SIDSTE NYT
For otte år siden fødte Laika denne ganske særlige vovse til mig. Jeg glemmer ALDRIG, da Rikke ringede til mig og fortalte, at der var en lille tævehvalp til mig. Hvad Lina siden førte med sig af vidunderlige hvalpe, venskaber, lykke og glæde kunne jeg ikke have forestillet mig i min vildeste fantasi.
Kære Lina
Stort tillykke med din fødselsdag. Godt nok ligner du pt. en lettere slidt kamel, men du er præcis lige så smuk og dejlig som da jeg hentede dig. Kan du huske,
da du var "ansat" som pædagoghund på Højskole-
gården? Du var fantastisk til at tacle de seje drenge
og piger. Kan du huske din allerførste kæreste - skønne Nilo fra Skælskør? I to gav os allerdejligste Kela og hendes lige så dejlige 6 søskende. Siden gav
du os flere vidunderlige hvalpe - og et utal af dejlige oplevelser. Vi glæder os til mange flere med dig, dine børn og dine børnebørn. Tusind tak
I dag er det A-kuldets fødselsdag. Hurra, hurra, hurra for deres 5 år.
Herunder har vi så lige et par (beklager, men ret dårlige) billeder af forårshunde - bl.a. i hundeskoven ved Bagsværd sø.
Jeg har nu fået uldhunden Lina. Hun har ikke heeeelt Linas farver, som er meget meget svære at fange i naturmaterialer, men Linas sind er fanget rigtig godt. Som bonusgave fik jeg en kær lille Jack Russel Terrier. Sonja, der laver uldhundene, har Jack Russels - og bonusgaven er til Hjalte (barnebarn). Han skulle nemlig egentlig have haft uldhundene, men Sonja og jeg blev enige om, at de nok ikke egner sig til små barnehænder. Derfor syntes Sonja, at jeg skulle have en lille ekstra uldhund, der kan tåle barnehænderne bedre. Mennesker ER søde og dejlige! Og en dag vil jeg faktisk gerne have en Jack Russel sammen med eurasiertøserne :o)
Nu venter vi spændt på Linas og siden Kelas løbetid.
Hvis nogle af jer A-folk har lyst til at sende fødselsdagsbilleder, vil de blive modtaget med stor glæde
tillykke allerdejligste Kela
Da jeg alligevel snakkede med Søs i telefonen spurgte jeg til fødselsdagsbilleder af Akema og Aiko. Tusind tak - også til Tonni for fotos af Kelas smukke søskende og niece.
Akema er løbetidsvrissen
Bror Aiko og hans niece A'ida
Kela med fødselsdagskødben
Lina med ditto
Som nogle måske har fornemmet, kan jeg godt lide at tage billeder
Her er et par stykker, hvor hundene egentlig ikke nødvendigvis er vigtigst, men bare en del af dejlig natur. - Og så har jeg spekuleret mig gul og grøn samt stribet de sidste par dage. Jeg har jo, via Søs og Tonni, fundet fantastiske Okito, der skulle være far til Kelas næste kuld. For nogle dage siden fik jeg den rædsomme besked fra Søs om, at en af Akema/Okito hvalpene har epilepsi. OM hvalpen har det, vides så ikke med sikkerhed, for den har fået diagnosen i forbindelse med krampeanfald efter narkose - og narkose kan have bivirkningen krampeanfald. Men da jeg/vi bliver nødt til at lade tvivlen komme kommende hvalpe tilgode, har vi valgt, at vi må finde en anden hanhund. Der er ikke kendte tilfælde af epilepsi i hverken Akemas eller Okitos linjer, men som vores dyrlæge sagde, da jeg i går ringede for at få (endnu) et godt råd til, om vi kunne bruge Okito: "Hvis du skal sove roligt om natten, skal du lade være".
I morgen skal Henrik, tøserne og jeg ned at hilse på en super smuk, sund og god mulig kommende hvalpefader. Jeg er meget spændt - og glad for, at vi er i god tid.
Kela kigger efter et egern
Lina afsøger marken for mus og spændende dufte
Så kom vi ned at se Taro. Han er en smuk og lækker hund, der frimodigt kom os i møde og lod sig kæle. Dog havde han ikke helt tid til menneskenusseri. Han kunne jo lugte Lina og Kela, der sad i bilen. De to fik derfor hurtigt lov til at komme ind for at hilse på Kelas kommende kæreste. Jeg var lidt spændt på Kela. Hun kan jo gerne være lidt strid ved hanhunde. Det var hun også - men ikke slemt. Desværre besluttede vores kamera sig til at gå i stykker i dag, så vi fik kun få billeder. Taros ene ejer, Alice, tog en del billeder og har lovet at sende nogle.
