjorde det på 12. dagen., men aldrig på 11. dagen. I dag tog Henrik så nogle portrætfotos, og da jeg kiggede dem igennem - WHAT - der er skisme da et åbent øje - Gabbis Vores lille skrigeunge kan nu se, hvad hun larmer over. He he. Gabbi er den, der brokker sig mest, når der skal vejes ol. Ganto og Gormsen brokker sig mindst. Gamille gør det nogle gange. Det ser i øvrigt ud som om, at Ganto og Gamille er liiiiiiiige ved at åbne et øje. Tilføjelse til ovenstående: Nu har jeg nærstuderet såvel billedet af Gamille SOM Gamille (der dog lige var lidt træt og ikke gad nærstuderes). Hun har OGSÅ åbnet en lille sprække Om et par dage vil hvalpene få klippet kløer for første gang. De er endnu bløde, men om ganske kort tid vil de være mindre bløde og rive Fies mave. Derfor klipning. I forbindelse med portætfotos fik Henrik også lige et par af Lina og Kela, der hilser på Ganto. Dette accepterer Fie, fordi Ganto er så fredelig. Hyler en hvalp op, accepterer Fie IKKE andet end, at vi skynder os at give hende sit barn. I morges fik jeg næsten lov til at sove længe. Henrik stod tidligt op og gav hundene mad, men efter dette kom Fie op og lagde sig i sengen og prustede. Det er alt for varmt for hende i dynerne, men da hun finder det så hyggeligt, ligger hun så jævnligt bare og puster mig i hovedet. Kan jeg sove fra dette? Nej, det kan jeg ikke. He he - og op med mig. | |||
Gabbi | Ganto | ||
Gamille | Gormsen | ||
27. august Pigerne styrer Drengene har besluttet, at de lige vil vente lidt med at åbne øjne - og æde løs i stedet. He he. Ganto har skisme taget tæt på 200 gram på siden i går, og Gormsen forsøgte sig, i går, med at slikke lidt i mors madskål. Jamen altså de herrer......... he he. Fie får stadig maden serveret i hvalpekassen. Dette fordi hun ikke altid spiser med det samme, maden bliver serveret. Det KUNNE så være, at Lina og Kela kunne finde på at snige sig forbi og snuppe sig en bid af Fies mad, hvis den ikke lige stod i hvalpekassen. Når vi sætter os ved hvalpene kommer Lina og Kela også som oftest og vil frygtelig gerne have lov til at hilse på de små - og slikke dem. Det er så fascinerende at opleve instinkterne hos de to. De slikker først i mundvige ("jeg er venlig - ikke farlig") og derefter i rumpen (vigtigt med nye hvalpe, fordi det er på denne måde, de får tisset og pølset). | |||
Senere søndag For lige at få Fie lidt ud af hvalpekassen - og give de andre to lidt aktivitet - tog jeg aktivitetstæppet frem og "fyldte" det med små stykker frikadelle. Fie er super god til at finde godbidderne. Lina er OK god til det. Kela er ........... hmmmmmm ........... stakkels Kela Men jeg gav hende en let opgave, så hun OGSÅ fik noget frikadelle Med denne opdatering vil jeg egentlig bare sige, at der er en ny film i Catalejmasbiografen. | |||
28. august I dag har Ganto og Gormsen OGSÅ åbnet øjne Alle har også mere end tredoblet deres vægt, så det er nogle fremmelige små, Fie har fået sig Firlingerne begynder at lægge an til at lege med både hinanden og deres mor nu. Det er SIMPELTHEN så kært og sjovt. Gormsen er især fremme i skoene (øh poterne), men også Ganto har leget lidt med søster Gamille i dag. Fie er blevet super god til at slappe af, når jeg nusser med børnene - og lige tager dem ud af kassen og måske lader Lina og Kela hilse på dem. De to VIL så gerne være med Det er så smukt at se, at de to gamle er meget respektfulde overfor Fie. Viser hun mindste tegn på ubehag ved, at de snuser til og slikker hendes hvalpe, trækker de sig tilbage. Men jeg fornemmer helt sikkert, at Fie nu godt er klar over, at mor og mormor hverken vil stjæle hendes børn eller gøre dem ondt. Måske kommer der en film senere i dag. Jeg har filmet en del, men jeg er IKKE så god til det. He he. Henrik er på arbejde, men måske kan han filme og klippe, når han kommer hjem. Vi SKAL jo have en "I can see clearly now" film - om ikke andet, så i morgen - Og til jer, der skal have en Fiehvalp: I kan roligt glæde jer. Hold nu KÆFT, hvor er de dejlige | |||
Der skal skiftes tæppe i hvalpekassen | |||
GÅ VIDERE TIL UGE 3 | |||
TILBAGE TIL FORSIDEN | TIL G-KULDETS INDEX |