PARRING - Catalejmas Akela og Casa Kallistos Alaska  den 25. og 26. maj 2013
Det var en meget glad Alaska, der tog imod Kela. Hun ville bestemt også gerne ham, men satte eller lagde sig, når han forsøgte at hoppe på hende. Dette har Kela gjort hver gang, hun har parret - og dette var, hvad jeg har været nervøs for. Med et godt gammelt dansk ord, kan man sige, at Kela er lidt knibsk :o) Efter lidt drønen rundt i haven, tog jeg Kela i snor. Dette for at jeg kunne støtte hende, når Alaska hoppede op - og det virkede. Sammenhængningsperioden tog vel omkring et kvarter - og Henrik overtog støtten af Kela. Man bliver hurtigt træt i benene af at sidde så "skævt" og støtte en Kela, der hænger i armene på én. Hold OP, hvor var jeg glad - hvor var VI glade. Det var gået så super fint og nemt. Kela kom ud i bilen. Maj og Arne bød på et glas vin i aftensolen. Alaska hoppede op på køkkenbordet, hvorfra han havde udsigt til Kela i bilen. Han ville egentlig gerne have haft, at hun blev lidt længere  :o) Men dels orkede Kela ikke tilnærmelser, dels er det en god idé lige at lade tæven slappe af. Efter en halv times tid kørte Henrik, Kela og jeg tilbage til campingpladsen og lavede aftensmad. Senere gik vi en tur langs vandet. Vi var umanerligt trætte, men åh hvor vidunderligt, at vi havde fået en fin parring. Vel ville vi gerne have én til, men det var ikke verdens undergang, hvis vi ikke fik det.
I morges stod jeg op halv seks - kunne simpelthen ikke sove mere. Jeg stod op til det smukkeste vejr - lidt koldt endnu, men høj blå himmel og sol. Kela lagde sig på græsset ved hytten og så ud til at nyde sin verden. Henrik stod op ved otte-tiden, og efter lidt morgenmad gik vi stille og roligt i gang med at pakke sammen. Jeg var ikke nervøs for dagens parring - men spændt. Lidt over ni tog jeg Kela med til vandet, mens Henrik tog en tur med støvsuger mv. Omkring klokken ti var vi hos Alaska igen. Da han opdagede, at vi kom, hoppede han op på køkkenbordet og pev efter Kela. Skønne allerdejligste Alaska :o) Igen rendte hundene lidt rundt. Igen satte Kela sig - eller lagde sig - og gerne i buskene. Igen tog jeg snor på hende efter et stykke tid. Men der var noget nyt. Kela blev faktisk også stående indimellem, når Alaska hoppede på hende. Måske var det fordi, han ikke var helt så voldsom i dag? Han var bare kær og dygtig. Efter et kvarters tid hang de sammen. Skønt, skønt og atter skønt. I dag lod vi Kela blive sammen med os andre efter parringen - og det gik super fint. Begge hunde slappede af. Det gjorde vi mennesker også. Kela sov stort set hele vejen hjem - og hun mødte Lina, som hun har gjort de andre to gange efter parring - med en løftet overlæbe og et knur. I naturen ville Kela ikke få lov til at parre sig, fordi Lina er øverst i hierakiet. Kela fortæller nu Lina, at hun godt kan pakke sammen, hvis hun skulle finde på noget. Et knur er Kelas måde at manifestere sin ret til at få unger på. Det vil nok vare en lille uges tid. Heldigvis agerer Lina som hun plejer overfor sure hunde. Hun undrer sig lidt - og vender så rumpen til :o)
sammenhængning med smuk udsigt :o)
	Av i benene, men Kela og Alaska snuser sødt til hinanden. Nu kommer den næste ventetid - på scanning om 25-27 dage. Jeg vil, indtil da, gå rundt og GLO på Kela. He he. Jeg kender jo efterhånden tegnene på drægtighed - ikke så meget fræsen rundt og et lidt indadvendt blik i øjnene. Det synes jeg faktisk allerede, at hun har. På færgen hjem fandt Kela sig forresten en ung pige, der var vild med vores "lille" og god til at kæle de helt rigtige steder. Kela HANG op af denne pige, altimens skibet gyngede. Kela lod sig faktisk også kæle af op til flere børn. Hun har vist brug for at læse op på racebeskrivelsen :o) - Og HER kan man finde en lille film om daten.
TILBAGE TIL FORSIDEN	VIDERE TIL NÆSTE OMGANG SIDSTE NYT