Imens vi blev budt på kaffe og kage, rendte hundene rundt i haven, hvor vi også sad. Lina tillod sig også at sige et par "ord" til Taro. Han svarede hende igen (vi taler om små næsten uhørlige knur), og så fik Lina travlt med at fortælle ham, at hun var meeeeget sød og venlig - med slikken i mundvige
Selv om Kela var en smule skrap i starten, endte det faktisk med, at
hun legede lidt med Taro - og lagde sig, så han kunne snuse. Medmindre
et eller andet helt uforudset skulle ske, ved vi altså nu, hvem der
skal være far til sommerens hvalpe. Vi er selvfølgelig rigtig kede af,
at det ikke skulle være skønne Okito, men vi er meget glade for at have
fundet et dejligt alternativ. Hvis I vil se Taros forældre - klik HER (og klik på "Hvalpe" øverst og siden "Arigato-kuld" til venstre). Hvis I vil se Taros stamtavle og sundhedsresultater - klik HER.
Lina fandt et gammel tyggeben og lagde sig med det - "et øjeblik" efter måtte Taro også lige tjekke det gamle ben :o)
Taro og Lina
Intet nyt fra Drosselvangen - mht. løbetid. Så vi må nøjes med et par billeder - bl.a. nogle, Alice (Taros ejer) har sendt. Som I kan se på billede 3 endte Kela med at være helt fredelig overfor Taro.
Kela er startet på at gå i fæld - dvs. startede egentlig for et par dage siden - men hun er ikke kommet til kamel-stadiet. Lina er til gengæld ved at være færdig med sin fældning, så hun er så flot nu
Dette plejer at betyde løbetid, og det undrer mig faktisk lidt, at hun ikke er begyndt at bløde endnu. Hmmm. Det kommer. 
dejlige Taro
Lina og Kela har aldrig snuset til en hjort før :o)
hjemme på Drosselvangen igen
I dag har vi haft besøg af (endnu) en familie, der måske var interesserede i en eurasier - måske Kelahvalp. Brian og Anette havde ikke været her så vældig længe, så var de helt sikkert interesserede i en eurasier og en Kelahvalp
Det er meget dejligt og varmende at mærke så utvetydig en glæde
ved og begejstring for vores hunde. En ting er, at VI elsker og glædes
over dem hver eneste dag. Det er så meget meget dejligt at mærke andre
menneskers glæde ved de to vovser. Lina og Kela "godkendte" uden tøven Brian og Anette - og Henrik og jeg er enige med hundene
Hvor var det skønt at kunne sidde på terrassen i dette flotte forårsvejr. Vi kunne selvfølgelig have sparet os støvsugning mv. - men ih, hvor er her nydeligt og rent nu. He he.
Der har været et par forespørgsler til Dansk Eurasiershow. Dette vil, som skrevet i bladet, afholdes fra den 6. til den 8. september på Hindsgavl Camping i Middelfart. Hvis vi skal lave en Catalejmaslejr, må interesserede lige sende mig en mail, så skal jeg nok koordinere. Til jer, der ikke ANER, hvad jeg taler om: Hvert år afholder eurasierklubben et arrangement med udstilling, aktiviteter, fællesspisning mv. Sidste år var vi seks Catalejmasfamilier, der lejede hytter sammen. Nogle udstillede, andre hyggede bare. Klik her for en lille historie om sidste års tur - scroll ned til 9. september http://eurasier-catalina.dk/Ekuld-uge9.html
I går fik Lina og Kela lækre kødben fra slagteren. Kelas var lidt mindre end Linas, så Kela huggede, efter efter at have ædt kødet på sit eget, mors ben. Så gav jeg Lina et lille ekstraben. Kela ER faktisk ret dygtig til at få Lina lokket væk fra noget - og så selv hugge det. Lina accepterer med et "lad dog barnet"
Kela gik i dag allerede i en af havens gode kølige huler. Den bliver bedre, når der kommer blade på busken
Her til højre har vi et ret opstillet billede
Vores fotomodelhund, Kela, har det fint med opstillede billeder. Hun er
SÅ dygtig til at posere. Lina GIDER ikke det pis (undskyld sproget).
