oktober - november 2014
Så mødtes Tanja, Faiko, Fie og jeg igen ved Storebjerg. Det er så hyggeligt for os mennesker, synes jeg - og frem for alt skøøøønt for hvalpene. Der blev leget godt igennem - og Faiko faldt i vandet. Det sidste, fordi jeg lige skulle lokke ham med ud på en træstamme over søen. Da han og Fie skulle tilbage, kom Fie vist til at skubbe til sin bror. Der stod den stakkels lille hund så i vandet og så forundret ud. Tanja siger endda, at han slet ikke bryder sig om vand, men efterfølgende satte han altså et par forsigtige poter i vandkanten andre steder. Fie er ret glad for vand, så måske skal Faiko bare følges med hende
Sidste mandag tog jeg mig endelig sammen til at forsøge at bestille kød fra Das Tierhotel. Jeg har taget tilløb et par gange, men har opgivet, fordi jeg ikke kunne finde ud af det. Men jeg gider ikke betale omkring 40 - 60 kr. pr. kilo kød til hundene, så jeg MÅTTE jo kaste mig ud i det. Da det lissom var et forsøg, nøjedes jeg med at bestille 18 kg. Det kan ellers ikke svare sig, da fragtprisen er den samme, hvis jeg havde bestilt 28 kg.
Vi har nu 10 kg rindermuskefleisch gewürfelt og 8 kg putenhälse i fryseren. Og det er? muskeloksekød i tern og kalkunhalse
Jeg blev MEGET positivt overrasket, da jeg så, at kødet er pakket i
poser med 1 kg - lige til at lægge i fryseren. Har man "kun" én hund,
kan man nemt dele hver pose i to portioner. Hundene er VILDE med kødet!
Tanja fortalte i øvrigt igen om Faikos udsøgte kræsenhed. Frosset kød spiser han fx IKKE. Oksekød indtages kun, hvis det er hakket og altså frisk. For noget siden fik Tanja en dåse med hjem til ham af det lækre tyske dåsemad. Mums - sagde Faiko - den første dag. Næste dag gad han ikke røre det. Nu var det jo GAMMELT
Lina og Kela var ikke med i skoven. De små skulle have lov til at lege løs uden brummende mor og mormor. Til gengæld fik de to store en skovtur for sig selv.
- Og så lige til sidst: Vi har nu, nogle uger, givet Lina Hills J/D (diet) sammen med det rå. Det er et foder med glucosamin og andet godt til hunde med svage led og gigt. Da Lina har lidt gigt i det ene bagben og jo har en alder, hvor den slags gerne kommer, ville vi lige prøve et specialfoder. Det kan anbefales. Der er tydelig forskel at se. Vores elskede skrummel er næsten ikke stivbenet at se på mere. Nu skal hun bare tabe sig igen igen. Det er lidt svært, fordi hun gerne hugger Fies mad, hvis vi vender ryggen til. Men der bliver arbejdet på sagen.
De ligner hinanden en del, de to.
Faiko er bare lidt større og lidt lysere end Fie.
Nu kan Fies and ikke rappe længere. Den har i øvrigt også tabt sig betydeligt
PS. Hvis nogle vil have en vejledning i bestilling hos Das Tierhotel, må I lige sende mig en mail. Så vil jeg forsøge at lave sådan én.
Så tog hundene og jeg lige en tur til Hundested - og bl.a. stranden ved Lynæs (en del af Hundested). Dette er Linas barndoms legeplads, så hun pev ivrigt, da vi nærmede os. Det var Fies første rigtige strandtur, og hold da op, hvor hun fandt det sjovt og spændende. Selv om man har to store hunde og dermed har haft hvalpe tidligere, bliver det altså ikke mindre fantastisk og fascinerende at opleve sådan en lille hunds begejstring over alt nyt.
Både Lina og Kela nød også strandturen - og jeg nød (blandt meget andet) at se Lina tage et par løbeture i både sandet og vandet.
