UGE 1 | |
KLIK HER FOR AT GÅ DIREKTE TIL DE FØRSTE BILLEDER | |
FILM: KLIK HER | |
Den
11.4. klokken 11 fik Lina sin første hvalp - en dejlig lille hun med
stor
stemmekraft. Faktisk havde vi ikke regnet med fødsel allerede nu.
Forventet dato var jo først den 15. eller 16.4. Men Lina begyndte at opføre sig "fødeagtigt" torsdag (10.4.)
aften. Jeg ringede selvfølgelig fluks til opdrætter Rikke, som bla.
sagde:
"Hendes temperatur skal op over 38, før hun føder". Linas var
omkring
37,5 fredag formiddag. Efter at have bevæget sig noget uroligt rundt i såvel hus som have, lagde Lina sig i sin seng. Klokken var cirka halv elleve. Jeg satte mig ved min computer for at lave lidt arbejde - og udfylde ventetiden. Jeg ville tage Linas temperatur hver anden time og så prøve at regne ud, hvornår vi kunne forvente fødsel. Pludselig hørte jeg et højt PIV - Linas førstefødte var kommet til verden i Linasengen. Åh, hvor var det rørende. Med dirrende stemme ringede jeg til Henrik, som var på arbejde. "Jeg aflyser min undervisning og kommer hjem NU", var mandens dejlige reaktion. Hvor jeg, gennem disse drægtighedsuger, har forberedt mig på alverdens mulige komplikationer, har Henrik fastholdt, at Lina klarer det hele. Jeg flyttede hvalpen over i fødekassen, og Lina fulgte efter. Omkring 50 minutter senere kom næste hvalp - en han. Også han var superfin og "snakkende". Efter endnu 50 minutter kom nr. tre hvalp - en fin lille hun, og igen gik der sådan cirka 50 minutter før en flot næsten sort hanhvalp kom til verden. Nu var Lina træt. Hun havde sørget for alting selv og slikkede og nussede om sine små. Men det var tid til pause, så der gik et stykke tid før næste hvalp meldte sin ankomst. Klokken blev 14.55 - endnu en smuk, sort han. NU havde Lina brug for at slappe af. Hun var i øvrigt også sulten. MEGET SULTEN. I løbet af ingen tid spiste hun en hel mørbrad samt en dåse hvalpefoder. Spisevægring slut :o) Klokken 16.45 blev endnu en mørk han født. Et kvarter efter kom kuldets sidste vidunder - en hunhvalp. Ved halvsyvtiden kom vores søde dyrlæge for at tjekke såvel Lina som hvalpe. "Helt perfekte og flotte" var hendes ord om de små. "Dejlig og dygtig mor", var ordene sådan cirka om Lina. At hvalpene muligvis er født et par dage for tidligt ses ikke på størrelsen. De vejer mellem 380 og 400 gram - dvs. de første fem gør. De sidste to fik vi ikke vejet, da vi simpelthen ikke kunne finde ud af, hvem der var vejet, og hvem der ikke var. Vi ville også gerne give Lina lidt ro, så vi tager en grundig vejning i morgen. Hold op, hvor er vi glade :o) - og sender kærlige hilsner til jer, der er skrevet op til hvalpe. I kan glæde jer..... | |
11.4.2008 | |
12.4. | |
Jeg lovede at sætte billeder ind af hver enkelt hvalp. Det må desværre vente for de fems vedkom- mende. At fotografere og veje de små affødte høje hyl - og ikke udelt begejstring fra Linas side. Vi gjorde det dog - MEN - Henrik glemte at zoome ind, da han tog (de sidste fem) billeder. Så man kan, udover en rodet udseende mig + resten af flokken, bare se en lille bitte mørk ting :o) Lina skal have fred nu, så vi prøver igen i morgen. Men mht. vægten kan vi konstatere, at hvalpene har taget pænt på siden i går - omkring 40-50 gram. Vi vil ikke sige, at nye, små hvalpe er noget af det smukkeste (der er muuuligvis en vis lighed med flodhes- te - skønne dyr i øvrigt :o)) men at de er SÅ søde, dejlige, kære og helt vidunderlige, skriver vi gerne under på op til flere gange. | |