Hun GØR det - stiller op (sidder ned), men hun signalerer tydeligt, at
hun finder den slags lettere irriterende. Og til sagen: Lina er kommet
i løbetid. Nu skal selen findes frem - og så glæder vi os til Kelas
løbetid.PS. Lina har tabt sig SÅ flot. Nu er hun nede på 28,2 kg. Kela har til gengæld taget lidt på? Mærkeligt, for Kela er ikke halvt så madglad som Lina - men men - Kela vejer altså kun omkring et kilo for meget, hvor jeg gerne ser Lina tabe endnu to
Ja ja. Jeg er lidt hys med vægten, fordi Lina altså HAR været seriøst overvægtig. 
Så er Kela blevet øjenlyst - og med samme perfekte resultat som sidst. På sin vis kan man sige med bedre resultat, for dyrlægen sagde, at man normalt vil se alderstegn på en 5-årig hund, men Kelas øjne var som en unghunds. Når en hund skal øjenlyses, får den først dryppet noget væske, som udvider pupillerne, i øjnene. Dette skal virke omkring 20 minutter, før der kan undersøges. Som I kan se på billede 2, er Kelas pupiller RET store. Hun fik forresten ros for den meget smukke grønne farve - og så fik hun en tyggeting, da undersøgelsen var vel overstået. Hun vil MEGET gerne ud i haven med den, men solen er for skarp, når man har så åbne pupiller.
Kela klarede forresten undersøgelsen super flot. Hun bryder sig afgjort ikke om at være hos dyrlægen, men hun accepterede fint at blive tjekket. Sad pænt og stille, mens Claus kiggede efter ekstra øjenhår, linseforandringer og meget andet. Nu kan Kelas hvalpe få den nye ekstra fine DKK-stamtavle. Den får man, når man følger specialklubbens avlsanbefalinger, hvilket vi naturligvis gør.
PS. Det var lidt svært at bede Lina blive hjemme, da Kela og jeg kørte afsted - at se Linas glaaade øjne, da jeg tog en sele frem til Kela - og så se hendes triste øjne, da jeg sagde, hun skulle blive hjemme. Hun luntede ind og lagde sig i sofaen med et stort æv-blik.
Må jeg gerne komme ud i haven?
Nixen - ikke med de øjne
Hvis nogle skulle få den tanke, at det er virkelig virkelig nemt at være opdrætter, vil jeg bare sige: Det er det egentlig ikke
Vi fandt en fantastisk dejlig hanhund til Kela - og måtte droppe ham. Vi fandt en anden dejlig hanhund til Kela - og må også droppe ham, da jeg (af en svensk opdrætter) er blevet gjort opmærksom på noget sygdom i linjen.
I skrivende stund har jeg kig på et par andre lækre hanhunde. Kela er så klog, at hun venter med at komme i løbetid til den helt helt rigtige er fundet.
PS. Eurasieren ER en meget sund race. En del af os opdrættere er "bare" så vældigt obs på at holde fast i dette, at vi bliver småhysteriske mht. sygdomme i 3. og 4. led - sådan cirka
Så er der lige gået nogle dage - som har været temmelig urolige her på Drosselvangen. Kela fik taget, hvad jeg regnede med var en (skjoldbruskkirtel)rutinetest, fordi hun blev testet for omkring 2½ år siden med helt fine tal. Men så var der sørme to tal (T4), der var lige under grænseværdien. Der var en eller anden ubalance i hendes skjoldbruskkirtel. Sådan en kan skyldes alverdens ting (løbetid tæt på fx). Tallene kan også svinge fra dag til dag - men heldigvis viste et tredje tal (TSH), at hun IKKE har for lav skjoldbruskkirtelfunktion - ikke er syg (det vidste vi nu godt, at hun ikke er). Vi fik retestet hende, og nu var det ene af de tidligere for lave tal OK. Jubiiii. Samtidig fik vi testet hende for, om hun er disponeret for nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen. I dag har vi fået svaret: Det er hun ikke.