Jeg elsker vores skov og sø og mark og eng - men sådan en strandtur er nu noget særligt
"mig og mormor"
hov - hvad er der lige sket med det ene øre?
Det ER altså sjovt med hunde. Fie er jo vokset op med godbidsøg på træstammer ol. så når jeg nærmer mig sådan én, er hun ude eller oppe, inden jeg overhovedet får lagt en godbid - just in case. Kela er helt klar på de steder, jeg plejer at lægge godbidder. Lina venter, til jeg rent faktisk gør det
PS. Selv om vi jo nu har fået en FB-gruppe (som jeg er rigtig glad for), må I gerne sende mig billeder til hjemmesiden indimellem - så den ikke bare er til billeder af Lina, Kela og frøken Fiesen
master of the universe
Nedenstående billede er Tonnis - og jeg har overhovedet ikke fået lov til at hugge det. Heldigvis er jeg ret sikker på tilgivelse, fordi Tonni er så sød
- Og hvis I klikker HER, er der en bunke (egne) billeder fra vores jyske hvalpetræf og Henriks, min og hundenes efterårsferie i Haurvig i øvrigt.
Åh, hvor Fie og Sulejma var glade for at være sammen igen.....................
- Og en hundelem er rigtig god, når man er en lille fis, der skal hjælpe mor med at sige vov af noget farligt ude på vejen
Jeg sendte mails rundt til F'erne for en lille uge siden med spørgsmål til vægt og højde på hvalpene. Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke har gjort dette til tidligere kuld - eller dog i det mindste fulgt lidt med i Kelas vægt og størrelse som hvalp
Er det meeeget vigtigt? Nææh, men lidt sjovt. Indtil videre har jeg
fået svar fra Tanja. Faiko vejer 20,5 kg. Højden gad han ikke få målt.
Jeg har fået svar fra Gitte. Findus vejer 18 kg og er 49 i
skulderhøjde. Fie vejer 16,1 kg og har en skulderhøjde på 49 som
Findus. Dvs. sådan var det for en lille uge siden. I dag har Fie haft endnu en tur til stationen mv. alene. Sådan nogle tog, der kører er en lille smule farlige, men hun klarede det fint fint. Hun fik også hilst på en hund, der næppe er helt lovlig. Den slags møder vi ikke i Farum skov, og Fie var da også en smule usikker på vovsen, som var sød nok og MEGET interesseret i den lille. Fie tillod lidt snuseri, fordi jeg satte mig og kælede med den fremmede hund.
Næste gang vi tager til stationen, vil jeg tage en tur med toget med Fie - hvis det altså er muligt at gøre dette uden at skulle købe rejsekort
"vi er her allesammen"
Sulejma accepterer meget
- men så fik Fie lige én på lampen
Jeg ved, at jeg gentager mig selv, når jeg skriver, at Fie er en bølle - men det kommer altså stadigt bag på mig, at hun er så anderledes end sin mor og mormor. Tag nu fx kælderen. Den skulle Lina og Kela LOKKES ned i, for den der glatte åbne trappe ville de bestemt ikke bevæge sig på sådan bare. Hvordan er det så med Fiesen? Tja. Det kan konstateres, at hun render i kælderen om morgenen, hvis vi mennesker ikke står tidligt nok op, og den lille keder sig. Kælderen er et eldorado for sådan en hvalp - pt. et totalkaos af ting, der er MEGET SPÆNDENDE for Fie. I morges havde hun fx hentet en tube sølvgrå acrylmaling............... HELDIGVIS nåede hun kun at bide et lille hul i den, før jeg konfiskerede "det nye legetøj".