Hans Scherfigs flodheste - ligner de vores vidunderlige hvalpe eller hva´? | |
HAN - 456 gram | HUN - 454 gram |
13.4. | |
Så
prøvede vi igen at veje og tage billeder af alle hvalpe. Det er SÅ
svært at holde styr på!!! Dertil kom, at nogle af billederne (fotograf
denne gang:
Isabelle :o)) blev temmelig uskarpe. Så vi må vist vente med
portrætfotos til - hmmm - senere. Men: Vigtigst er, at alle hvalpe
tager fint på i vægt (mindst 100 gram siden fredag) og trives. Et par af dagens og gårsdagens OK billeder kommer her. Bemærk billede fem: Der er det helt særlige ved eurasiere: De smiler :o) | |
Se den spændende helaftensfilm: Hvalpevejning | Producent og instruktør (Henrik) lover, at der muligvis kommer en "Hvalpevejning 2" |
14.4. | |
Ny film fra hr. Henrik Beck: "Kampen om patten 1" Klik for at se endnu en fantastisk helaftensfilm. | |
15.4. | |
Det
var så i dag, at vi havde forventet fødsel............. Indimellem
opfører Lina sig faktisk som om, hun står foran en sådan. Hun graver
videre på sin hule i haven, og graver også gerne i hvalpekassen.
"Normalt for en førstegangshundemor", får jeg at vide. I dag har vi været i skoven for første gang efter fødslen. Lina NØD det - at løbe, nu hvor hvalpene ikke tynger i maven og at være lidt sig selv. Dog ville hun ikke gå så vældig langt, men gjorde mig, efter et kvarters tid, tydeligt opmærksom på, at nu var det vist tid at vende hjem. Så det gjorde vi selvfølgelig. Alle hvalpene tager fint på i vægt. De skal helst fordoble fødselsvægten på en uge. For at gøre dette, mangler de omkring 100 gram. Da de hidtil har taget 50-60 gram på om dagen, skal de såmænd nok nå dette mål - med mere :o) Bemærk: Henriks anden storfilm er nu blevet frigivet af teknikkens uransalige guder. | |
16.4. | |
I
dag har vi fået brev fra Dansk Kennel Klub om, at vi er godkendt som
kennel - dvs. har fået tilladelse til at bruge det navn (Kennel
Catalejmas), som vi - hmm - bruger. Det er da stort :o) At godkendelsen
så rent faktisk er dateret den 11.4. - på hvalpenes fødselsdag - er ganske særligt. Lina har igen i dag været i skoven med stor nydelse. Det er en af de super dejlige sider af at være hundeejer - man kommer ud i luften og kan både glædes over dette, over hundens glæde og så over at få en masse hyggelig kontakt med alle mulige mennesker (og vovser). - Og hvalpene: De vokser og vokser og tumler rundt og bliver sødere og sødere og sødere og ............. | |
Tjek lige, hvor meget disse små er vokset på bare fem dage................ | |
17.4. | |
Dette glade billede af Lina og Sulejma skal lige med. Jeg fik det i fødselsdagsgave af Henrik i går. Godt nok har jeg først fødselsdag om 14 dage - men han kunne ikke vente :o) Billedet er malet, på bestilling, af Anne-Kristine alias Rumlerille. Hvis du har lyst til at se flere af hendes smilende billeder har vi link til hendes hjemmeside ("Links") | |
Da vi nu er nået til sidste dag i uge 1, må det være tid til endnu et forsøg på portrætfotos. Mens Henrik gik tur i skoven med Lina, skyndte jeg mig at veje og fotografere de små. Ikke alle syv var vilde med at skulle foreviges eller at blive placeret på vægten. MEN - alle har fordoblet deres vægt, som de skulle. Ergo: De trives :o) Efter foto- og vejeseancen faldt de i rolig søvn i den kurv, jeg lagde dem i for at være HEEELT sikker på, at jeg ikke fik vejet den samme hvalp op til flere gange........ | |
Han | han |
Han | Han |
Hun | Hun |
Hun | |
Klik her for at komme til UGE 2 | |
TILBAGE TIL FORSIDEN |