Jeg har ført lange samtaler med en dyrlæge, der er specialist i bl.a. hunde og deres skjoldbruskkirtler (ja, man får mange spændende samtaler, når man er opdrætter :o)). Hun forsikrer mig om, at det er helt, helt OK at parre Kela. Jeg har snakket med to andre dyrlæger, der siger det samme. Så det gør vi - parrer Kela, når hun kommer i løbetid "lige om et øjeblik". Eurasieren har ikke et stort problem med for lavt stofskifte, men det er der, så vi skal naturligvis være obs på det.
Hold op en omgang vi har været igennem denne gang. Det bliver nogle fantastiske hvalpe :o)
Lina er nu ved at være ude af sin højbrunst. Puh, hvor hun har pevet efter hanhunde. He he. Og hun HADER at få sele på, men den er altså nødvendig, når hun er allermest hanhundetosset. Et halsbånd kan hun jo vride sig ud af, hvis hun virkelig vil afsted. Kela var i øvrigt også fjollet i går aftes. Dydsmønsterhunden gad pludselig ikke høre efter, da hun så en kær lille bomuldshund bag en hæk - en ÅBEN hæk. Det lykkedes mig at afholde hende fra at gå IND til denne søde hund, men komme hen til mig gad hun ikke. Lina var ligeglad med den lille - selv om det var en han - som så valgte selv at fise ud af haven for at hilse på søøøøde Kela. He he. Man har mange fornøjelser som hundeejer
allerkæreste Kela :o)
Lina får lov at være uden snor et øjeblik
"Det går super godt med Enzo, han er super dejlig. Jeg havde aldrig troet
at en hund kunne være så fantastisk og nem, man bliver så glad af at være sammen
med ham.
Idag har vi været på markedet i århus og der har han mødt rigtig mange
hunde, både nogle der ville snakke og lege lidt (ca 3 hvalpe på 4 måneder,
lidt pudsig de var lige gamle). Man blive så stolt når man kan høre alle de
rosende ord folk siger om ham, det lige fra gamle damer til børn og de "smarte
drenge" (i min verden brianer). han bliver tit sammenlignet med en bjørn eller
en ulv, men idag var der en lille pige der snakkede med ham, hun syntes han's
pels var som candyfloss den havde vi så ikke hørt før :-)
Racen er der mange der lige skal have to gange før de finder ud af hvad det
er for en, der er ikke mange der har hørt om den før. Det er dejligt at have en
hund der bliver positivt bemærket istedet for en der bliver overset fordi det er
en almindelig hund."
Så er det, at man bliver så glad for at være opdrætter - og glemmer besværlighederne
Så er det, at man bliver så glad for at være opdrætter - og glemmer besværlighederne
Herunder ses forældrene til vores kommende hvalpe. Efter SÅ lang tids søgen efter en (ny) perfekt hanhund - som vi så desværre ikke fandt - har vi besluttet os for at lade perfekte Alaska være far til endnu et kuld Catalejmashvalpe. De hvalpe han og Kela lavede sidst er jo aldeles vidunderlige.
Det har været lidt af et turbulent forløb - men vi er så glade så glade - og ekstra glade fordi Kela i dag har fine røde blodstænk på sine mamelukker
På dagens skovtur var hun meeeeget interesseret i en kær lille
papillonhan. Tsk tsk. Kela plejer overhovedet ikke at være glad for
hanhunde. He he. Vi mødte så desværre også den møghund, der to gange
tidligere har været hamrende aggressiv overfor Kela. Vores "lille"
smuttede stille og roligt, og så gik møghunden på Lina. DUMT! Hun gav
den et effektivt knurrrr og jeg stillede mig imellem de to og råbte op.
Jeg aner ikke, hvorfor denne hund ikke kan lide Lina og Kela - og
måske/sandsynligvis heller ikke mange andre hunde. Jeg er bare uendeligt
glad for, at ingen af mine to føler for at slås, selv om de udsættes
for sådan en ............. (censur). Nu tager vi til Thisted om et par uger.
PS. Jeg håber på en alaskafarvet tævehvalp, som vi selv vil beholde
dejlige Alaska
Kela er ikke helt færdig med at fælde
magelige Lina
min nye hobby
Kan nogen mon se, hvem den smukke hund på nedenstående billeder er? Kela? Nixen
Kære Eida, der ligner sin mor til forveksling, kom på besøg for ikke så
lang tid siden. En åben havelåge hos Eida og en ikke helt lukket
ditto hos os var grund til det uventede og hyggelige besøg. Men jeg må
vist bede Eidas mennesker om at huske at lukke havelågen. Jeg er ikke
heeeelt tryg ved, at den lille render alene rundt på Drosselvangen -
selv om denne heldigvis ikke er så vældig befærdet. Jeg må også bede
mig om at huske at sikre mig, at VORES havelåge er lukket ordentligt,
selv om den så kun kan skubbes op udefra, hvis jeg ikke lige har fået
lukkemekanikken helt på plads. Som Henrik tidligere har sagt, er det da
ihvertfald godt, at Eida render hjem til os, hvis hun er på springtur. 
