UGE 9
I skrivende stund drøner et par små rundt og slåsleger. De har nu lært, hvordan man gør det uden at blive uvenner. Det er så sjovt at se og høre, at de agerer som Lina har lært dem at gøre det.
I dagens anledning (og som I måske har bemærket, er der rigtig mange gode anledninger :o)) tillader jeg mig at blive lidt nostalgisk. Se lige disse billeder fra den 11.4. klokken lidt over 11 og lidt over 12.
At komme hjem til denne "bande" er ganske fantastisk. Lina vil selvfølgelig hilse - og helst først. Samtidig står syv små pelsdyr og kravler, hopper og springer op ad én for at sige hej. Det er SÅ rørende, og IH hvor kan man føle sig værdsat i vild grad :o) Det vil (også) blive savnet. Det der med at skulle stå op ved 4-5 tiden om morgenen vil nok ikke blive savnet særlig meget. Så vi gør os langsomt klar til, at vores højt elskede små hundedyr skal flytte hjemmefra.
I øvrigt skal I, der skal have hvalpene, ikke være bange for, at I behøver stå op sådan cirka midt om natten. Det er vist bare noget, disse små gør, når de bor sammen og vækker hinanden. Jeg har ihvertfald aldrig oplevet det med Lina, mens hun var lille - eller siden.
Aiko
Akela
Akema
Aleiko
Aluka (bemærk øreføringen :o))
Amadeus
Aslan
Yndlingspladsen, når solen varmer
Her følger så en samling vilkårlige billeder. I morgen bliver meget spændende for de små. Deres far kommer på besøg ved frokosttid. Senere får vi 15 mennesker til middag, fordi Cecilie fylder 30. Det KAN altså beklageligvis være, at jeg ikke får tid til at lægge billeder her på siden. Jeg vil selvfølgelig prøve at nå at få bare et enkelt af far og børn lagt på siden, men jeg garanterer ikke :o)
I øvrigt kan vi meddele, at hvalpene ikke er det mindste bange for hverken støvsugere eller knald fra balloner. Sidstnævnte har vi trænet et par gange. Førstnævnte trænes ustandselig, da hvalpene holder meget af at slæbe jord mm fra haven og ind i stuen. Biler, flyvemaskiner, telefoner og anden form for larm har de små også vænnet sig til. Desværre har de ikke fået lov til at vænne sig til katte, som vi sådan set ellers har lovet. Vores Sulejma holder sig til soveværelset, fordi Lina ikke tillod hende at nærme sig hvalpene, da de var små.
Hvalpene fandt det vildt spændende at møde deres far. Han var uendelig interessant og blev fulgt tæt rundt i haven. Lina tog det hele pænt, omend hun også blev lidt forvirret og skældte ud, hvis Nilo kom for tæt på hendes rumpe, eller hvalpene var provokerende. Samtidig var hun også rigtig glad for at se Nilo og ville gerne kysse lidt.
Da farmand lagde sig med et af havens gode gamle kødben, ville hvalpene også være med i gumleriet. Så fik de pænt besked på at holde sig væk. Gjorde de så det? Tjaaaa. Det fremgår vist af billederne. Aslan, Aleiko og Aiko udfordrede fx højlydt Nilo og sagde VUUUUFFFF. Denne bande er temmelig frygtløs!!!
"Er det virkelig det eneste, I har at byde på i dag???" vil nogle måske spørge. Naaarj - selvfølgelig ikke. Vi har da også et par nye film på dagens program. For at komme til filmsiden, kan der klikkes HER.
Billederne herunder er fra Cecilies fødselsdag i går. Som I ser, er hvalpene fortsat udsøgt kærlige og MEGET glade for at kæle. De er også vænnet til mennesker af alle mulige størrelser. Den lille Alvilda i lilla har lige lært at gå. Dog var det lidt svært for hende at gå rundt i haven. Hvalpene ville jo så gerne hilse på - og da de har cirka samme højde som hende, når de står på to ben og ganske spidse små klør, var det indimellem ikke helt nemt at være en lille Alvilda.
Vi har, for et par dage siden, lagt hvalpetæpper i Linas seng. Alle skal dufte af mor og søskende, så de små kan få noget kendt med sig til de nye hjem. Det er sket, at et hvalpetæppe er blevet slæbt med ud i haven - det lignede så fuldstændig et stykke nyt legetøj. I hvalpenes verden ligner alting vist legetøj.
Senere i dag havde vi så besøg af Aida, der er en entleburger sennen, og hendes mennesker. Som tidligere var hvalpene begejstrede over at møde en ny ven. De styrtede rundt efter Aida, kravlede op på hende, hvis hun lagde sig (og også hvis hun ikke gjorde), gøede lidt af hende og fortalte alt i alt, at her var verdens største, stærkeste og sejeste hunde - i deres egne øjne ihvertfald.
For lidt siden kiggede Gisela, der bor her på vejen og har to eurasiere, forbi et øjeblik udenfor "det grønne hegn". Indenfor hegnet stod de små - et par af hannerne faaaarligt knurrende af Athos. Desværre blev han ikke synderlig skræmt, hvilket dog næppe afholdt disse vældige hvalpe fra at føle sig som verdens herrer.
Lina gør fortsat sit til at opdrage sine børn til en vis respekt for voksne. Samtidig gør hun jo også sit til at de får en masse selvtillid. Det sidste mangler de bestemt ikke :o)
I dag er "børnene" to måneder gamle. Om to dage skal de første to flytte hjemmefra. Hmmm. Det er godt nok mærkeligt at tænke på. Vi har vældig travlt med at gøre alting færdigt til jer, der skal have hvalpene - billedbøger, gode råd og alle filmene, som Henrik sørger for, at I får på en DVD.
I skrivende stund er Lina ved at opdrage Amadeus. Aslan er ved at gnave i lænestolen. Aleiko ligger under selvsamme lænestol og hygger sig over, at det ikke er HAM, der skal opdrages lige nu - og resten af banden leger i haven. Her bliver altså lidt tomt, når de seks er væk :o)
Det bliver meget, meget mærkeligt at skulle undvære hele banden, men vi glæder os meget over, at alle I, der kommer og henter jeres hvalp, glæder jer så meget.
Her følger en sidste samling billeder af hver enkelt lille hund - samt en næsten sidste mælketår.
Vi håber, alle I nye "hvalpeforældre" indimellem vil sende os billeder og et par ord, som så kan komme på hjemmesiden.
Vi er blevet opfordret til at lave et hvalpetræf. Det gør vi selvfølgelig :o)
- Og så sidder nogle måske og tænker: Hov hov. Hvad med en sidste film? Til det er der kun at svare: KLIK HER!
- Og så lige en praktisk bemærkning: Siden "Sidste nyt" bliver nedlagt i morgen og erstattet af - hmmm - "Sidste nyt" med nyt indhold - dvs. blandt andet jeres billeder og ord.
Akela
Aleiko
Amadeus
Aluka
Aslan
Akema
Aiko
Nu har de igen glemt at rydde legetøjet op :o)