At forbyde hundene adgang til vores seng har vi aldrig brugt - for Lina gider overhovedet ikke dyner og den slags, og Kela ligger der bare et øjeblik - men FIE? Hun vil da gerne tilbringe hele natten i sengen - så jeg ikke kan strække benene ud. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ikke agter at bede Fie sove et andet sted indenfor nærmeste fremtid
vores lille abeunge
synd, at Fiesen har sådan en grim mor - he he
allerdejligste Kela er ved at få fjantehumøret igen
allerdejligste Lina synes også, det er sjovt at finde godbidder
man kan godt bruge sofaen, indtil ens mennesker går i seng
Så skal der lige lyde tak til Eddies og Eddies familier for dejlige billeder. Eddie den anden har stambogsnavnet Eiko, men hans familie ville helst have navnet Eddie. For at kende forskel, må jeg lige kalde Eddie den anden for Eiko. Han er, fortæller familien, en blid og kærlig hund, der fungerer fint med andre hunde og har et rimeligt indkald - rimeligt - ikke sådan heeelt sikkert
Eddie fra Als skal nu gøres klar til avl. Der er vist interesse for ham nemlig. Han er selvfølgelig tjekket for HD, AD og Patella med perfekte resultater. Nu skal han så "lige" øjenlyses og have taget blodprøve for at tjekke skjoldbruskkirtelfunktionen. Han er så super lækker en hund på alle måder, som jeg afgjort gerne ser gå i avl. Måske kan nogle tænke, at en opdrætter gerne ser alle sine hvalpe gå i avl, men det gør jeg/vi faktisk ikke.
Eddie fra Als
Eddie/Eiko fra Lyngby
Den lille havde en "interessant" oplevelse på engen i dag. Vi mødte en bunke pomeraniere, som vi kender - dvs. jeg, Lina og Kela kender dem. Et par af dem er nogle små skrappe mokker - og de jagtede stakkels Fie. Jeg intervenerede ikke, fordi Fiesen drønede rundt med høj haleføring - OG fordi Kela faktisk intervenerede. Kela, der ellers jævnligt er træt af sit vilde barn, afskar vejen for den jagende pomeranier - og Kela har de små ret meget respekt for. Lina var faktisk også inde i en beskyttelsesaktion et øjeblik. Jeg var ret rørt over at opleve de store hunde, der jo jævnligt er irriterede på den lille - at de, trods alt, beskyttede hende. Indimellem kaldte jeg Fie til mig, så hun kunne hilse på de fredelige i pomeranierflokken.
Jeg havde ikke kamera med - men her er Fie med sin yndlingskat
Så var vi lige en tur i Bernstorffsparken. Smukt sted, hvor løse hunde er tilladt. Fie HAR altså en pudsig måde overfor fremmede hunde. Hun nærmer sig dem, stiller sig op - og så DRØNER hun afsted, hvis de løber imod hende. I dag var det en spaniel, hun lavede det show med
Jeg har endnu ikke oplevet, at en af de fremmede hunde nåede hende. Den lille Fiesen er en sprinter. 
Akema var røntgenfotograferet, og dyrlægen havde sagt fire hvalpe. Hyggeligt med et lille kuld efter de to store, Akema tidligere har fået (8 og 9 hvalpe). Søs ringede ved 12-tiden med den dejlige nyhed, at smukke Akema havde født - fire drenge og en pige. Søs var ikke helt sikker på, om Akema var færdig med at føde. Efter en masse dejlig snak lød en hylen i telefonen. Det var ikke Søs
men hun måtte smutte. Akema var i gang med at føde sin nummer seks. Det
blev heldigvis en pige mere, så den førstefødte ikke skulle være ene
høne i kurven. I kan se (flere) billeder på eurasiersiden.dk
Akema med sine to første - en pige og en dreng. Billedet er hugget fra Søs' og Tonnis hjemmeside
12. november
Denne lille frøken Fiesen har en yndlingslegekammerat her på Drosselvangen. Det har Henrik filmet og klippet en lille film om - og vi siger tusind tak til Fie og Sulejma for daglig underholdning