Nu er Lina gået i sit "sløv-efter-løbetid" humør. Kela er så til gengæld blevet lidt ekstra begejstret :o). Jeg tror faktisk, at Kela bliver påvirket af Linas løbetidshumør. Mor er jo fuldstændig fjollet i disse perioder. Hvorfor sidder hun fx pludselig og piver efter naboens lille Skipper? Hvorfor vejrer hun ustandselig i luften og er næsten udenfor rækkevidde (Kelas)? Nu er mor normal igen - og Kela kan begynde at være fjollet :o)Helt så fjollet som Lina, plejer hun nu ikke at blive.
På torsdag får jeg taget den første progesterontest. Det er godt nok alt for tidligt, men dels ved vi ikke med sikkerhed, hvornår Kelas løbetid er startet, dels kan man vurdere stigningen i progesterontallet, når nummer to test tages og ud fra dette muligvis skønne, hvornår Kela er klar til parring.
Tusind tak til Betina og Kim for billeder af dejlige Eddie. Han er da en lækkerbidsken :o)
Inspireret af Betina fik jeg en idé - som flere af jer nok har konstateret. Jeg lavede et spørgeskema vedr. forskelligt fx størrelse og temperament. Jeg synes, det kunne være sjovt både for mig og andre at kunne læse lidt om søskende, halvsøskende mv. Betina har allerede besvaret. Hun skriver afslutningsvis:
"Alt i alt er Eddie et pragteksemplar af en hund. Han er yderst tålmodig på alle punkter - er ofte med til fodboldkamp, tror faktisk at han nyder at være med.
Han er super lækker - og vækker utrolig meget opsigt, når vi er på tur.
Og så er han frem for alt en glad Familie-hund med stort F. Han opholder sig oftest i nærheden af os, uden dog at være opmærksomhedssøgende hele tiden - en rigtig hyggebamse."
Det er så dejligt at høre, og jeg kan godt forstå, at han vækker opsigt. Der ER noget med eurasiere, som jeg vist har skrevet en gang eller to før. De har et snoretræk i fremmede menneskers ansigt. Man mødes af uendelig mange smil, når man kommer med sådan en - eller to. På parkeringspladsen ved Netto nærmest råbte en dame efter mig med et stort smil i dag: "Hold da OP, nogle smukke hunde". Så bliver jeg altså så varm og glad indeni :o)
I dag fik Kela så taget sin første progesterontest (viser, hvornår hun er klar til parring). Denne fortalte, at hun ikke er klar endnu, hvilket jeg godt vidste. Dyrlægen foreslog en ny test på lørdag, men jeg tror ikke et øjeblik på, at det går så stærkt, så vi venter til tirsdag. Jeg regner med, at Kela er klar sidst i næste uge.
I går havde vi besøg af endnu en dejlig kommende eurasierfamilie. Jette og Hans syntes, at Lina og Kela var OK - he he og naaarj. De var ret begejstrede for vores to tøser
Dejligt at dele glæde over sådan et par vovser med andre. PS. Når jeg har fået flere svar på mine skemaer, laver jeg en side med dem.
skønne skønne Eddie
- og mere Eddie
og Eddie i den smukke forårsskov
gulerødder er gode - hmmm :o)
vi fulgtes med en fugl forleden
Denne opdatering kommer for lige at fortælle, at jeg nu har lavet en side til de små beretninger om Catalejmashundene. Jeg har allerede fået fem svar på mine spørgeskemaer og håber selvfølgelig at få mange flere. Selv om jeg heldigvis hører jævnligt om vores hvalpe, er det rigtig sjovt og brugbart at læse svarene.
Nu jeg alligevel var i gang med at rode med hjemmesiden, har jeg taget fat på noget, jeg længe har villet: Fjerne det totalkaos af farver, der var de første år. Det sker, at jeg lige skal finde et eller andet gammelt - og så græmmes jeg over at se en lilla, blå, grøn, rød etc. side. He he. Jeg tror, at jeg var så begejstret for at lege med farverne, at jeg fuldstændig glemte æstetikken :o) Billederne ser jo faktisk ud ad h... til på disse vilde baggrundsfarver.
Tilbage til dagens emne: HER kan du komme til siden med spørgeskemaer og svar.
- Og så lige en lille fotoserie med Kela og Sulejma på en græsplæne, der trængte til at blive slået, da billederne blev taget for nogle timer siden - og nu faktisk ER blevet slået :o)
Jeg har fået dette dejlige billede, som skal deles. Tusind tak til Betina og lækre Eddie.
Kela giver nu for tiden helst sine hilsner på høje steder, så det er de RIGTIGE hanhunde, der får dem (store hanhunde). En træstub kan fx være et fint hilsested. Der er så bare dette, at Lina konsekvent overruler Kelas hilsner - tisser ovenpå :o) Lina er jo alfaen i den lille flok, hvilket hun ikke undlader at vise på denne måde.
I går havde vi besøg af endnu en sød familie - Isabell og Kristian. Sjovt med en næsten navnesøster :o) Jeg vil bede Kela om at lave mange hvalpe til os i år
Jeg er temmelig spændt på tirsdagens progesterontest - håber ikke, jeg dummede mig ved at gå imod dyrlægens anbefaling om at få Kela testet i går. Det er jeg nu temmelig overbevist om, at jeg ikke gjorde. Sidste år var Kela jo først klar til parring på 16. dagen. På tirsdag er hun på 11. dagen. Vist kan hun have startet løbetiden en dags tid før, jeg opdagede den, men iflg. torsdagens test er den ihvertfald ikke startet flere dage før. Dyrlægen anbefaler i øvrigt, at man tester dagligt. Hmmm. Det er jeg ikke sikker på, at jeg vil udsætte Kela for. Det har vi altså heller ikke gjort tidligere.
kø ved "toilettet"
"næste"
"MIN hilsen er altså vigtigst"
stadig ingen tvivl om, hvem der er mor, og hvem der er datter :o)
Tusind tak til Susanna for besvarelse af mit spørgeskema og for billeder af dejlige Celia. Det går så fint med hende deroppe i det svenske.
Dagens blodprøve viste, at Kela ikke er klar - men først er det om 3-6 dage. Hmmm og he he. Så ved vi da - øhhh - ikke særlig meget. Jeg gætter på, at hun først er klar på 16. - 17. dagen. hvilket vil sige 26. - 27.maj. Nu skal hun testes igen på torsdag og formodentlig igen lørdag, hvis muligt. Stakkels Kela - som dog klarer det rigtig fint. Hun er dog nu udmærket klar over, at der skal ske et eller andet, hun ikke er vild med, når jeg kører afsted mod Birkerød med kun hende. Hun var tydeligt utilpas i bilen på vej mod dyrlægen - og heeeelt afslappet, da vi kørte hjem igen. Lina har også fanget, at jeg pt. kører med Kela uden at tage hende med. Hun lægger sig og ser lidt bedrøvet ud, når jeg gør mig klar til at tage afsted - giver Kela halsbånd på fx. Normalt vil Lina stå klar til at få SIT halsbånd på, men på uforklarlig vis fornemmer hun, at hun ikke skal med. Hunde ER altså meget, meget kloge.
- Og så var der kødben til hundene efter dyrlægebesøget :o)
Kela ser ud til at følge sit mønster fra sidste år. Hendes progesterontal stiger laaaaangsomt :o) Fredag var dagen for tredje og sidste måling i 2012. Jeg gætter på, at lørdag bliver dagen for fjerde og sidste måling i 2013 (fjerde, fordi jeg var alt for tidligt ude med den første). Mandag blev Kela parret i 2012. Jeg gætter på, at Kela også vælger mandag i år. Hun får i øvrigt en masse ros for at være så udsøgt sød hos dyrlægen - ikke i venteværelset (hvor hun piver lidt nu og da), men når hun skal stikkes og pilles ved er hun helt rolig - gemmer indimellem hovedet i min arm og beroliger sig selv med lidt slikken i mundvigene. Det er heldigt, at vores nye dyrlæge har lørdagsåbent - godt nok kun i butikken, men fordi Kela er så smuk og dejlig, vil den dyrlægestuderende, der passer butikken, gerne tage en blodprøve :o) Hun er næsten færdiguddannet og skulle have helt styr på sagerne. Gad vide, om jeg skulle booke en færge og en hytte? Lina bliver i øvrigt hjemme, hvor Sebastian (yngstesøn) vil tage sig af hende på bedste vis. Det gjorde han også sidste år. Skal vi mon også have samme antal hvalpe??? He he.
Vi mødte forresten en sød lille hanhund hos dyrlægen. Han pev VILDT efter Kela, der var mere interesseret i udgangsdøren end i ham. Men han var nu også kastreret :o)
- Og så skal der lyde et tusind tak til Akemas, Aikos, Bastians, Cæsars og Ricos familier. Tak for svar på spørgeskemaet og tak for billeder. Hvor er det dejligt, at så mange gider svare. Her er lige et LINK til siden med spørgeskemaerne.
I går stødte jeg tilfældigt ind i to youtube-klip med Celia. Jeg kan slet ikke huske, at Susanna har givet mig besked om disse klip. Jeg må sende en klage :o) Det er helt vidunderligt at se, hvor fint Akira tager (tog) imod den lille Celiahvalp.I får lige de to klip.
http://www.youtube.com/watch?v=z_HpSZQzO-o
http://www.youtube.com/watch?v=i3WZF4Ff6DE
dejlige Bastian
regnvejrsonsdag
- og så er der "efter dyrlæge kødben" igen
Lad mig starte med det obligatoriske efter-dyrlæge-kødben-billede :o) og fortsætte med: Puh, hvor er jeg lidt stresset nu. Dagens progesterontest siger, at Kela er klar NU. I går bestilte vi færge og hytte til i morgen. Vi lavede aftaler om Linapasning og med Alaskas familie. Nu skal alt flyttes, og vi skal pakke bilen - og nå en færge klokken 14.15. Vel er jeg da sikker på, at Kela også kan parres i morgen, men vi tør ikke tage chancen.
- Og så en lille beretning jeg lavede men ikke uploadede i går:
Inspireret af mailkorrespondence med Jonathan og Anna, der er skrevet op til en Kelahvalp, måtte jeg lige prøve noget med Kela. Jeg har nemlig skrevet om, hvor dygtig Kelas bror, Leiko, er til at klatre i træer. Jeg ved, at Lina ikke gider den slags, men Kela er jo faktisk ret glad for at prøve noget spændende. Godt så. Jeg kravler ud på en træstamme, lægger en frolicgodbid og kalder på Kela. Huuuuh, det ser farligt ud - ser Kela ud til at tænke, men hun går ud på en lidt lavereliggende træstamme og klatrer faktisk på den. Nu er det jo så, at denne frolicgodbid ikke ligger hér. Efter et enkelt forsøg kommer meget modige Kela spadserende ud på træstammen med godbidden. Her følger en billedserie med dejlige, dygtige Kelas træstammevandring :o)
PS. Det ser altså ud til, at der er større afstand mellem stammer og vand på billederne end der er i virkeligheden.
- og allerdejligste Lina må også lige med :o)
26. maj
Hold da op for et par døgn - ja egentlig kun halvandet. Det vilde stress havde den fordel, at jeg ikke havde tid til at være nervøs for, om alt nu gik, som det gerne skulle. Det var bare med at få arrangeret alt i en vis fart - bl.a. pasning af Lina. Her var aftalen jo, at min Sebastian skulle komme søndag formiddag. Han kunne ikke nå at komme til Farum, før vi skulle afsted, så jeg måtte lige have fat i Gisela (der har vores Eida og bor her på Drosselvangen). Lina kender Gisela MEGET godt - og heldigvis var hun hjemme og ville hjertens gerne tage sig af Lina, indtil Sebastian kunne hente hende. Kvart over 12 kørte vi afsted - og glemte kun et par enkelte ting :o)
Kvart i seks nåede vi Thisted Camping - vidunderligt sted med udsigt over Limfjorden. Vi pakkede bilen ud og satte os på terrassen med et glas vin - skulle lige slappe lidt af, inden vi kørte over til Alaska, Maj og Arne. Vi var SÅ glade for vejret, der var smukt, lunt og roligt.
- Og hvordan GIK det så? Klik her for at få den videre historie :o)
